Travle fridage

Mandag morgen ville jeg ringe til Valas og høre om vi mon ikke snart skulle have en skruedag på autoværkstedet. Jeg nåede det ikke – han ringede først, og foreslog det samme 🙂

Jeg skiftede motorolie, oliefilter, gearolie, og olie i foreste differantiale. Specielt det sidste var besværligt. Det var næsten ikke til at komme til påfyldningshullet. Jeg måtte have gang i en 8mm umbraco monteret på kadanled med forlænger for at komme til hullet!! Og det hele foregår helt nede på gulvet, så jeg var sgu noget brugt da jeg kom hjem 🙂 Derudover monterede jeg arbejdslys bagpå, og monterede plader til beskyttelse af de foreste drivaksler. Alt i alt en rigtig god dag på værkstedet!

I dag har jeg været på Ebay og bestille et par pakker AA Lithium batterier i USA. De koster mig ca. 15 kr stykket, men holder ca. 7 gange længere end et godt kvalitetsbatteri af alkalinetypen. Og så virker de også i stærk kulde, og kan tåle at ligge på lager i lang tid…

Lithiumbatterier lærte jeg at bruge ude i Australien. Alt for ofte holdt de normale batterier kun fra morgen til middag – også selvom jeg købte kvalitet… De har sikkert ligget lang tid på lager, eller også kan de bare ikke tåle varmen!

En time på spinningcyklen blev det også til i formiddags. I dag var vi 4 der benyttede kondirummet. Dejligt at folk bruger det!

I eftermiddags kørte jeg en tur til Ivigtut og fotograferede lidt. Det var stille, lunt, og næsten vindstille.

Gamle Maries hus

Slottet og køkkenet….. "up stairs – down stairs"

Lidt af kirkegården i Ivigtut

Read Full Post »

Video fra Ivigtut

Jeg tog lidt video på min tur til Ivigtut i går. Selve byen, og ikke mindst de omlæggende områder er et besøg værd.

Specielt vil jeg fremhæve Taylorfjeld – det fjeldmasiv der ligger lige bag Ivigtut. Området blev brugt til ture, både jagt og fornøjelse, af kryolitminens medarbejdere. De har efterladt sig mange varder og andre vejvisere i terrænet. Også amerikanerne har efterladt sig spor.

Ude på Kamiktalikpynten findes rasterne af en kanonstilling, der sammen med en på på den anden side af fjorden, sikrede indsejlingen til området.

I samme område er der mange spor efter de eskimoer der beboede området efter at nordboerne uddøde.

Read Full Post »

Rundtur i Grønnedal

Tag med på en rundtur i Grønnedal. Har du været her i tidligere tider vil du genkende ganske mange ting, men så alligevel ikke. Alle de gamle betonbygninger med fladt tag har fået rejsning samt træbeklædning på. Og alt er malet i glade farver. Grønnedal er blevet et rigtigt flot sted!

Read Full Post »

Minus 17C – global opvarmning?

Det bider noget i næsefløjene i denne tid. Vi har klart vejr hver dag, og det er bare koldt. Omkring de minus 18 grader hver nat. Det er typisk senvinter vejr… Når først solen begynder at få en smule magt fordamper den smule fugtighed der er tilbage, og så bliver det RIGTIGT koldt… Fugtighed holder jo på varme…

I går fik jeg slæbt mig over og træne en times tid om formiddagen. Det holdt ellers lidt hårdt. Dagen før delte Søren og jeg en liter gin 🙂 Vi skulle lige have en "sundowner", og som alle ved tager det det meste af aftenen for solen at gå ned i Grønnedal 🙂

Om eftermiddagen var jeg ude og køre en lille tur sammen med Søren og hans store Polaris 6×6 med larvefødder. Jeg har kun dæk på min, så der gik ikke længe før vi fik afprøvet Sørens nye spil 🙂 Jeg benyttede også turen til at lave lidt billeder og video af hans "dyr". Havde kun taget det lille Canon Ixus med, så videoen er ikke noget at skrive hjem om, men den giver dog en god ide hvad sådan en maskine kan klare. Og den kan klare rigtigt meget! Jeg imponeres gang på gang over hvor let søren kommer over og igennem svære områder med både løs sne og stejle fjeldsider.

Bagdelen af Sørens bæst!

Intet er umuligt med alle de bæltemeter!

Store drenge – STOOOORT legetøj 🙂

Her er lidt video af Sørens Polaris 6×6 med bælter

Read Full Post »

En tur “på Bratten”

Read Full Post »

På tur bag Ivigtut

Følg med på ATV tur bag Ivigtut mineby. Valas kærestes søn Mathias var med bagpå CanAm’en – det meste af vejen 🙂

Read Full Post »

Ny ATV video!

Så er der lidt nyt på videofronten. Denne gang optagelser fra en flot ATVtur til Amerikanermasten, som ligger omkring 6 km fra Grønnedal oppe i fjeldet.

Det meste af vores sne er enten smeltet, fordampet, eller blæst væk, så det var let at komme i fjeldet på ATV’en i weekenden.

 

Ps: SD “Eat your heart out” 🙂

Read Full Post »

Man bliver så klog…..

Lørdag morgen stod vi op til endnu en fantastisk dag med sol og blå himmel. Det var koldt – omkring minus 10 grader, men det ændrede sig hurtigt når først solen stod op.

Dagens program står på ATV tur med Valas. Vi aftalte turen over en kop morgenkaffe, og var så ellers klar til afgang ved halvellevetiden.

Morgenkaffe ved Kronborg

Her har vi lige forladt selve Grønnedalen

Dagens rute tager os op i området omkring amerikanermasten. I dette område havde amerikanerne en radiostation liggende under krigen! Det må have været et meget ensomt sted at holde vagt på i de lange vinternætter! Radiobesætningen blev skiftet ud med bæltekøretøj en gang om ugen…. Det eneste der stadigvæk står deroppe er en enkelt træmast. Men rundt omkring i området kan man godt finde spor af deres bygninger og antenneanlæg.

Der mangler bare en køkkenvask 🙂

Vi mødte en enkelt flok moskusokser på omkring 6 dyr. De er hverken bange for mennesker eller ATV’er – står bare og glor på os 🙂

Vi mødte en enkelt flok Moskusokser

Vejret var helt perfekt – vindstille og solrigt. Og føret var helt perfekt. Lange hårde områder med sne hvor drengerøvene kunne lege, krydret med bar mark og klippepartier hvor kørslen blev mere "teknisk" 🙂

Så bliver det vist ikke meget smukkere – to lækre bagdele og en flot baggrund!

På et tidspunkt blev vi så tekniske at vi satte begge maskiner håbløs fast på en lidt for stejl nedkørsel, men lidt for løs sne. Vi skulle op til hårdt underlag igen, og så startede cirkuset ellers 🙂 Vi prøvede først hver især at både køre og gå maskinerne op. Det gav godt med sved på panden – og ikke så meget andet. Altså måtte vi prøve noget andet…

Vi er igang med at spille Valas maskine op ad bakken

Vi prøvede så at være to personer om at gå Valas maskine op – samme resultat: masser af sved på panden…. Så måtte vi have spillet igang. 15 meter oppe ad bakken lå det øverste af nogle klipper. Det lykkedes mig at lave en form for kile der kunne holde, så vi kunne spille maskinen derop. Lidt derfra lå næste klippe, og den nåede vi også op til. Men så var det også slut med klipper. Vi satte al det reb sammen vi havde, og manglede i hvert tilfælde 25 meter op til næste klippe!!! Hva gør man så? Man laver da et sneanker bestående af en 20 kg sten gravet godt ned i sneen og med Kim oven på 🙂 Og det virkede sgu – SEJR!!!

Grav et hul…..

….Prop 25 kg sten ned i, og stil Kim ovenpå!

Og spil så ATV’en op på fast grund – det virkede sgu!!

Først fik vi Valas maskine op på fast grund, og bagefter brugte vi samme metode med min. Det virkede bare SÅ godt, og jeg er utrolig glad for den fine sneskovl jeg kører rundt med!! Alt i alt en rigtig god øvelse der viste mange mangler ved vores grej, men også at vi kunne improvisere med det vi havde, og alligevel redde os op!!

Vi kørte forøvrigt med radioer så vi kunne koordinere foto og video af hinanden – smart!

Man bliver jo sulten af al det arbejde, så ganske hurtigt fandt vi en lille fjeldtop at holde frokost på. Valas kan et trick med 8 røde pølser i varmt vand i en stålthermokande. En RIGTIG god ide. Så vi sad der i den store fjeldverden og spiste gode danske røde hotdogs 🙂

Så skal drengene fodres af!

Hjemturen gik fint. Dog var al blodet gået til maven og væk fra hjernen, så jeg måtte lige bruge et par minutter med GPS’en for at få kort og virklighed til at stemme overens da vi startede hjemover… Men hjem kom vi, godt trætte, og mange indtryk rigere.

Read Full Post »

En glad mand!!

Glade Søren 🙂

Her sidder Søren på sin Yamaha ATV. Han er en RIGTIG glad mand i dag. Efter at have stået stille i 6 måneder er hans ATV køreklar igen, og det kan jo få smilet frem hos de fleste!!

Imorgen tager vi tre stykker afsted på en længere tur. Valas, Søren og jeg. Det skal nok blive hyggeligt. Men mere om det imorgen. Jeg har planlagt at tage både video og billeder af turen!

I går var jeg en tur i Ivigtut på geocaching, og for første gang har jeg brugt min ATV til det – "hvad ellers?" vil den observante læser måske tænke 🙂

Her er jeg kommet frem til cachen…

Jeg var ude og finde en Earth cache, som er en lidt speciel form for cache. Man skal ikke rigtigt finde noget, men "blot" navigere til stedet, tage et billede af sig selv, og svare på et par spørgsmål som man kan finde svar på i cachebeskrivelsen. Det hele sender man til dem der har lavet cachen, og finder de det hele iorden, får man lov til at logge cachen på den centrale geocachehjemmeside. Det dejlige med earth cacher er at man lærer noget om det område cachen "ligger" i.

Masser af trafik i fjorden. I forgrunden brudet og brandstationen

Der er altså hyggeligt i Ivigtut!

Read Full Post »

En dag på værkstedet

I dag var Valas og jeg på autoværkstedet hele dagen. Valas skulle have lavet en del olieskift, og derudover skulle han skifte fra wire til reb i spillet, og sætte et nyt styr på. Det er sådan at man nu kan få utrolig stærke reb der kan tåle det samme som en wire i tilsvarende tykkelse. Derudover er rebet utroligt behageligt at arbejde med. Det kinker ikke, og "slår ikke kunde på sig selv" inde på tromlen.

Vi gør klar til dagens arbejde

Den gule er blevet halt!

Der er ikke megen plads at arbejde på!

For et par måneder siden bestilte jeg et par "kits" til min ATV – små forbedringer der gør brugen af maskinen lettere og mere hensigtmæssig. Det første var et kit der sikrer at alle tre forlys lyser når jeg bruger "langt lys". Før kunne jeg vælge enten nærlys eller fjernlys.

Der er godt fyldt op i det vandtætte rum…

Nærlyset er to lygter på fronten af maskinen, og fjernlyset sidder indbygget i styret sammen med bla. spedometeret, og følger altså med når man drejer… Ombygningen bestod af en diodebro der sættes imellem plusledningen på hhv nær- og fjernlys.

Valas med sin nye børneskræmmehjælm 🙂 Han ligner jo nærmest Dart Vader….

Anden forbedring er en "by pass" kontakt til den knap der skal presses ind hvis jeg vil bruge firehjulstræk når jeg bakker… Jeg har absolut ingen ide om hvorfor Polaris har lavet sådan en åndsvag ordning….. Der kan være mange situationer i fjeldet hvor man bare ikke har den ekstra hånd til at trykke på knappen…. Det er nu ordnet med en fin kontakt og et par ledninger. Jeg blev dog først nødt til at skære ud til kontakten. John Arsuk var lige forbi værkstedet og fik sat mig på rette spor med boremaskine og hobbykniv 🙂

Kontakten til venstre har jeg sat i 🙂

Min sneskovl bor nu nede under ladet!

Vi brugte hele dagen på værkstedet, og fik rigtigt meget for hånden. Og som altid fik vi gode råd og fif af de to mekanikere der arbejder dernede!

Read Full Post »

ATVdrengenes legeplads

For en uges tid siden inviterede jeg alle ATV ejere til en hyggelig dags kørsel ude bag Ivigtut. Området består af et område der nærmest ligner en forvokset æggebakke, samt lidt større fjeld- og klippemasiver rundt om. Det hele har været gravet igennem da minen i Ivigtut var aktiv, og er et herligt område at blive klog på ATVkørsel i… Det er et ganske teknisk område, så farten er lav, og farene for fald er minimale. Til gengæld er det let at sætte sig fast hvis man ikke tænker sig om! Dog mere om sommeren end her om vinteren, hvor mellemrummene imellem toppene i æggebakkerne er godt fyldt ud med sne..

Brudet i Ivigtut

Aftalen var at mødes ved havnen i Ivigtut kl. ti om formiddagen. Der mødte een op!! Erik og jeg fik så en fin tur rundt sammen 🙂 Han er ikke så erfaren, så jeg kørte foran og lagde ruten. Jeg forsøgte at gøre den udfordrene uden at blive direkte farlig… Det er jo sådan at det oftest er førens evner der må give op før maskinens krafter, så det gælder om at lære sine grænser og evner at kende i kontrollerede omgivelser…

ET og jeg holder kaffepause på en lille fjeldhylde i 101 meters højde..

Fra toppen af et lille fjeld hvor vi holdt kaffepause, kunne vi se at to andre kørere også var mødt op. Erik skulle tidligt hjem, så istedet fik jeg selvskab af Casper og Rene. Vi fik et par fornøjelige timer i næsten al det terræn der findes derude. Det hele gik godt, og jeg tror vi alle tog derfra med en bedre viden om både egne samt maskinernes evner.

Rene og Casper var også med en tur i højden

På vej ned

Vejret var perfekt hele dagen. Stille og sol. Frokosten holdt vi i den lille skov der er plantet op ad en fjeldside nær vandsøen i Ivigtut. Et flot sted med en pragtfuld udsigt til Kugnait.

Skoven i Ivigtut…………

…………..hvor vi holdt frokost i solen

Klog af skade har jeg nu fået en lille sneskovl med i oppakningen. Jeg forventer at den er bedre at grave med end min opvaskebørste – billede følger 🙂 Jeg fik dog ikke brug for den i dag. Og det var ikke for at vi ikke forsøgte!!

Read Full Post »

Det føles nærmest som forår!!

Vejret er lidt tosset i tiden…. Vi burde have hård vinter med masser af sne og kulde. Men i stedet er al sne næsten smeltet eller fordampet væk, og det er lunt i solen hvis man finder en stille krog udendørs!

Denne åbenlyse mangel på sne har betydet at bælterne er røget af ATV’en, og dækkene er kommet på igen… Det tog mig en times tid at skifte om nede på autoværkstedet. Jeg gjorde det fredag morgen, og var lidt presset da jeg havde en aftale hos Doc kl. ti…. Men jeg nåede det fint – havde hele to minutter i overskud da jeg trådte ind ad døren derover 🙂 Jeg skulle have skyllet ører. Mine vil ikke rense sig selv, så hver andet år skal de have en omgang med den store hestesprøjte 🙂 Og nu kan jeg så høre igen – specielt diskanten er blevet MEGET bedre 🙂

På vej til Bratten. Det ser ikke stejlt ud – men det er det!!

Her har jeg klaret det første stejle stykke

I dag lørdag har jeg været på en pragtfuld tur i fjeldet på ATV’en (naturligvis). Denne gang gik turen til Brattenhytten, hvor der er en fantastisk udsigt over fjorden. Den ligger i 308 meters højde, og det er IKKE en nybegyndertur for folk der lige har fået en ATV… Jeg lavede et par småfejl på vejen derop, men ikke noget jeg ikke kunne køre mig ud af…

Den røde ved Brathytten…

Der var helt vindstille og lunt, og det var pragtfuldt at sidde og nyde en god kop kaffe til den flotte udsigt.

Jeg kiggede også lige ned til Laksebunden………

…………og besøgte den Gabende Sten

Under en af mine pauser hvor jeg havde en flot udsigt op igennem Grønnedalen, kunne jeg se at også Søren og Rene var på tur. De kørte op til Grønnedalshytten, og forsvandt op på Randsletten. Jeg var på vej ned, og tænkte at det kunne være hyggeligt at køre op til dem. Og samtidigt vidste jeg at de ville passere mig på vejen ned hvis jeg skulle få problemer i sneen. Og det FIK jeg…. Jeg fulgte deres spor, og et sted var deres spor ganske dybe. Jeg kunne se at sneen var blød, men tænkte at hvis de kunne komme igennem, så kunne jeg vel også – NOT!!! 5 meter oppe ad sporet sad jeg godt og grundigt fast helt op til maven på ATV’en…

Der sidder den Røde så…….. Frem med…. OPVASKEBØRSTEN!

Surt, men ikke nogen katastrofe da de jo ville passere stedet på deres hjemtur.. Men jeg ville nu heller prøve at komme fri selv, så jeg rodede alt grejet igennem for at finde noget at grave med, og fandt en……. OPVASKEBØRSTE 🙂 Efter 30 minutters "gravning" kunne jeg bakke ud af sneen igen, og er nu den erfaring rigere 🙂 Alt i alt en rigtig dejlig dag.

Read Full Post »

En dejlig fridag

Jeg har nu været tilbage i Grønnedal i en uge, og efter weekendvagt er det endelig blevet min tur til at have et par dage fri. Og sikke en fin dag at have fri på! Solen skinner fra morgenstunden, og det fryser kun en grad eller to…

Så er den røde på tur igen

Jeg har været en dejlig tur i fjeldet på ATV’en. Turen gik op til Grønnedalshytten, og videre derfra imod Turistkløften. Sne er der ikke megen af i fjeldet lige nu, men heldigvis kan mine bælter bruges på alle underlag, så jeg er ikke begrænset til kun at køre i sne… Og der blev rigeligt brug for at køre på andet end sne idag! Det hele var en god blanding af sne, bevoksning, grus, sten og klipper.

Det er altså ikke voldsomt med sne vi har lige nu!

Jeg fik kørt rigtigt meget rundt i den sne der dog lå oppe i højden, og til tider gik der ren drengerøv i den med fuld gas osv 🙂 Det er stort set første gang jeg har haft mulighed for arigtigt at træne i at køre på stejle sneklædte fjeldsider – spændende til tider 🙂

Oppe og checke lavinepæle 🙂

Og dernede ligger stationen i nærmest dejligt forårsvejr

Jeg var også lige forbi og hilse på Nordboerne…

Jeg har forøvrigt fået en masse nyt grej til ATV’en – husk på: man må ALDRIG gå ned på grejet!!! Det er bla. blevet til et par styrluffer i neopren. De er yderst effektive, og jeg har faktisk kørt rundt uden handsker på hele dagen!

MIne nye "morfarluffer"

I aften får jeg besøg af en gammel kollega fra flåderadioen der nu sejler på et af inspektionsskibene som besøger os i disse dage.

Read Full Post »

Julefreden har sænket sig over Grønnedal

I dag satte julestressen ind for fuld udblæsning. Den varede sådan cirka ti minutter, og er så overstået for i år…. Det var så lang tid det tog mig at købe to julegaver til vores julespil juleaften 🙂

Vi er seks der holder jul sammen på banjen, og i går mødtes vi for at pynte banjen op til jul. Vi har fået et STORT juletræ, men efter lidt kreativ brug med en fjerkræsaks fik vi også plads til julestjernen 🙂

Søren pynter juletræ

Der var dog også tid til både varm gløgg samt nykogte klejner – mums!! Senere gik vi dog over til øl – for at få den fede smag af klejner væk fra ganen 🙂

Det færdige resultat!

Hvor juletræet nu står, stod der en undskylding af en grøn plante. Faktisk lige til at smide ud, men vi nænner det ikke. Så nu er den kommet ud i entreen at stå, og er også blevet julepyntet. Vel nok en af finalisterne til "Det grimmeste juletræ i Grønnedal"??

Kønt er det ikke, men vi holder af det alligevel!

I dag var jeg en tur på polarisen rundt ude i Ivigtut, samt lidt småture i fjeldet. Jeg tør ikke køre for langt væk, da min legekammerat Søren er på ferie, og hans 6 hjuler er det eneste køretøj i hele Grønnedal der kan redde mig hvis jeg kører fast! Heldigvis har jeg både nøgle og tilladelse til at bruge den hvis jeg skulle få brug for det!

Polarisen i Ivigtut

Når man sådan kører rundt i vinterfjeldet samler der sig rigtigt meget is og sne omkring de 4 aksler, og andre steder hvor motorvarmen ikke kan holde det væk. Nu er det første gang jeg kører en ATV med larvefødder, og det bekymrer mig noget at alle akselled er fuldstændigt indkapslet i is og sne. Der sidder bla. nogle gummimuffer som jeg er lidt bange for kan blive ødelagt af is. Den letteste måde at checke at alt er ok, er at give polarisen et bad i vaskehallen. En slange med lunt vand afiser hele maskinen på et kvarter, og man kan checke al mekanikken. Og det hele ser stadigvæk rigtigt fint ud, så måske er mine bekymringer ubegrundede…..

Derinde et sted sidder der to aksler med gummimuffer på!

…og sådan ser det ud efter et lunt bad. Her det ene forhjul…

Read Full Post »

En enkelt fridag

Der er gået arbejde i den i den seneste tid… Hele sidste uge var jeg på arbejde hver dag. Det var en blanding af dagvagter på radioen, og flyvagter. De sidste gik ikke særlig godt! Først om lørdagen lykkedes det mig at få lokket en helo til Grønnedal 🙂 Resten af ugen var vejret bare ringe. Masser af sne, blæst, og dårlig sigt. Grønlandsfly prøvede dog flere gange at komme igennem, men blev nødt til at vende om hver gang…

Flyvningen i lørdags var med vores "egen" Lynx, der er stationeret som redningshelikopter ombord på inspektionsskibet Hvidbjørnen. Vejret var fint, så alt gik som det skulle. Julepost ind, og en enkelt passager ud – en tekniker der har været strandet en uges tid i Grønnedal 🙂 Han var en glad mand!

Lynx’en kom endelig til Grønnedal med vores julepost

Det var spændende at høre Lynxbesætningens beretning om deres første forsøg at komme til Grønnedal dagen før. Jeg havde elendigt vejr, og sendte den ene SPECIAL ud efter den anden. En SPECIAL er en meteorologisk "alarmmelding" der straks bliver givet videre til helikoptere på vej til Grønnedal. De sendes til Sdr. Strømfjord, og deres comms center kalder så heloen op på VHF eller HF.

I fredags var der forøvrigt stationsjulefrokost på stationen. En fugtig omgang med masser af god mad til 🙂 Jeg skulle dog på flyvagt allerede dagen efter, så jeg stoppede tidligt for at være helt ædru da jeg mødte ind lørdag mogen.

I mandags havde vi MILFLIGHT udskiftning af personel og gæster, og jeg var atter på arbejde i flyvagten. Faktisk er jeg i øjeblikket eneste flyvagt på stationen, så jeg "har den"… Vejret var fint igen, så flyvningerne gik let og smertefrit. Dog fik jeg kun een helo ind med passagerer. Det bliver simpelthen for tidligt mørkt heroppe, og samtidigt ankom flyvet hjemmefra noget senere end planlagt. De måtte ned på Island for at få lidt mere brændstof pga modvind! De "strandede" passagerer i Narsarsuaq blev sejlet til Grønnedal, og ankom klokken tre om natten!

I dag har jeg fridag, så jeg har travlt 🙂 Foreløbig har jeg vasket tøj, tørret tøj, kørt tur på ATV’en, spist frokost, handlet ind, og spinnet en times tid… Spinning er noget nyt for mig. Vi har fået et flot spinningrum med 6 fine cykler, så det skal naturligvis prøves. Og det er absolut en træningsform jeg kan anbefale. Man laver noget fælles, men bestemmer selv hvor hårdt det skal være. En positiv oplevelse!

Vi har haft flot vejr i dag. Blå himmel og kraftig blæst. Det fryser 10 grader, og med wind chill bliver det til minus 30! Man skal passe på sig selv udendørs i dag! I formiddags kørte jeg først en tur til Ivigtut på ATV’en. Der fandt jeg ud af at mine handsker ikke er varme nok.. Hjem efter store luffer med inderhandsker, og så afsted op igennem Grønnedalen.

Brattenfjeld i baggrunden

Sneen har endnu ikke sat sig nok til at jeg kan køre helt op til Grønnedalshytten – jeg mangler lige det sidste stejle stykke. Der kører jeg fast! Men jeg fandt da ud af at lufferne virker, og at fødderne bliver kolde. Kroppen er behagelig varm, men jeg kunne godt have brugt lidt mere om ansigtet. Jeg har dog et halsrør med, men klarede mig fint hjem uden.

Udsigt ned igennem Grønnedalen

Jeg har besluttet mig for at lave en seperat side med det lidt mere tekniske om min Polaris ATV. Jeg synes ikke rigtigt det hører hjemme her på bloggen, og samtidigt vil jeg gerne have det stående som en statisk side – evt med undersider. Så fremover kan de lidt mindre ATV begejstrede bloglæsere slippe for alt for meget ATV snak… 🙂

Read Full Post »

Sikke klog man bliver :-)

Efter et par dage med vagt, er det blevet tid til lidt ATV igen… I går aftes efter min dagvagt var jeg en tur på auto for at sætte bælter (snow tracks) på Polarisen. Det gik dog ikke helt så nemt i starten…. "Klik" sagde startmotoren da jeg prøvede at starte bæstet for at køre ned på værkstedet!!! Og så gik ALT el ellers ud!!! Søren trak mig derned, og vi begyndte straks at fejlfinde. Lige pludseligt kom der liv i dyret igen, og glade var vi… Fejlen fandt vi dog ikke..

Så er det blevet vinter i Grønnedal

Og så blev der ellers sat bælter på!!. Hjulene af. Monteringsbeslag på til alle fire bælter, og selve bælterne på til sidst. Der sidder ialt 4 bælter på. Et for hver dæk. Det gik faktisk let og smertefrit at få det hele på. Søren hjalp mig et par timer. Det var rart – tingene glider lidt lettere når man er to… Jeg var færdig med at montere lidt efter midnat, og kørte naturligvis en lille prøvetur i fjeldet med det samme 🙂 Jeg er noget imponeret! Den klarede let al den sne der ligger, og er blevet endnu mere stabil at køre på…. Det skal nok blive godt!

Her i morges ville jeg så lige køre ned for at færdigjustere bælterne før en større tur i fjeldet. "Klik" sagde startmotoren igen!!!! IKKE GODT!! Jeg hentede en batteribooster på auto og fik startet bæstet op, og kørt ned på auto. Nu ville jeg altså finde ud af hvad der var galt….. Ud med akkumulatoren og et måleinstrument på… Fin spænding?? hm….. Og så så jeg det! Der manglede en kontrmøtrik på den negative pol til at spænde bolten med!!! Det gir’ jo ikke den bedste forbindelse…. Jeg fandt en møtrik der passede til bolten, og filede den til så den passede. På med batteriet igen, og det hele virker som det skal!!

Justering af bælter samt fejlfinding…

Bagbælte

Flot bagdel 🙂

Fronten

Efter at have spændt bælterne op, og justeret lidt på de foreste bælter stod den på tur rundt i de nærmeste bakker. Søren sov længe, så jeg kørte alene. Og det var faktisk rigtigt hyggeligt – lige indtil at jeg kom op og ride på en STOR sten…. Den havde gemt sig under sneen! Så sad jeg der på maven og kunne ingen vejne komme. Heldigvis skete det lige overfor hvor Søren og Martine bor, så hjælpen var hurtig fremme efter et mobilopkald 🙂

Kan i se stenen?

Lidt en flad fornemmelse at ride på sådan en sten

Men så kom Søren til hjælp……

…… og fik mig hurtigt trukket af .

I eftermiddags var Søren og jeg så på vores første rigtige fjeldtur med bælter under ATV’erne. Det var en stor succes. Specielt for Søren. Hans 6 hjuler kan bare klare det mest utrolige!!! Jeg må kæmpe meget mere for at komme frem igennem snedriverne, og op ad de lidt stejlere bakker. Men vi havde en rigtig dejlig tur, og det kan kun blive bedre når sneen først har fået sat sig lidt. Lige nu er det puddersne…..

Efter den første fjeldtur

Read Full Post »

Nyt territorium

Endnu en skyet og snerig dag er slut. Det har sneet det meste af dagen, og nu ligner det efterhånden Grønland i december – nemlig hvidt 🙂

Valas og jeg var på en tur op igennem Løjtnantens Dal, som ligger et lille stykke udenfor Grønnedal på vej til Ivigtut – den nedlagte kryolitmineby. Første stop blev Patruljehøjen, en lille høj med en mærkelig stenkegle på toppen. Det var en fin tur derop. Polarisen kommer rigtigt til sin ret ude i terrænet. Den summer af glæde over at få lov til at kravle stille og roligt opad. Og den ekstra lange akselafstand gør det til en ren nydelse. Det føles utroligt sikkert at køre på den.

Valas nærmer sig Patruljehøjen

Fra Patruljehøjen og indover var det nyt terræn for os begge, så det var lidt spændende. Vi krydsede ganske mange små vandløb, stenfelter, småbakker, og små snefaner før vi til sidst ikke kunne komme længere ind i Dalen. Det er altid spændende at finde disse nye ruter. Man ved jo ikke altid om den ruteplan man har lagt i hoved ved at kigge ud over landskabet holder… Nogle gange bliver det bare for svært, og så er det bare med at finde en anden vej… Undervejs var der naturligvis indlagt kaffepause 🙂

Vi kører på kaffe og benzin 🙂

Jeg fandt vej på ruten ud, og Valas tog sig af turen retur til landevejen. Den blev ikke kedelig! bla. krydsede vi både en elv og flere vandløb på vejen! Og for at komme det sidste stykke ud til vejen måtte spillet igang, så begge maskiner kunne komme sikkert ned at en stejl skrænt. Vi kunne sikkert godt have kørt ned ad den, men det er jo god træning til en dag hvor vi rigtigt får brug for vores færdigheder med spillet!

Polarisen bliver spillet ned….

Før vi kørte hjem til Grønnedal, forsøgte Valas at lære Den Gule Djævel at stå "på hænder" Det lykkedes heldigvis ikke, og den har det også bedst med alle fire sutter solidt plantet på jorden 🙂

Se – Valas kan næsten stå på forhjul 🙂

Men heldigvis gik alt som det skulle…

Det var så endnu en dejlig tur i terrænet. Forskellige grænser blev atter engang flyttet lidt, og jeg må sige at jeg føler mig mere og mere tilpas og sikker på Polarisen.

Fortsætter sneen de næste dage også, bliver mine snow tracks monteret på søndag. Jeg har vagt fredag og lørdag, så der kan jeg ikke – desværre 🙂

Read Full Post »

Til kaffemik i Grønnedalshytten

For første gang i rigtig mange dage er der lidt blå himmel synlig i da – dejligt 🙂 Nu mangler vi bare noget sne så jeg kan få sat mine dyrt indkøbte snow tracks på Indianeren. I går aftes samlede jeg alle beslag der skal sættes på selve ATV’en. Det gør det lidt lettere når jeg skal i gang… Det er noget heftigt grej. Tungt og solidt. Mange steder med en godstykkelse på 10mm!

Alt det skal monteres på ATV’en

Jeg har endelig fået mig en hjælm! Jeg bryder mig IKKE om at køre med hjælm, hverken på cykel eller ATV. Men jeg kan da godt se fornuften i det – specielt heroppe hvor al kørsel er ude i det vilde terræn… I vores lille butik fandt jeg en dejlig cykel/skaterhjælm med ørevarmere og inderhue. Den er sort og både let og lille. Jeg kan faktisk have min hætte på jakken slået op over den – helt perfekt!

Sort som en ninja – klar til turen op til Grønnedalshytten

I går var jeg en tur på auto og montere lidt af det udstyr jeg har købt til ATV’en. Jeg satte en GPS holder samt en forskærmstaske på. Det er dejligt at vi har mulighed for at komme ind i varmen hos mekanikerene og rode med vores grej! Og de er altid gode for et godt råd og en håndsrækning – tak til dem!

GPS holder – uden GPS

Smart taske på forskærmen, så man kan ha’ vigtigt grej lige ved hånden

I eftermiddags kørte Valas og jeg en tur op til Grønnedalshytten. Den ligger i 400 meters højde for enden af grønnedalen. Vi havde rimeligt føre det meste af vejen. Men et par gange var jeg ved at sætte mig fast i sneen.

Så er vi ankommet til Grønnedalshytten

Kaffemik med kage til de hårdarbejdende telegrafister 🙂

Nedturen gik fint, indtil Valas sagde "jeg prøver lige noget". Det "noget" han prøvede var at køre ned på selve det gamle spor der fører op til hytten. Og så stod Den gule djævel på maven, og kunne hverken komme frem eller tilbage 🙂 Spillet måtte i arbejde igen. Men det er lidt svært at spille nogen op der vejer det samme, og som sidder RIGTIGT godt fast…. Men til sidst lykkedes det. Jeg fandt en god sten at parkere det ene forhjul opad, så ATV’en kunne stå fast!

Nu skal vi bare ned igen…

"Den sitter fast"

Read Full Post »

Første ATVtur med Valas

Sikke et skidt vejr det er i dag. Slud og blæsende er det. Rigtigt milflightvejr!! Det var godt at alle sejlede ud i går eftermiddags. I dag kan der nemlig ikke flyves hverken til eller fra Grønnedal. Temperaturen ligger så tilpas lav at det er en blanding af sne og regn der kommer ned. Den slags kan helikoptere ikke li’ at flyve i!! Dem der er kommet op hjemmefra må sejle det sidste stykke til Grønnedal…

I eftermiddags var Valas og jeg ude på vores første ATVtur sammen. Den gik til området bag Ivigtut, hvor vi fandt et område med masser af vandhuller, tuer, klipper, og generalt ufremkommeligt terræn! Valas startede med at sætte sig godt fast – dog med vilje! Vi skulle nemlig også lege med vores spil…. Det gik fint med at spille ham op af hullet igen. I det hele taget kørte vi rundt i et område som man IKKE skal køre rundt i alene!!!

"Den gule djævel" og "Den røde indianer" i fjeldet

Det var rigtigt godt at køre to sammen. Man tør lidt mere, og med Valas i foran fik jeg rykket lidt ved et par grænser på vejen!! Det hele var dog ikke bare tant og fjas! Sidst på turen kørte Valas ned i et DYBT vandhul med Djævlen…. Hele forenden stod under vand. Så var det pludseligt alvor, og Indianeren måtte bevise at den nu også kunne redde sin gule ven op af hullet igen!!

Et spil er en RIGTIG god opfindelse!

Efter lidt justeringer gik det let at få Valas tørskoet op af hullet. Og der skete ingen skade på Djævlen. Men havde det sket hvor man var alene afsted, havde man haft et problem 🙂 Men nu er det så også sådan at hverken Valas eller jeg kunne finde på at køre rundt i det terræn alene – vi er nemlig SÅ fornuftige 🙂

Efter en god kaffepause i Det norske lysthus, gik turen i tiltagende sneslud tilbage til Grønnedal. På sådan et par timer har jeg lært mere end alle de andre ture jeg har kørt alene. Der blev skubbet til et par grænser, og jeg fik lært hvordan Indianeren reagerer ude i meget uvejsomt terræn…. En dejlig dag!

Read Full Post »

Polaris ATV laaaange rejse til Grønnedal

Så kom den endelig – min ATV som jeg bestilte og betale for over 4 måneder siden!!! Det har været et langt forløb, og det meste opadbakke… Forhandleren i USA har været utrolig sløv. Hvor lang tid kan det tage at skaffe en ATV hjem, og gøre den klar til eksport!!! Men afsted kom den – til sidst….

Selve fragten gik smertefrit lige indtil den 14. november, hvor den SKULLE have været ankommet til Grønnedal…. Jeg havde fragtbrev med både skibsnavn samt rutenummer der sagde at min ATV skam ville ankomme denne dag. Glad stod jeg så i to stive klokketimer på havnen og bare ventede… Kom der en ATV op af skibets indre – NEJ!!. Jeg ringede til Royal Arctic Line og fik at vide at den skam da stod i Nuuk, og ville ankomme d. 28. november. Nogen gange tager man sig altså til hoved!!!

Men SÅ i fredags kom ATV’en endelig til Grønnedal. Jeg var ved at afslutte min flyvagt, da de kaldte nede fra havnen med det glade budskab 🙂 Så var det bare med at komme hjem og skifte til noget fornuftigt tøj, og afsted til havnen! Og der stod den så, stor og rød, og med en død edderfugl på forskærmen 🙂 Hvordan den lige er endt der ved jeg ikke, men containeren var af den åbne type, så mon ikke den stakkels fugl er fløget ind i noget lys og faldet ned?

Jeg hoppede glad på ryggen af maskinen, og drejede nøglen. "klik" sagde det nede fra starteren, og det var så det…. Hm – IKKE godt!!! Heldigvis var valas med dernede, og med lidt hiven frem og tilbage fik vi dyret ud, og sat et slæbetov imellem vore ATV’er. Han trak mig så op på autoværkstedet, hvor jeg efter en del arbejde fik løsnet batteriet, så det kunne blive ladet op… DET HJALP!! Den startede første gang, og glad og lettet var jeg!!

Vi måtte naturligvis ud og køre med det samme!!. Nu har jeg jo kørt en del på Valas Can-Am, og jeg må sige at min Polaris er HELT anderledes!!. Can-Am’en opfører sig som en rå racer paret med en rallybil. Polarisen er mere som en ældre besindig Toyota Pick-up!!!. I 4×4 kører Polaris 2×4 indtil baghjulene løber stærkere end forhjulene – først der slår forhjulene samt differantiale til…. Can-Am’en trækker på alle fire hjul hele tiden… Det betyder to helt forskellige måder at køre på. Mere om det i et senere blogindlæg.

Jeg var rigtig glad lige indtil jeg ville bakke op ad en stejl bakke. Den bare stod og fedtede. Det var kun baghjulene der trak!!! IKKE GODT! Valas lignede en der var klar til at spytte alle sine værste polarisforedomme ud 🙂 Heldigvis løste problemet sig selv til sidst. Man skulle holde en lille gul knap inde på venstre håndtag for at kunne bakke i 4×4!!!. Hvem gider læse manualer 🙂

Og derfra er det bare gået fremad… Jeg har kørt en masse ture, og lærer noget nyt hele tiden. Vi har jo ganske lidt veje at køre på, så det meste foregår i terrænet. Og det kræver at man virklig ved hvad man laver… Man skal ikke dumme sig ret meget før det får konsekvenser. Så det er bare med at tage det stille og roligt, og lære den nye maskines styrke og svagheder. Indtil nu er jeg ovenud tilfreds må jeg sige!

Klar til afgang – min er den røde…

I går var jeg en tur i fjeldet med Martine, som kørte på sin store Polaris 6×6. En stor matrone – Polarisen altså 🙂 Vi var en tur oppe ved Grønnedalshytten til at starte med. Det gik rigtigt fint. Der var god føre det meste af vejen.

Heeelt dernede ligger Grønnedal

Derefter kørte vi en hel masse op og ned ad nogle mindre bakker for at lære maskinerne at kende (Det er oftest Martines mand Søren der kører deres Polaris).

Ham selv på den lille nye 🙂

Dybt koncentreret Martine bakker op ad en stejl bakke

Det nye spil blev også prøvet!!

Read Full Post »