Min gode turkammerat Sara er på vej hjem. Vi har været på mange fine ture sammen, men hun manglede en tur til Paradiset i Qornoq. Da Sara er den bedste hytteturskok jeg kender stiller jeg gerne op til tur! Og sikke en tur det blev. Planen var at besøge et par eskimobopladser indenskærs før vi sejlede op i Qornoq. Men dem der kender mig ved at planer er til for at ændres, så da vandet var helt spejlblankt den morgen vi sejlede afsted, besluttede vi os for at sejle en tur udenskærs helt ned til Kobberminebugten og besøge Josvaminen som ligger dernede. Selvom det begyndte at blæse fra nord gik turen fint ned til minen. Men jeg kunne ikke finde en sikker ankerplads, så vi kom aldrig i land – desværre. Det er helt sikkert et område jeg gerne vil se igen! Minen blev forladt i 1914, og man kan godt se på det der står tilbage at den er betydelig mere primitiv end Ivigtutminen.
Josvaminen i Kobberminebugten. En flok rener gik og græssede derude.
En af mineskakterne
Det eneste gamle billede jeg har kunnet finde fra Josvaminen
For at komme videre til Qornoq måtte vi passe tid og højvande sammen, da et par meget lavvandede områder skal passeres på vejen. Det var en pragtfuld sejltur i helt nyt terræn for mig.
Vi kom godt op igennem løbet til Qornoq, og klokken 17 kunne vi sidde på den nylagte terrasse ved Paradishytten.
Så sidder de der og føler sig selvfede 🙂
Hytten er bygget af kommunen i en serie af tre. Der er også hytter i Heksestedet og Ikabunden. Begge tidligere nævnt i denne blog. En anden ny ting i forhold til mit sidste besøg i hytten er den nye olieovn. Det er bare vild luksus at ha’ varme i hytten!
Paradishytten med lidt tidlig morgendis fra indlandsisen
Ovenpå en overdådig middag bestående af medister med det hele og amerikanske pandekager til dessert, gik vi tidligt på køjen så vi kunne være friske til næste dags vandreture og sejlads.
Kaffe skal der til!
Vi stod op til det mest pragtfulde sensommervejr. Blå himmel og lunt. Først på programmet stod der dog brunch a’la Sara – dvs et måltid på ikke under 5000 kalorier 🙂 Lidt tunge i maven kom vi dog afsted på en meget fin vandretur. Vi gik op på samme udkigspunkt som jeg tidligere har besøgt, og hvor man har en flot udsigt indover indlandsisen.
Ham selv midt i nordboruinen
De stående sten i Qornoq!
Vinke vinke….. 🙂
Sara
Ham selv med Blindtarmen umiddelbart til vestre for armen
Dernede ligger hytten!
Efter en god frokost bestående af pølsemix pakkede vi sammen og sejlede over i bunden af Blindtarmen hvor jeg ville kigge på en nordboruin.
Vi oplevede flere spændende ting på vej derhen. Først sejlede vi forbi den campingvogn som var kommunens første “hytteforsøg” i området. Den står der endnu, men er helt gennemblæst og ødelagt af de kraftige storme der kommer inde fra indlandsisen.
Veludluftet campingvogn med tilhørende moskusokse 🙂
Lidt senere passerede vi en lang landtange hvor der yderst lå en lille ø. På den ø stod der en flok moskusokser! Hvad de lige lavede der har jeg ingen anelse om… Og for at komme ind på landtangen igen måtte de først springe i vandet og svømme et lille stykke! Det gav nogle gode billeder 🙂
Meget mærkelige okser!!
Det var spændende at besøge bunden af Blindtarmen. Der lå faktisk mere end jeg havde læst om i de kloge bøger, så jeg fik taget en del billeder. Alt er dog meget sammenfaldet – som i øvrigt næsten alle nordboruiner i området er.
Sara ved nordboruinen i bunden af Blindtarmen
Eskimoisk teltring
Sidst på eftermiddagen kom højvandet tilbage, og det var tid til at sejle hjemad til Grønnedal. På vej ud af det smalle sejlløb lykkedes det mig at finde en sten i det mælkefarvede vand jeg ellers ikke før er stødt på. Heldigvis ramte jeg rent på kølen og ikke med motorbenet!
Read Full Post »
