Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for februar 2007

Så skal der sgu trænes!!

Vejret her på Solskinsøen er strålende – desværre er det ikke solen der stråler, men derimod regn og slud… Og min fine cykel tåler altså ikke at komme ud i al det saltsjap!!. Hvad gør man så?. For et par år siden købte jeg en træningsrulle som man monterer sin cykel i. Der sidder så et svinghjul samt en form for magnetbremse til at give modstand, så man kan bruge sin egen cykel som kondicykel 🙂 Og det virker såmænd ganske udmærket 🙂

IMG_8510
IMG_8513
IMG_8511

Hver eftermiddag cykler jeg så en times tid. Det larmer en del, da det jo er et ganske profileret dæk der kører imod en metalrulle. Men hvad gør man ikke for kondien 🙂 I går på biblioteket fik de deres gratis WIFI til at virke, så nu har jeg et godt sted at uploade til min blog. Samtidigt fik jeg mig et lånekort, så jeg kan låne lidt bøger om de steder jeg skal besøge det første år på min tur (USA, Australien, og New Zealand). Jeg fik også ansøgt om et 6 måneders visum til Australien. Det hele kunne klares online – også betalingen: ca. 300 kr. I mandags besøgte jeg mit lokale rejsebureau for at få et tilbud på en flybillet med følgende ruteben:

  • Kastrup – San Diego
  • Los Angeles – Sydney
  • Sydney – Auckland
  • Auckland- Los Angeles – Kastrup

De regner på det, og jeg får et tilbud imorgen. Rejseforsikring har jeg undersøgt, og bestiller sikkert igennem Gauda forsikring, der har de bedste priser samt en god dækning. Og derudover nyder jeg bare at være hjemme og besøge de gamle her på Bornholm 🙂

Reklamer

Read Full Post »

Så er der liv igen :-)

Rønne bibliotek har fået deres WIFI op og køre igen, så nu har jeg da et sted at gå hen når jeg skal lave noget på nettet!!.

Har i dag ansøgt om 6 måneders visum til Australien. Det hele klares på internettet – også betalingen: ca 300 kr…

Der kommer lidt nye indslag med billeder på bloggen imorgen.

Read Full Post »

DIT DIT DIT DAH DIT DAH (SK)

Torsdag d. 22 februar 2007

Så kom dagen hvor jeg forlod Grønnedal. Flot vejr fra morgenstunden. Let frost og blå himmel over det hele. Checkede ind lidt over otte, og kørte så op på flåderadioen og sagde farvel til dem der ikke kunne komme med ud og vinke…

Så skal der checkes ind….
IMG_8483
Det meste af radiobesætningen
IMG_8492

Helikopteren kom næsten til tiden. Efter mange knus,klem og håndtryk kom jeg ombord, og kunne så bare vinke det bedste jeg jeg havde lært til dem der stod tilbage derude… En lille tåre løb der også ned ad kinden – solbriller er en god opfindelse 🙂

Nu flyver jeg!. Farvel farvel…..
IMG_8493

Det var en flot flyvetur til Narsarsuaq langs kysten. Der var ikke megen sne i fjeldet… Men udsigten til bræer og fjeldtoppe var rigtig køn.

De sidste par kilometer ind til lufthavnen i Narsarsuaq gik LANGSOMT – det blæste rigtigt kraftigt lige i næsen.

OYHAF fløj mig til Narsarsuaq
IMG_8495

Danmarksmaskinen er kommet afsted fra Kastrup – dog ganske forsinket…. Foreløbig er den sat til afgang imod Danmark klokken 15 i eftermiddag. Dvs vi lander i Kastrup omkring midnat – hmmm!!

Lufthavnen
IMG_8497

Det blæser kraftigt, men heldigvis på langs af banen, så maskinen kan sagtens lette… Og så byder Grønlandsfly på frokost på hotellet fordi vi først kommer så sent afsted 🙂

Jeg skal spise frokost med Snor, Morten, og Søren som er hernede på HIS kursus, så de kan indgå i flyvagten "hjemme" i Grønnedal.

Hotel Narsarsuaq – der har jeg boet mange gange!
pano-16

Vi kom i luften 1530, så det bliver en noget sen ankomst til Kastrup… Nok omkring midnat. Det går nok – Nu er jeg på vej 🙂 Eventyret venter!.

Read Full Post »

Jeg lever endnu :-)

Bare en lille hurtig hilsen fra det vintervåde Bornholm…

Internet har jeg ikke rigtigt, så lige nu sidder jeg på biblioteket og banker i tastaturet på en gratis internetmaskine.

De har godt nok trådløs internet, men det virker ikke. Og ham der kender til systemet kommer først om en times tid…

Mere følger…

Kim

Read Full Post »

Jeg burde være i Danmark nu! – NOT

I går aftes var jeg inde og spise hos mine naboer Martine og Søren. Vi fik flæskesteg, og havde en hyggelig aften. Jeg var godt nok træt efter en lang dag, hvor jeg hele tiden lige skulle ordne "det sidste", så det blev ikke særligt sent 🙂

Det har blæst godt hele natten, og jeg har været vågen flere gange. Jeg stod allerede op ved sekstiden, og gik straks igang med at checke vejret både her og i Narsarsuaq. I Narsarsuaq blæste det 25 m/s med stød op til 35 m/s (en god dansk orkan). "Ikke godt" tænkte jeg – "jeg må heller checke om flyet er kommet afsted fra Kastrup!". NOT – afgangen var allerede aflyst!. Jeg kontaktede flyvagten, og fortalte ham hvad jeg havde fundet ud af. Han ringede fluks til Grønlandsfly, og fem minutter senere prajede vagthavende officer over nødradioen, og fortalte at al flyvning i sydgrønland var aflyst for i dag!!. Så slap jeg for at checke ind, og senere hente kufferten igen 🙂

Kaffen kan jeg altså ikke undvære 🙂
IMG_8474
Alle mine egendele
IMG_8475

Tiden har jeg så brugt på besøg rund om på stationen. Først hos Valas, som bød på både morgenkaffe, og senere på dagen aftensmad. Så manglede jeg bare et sted at spise frokost 🙂 Det klarede Lasse lige så fint. Nybagt rugbrød, smilende æg, og lun leverposteg mm. Ren luksus 🙂

Sneen er snart væk – solskin og plus 9 grader!
pano

Det blæser stadigvæk, men ikke særligt meget. Vejret er dog utroligt mildt med plus 9 grader. Sneen forsvinder lige så stille!.

Jeg regner med at Grønlandsfly prøver at gennemføre dagens flyvninger i morgen. Det blæser stadigvæk ganske godt i Narsarsuaq, men ikke så kraftigt som tidligere.

Read Full Post »

Sidste tur til Ivigtut

Jeg har været rigtig effektiv i dag:

  • Vasket op
  • Vasket tøj
  • Gjort hovedrent
  • Pakket kuffert

Ret imponerende faktisk 🙂 Men det skal jo gøres…. Det tog hele formiddagen, og jeg regnede så med at have en stille og rolig eftermiddag med lidt læsning og tv – NOT!!

Lasse ringede og liflede med en sidste tur til Ivigtut. Det kan man jo ikke sige nej til. Så på med vandretøjet, og ud i solen det gik. Dagen startede ellers med sne, men omkring frokosttid lettede det, og solen kiggede frem. En rigtig flot eftermiddag. Ret forårsagtig faktisk. Vi havde sol det første stykke ud imod Ivigtut, men så gemte den sig bag fjeldene mod syd på resten af turen… Det var dog dejligt alligevel.

Halvtolv i snecammoflage
IMG_8455
Lasse på Ivigtutvejen
IMG_8457
Mågerne holder søndag
IMG_8458

Lasse havde kløe i støvlerne, så tempoet var ikke til lange filosofiske samtaler 🙂 Den fik gas – begge veje!!. Ude i Ivigtut drak vi både kaffe og vallas – et lille stykke chokolade havde også fundet vej ned i toplommen på min rygsæk 🙂

Vi fik en lille stående anretning i Ivigtut – meget fornemt!
IMG_8469
HDMS Triton og halvtolv
pano

Al tøjet røg direkte i vaskemaskinen da jeg kom hjem – det var gennemsvedt!. Nu prøver jeg med lidt læseri og tv igen!. Tak for turen Lasse – et godt initiativ!

Read Full Post »

Sidste tur i fjeldet

Lidt kedelig dag med lave skyer, og mulighed for en smule sne…. Men ud skal vi, så klokken ti gik Martine, Søren, Bonnie, og jeg en tur i Laksebunden.

Under den sidste store storm foldede vores parabolantenne sammen, så igennem de sidste mange uger har vi måttet "nøjes" med KNR – det grønlandske tv.

Men nu er der gang i installereingen af en ny stor parabol. Den er blevet flyttet lidt væk fra det forrige sted, og står nu bedre beskyttet imod de kraftige vinde vi får under stormene.

Nyt fundament til parabolantennen
IMG_8441

På vej ind i Laksebunden fandt vi nogle gode stejle fjeldsider at klatre på…. Der kom godt nok damp på kedlen!

Søren på vej op ad en fjeldside
IMG_8444

Der er kun kommet ca 1/5 af det sne vi er vant til, så mange steder er det helt snebart. Man kan både klare sig med og uden snesko. Jeg gik hele turen ud med snesko på, og tog dem af på hjemturen.. Det er LIDT lettere med dem på – men ikke meget…

Martine forklarer Bonnie sneskoenes mysterier!
IMG_8446
HDMS Triton står fjorden ind
IMG_8445

Vel inde ved Laksebundshytten holdt vi et lille hvil. Udenfor var der vel -4 grader, men inde i hytten var det som at gå ind i en stor fryser… Vi nød vores hvil UDENFOR 🙂

Vandflaskerne fyldes med dejligt fjeldvand
IMG_8448

Vi fortsatte videre ind i Laksebunden, og kom næsten ind til Brudesløret, som er et fint vandfald med et flot fald. Nu er det dog frossent.

"Det er så yndigt at følges ad….."
IMG_8449

Efter 5 dejlige timer i den friske luft var vi atter hjemme i Grønnedal. Jeg var godt nok noget træt i kroppen, da jeg først fik sat mig ned med en varm kop kaffe – en dejlig fornemmelse 🙂

Det bliver så nok min sidste tur i fjeldet i denne omgang. I morgen skal jeg lige have overstået det sidste tjenstelige, og tirsdagen står i pakningens og rengøringens tegn.

Om aftenen kom Lasse og Leif og spiste wienerschnitzel "mit der ganze mullivitten". Vi havde en rigtig hyggelig aften. Alle havde dog været ude i den friske luft i løbet af eftermiddagen, så både Lasse og Leif luskede hjem i seng omkring 2230 tiden.Der gik hellere ikke særlig mange minutter før jeg selv lå under dynerne!.

Read Full Post »

Older Posts »