Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Trist trist historie

I dag skete det så igen…. Jeg er ikke kendt som ham der undersøger alt hvad der er at vide om et område før jeg ankommer. Jeg ved stort set ikke hvor jeg skal sove om natten når jeg tager afsted om morgenen… Sådan kan jeg god lide at rejse. Jeg kører sikkert forbi en hel masse interessant på min vej, men hellere det end føle mig kvalt af masser af research og steder jeg føler jeg skal besøge….

Wewelsburg slot

Men i dag besøger jeg Wewelsburg slot. Der er mange slotte i Tyskland, men det her er specielt. Ikke nok med at det er trekantet, hvilket er sjældent. Men hvad er mere interessant er at det under anden verdenskrig var et form for myteslot for waffen SS højeste officerstand. Et sted de kunne trække sig tilbage til for at reflektere over hvor fantastisk den ariske race var, og ikke mindst bevise dette med “forskning” der helt tydeligt viste at de havde ret – og forøvrigt også viste at netop deres ariske racerype i tidernes morgen dækkede et langt større område end det daværende tyskland.  Er det tanker vi har hørt igen det sidste års tid fra et land ude østpå??

Ligner det ikke?

Da SS overtog slottet var det i dårlig forfatning. Meget skulle repareres og opbygges på ny, så slottet igen kunne fremstå som et mytisk slot…

Der manglede dog arbejdskraft. Ikke noget problem. SS anlagde en KZ lejr i byen med ca 4000 slaver. De blev brugt til at bygge slottet op igen. Godt havde de det ikke.  Man kunne få den tanke at fordi de byggede noget vigtigt for SS ville de blive behandlet bedre. Over en trediedel døde, og resten blev sendt til andre KZ lejre da man lukkede denne lejr. Lejren stod fuldt og helt bag Himmlers ordre: “at opnå udryddelse igennem arbejde”

Alle de små prikker var lejre

Det nordlige tårn måtte næsten bygges op fra bunden. I bunden blev der bygget en krypt, og en etage højere oppe et rundt værelse. Man ved ikke i dag hvad disse rum skulle bruges til, men et godt bud er vel at krypten skulle bruges til gode ariske ritualer, hvor SS var det ypperste man kunne blive, og det runde rum et mødested for de allerhøjeste indenfor SS. Jeg tænkte ridderne om det runde bord da jeg så det…

Krypten

Jeg gik turen ud til det område hvor KZ lejren lå, og viste min respekt ved det monument der er sat på lejrens appelplads. Trist trist historie…

Store vaskedag

Dejlig nat, hvor jeg havde det hele for mig selv. Dvs der var også et par tusinde gæs og ganske mange svaner. Så der var lidt skræppen i løbet af natten…

Jeg har det hele for mig selv – Kim like

Det er en flot morgen med sol og lidt bid i vinden. Temperaturen nåede ned på 6 grader, så jeg er rigtig glad for mit termostatfyrede gasfyr. Jeg sætter den på 18 grader om natten, og 20 grader om dagen.

Det er store vaskedag i dag, så jeg skiftede til nyt tøj før min morgengåtur. Oppe på diget gled jeg så i det våde græs, og fik tværet ret så meget fårebæ ud på de fine lyse bukser. Om igen sømand. Tilbage og skifte til nye bukser, og så ellers afsted mod vaskeriet..

Flot morgen og fårebæ
Der er mange vindmøller på denne kyst

Jeg elsker disse ture igennem landskabet på de helt små veje. Og når man først har fundet ud af at man rent faktisk godt kan komme forbi en lastbil med container bag på, så er alt andet let. De åbne stykker veksler med små landsbyer. Der skal man være vågen. Normalen er at det stadigvæk er hovedvej der kører igennem, men nogen gange er der altså højrevigepligt – og den er vi danskere ikke helt glade for…

Tyskerne er gode bilister. De kører pænt, holder hastigheden, og holder pæn afstand. Men i Tyskland kører Brian også rundt. Ham mødte jeg i morges da han overhalede på en alt for smal vej. Det var ikke helt i orden, men heldigvis skete der ikke noget. Mødte ham lige efter ved fuldstop, som han naturligvis ikke overholdt. Brian havde travlt…

Kanal jeg skulle over på vej til Büsum

Jeg kunne parkere gratis i 2 timer udenfor vaskeriet. Det gør tingene lette. Fik pakket alt der kunne vaskes i poser. Og heldigvis havde jeg købt vaskemiddel, fordi vaskeriet havde ikke noget… Al betaling foregik med 0,5€ mønter. Heldigvis var der en vekslemaskine. To maskiner tøj + 2 tørretumblere kostede 17€. Ved ikke om det er dyrt eller billigt, men nu har jeg rent tøj, sengetøj, klude, viskestykker, hånddklæder.

Kørte videre til Büsum og legede turist. Byen bor lige bag det store dige, og er i det store og hele en turistfælde. Men det var hyggeligt at gå på diget om mærke havet.

Jeg ville finde mig en gratis plads for natten, og var ude to og kigge på to lovende steder. Men skilte fortalte mig at der måtte jeg ikke overnatte…. plan B blev så at søge en smule ind i landet, og her fandt jeg helt gratis 3 parkeringspladser til autocampere på en større parkeringsplads. Jeg tog den ene, og kan så se at jeg har fået selskab i løbet af aftenen/natten.

Wesselburen er en lille sød landsby bygget op omkring en større kirke på den centrale kirketorv. Alt er pænt og ordenligt, og det lykkedes mig at gå en lille bytur før himlen åbnede sig og vaskede Bette lidt udvendigt.

Jeg havde en hyggelig aften med lidt youtube og podcast, og sov allerede 2130.

Aftenhygge

Første rigtige rejsedag

Startede dagen med dejligt brusebad, der sluttede med en fejlkode på mit gasfyr! Man skal lade være med at have både fyr og vandvarmer tændt på samme tid. I hvert tilfælde hvis man sætter vandvarmeren på hot… De rør der bringer det varme luft rundt bliver simpelthen for varme, og fyret lukker ned indtil det er kølet lidt af. Alt dette kunne jeg læse mig til på google, og ganske rigtigt: efter et øjeblik virkede fyret igen som det skulle…

Dagens tur gik fra Flensburg ud til vesterhavet. En tur på omkring 60 km. Vejret er skiftende imellem sol og kraftige byger. Det blæser friskt.

Første stop var en lille bid hedelandskab omringet af marker og skov. Det blev til en lille gåtur, og det hele var lidt mææææ.

Hedevandring

Kunne se på kortet at der var et sted med en rigtig gammel grænseovergang. Den kørte jeg imod for at få et par gode billeder, men det var simpelthen ikke muligt at parkere lovligt på stedet. Og ind i Danmark må jeg jo ikke komme med Bette Skid. 

Så jeg fortsatte ud til en gratis stell platz helt ude ved diget mod vesterhavet. Der er plads til tre vogne, og det var vi så da jeg kom. Tror jeg var heldig at komme relativt tidligt – middagstid. En rigtig fin ting på denne plads er muligheden for at købe strøm. Den koster 0,50 € for 1,5 kilowatt. Jeg har nu fået toppet mine batterier HELT op – noget de rigtigt godt kan li’ en gang imellem. 

En gåtur langs diget blev det også til. Mig og et par hundrede får nød hinandens selskab i den kraftige vind. Jeg nåede hjem i tørvejr, men der gik ikke længe før den ene kraftige regnbyge afløste den anden. Så er det dejligt at sidde i sin varme stue og nyde en kop kaffe og lidt youtube.

Vinkemanden ER med på turen!!

Der ligger en lille kro 100 meter herfra. På nettet kunne jeg se at de lavede wienerschnitzel. Sådan een havde jeg svært lyst til, men desværre var alle borde optaget. Let slukøret måtte jeg gå hjem igen, og selv gå igang med gryder og pander. Jeg fik så til gengæld skinkeschnitzel med ris og dampede grøntsager. Dertil en god pilsner. Og det smagte dejligt. Men jeg ville nu hellere have haft en wienerbørge med det hele…

Smage dejligt, og ser moderigtigt ud med alle de grøntsager

I dag er faktisk første dag på min tur. Alt grej er nu monteret, den lånte gasflaske er afleveret, og de sidste papirer er underskrevet hos IMC. Planen for imorgen er et køre til en betalings stell platz der har vaskemaskine. Jeg har en god pose vasketøj der trænger. Og ellers generalt stikke næsen mod syd til varmere himmelstrøg.

En dag i Kims liv

Der er mange der spørger ind til hvad jeg egentlig får en dag til at gå med, nu hvor jeg ikke længere arbejder, og “bare kører rundt”

Det har jeg tænkt en del over, og er kommet til den konklusion at jeg jo stort set gør hvad jeg altid har gjort – dog er mit “job” et andet…

Uanset om du bor i et hus, har et job, har fritidsinteresser etc, så har jeg det samme. Dog er der 4 hjul under mit hus, og det giver lidt andre udfordringer i forhold til at bo i en fast bolig. Men jeg tror på at summen af problemer er konstant, så der vil altid være udfordringer og problemer der skal løses uanset hvordan man bor og lever.

Men lad mig tage jeg igennem dagen i går, hvor jeg holdt stille på en gratis stell platz ved Citti Park indkøbscenter i udkanten af Lübeck. Citti Park har fundet ud af at der er penge i autocampere. De lægger simpelthen penge i butikkerne når de bruger deres gratis p-plads til overnatning. Alle er glade…

Her bor jeg

Jeg vågnede ret tidligt. Jeg er a-menneske, og elsker at gå i seng tidligt, så derfor vågner jeg sjovt nok også tidligt. Jeg elsker disse stille morgener. Tur på toilettet, lidt vand i hoved, – hvis det ikke er store badedag – lave dagens første kop kaffe, og så ellers sidde og nyde morgenen, og høre lidt nyheder på DR, eller læse.

Morgenmad
Store badedag

Og så er det  tid til morgenmad. Den stod på æble og pære skåret i tern med græst yogurt til. Burde nok også have spist lidt brød  til, fordi jeg blev hurtigt sulten igen 🙂

Tingene vasker ikke sig selv op, og da der er meget lidt plads i Bette, vasker jeg altid op efter hvert måltid. Fordi at fyret kører har jeg også håndvarmt vand i hanerne, så opvasken går som en leg. Dog foregår den ikke som i et hus, hvor man har masser af vand og kloak. Jeg har 100L vand, og cirka plads til det samme i beholderen under vognen til det man kalder gråvand…. Det sorte vand taler vi om en anden dag…

Jeg pakkede rygsækken med hvad jeg tænkte jeg kunne få brug for – i denne tid kommer paraplyen altid med. 

På google maps fik jeg  styr på busnummer og holdested, og så var det ellers ud på eventyr.

Turen ind til byen kostede 20 kr hver vej. Hele vejen ind var der ikke noget interessant at kigge på. Jeg følger med GPS, så jeg ved hvornår jeg skal stå af, men denne gang gav det helt sig selv. Foran bussen kunne jeg se en stor gammel byport flankeret af et par tårne, så jeg stod af…

Det gamle Lübeck

Det gamle Lübeck ligger på en ø midt i floden. Gammelt og nyt er blandet godt og grundigt sammen, og jeg er ikke helt begejstret. Tror jeg havde forventet at alt var blevet holdt i samme gamle stil….

Efter et par timers vandring rundt på kryds og tværs, og et par butiksbesøg – jeg købte en p-skive for 1€ – kørte jeg hjem igen. Samme busrute som om morgenen, men denne gang kørte den ikke helt til Citti Park, men stoppede et par kilometer før. Men det er jo sundt at gå, så det gjorde jeg.

Her i starten af mit nye liv i Bette Skid er der en masse ting der skal falde på plads, og finde en plads. Eftermiddagen gik med den slags småopgaver – købe 3 AAA batterier til min lommelygte, købe tørrede pastaretter, rydde og – ALTID rydde op!!,

flytte rundt på tingene, så det der er vigtigt er hvor jeg er, og resten ligger ude i garagen under sengen.

Til aften stod den på skinkeschnitzel med pasta carbonara.

Færdigstegte panerede schnitzler – de skal bare lige varmes op. Kim like…

Jeg gad ikke gå aftentur, så min gode bog og youtube blev fundet frem. Og så blev det sengetid, og endnu en dejlig dag er omme.

Den er klar 🙂

Hvorfor en campervan?

Derfor valgte jeg en lille campervan

De første tanker om en stor rejse startede en gang i 2019. Jeg kunne mærke den velkendte kløe under fodsålerne, og vidste at noget måtte der ske. Jeg var på ingen måde træt af mit job. Faktisk havde jeg verdens bedste af slagsen, og jeg var glad hver morgen jeg slog øjnene op. Men jeg kunne også mærke at kroppen så småt begyndte at sende mig tegn på at jeg også blev ældre.

Et godt langspyt fra Kielerkanalen

Jeg startede med at kigge på hvad jeg egentlig havde af penge i banken og opsparet i pensioner. Det så fint ud. Jeg ville være i stand til at udbetale mig selv en ganske høj løn hver måned indtil jeg blev rigtig pensionist som 68 årig.

Så skulle jeg finde ud af hvordan jeg ville rejse. Dem der har fuldt med i mit rejseliv ved at lange ture på cykel står mit hjerte nær. Men jeg gider bare ikke længere cykle omkring 100 km 6 af ugens dage, og så bo på jorden i et telt. Man er blevet magelig… Motorcykel kiggede jeg også på. Det er lettere at komme rundt, men jeg ville stadigvæk skulle bo i telt. Men i den periode tog jeg faktisk på ferie på Tenerife, hvor man må leje MC op til 125 ccm på sit bilkørekort. Jeg tænkte at det var en god mulighed for at finde ud af om det var en vej frem for mig. Der var dog for mange ulemper i forhold til fordele med at rejse på den måde, så den ide blev også pakket væk. 

Køkken
Stue

Så kom coronaen. Jeg nåede lige at få bagdelen tilbage til Grønland før alting lukkede ned. Det gav jo masser af tid til at tænke videre, og næste ide var så en sejlbåd. båden sejler fremad for dig, og du har hele tiden din bolig med. Det tænkte jeg langt og længe over. Faktisk to jeg alle relevante kurser, så jeg også måtte sejle lovligt rundt i verden. Der var jo masser af tid til internet kursuser – arbejdspresset var ikke stort i den tid… Det blev så seriøst at jeg både var i Grækenland og Danmark for at se på både… Til sidst blev jeg dog enig med mig selv om at det ville blive et for dyrt projekt at påtage sig ene mand. 

Og så er vi fremme ved den endelige løsning – en campervan. Her har jeg alle fordele. Jeg kan køre over alt – næsten. Jeg har altid min bolig med mig. Jeg har alt hvad jeg behøver, transportmiddel, stue, køkken, bad/toilet, soveværelse. Jeg har masser af el til mine forskellige dimser, og et fint gasfyr der både laver varme og varmt vand.

Bad og toilet. Når man skal bade svinger man hele væggen med spejl og vask henover toilettet, og får på den måde en god badekabine

Så gik jagten i gang. Coronaen kørte derudaf, så min plan var at jeg ville afsted når den klingede af, og man atter kunne rejse frit i europa.

Meget hurtigt fandt jeg ud af at jeg ville købe en ny campervan på omkring 6 meter, og jeg ville købe og indregistrere den i Tyskland. Der er mange penge at spare på den måde, og eneste ulempe er at jeg ikke må køre med den i Danmark. Det kan jeg godt leve med…

Soveværelse

Jeg tog kontakt til IMC i Flensborg, som er specialister i den slags. Igennem det næste halvandet år holdt vi kontakt med hinanden, men coronaen trak ud, så jeg ventede med at bestille… Det var der andre der ikke gjorde. En campervan er jo en fantastisk måde at holde ferie på under en epidemi. Du kan rejse rundt, og samtidigt isolere dig fra andre mennesker. Det blev til sælgers marked. Enden blev at det tog MEGET lang tid at skaffe mig en camper. Faktisk nåede jeg at rejse hjem fra Grønland før der endelig var een med mit navn på. Det var en glædens dag.

Jeg endte med at købe en Adria Twin Supreme 600SPB. Det er en ombygget Fiat Ducato 160 HK med manuelt gear. Og så er den jerngrå, og er nu døbt Bette Skid.

Morgentur ved Kielerkanalen

“Hvorfor hedder den Bette Ski’?”

Derfor 🙂

Jeg har tænkt langt og længe over hvad min camper skulle hedde. Mange smarte og kloge navne har været forbi, men det hele gav sig selv da jeg så ovenstående billede fra min første gratis stell platz i Flensburg. Parkeret imellem et par små hvidhvaler kom navnet til mig — den skal da hedde Bette Skid 🙂

Et par dage senere blev det gjort officielt sammen med gode venner i Kappeln. Herbert og Margit har haft den smule flyttegods der stående der overlevede den STORE oprydning i mit liv. Dåben blev på både tysk og dansk, og der blev skålet i champagne – Bettte Skid fik lidt på det ene forhjul for god lykke og held på den lange tur fremover.

Mine gode venner Margit og Herbert. Herbert arbejdede som kok på hotellet i kangerlussuaq et par år.

“At rejse er at leve”

“At rejse er at leve” Skrev H.C. Andersen for rigtigt mange år siden. Det er ord der i den grad har resoneret i min krop helt fra jeg var så lille at jeg ikke kunne læse dem.

Første gang jeg den smukke

Min første rejse foretog jeg som 4 årig på trehjulet cykel. Jeg kørte frejdig hjemmefra, og nåede vel omkring en kilometer væk før min verden brød helt sammen fordi det gik op for mig at jeg ikke kunne finden hjem igen.

Heldigvis var der nogle søde mennesker i en møbelforretning i Storegade der synes det var synd for den lille purk der græd så hjerteskærende, at de tog mig ind i forretningen. Jeg må kunne have forklaret dem nogenlunde hvor jeg boede, fordi det lykkedes dem at ringe til fru Olsen – vores nabo der havde telefon – og hun kunne så gå ind til min mor og fortælle at nu var den lille rejseglade Kim blevet fundet igen.

Jeg blev fulgt hjem af en dreng der var nogle år ældre end mig. Ham mødte jeg mange år senere på Thule Air Base, hvor han var supervisor på autoværkstedet. Verden er lille…

Fra da af blev det at rejse en fast del af mit liv. De første mange år med mine forældre, hvor vi havde mange fine ture på både Bornholm, men også cykelture i det store udland (Sverige)

Senere igen kørte jeg en del sammen med min far på hans motorcykel på lange ture i både Sverige og Norge. Alt foregik med telt, og vi lavede altid mad selv.

Jeg skal ikke trætte læseren med opremsning af alle mine ture, blot sige at jeg har vandret, kørt, og navnligt cyklet i mange lande og kontinenter.

Tid til arbejde har der også været imellem turene. Jeg har været så heldig at finde den helt rigtige hylde for mig på Grønland, hvor jeg siden 1988 har arbejdet. Dog undtagen et par små perioder i Danmark, og så et par år hvor jeg enten har haft orlov eller har sagt mit job op for at rejse. Jeg er dog altid endt tilbage på Grønland.

Og nu har jeg så fået kløe i fodsålerne igen. Det er gået op for mig at jeg ikke bliver yngre – jeg er 58 år nu. Og det er også gået op for mig at jeg faktisk har penge nok til at pensionere mig selv, og stadig kunne føre en god tilværelse.

Jeg vil gerne ud på en sidste stor tur før jeg bliver for gammel, så efter at have tænkt på det hele vejen igennem corona, besluttede jeg at NU var det rigtige tidspunkt.

Jeg havde tænkt langt og længe om hvordan jeg ville rejse. Jeg var forbi langturs cykling, motorcykel touring, sejlbåd, eller campervan. Det var meget tæt på at blive en sejlbåd, men til sidst indså jeg at det ville være både for farligt og for dyrt for een mand, så mit valg faldt på en campervan. .

Så lang historie kort sidder jeg nu i en fin Adria Supreme 600 SPB på en gratis overnatningsplads i nordtyskland.

Og netop i dag er min sidste dag i det danske forsvar. I morgen lørdag bliver min første dag i civil i rigtigt mange år.

Så fra i morgen af er jeg selvstændig indtil jeg når pensionsalderen. En noget sjov og skræmmende tanke…

More to follow…

Den store finale

Dejlig rolig nat. Min første nat på pladsen sov jeg i et område der mest bruges af telte. Der var nogle ret specielle folk imellem…. Så den her gang flyttede jeg pænt over på den anden side hvor alle camperne holder til 😉

Tirsdagens program lyder på en tur op igennem Lake Mead National Recreation Area til Valley of Fire State Park.

Og hvilken tur det blev! Den ene storslåede udsigt efter den anden. Der var hele tiden noget flot og stort at kigge på. Jeg måtte ud af camperen og fotografere og vandre flere gange.

Flot udsigt

Nu skal jeg bare ned igen…

Det er efterhånden et stykke tid siden jeg har skrevet om alle de fantastiske mennesker jeg møder på min vej. Det er helt med vilje – Jeg kunne skriver flere sider om dem. Men generelt så er de mennesker jeg møder herude i naturen folk der har taget valg i livet, og et af dem er at de nyder at komme ud i den friske luft. Mange af dem rejser så rundt i en camper, og det giver jo straks mulighed for en masse anden snak også. Det har været en fornøjelse at møde dem alle!

Valley of Fire bliver den sidste park jeg besøger i denne omgang. Og hvilken måde at slutte af på! Masser af flotte røde klipper i et betagende ørkenlandskab. Parken fortæller historien om landskabet og de mennesker der har boet i det. Bla er der flere steder med petroglyffer på klippesiderne. Jeg må bare sige at det har været en stor oplevelse, og jeg vil anbefale alle at besøge parken. Er man i Vegas, og skal besøge en ting, så burde det være Valley of Fire State Park 😉

Petroglyffer oppe for enden af trappen

Løs lige den 😉

Onsdag var store rejsedag. Jeg skal tættere på Los Angeles, hvor camperen skal afleveres fredag morgen. Jeg valgte at følge US 95 sydpå til Blythe, og derefter vestpå ad I-10. Overnatningen er på den primitive campingplads i Chiriaco Summit, hvor jeg også havde min første rigtige overnatning på turen. Ringen er sluttet 🙂

Turist Andersen

Det har regnet godt igennem natten. Jeg har dog sovet godt – og køligt. Det er rart at stå op og tænde fyret om morgenen 🙂

Planen for i dag er at besøge Hoover Dam og Red Rock Canyon, som begge ligger i fin køreafstand fra min campingplads.

….men i dag har jeg jakke på for at holde varmen 😉

Jeg sov på en lille hyggelig campingplads under træerne oppe til venstre. Det hvide foran er en kæmpe RV-park – ikke noget for mig..

Jeg går en tur langs den gamle jernbane der bragte gods til byggeriet af Hoover dam.

Jeg startede dagen med en dejlig vandretur langs en nedlagt jernbane. Den passerer igennem høje tunneller, og blev brugt under byggeriet af Hoover Dam.

Hoover Dam

Den blev bygget i 1930´erne – fantastisk

Jeg kunne ikke vandre helt til Hoover Dam. En af tunnellerne var usikker, så halvvejs stoppede turen, og jeg måtte gå retur til camperen. Jeg kørte udenom, og besøgte bla et af de overnatningssteder jeg undersøgte i går. Jeg blev bekræftiget – der var masser af trafik og uro hele tiden.

For at få lov til at køre over dæmningen skal man igennem sikkerhedskontrol. Jeg måtte åbne forskellige rum på camperen, og de var også inde og kigge bagi 😉

Og så gik turen mod Red Rock Canyon – direkte igennem Las Vegas. Man skal godt nok holde tungen lige i munden, og vide hvad man vil og gør i den trafik. Der bliver kørt rigtigt stærkt og tæt!

Red Rock skuffede mig lidt. Det er en enkelt klippeside der er rød, og som mange klatrere klatrer på…. Der udgår mange vandreture fra området, men de er lange, og det var koldt 😉

Red Rock Canyon

Der klatres…

Jeg havde en ide om at overnatte på campingpladsen deroppe. Men den del hvor min camper skulle stå var godt nok kedelig. Teltpladserne lå til gengæld i første række til bjergene. Godt at se!! Men det var koldt og blæsende deroppe, og med udsigt til nattefrost valgte jeg at køre retur til den campingplads jeg kom fra 🙂

Viva Las Vegas

Det går nordpå. Jeg kører igennem mere skiftende natur i dag. Kører igennem flere små bjergkæder, og de er alle sammen forskellige. Nogle flotte røde – andre kedelige grå. Og så lige pludseligt er der isblåt vand – jeg er nået frem til Colorado floden. Der ligger rigtig mange ferie resorter langs floden. Jeg nyder det hele mens jeg rejser igennem landskabet. Billederne må i tænke jer til – eller endnu bedre: rejs herover og oplev det hele selv 🙂

Der er regn derude i bjergene. Det ramte mig 30 minutter senere, og stoppede først her til morgen

Ud på eftermiddagen nærmer jeg mig Hoover Dam, som dæmmer Coloradofloden op. Lidt længere fremme starter Las Vegas, så det bliver her i området jeg skal finde overnatning. Jeg rådfører mig med et par apps på min telefon, og kører hen og kigger på de steder der anbefales. Men den gode mavefornemmelse er der ikke rigtigt. Der findes rigtig mange mærkelige mennesker omkring Vegas. Jeg gider ikke møde dem…. Enden på det bliver at jeg køber mig en campingplads for 20 dollars. Fordelen er at jeg imorgen tidlig kan bruge det sidste friskvand til bad og opvask, og så ellers få tømt og fyldt på camperen igen…

Min rede for natten

Se hvad tørken har gjort ved vandmængden i Lake Mead

Det har sneet oppe i bjergene i nat. Et sjællent syn her…

Jeg begynder at kunne se enden…

Så er der en uges ferie tilbage herover i det sydvestlige USA. Jeg begynder så småt at nærme mig vestkysten og Los Angeles igen. Meeeen der er lige tid til lidt mere 🙂

Dagens rute har taget mig nordpå mod Las Vegas. Der er i hvert tilfælde een park jeg rigtig gerne vil besøge deroppe – Red Rock Canyon NP.

Landskabet i dag har været rigtig meget flad ørken. Jeg kører imellem et par bjergkæder. Temperaturerne er fine omkring de 17 grader – lige noget for mig 😉

Ved frokosttid kom jeg igennem Quartzsite. En lille flække der hver vinter vokser sig stor i indbyggere. Lige udenfor byen ligger et kæmpe område hvor man for 180 dollars kan holde med sin camper i 6 måneder. Det er der RIGTIG mange der gør. Så bor de der indtil det bliver forår, hvor de søger nordpå igen 🙂 I byen er der også rigtig mange RV-parker, hvor man for omkring 2000 kr om måneden kan bo under lidt bedre forhold (el, vand, afløb). Byen er fyldt op af ældre vindtørrede pensionister.

Et stykke nord for byen ligger der et par almindelige BLM pladser, hvor man max må bo 14 dage ad gangen. En af dem kører jeg ind på. Der er masser af plads og ganske roligt. Jeg får gået en god tur, men der er ikke rigtig nogen der gider snakke. En enkelt står længe og kigger mistænkeligt på mig….

Nogle af mine mange naboer

Min nabo gider dog godt snakke. Han rejser rundt i den lækreste klasse B camper – tænk Mercedes Sprinter på 6 meters længde og med ståhøjde indvendigt. Det er sådan en jeg ønsker mig når jeg en gang bliver gammel 😉

Ned fra bjergene – ud i ørkenen

Hvor er jeg dog heldig at kunne stå op om morgenen, tænde fyret, lave kaffe, gå på toilettet, spise morgenmad, tage bad, HELT uden at skulle uden for camperen. Halvkølig og våd morgen. Det har øsregnet hele natten. Længe leve ørepropper.

Det lykkkedes mig at finde nogle rigtig små veje ned af bjergene. På et tidspunkt mødte jeg en bil hver halve time. Da endte dog hurtigt da jeg kom ud af bjergene, og skulle navigere rundt om Phoenix. Jeg havde ikke lyst til at køre direkte igennem, så det lykkedes mig at komme sydom uden de store trafikale problemer.

Jeg ankom til Gila Bend ud på eftermiddagen. Jeg har læst gode anmeldelser på den Shellstation der ligger i byen. De har en billig RV-park, gratis parkering, benzin, mad, og meget andet. Jeg kørte en tur igennem deres RV-park, men da jeg hverken skal have strøm eller andet, var det ikke værd at bruge penge på.

Mine vagthunde i Gila Bend

Jeg fandt mig en god plads udenfor, og havde sådan set besluttet mig for at blive natten over – lige indtil jeg sad og kiggede lidt på mit kort. 47 km mod vest ligger Painted Rock Park. Der har jeg overnattet en gang før, og det var rigtigt godt. Der er ikke langt fra tanke til handling, så kort tid senere kunne jeg sidde og nyde en kop kaffe og fuglesang midt i naturen.

En storebror af samme race

Prærie og regn….

Jeg har vendt snuden mod vest igen. Om en uges tid flyver jeg hjem.

Dagen har budt på mange forskellige landskaber. Ørken, Prærie, bakker, og bjerge. Og så regner det. Og det startede det med allerede omkring frokosttid, og det har væltet ned lige siden….

Det er vist det første skov jeg har set på denne tur 😉

Parkeret for natten hos Walmart

Jeg har slet ikke været ude af bilen hele dagen. Det må jeg heller lave lidt om på i morgen…..

Kort dag – trætte ben

Dejlig lun nat. Jeg vil tro temperaturen har ligget på omkring 8 plusgrader. Ren luksus 😉

Dagens første mål blev Walmart i Deming – en by jeg før har overnattet i. Jeg fik købt ind til et par dage, og var hurtigt videre.

Lige nord for Deming ligger City of Rocks State Park. Jeg vidste at der var nogle gode vandreture i området, så besluttede lige at besøge parken hurtigt…. Sådan gik det ikke lige. Sikke dog et chamerende sted. Campingpladsen ligger imellem høje eroderede klipper. Man kan parkere inde imellem klipperne – vildt! Det var simpelthen for flot, så jeg besluttede straks at her skulle jeg da overnatte i nat 🙂 10 dollar fattigere fandt jeg en fin plads, og jeg glæder mig helt vildt til at vandre rundt og kigge på det hele.

City of Rocks – meget passende navn

Man kan også ligge i telt. Her har de fået det næsten i læ i en hulning i klippen

Der bor jeg så

10 km senere har jeg været oppe, nede, imellem, og rundt om alle klipper. Det er nok den fedeste campingplads jeg har ligget på – måske nogensinde!

Autocampere findes i alle prislag

Købte mig et road atlas over hele USA på en tankstation i dag. Det går det lidt lettere at lave planer. Jeg har indtegnet den rute jeg allerede har kørt, så jeg kan springe den over næste gang jeg besøger området.

Det blev køligt og blæsende ud på eftermiddagen. Overskyet er det også. Havde glædet mig til skyfri himmel, fordi det ville være helt syret at sidde oppe imellem klipperne og kigge stjerner.. Næste gang måske….

Pancho Villa og Rock Hound

Det var en kølig nat. Jeg sov faktisk ok, men vågnede alligevel klokken fire, det tidspunkt hvor det er køligst. Tændte for fyret, og var lige en tur på toilettet – koldt om tæerne.

Det er ved at være tid til at få tømt lortetanke, og få fyldt noget nyt friskt vand på. Jeg tog mig et dejligt varmt bad med det sidste vand. I den anden ende af byen kunne jeg få tømt tanke og få nyt vand på. Det kostede 10 dollars.

Sort og gråt vand ud – rent vand ind

Dagens tur startede med at tage mig igennem mere prærie og ørken til den lille grænseby Columbus. Byen er kendt for at være det sidste sted USA er blevet angrebet af en “hær”. I 1916 angreb 120 mexicanere anført af Pancho Villa byen. Lidt en dårlig ide da der var militær tilstede i byen… 90 af angriberne blev da også dræbt, og senere blev dem der blev taget til fange hængt… Pancho Villa fik de dog ikke ram på.

Columbus – på grænsen til Mexico

Det kostede forøvrigt 5 dollars at komme ind og se museet. Og billetten dækker også de andre to parker der ligger i området omkring Deming, som jeg er på vej til. Lige uden for Deming ligger Rock Hound State Parke. Et område hvor man kan finde mange slags forskellige sten og miniraler. Der er også en campingplads til 10 dollars. Jeg fik simpelthen den sidste ledige plads, og har igennem eftermiddagen set mange der er kørt forgæves…

Jeg har fået besøgt deres visitor center, hvor de fortæller lidt om geologien, samt hvad og hvem der har levet her før. Og så har jeg naturligvis gennemtravet de vandrestier der ligger omkring campingpladsen. Der mødte jeg lidt af de andre overnattende, og vi fik naturligvis en snak 🙂

Rock Hound State Park

En fin campingplads

I morgen skal jeg have handlet nyt mad ind, og så er det ved at være de tider hvor jeg vender snuden mod vest igen. Om ti dage skal camperen afleveres i Los Angeles, og senere samme dag flyver jeg hjem. Jeg må blive i det sydlige område idet der er store chancer for frost selv lidt nordpå. Men jeg tænker at jeg nok finder noget andet at kigge på på vej mod vestkysten.

Bisbee

I dag har jeg besøgt Bisbee. En gammel mineby i det sydøstlige Arizona. Den har genopfundet sig selv, og er nu et sted hvor de hippe og smarte holder til.

Op til engang i halvfjerdserne var det som sagt en travl mineby, og lige udenfor byen kan man stadigvæk se de store åbne miner.

Næsten uden at mærke det er jeg kørt ind i New Mexico. Turen ud af Bisbee var betagende. Først bjerge, senere et flot prærielandskab, der til sidst endte ud i ørken.

Lidt historie

Mit hjem for natten et lille fint velkomstcenter ved Lordsburg, en gammel stationsby midt ude i ingenting. Her er gratis WIFI og opvarmede toiletbygninger – der loves ned til minus 8 i nat…..

Bondefangere

Så skulle jeg jo besøge de her grotter. I går læste jeg så at man ikke må fotografere under turen. Faktisk var der en hel række regler for hvad man ikke måtte. Bla måtte man ikke engang have sin telefon i lommen under turen… OK tænkte jeg. Det går nok…. Jeg kørte derned, og blev som det første præsenteret for betaling for at komme ind i parken….. Så først skal man betale for at komme ind i parken, og derefter skal man betale for den guidede tur i grotterne som parken ligger der for. Grotterne ER parken. Ingen grotter ingen park. Det er ikke sådan at man kan lave en hel masse andet derinde… Jeg meldte pas, og kørte videre 😉

Heldigvis er der andet at lave i området. Jeg kørte videre til Tombstone og fik udlevet min indre cowboy et par timer. Her udspillede sig et af vestens større opgør – opgøret ved OK Corral. Earp brødrene, Doc Holliday etc…

Jeg skal lige have købt et par lodder 😉

Et par gader er bibeholdt i westernstil, og en gang i timen bliver opgøret genfortalt med løs krudt og statister. Det er lidt af en turistfælde, men gir jo mad på bordet til rigtigt mange mennesker.

Vejret var elendigt med regn og kølige temperature. Jeg måtte tilbage til camperen for at få mere tøj på!

Dagen endte hos Walmart i Sierra Vista. Jeg fandt en plads helt nede bagved, og på siden af centeret. Der stod et par store campere i forvejen. Lige da jeg var gået i seng startede håndværkere op med at arbejde ved en sideindgang… Op igen og køre om på p-pladsen foran centeret, hvor jeg havde en rolig nat 🙂

En dag på landevejene

Det blev en dag på landevejene for mig. Jeg skulle frem til det næste område jeg ville besøge, og det kostede så en del timer og en del benzin på landevejene.

Jeg er kørt igennem et flot ørkenlandskab hele dagen. Og endda igennem et indianerreservat! Hvor så det dog sølle ud derinde – man bliver lidt trist af at se et før så stolt folk gå til grunde på den måde…

Ud på eftermiddagen kom jeg til Benzon. En lidt kedelig by langs interstate 10. Jeg fandt frem til Walmart, hvor jeg havde besluttet mig for at overnatte. Der blev jeg mødt af skilte med overnatning forbudt i RV. Walmart har dog ikke noget imod at jeg sover der, og fortæller at politiet ikke gør noget – så jeg tager chancen 😉 Det er der også andre der gør kan jeg se ud på aftenen….

MMin gode ven Walmart

Har sovet nogenlunde godt. Der går en jernbane forbi ret tæt på, og hornet bliver brugt ofte….

I dag har jeg en kort køretur ned til nogle grotter jeg vil besøge – Kartchner Caverns State Park. Ved ikke om jeg overnatter eller kører videre sydpå til Sierra Vista tæt på grænsen,, hvor de både har en walmart og et møntvaskeri..

Igen igen…..

Det var en kølig nat. Nede omkring frysepunktet vil jeg tro.

I dag går turen mod Organ Pipe Cactus National Monument. Der er et godt stykke derned, så jeg skal lige have lidt benzin på dyret, og helst lidt nyt vand også.

Det er bare gas 😉

Jeg finder både benzin, dump station, drikkevand, og propangas på den samme servicestation i Gila Bend – perfekt 🙂 Og imens jeg står der og får fyldt propangas på tanken kommer Louis forbi. Han skal også have gas og benzin….. Så endnu engang fik vi sagt goddag og farvel.

Louis fine Mercedes Sprinter

Propangas koster 7 kr/L – det er vel ok? Jeg fik fyldt 6 gallon på, og tanken er på 12.

Han sender mig afsted med en lille advarsel. Jeg skal sove med motorhjelmen åben i dette område af USA. Der er store problemer med sorte rotter der kravler op i dejlig lune motorrum og gnaver i ledninger!!

Jeg var heldig af få en campingplads. Det er weekend, og atter engang er USA taget på campingtur. Der er godt fyldt op på pladsen.

Ingen rotter under motorhjelmen til mig!

Fik gået et par dejlige ture rundt i området før det blev mørkt. Her er for øvrigt flere campere med udenlandske plader på. Jeg har set en fra Tyskland og en fra England. Tyskerne fik deres camper sendt over til østkysten af Canada, og har så ellers kørt 9000 km hertil.

Meget hyggelig campingplads

Møde i ørkenen

Det var køligt i nat, men jeg har sovet godt.

Det er helt fantastisk lækkert at stå op om morgenen og tænde gasfyret og lave kaffe. Ude på den anden side af den tynde væg er det køligt!

I Yuma, som ligger på grænsen til Arizona, var jeg inde og handle lidt, og hælde billig benzin på camperen. Yuma er en halvstor by, og der er masser af trafik. Jeg var glad da jeg lagde den bag mig, og kørte ud i endnu en storslået ørken.

Billig benzin – Kim like

Planen for i dag var at nå til Organ Pipe Cactus National Monument, som ligger nede på grænsen til Mexico. Sådan kom det så ikke lige til at gå…. Godt på vej derudaf var der et skilt der viste mod Painted Rock Historic Park. Det lå 11 mil væk, så jeg havde rigelig tid til at se både det og nå frem til mit næste mål…

Painted Rock er en lille bunke af store sten midt i det rene ingenting. Her har et folk før indianerne hakket/skrabet tegninger ind i klipperne. Utroligt interessant, og som altid får det en til at tænke på hvorfor??? Det fascinerer mig altid dybt at møde den slags tegn på tidligere civilisationer..

Der hører en primitiv campingplads til området, så ganske hurtigt fik jeg overbevist mig selv om at jeg selvfølgelig skal sove på det land disse mennesker har fundet så værdifuldt at de har brugt lang tid på at udsmykke det…

Painted rock i baggrunden

Efter lidt frokost smed jeg lidt vand i rygsækken, og vandrede en tur rundt i området. Fandt en anden høj med klipper, og måtte lige op og kigge om der mon skulle være flere tegninger. Det var der, men de var bare ikke ret gamle…

Det var IKKE mig!!

Tilbage på campingpladsen løb jeg ind i franskcanadieren Louis, som jeg sidst mødte i Joshua NP. Sjovt at se ham igen. Vi delte en øl, og fortalte om hvad der sket den sidste uges tid. Verden er lille 🙂