Feeds:
Indlæg
Kommentarer

De sidste par dage

De sidste par dage på en lang tur er altid lidt som at træde vande. Hvad skal man lave det sidste stykke tid? Der skal pakkes – er der plads nok til alt det man har købt etc…. Og så skal distancen til lufthavnen også tilpasses så man er fremme i god tid – uden stress 🙂

Det blev så til et par dages kørsel i ørken med overnatninger i små byer om natten. Sidste overnatning var i Needles, AZ. En lille støvet by hvor Route 66 løber igennem.  Der fik jeg så også min sidste cykeltur i denne omgang.

Hjemmefra fik jeg at vide at mit fly var forsinket, så jeg havde ikke travlt med at aflevere bilen. Kl. 15 var det dog slut, og jeg tog bussen ud til lufthavnen, hvor det så bare var at vente på afgang kl. 01 om natten…. Jeg kunne dog komme af med min bagage kl. 18, og gå igennem security til afgangshallen. Madbillet fik jeg også, så den stod på kinamad og juice som sidste måltid i USA 🙂

Det er så hyggeligt at vente…..

Så er jeg næsten retur på solskinsøen

Årets ferie er slut, og turen går retur til Kangerlussuaq om en uge 🙂 Tak for denne gang.

Reklamer

Læs lidt historie her.

På ingen måde i nærheden hvad tyskerne gjorde under WWII, men det pynter ikke i et demokratisk land….

Der boede 10000 mennesker i denne lejr i flere år – de fleste amerikanske statsborgere!!

Manzanar ligger dybt opp i en dal med bjerge på begge sider. Vejret var allerede grumset fra morgenstunden, og der gik ikke længe før en front  kom rullende ind fra vest. Den gav regn og regnbyger resten af dagen. Min plan var at overnatte  i Dillon, en lille by for enden  af dalen før vejene førte op i bjergene. Hele dagen har  jeg haft følgeskab af masser af biler med ski på taget. Jeg tænkte at de skulle helt op på skisportsstederne for at overnatte – jeg tog fejl…. Da den sødt smilende kvinde hos Motel 6 sagde “that will be 182.50 plus  tax”, vidste jeg at slaget var tabt. Ingen overnatning til Kim i Dillon….. Der er tre veje ud af Dillon – 2 over bjerge, plus den jeg var kommet af…. Jeg skal IKKE ud og køre på sommerdæk på snedækkede veje, så jeg gjorde omkring og fandt ly for natten i Ridgecrest, hvor det koster 40 USD for et værelse 🙂

En dejlig dag i ørkenen

I går lykkedes det mig at finde en rute igennem ørkenen andre ikke brugte. Hvor var det fantastisk at have de hele for sig selv, og rigtigt kunne nyde og mærke storheden derude 🙂

Vejrvalget efter frokost var ikke helt så godt – masser af trafik. Man kan ikke vinde hver gang 🙂

I morgen skal jeg besøge et af de mere mørke kapitler af USA’s historie

Quartzsite – en verden af RV’er 

Midt ude i ørkenen i Arizona ligger en lille by – Quartzsite. Når man nærmer sig den, er der een ting der stikker ud i forhold til ALLE andre byer jeg har besøgt. Der er RV’er (mobilehomes) OVERALT – og  jeg mener OVERALT… Jeg har aldrig set så mange samlet på et sted. 

Det viser sig, at disse mobile luksusnomader bor meget billigt i området om vinteren, og bryder så  op når det begynder at blive varmt (nu), for at køre mod nord til behageligere temperaturer. De kaldes også de grå nomader 🙂

Mange bor helt gratis ude i ørkenen i nærheden af byen. De må se selv sørge for el/vand/afløb etc. Dem der vil have lidt mere luksus bor på “campingpladser” med “full hook up” for omkring 2500 kr om måneden.

Samtidigt er området kendt for store campingmesser og loppemarkeder. Jeg var rundt og kigge på et par af dem, og man kan få stort set alt fra campingstole til magnetiske mirakelarmbånd… 

Jeg er nu nede i lavlandet, og det kan godt mærkes på temperaturen. Sidst i tyverne endte vi på i dag. Ret varmt synes jeg;-)

Rå ørken

Casa Grande

Jeg er kommet ned fra bjergene, og det kan godt mærkes! Det er blevet noget varmere. 25 grader kom temperaturen op på… Og det er varmt for mig 🙂 Naturen har også ændret sig – nu er det lavlandsørken. Ser anderledes ud – svært at forklare….

Dagens kulturelle besøg blev Casa Grande National Monument. Umiddelbart “bare” lidt kedelige ruiner, men de er altså bygget i det 13. århundrede ved hjælp af meget simple værktøjer – tænk gravestok etc…

Jeg er så småt ved at nærme mig Californien. Jeg mærker det tydeligt  i Yuma, hvor nattens logi er blevet fundet. Tror jeg fik et af de sidste værelser – midt på eftermiddagen…. Masser af trafik, butikker, hoteller, industri etc. Der er gang i erhvervslivet herude vestpå – en STOR kontrast til de sidste par ugers rejse ude østpå….

På skovtur

Ny dag – ny national park. Og det med parker er de altså gode til herover i Amerika. I går kiggede jeg på forstenede træer!! 

…..Og hvis det så bliver poleret!!!!

……Og skulle man mangle lidt rejseminder kan dette også klares – udenfor parken 🙂

Vejret er godt i det vestlige USA. Et stort solidt højtryk holder sne og regn væk – og det skal udnyttes! Kursen er sat mod nord, og det betyder at ørkenen er blevet udskiftet af prærien. Denne endeløse græsslette hvor man kan se helt til i overmorgen 🙂 Men jeg kan godt li’ at rejse igennem landskabet. Der er kun få veje, færre biler, og ret småt med landsbyer og byer. Men til gengæld er der utroligt højt til loftet, og det er noget sådan en grønlænder som mig kan li’ 🙂

Første stop nordpå var Roswell – kendt for at her vist nok faldt en UFO ned for mange år siden 😉

Den endeløse prærie – Kim like 🙂

Næste nedslag blev Santa Fe i New Mexico – den ældste by i USA. Faktisk en pæn by fra før alle veje skulle være lige… Lidt ligesom London 😉 Centrum er hyggelig at gå rundt i, og for en gangs skyld har jeg ikke fortovene for mig selv….

I går var jeg på besøg i fortiden. Ved Albuquerque ligger et område med store mængder af petroglyffer. Det sjove er at selve parken ligger omringet af millionbyen. Og alligevel finder man jo og fred når man går rundt og kigger på hilsner fra vore forfædre. Det er altid spændende at se hvordan de og vi udtrykker os. Der er faktisk ikke stor forskel! 🙂

En glad mand 🙂

Jeg måtte lige sige pænt goddag

Moderen af alle smiley’s????

Dagen sluttede i Gallup. I morgen skal jeg ud og kigge på forstenede træer.