Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for marts 2008

Den første forårsdag!

Sikke en dejlig dag. Sol og stille. Sneen smeltede lystigt på tagene, og det første mudder fandt vej op på støvlerne!. En rigtig forårsdag 🙂

Bryggerens Elv i forårshumør
IMG_1157

I dag var jeg ude og gå en lille tur på snesko med valas. Planen var at gå helt op på Jernhatten og drikke vores medbragte kaffe deroppe.

Der skulle vi have været op
IMG_1159

Desværre forstrak Valas en muskel i lysken, så turen blev knap så lang som planlagt. Men vi havde det hyggeligt.

Valas forsøger at strække den ømme muskel ud
IMG_1160

Der var både tid til et par kaffepauser i solen, samt lidt klatring op- og nedad et par stejle passager i fjeldet.

Kaffepause!
IMG_1171
Næsten hjemme igen…
IMG_1169

Read Full Post »

HDMS Knud Rasmussen

Godmorgen fra Grønnedal. Det er en skyet dag, og termometeret siger minus 6 grader. En mere normal morgen end vi længe har set det i dalen.

Valas, en af mine kollegaer, har taget et par billeder af Knud Rasmussen da den kom ind i går. Den ser ret kantet og moderne ud i forhold til den inspektionskutter den afløser.

HDMS Knud Rasmussen
HDMS Knud Rasmussen 009
Moderne linier…
HDMS Knud Rasmussen 018

Read Full Post »

Inspektionskutterens afløser

Sig pænt goddag til Knud Rasmussen. Det er ham den store grå til venstre i billedet 🙂 Han afløser de små inspektionskuttere der har sejlet det grønlandske farvand tyndt i rigtig mange år!!.

Jeg har lidt flere billeder i morgen. Er netop kommet hjem fra dagvagt, og gider ikke det helt store lige nu…

Kund Rasmussen til venstre, Tulugaq til højre…
IMG_1152

Read Full Post »

Den rammer rigtigt!!

Godmorgen.

Jeg sidder og nyder mogenens første krus kaffe, og kigger ud på naturen der atter er blevet hvid efter et let snefald i nat.

Jeg sidder gerne og læser nyhederne på nettet her om morgenen, og her er lige noget jeg gerne vil dele med jer… Et indlæg fra Danmarks Radios hjemmeside…

———————-

– Hvis man smiler til danskere, tror de man er tosset

25. mar. 2008 04.00 Udland

– Jeg rejser ud, fordi jeg er nysgerrig efter at lære andre kulturer at kende. Når jeg kommer hjem, er jeg åben og positiv, men ofte er det som at få en kold karklud i ansigtet at komme til Danmark, siger Eva Maria Hein.

Hun har været bosat i udlandet i kortere og længere perioder, siden hun var et halvt år og underskriver sine mails med H. C. Andersens ordsprog: At Rejse Er At Leve.

Ingen børn, tak
Eva Marie Hein har som mange andre moderne globetrottere oplevet, at det kan være svært at komme tilbage til Danmark og glæder sig allerede til næste længerevarende udlandsophold efter sommerferien.

Mikie Breum forstår hende, hun kan heller ikke forestille sig et liv uden rejser og har foreløbig fravalgt børn for at kunne rejse så meget som muligt.

Eva Maria Hein spekulerer også over spørgsmålet om børn, men hun håber på at kunne kombinere familie- og arbejdslivet i udlandet, ligesom hendes forældre gjorde. Eva Maria læser kinesisk og har målrettet valgt uddannelsen efter sin rejselyst.

– Jeg kan ikke forestille mig 30 år i samme hus.

En god hverdag forankrer
Theis Solling har også boet og rejst i udlandet, men har fået familie og job i Danmark. Han peger på forankringen i hverdagen som forklaring på, at han ikke oplever samme følelse af utilfredshed eller rastløshed:

– Jeg har dansk kone og børn, og vi har en god hverdag. Ude godt, hjemme bedst, som man siger.

I løb efter bussen
Jobbet fylder meget i de fleste danskeres liv, og på danske arbejdspladser er det vigtigt at passe tiden. Det kan en hjemvendt globetrotter ikke lige lave om på, siger Lone Larsen:

– Man kan undre sig over, at folk bliver tossede, når de ikke når bus 5A, selv om den næste kommer efter fem minutter, men det nytter jo ikke noget. I Danmark er tiden virkelig vigtig.

SMIL!
Manglen på smil i Danmark er et andet emne, som globetrottere ofte bringer op, her igen Lone:

– Jeg har flere gange forsøgt mig med smilekampagner. Så har jeg gået op og ned ad Strøget og smilet til folk, men de fleste tror jo, man er tosset!

Søren Lauridsen forstår ikke, at folk ikke taler sammen, selv om de sidder lige ved siden af hinanden. Han har derfor forsøgt sig med "snakke-kampagner":

– Folk føler, man er påtrængende, og efter et par dage bliver man selv lige så lukket.

Venner eller ej
For mange globetrottere er det en svær balanceakt at bevare gamle venner i Danmark samtidig med at man dyrker nye i udlandet. Søren synes, venskaber etableret på rejser har en større intensitet:

– Man er sammen i længere tid, og skal ikke lige nå toget eller noget andet. Man kommer virkelig tæt på hinanden.

Lone har ført en nomadetilværelse, siden hun var spæd, men oplever alligevel, at de danske venskaber holder bedst:

– Man kan hurtigt få 500 nye venner i udlandet, men når en i Danmark siger, at han eller hun er din ven, så mener de det virkeligt.

Mikie siger, mange venner hurtigt får nok af hendes rejseberetninger og hellere vil tale om den nyeste biograffilm. For hende har svaret været at finde en organisation for ligesindede:

– Jeg har meldt mig ind i De Berejstes Klub, hvor der er mange ligesom mig. Der har jeg fundet nye veninder og en kæreste. Det betyder meget, at de forstår én.

Read Full Post »

Det blæser, regner, og tøer i Grønnedal. Det har efterhånden stået på nogle dage nu, og man kan absolut se det!!. Store områder der var sneklædte i går, er idag snefrie!!. Temperaturen ligger lige nu på plus 4 grader. I går var vi oppe på 9 plusgrader!!.

Nu går det stærkt!
IMG_1151

Jeg får en travl dag i dag… Jeg har skal ud og hente lidt møbler til mine rum. To standerlamper, en lænestol, samt to reolskabe der skal stå på gulvet. I eftermiddag skal jeg over til Steen og lave mad til vores radiopåskefrokost, som løber af stablen søndag eftermiddag. Vi står for frikadeller, kogt skinke, samt flødestuvet grønlangkål – stort 🙂

Og så noget helt andet…. Kig lige her engang.

Min nye screensaver. Klik for stort format
ScreenShot003

Et satellitbillede af jorden, hvor man kan følge solens gang rundt om verden i real time!!. Smart, men det bliver bedre… Man kan ligge et lag med skyer over kortet der bliver opdateret hver 3. time!!. Følg med i vejret jorden rundt på dit skrivebord!. Og samtidigt kan man jo så sidde og dagdrømme om kommende ture – på cykel for eksempel 🙂 I kan finde softwaren her…

Read Full Post »

Man ku’ blive helt bange…

Bliver Mr Bean beamet ned nu????. 🙂

Solen titter igennem ude ved Kamiktalikken…
IMG_1147

Read Full Post »

Go’ påske

Så er det blevet langfredag, og jeg har endelig påskeferie. De sidste to dage er gået med dagvagter på radioen. Der er ikke sket det store, og ingen fantastiske fotomuligheder har budt sig til…

I dag har jeg som sagt fri, og havde MEGET håbet på nogenlunde vejr, så jeg kunne komme en tur i fjeldet og få brændt lidt energi af… Men NEJ – det blæser fra sydøst, regner, og er direkte øvvejr!!.

Et "strålende" vejr
IMG_1132

Men så kan jeg heldigvis sidde indendøre, og være glad over at være både tør og varm 🙂 Kaffen fejler bestemt heller ikke noget!. På sådanne dage sidder jeg ofte og tænker tilbage på min sidste cykeltur, hvor der da var enkelte dage hvor jeg måtte ligge i soveposen, når jeg havde slået lejr, for bare at holde varmen. Så gør det lige pludeligt ikke så meget at det netop i dag regner og er kedeligt vejr – ALTING er relativt…. (ifølge Andersens relativitetsteori) 🙂

Min stenfamilie og Thulemanden vender ryggen til vejret
IMG_1138
Familien Sten
IMG_1140

Jeg vil ønske jer alle sammen en rigtig god påske, og æd og drik nu ikke for meget…

Read Full Post »

Nyt billedalbum

Så er der et nyt fotoalbum under “grønland”… Eller du kan klikke her…

Read Full Post »

Førstehjælp til laptop

Så er det blevet tirsdag morgen, og jeg er atter online med min computer. I går blev den lagt ned med benene i vejret. Jeg startede helt forfra med en formatering af harddisken, og har så ellers brugt en del timer på at få alt lagt ind igen, og konfigureret så det også virker som det skal… Et stort arbejde!. Det eneste der er gået galt, er at jeg ikke kan installere den fil hvor jeg har alle mine emailadresser samt gemte email på – ikke godt!. Jeg kæmper videre 🙂

Jeg startede dagen med at blive klippet ude hos en af officerfruerne på halvtolv. Jeg fik både kaffe og småkager, samt en god halv times hyggesnak FØR klipningen. Det oplever man sikkert ikke så ofte hos frisøren derhjemme 🙂 Det var rigtigt hyggeligt!.

Ud på eftermiddagen stod den på indkøbstur til vores dagligvarebutik, samt træning i kondirummet sammen med Snor. Vi har begge haft weekendvagt, og har ikke brugt anden end hjernen, så det var rart at få lidt sved på kroppen og pulsen op i det røde felt 🙂

I aftes gik internettet ned. Jeg troede først det var min maskine det var galt med, da det skete da jeg lige havede fået konfigureret det trådløse netværk… "Heldigvis" var alle andre også smidt af, så det var ikke mit grej det var galt med 🙂

Endnu engang eksploderede solnedgangen ude vestpå, og jeg fik nogle gode billeder af Kugnait. Hvis i sammenligner med bannerbilledet i toppen af denne blog, kan i se at solen nu går ned et andet sted. Det er fordi vi er på vej imod sommer, og jorden har ændret hældning… Dagens længde er øget med over 6 timer!.

Kugnait er ALDRIG ens!
IMG_1125
Flot flot!
IMG_1117

Read Full Post »

Fridage :-)

Så blev det mandag morgen, og jeg har FRI i to dage – så nu får jeg travlt 🙂 Det første der skal ske, er at jeg skal klippes!. Håret er efterhånden blevet noget langt, og det tager mig op til et halvt minut at "lægge det ned" om morgenen – ALT for lang tid!!.

Min gode gamle Asus laptop er efterhånden blevet noget sløv. Jeg har afprøvet MASSER af forskelligt software, og lavet alle mulige krumspring, så nu skal den altså en "tur om på ryggen". Jeg gør den helt dum, og geninstallerer så de ting jeg bruger lige nu…. Jeg laver denne operation mindst een gang om året!. Og så er det bare med at huske at tage backup af mine egne data FØR den får kniven 🙂

I eftermiddag står den på træning igen. Efter en hel weekend med inaktivitet trænger kroppen virklig til at blive rørt igen!!. Og så er den dag vist brugt 🙂

Dagens Kugnaitfoto:

Kugnait med dyne på 🙂
IMG_1109

Read Full Post »

I al beskedenhed….

I denne weekend har jeg weekendvagt. Vejret har været perfekt til indendørsaktiviteter, så jeg har været glad for mine to vagter. I går blæste det meget, og temperaturen var helt oppe på plus 6 grader!!. Sneen begyndte straks at smelte, og det var ret glat og vådt udenfor.

I dag er fronten så passeret, og på bagsiden af den kom snevejret så igen. Lige nu sner det tæt, og sigten er nede på omkring 100 meter!.

Jeg har kigget lidt på min blog idag, og faldt over følgende link: http://www.e-spot.se/danmarks-80-mest-vaxande-wordpress-bloggar-v10/ Se hvem der ligger på en 16. plads over de hurtigst voksende blogs under wordpress!!!. Et STORT tak til alle jer læsere!!.

Read Full Post »

Efter dagvagten i går stod den på træning sammen med Snor. Vi hav den gas med både styrke- og konditionstræning. Dejligt med fysisk aktivitet og ny ilt i lungerne efter 12 timers vagt, hvor det meste foregår siddende!.

Jeg er stået tidligt op i dag, så der blev lige tid til lidt morgenstemningsbilleder ud af mit vindue…

"Min" snedrive lige udenfor vinduet..
IMG_1104
Flagbastionen i det sarte morgenlys
IMG_1105
Antenneparken og Løjtnantens Dal
IMG_1106
Lidt fjeld i morgenlys
IMG_1107

Read Full Post »

Ham selv…

Det er jo ikke særlig ofte at jeg har selskab på mine ture i fjeldet. Men i går var Snor med, og han fotograferer også. Så her er lidt billeder fra hans kamera!.

Kim, Kugnait og Koldt
221
Kim med jernhatten i baggrunden
235
Jeg gør klar til Coca Cola hygge
239
De to fjeldtrolle 🙂
240
Ham selv i det store hvide landskab
254
Så går det opad!
258

Read Full Post »

En dejlig tur på snesko

I går var jeg på en dejlig sneskotur med Thomas Snor. Thomas har aldrig gået på snesko før, men det var intet problem. Efter de første tøvene skridt gik han som en proff!.

Grejet er klar til afgang!
IMG_1058

Vejret var perfekt – minus 10 grader med sol og ingen vind. Vi gik en tur op i Grønnedalen, hvor vi fulgte venstre bred af Bryggerens elv, op til hvor elven forsvinder ind i en kløft med et par små vandfald.

Snor på snesko
IMG_1063

Vi holdt et dejligt hvil før vi gik ned igen. Jeg havde taget et liggeunderlag samt min fjellduk med. Liggeunderlaget sad vi på, og havde fjellduken over skuldrene til at give læ fra den lille vind der var. Et par colaer havde også fundet vej ind i min rygsæks indre 🙂

På hjemturen fulgte vi Bryggerens elv helt tilbage til Grønnedal. Normalt plejer jeg at gå retur ad bunkervejen, så jeg fik faktisk set noget helt nyt på denne tur!.

Lige her har jeg aldrig vandret før!
IMG_1094

Read Full Post »

Et morgenbillede

Flot morgen. Minus 15 grader og stille. Snor og jeg skal på en sneskotur rundt i Grønnedalen. Han kommer om lidt. Jeg sidder og nyder (atter engang) udsigten udover fjorden. Og så kom inspektionsskibet Vædderen lige forbi, og gjorde sig til for at få taget sit foto. Så skidt da!! 🙂

Vædderen gør sig til!
IMG_1055

Read Full Post »

Vinden bider idag!

  • Friskt søndagsvejr i Grønnedal

Read Full Post »

En kold morgen!

Jeg vågnede tidligt som sædvanligt. Og så er det jo rart at man kan trisse ud i sit "thekøkkenet", og brygge en god "long black" på espressomaskinen 🙂 En dejlig start på morgenen!!.

Mit lille kaffehjørne!
IMG_1021
Et lidt mere proff billede af min espressomaskine…
Cipelletti_C500

Jeg nyder disse tidlige morgener. Så sidder jeg og læser nyhederne på computeren, hører P4 på radioen, drikker min stærke kaffe, og nyder udsigten ud af vinduet. Jeg har muligvis et Kugnaitkomplex, men jeg synes altså det fjeld er så smukt at kigge på. Og det ændrer karakter og udseenede hele tiden!!.

Kugnait i blæsevejr
IMG_1026

Der blæser en rigtig frisk vind fra nord i dag. Og sammen med en temperatur på minus 15 betyder det at det føles som minus 30-35 på bar hud!. Jeg var pakket godt ind da jeg gik de 225 meter på arbejde 🙂

Vinden raser oppe på Jernhatten
IMG_1028
To stjerner i flaget – chefen er hjemme!
IMG_1034

Read Full Post »

Lidt video fra turen i går…

I går tog jeg lidt video på min sneskotur op til Grønnedalshytten. Den starter hvor jeg næsten er kommet op til hytten – nærmest som en eftertanke til billederne… Næste gang vil jeg forsøge at få HELE historien med 🙂 Al begyndelse er svær!.

Ellers står den på weekendvagt på radioen. Vejret er flot. Blå himmel og høje skyer. Det  fryser 12 grader, og er stort set vindstille. Perfekt vejr til en tur i fjeldet – øv!.

Read Full Post »

En særdeles frisk tur i fjeldet

Så lykkedes det!. Endelig var der en dag med fint vejr der faldt sammen med en af mine fridage 🙂 I formiddags gik jeg og lavede lidt småting herhjemme. Det blæste ganske kraftigt, så jeg ville lade solen få lidt magt før jeg gik i fjeldet.

Efter frokost pakkede jeg rygsækken med varmt tøj, vandflaske, og vhf-radio. Jeg meldte ind til radioen før jeg gik. De kender så min nogenlunde rute, samt hvornår jeg regner med at være hjemme igen. En god sikkerhed!.

Den gamle "fladlandskro" – nu skilifthytte 🙂
IMG_0983
Så er det bare på med skoene og afsted!!
IMG_0985

Dagens tur gik op til Grønnedalshytten, der ligger for enden af Grønnedalen. Den ligger i lidt over 400 meters højde, så man kan sagtens holde varmen på vej derop…

Et anderledes selvportræt
IMG_0993

Jeg havde kraftig medvind hele vejen, så det var ikke megen sved der kom på panden. Faktisk måtte jeg have hætten op hver gang jeg holdt en lille fotopause.

Grønnedalshytten – Harefjeldet i baggrunden
IMG_1000

Jeg kom fint op til hytten, og var lige inde et øjeblik for at komme væk fra den kolde vind. Jeg var klar over at nedturen ville blive meget kold, så jeg fandt både store luffer samt halsedisse af fleese frem. Og det blev koldt. Jeg havde rigelig brug for både luffer og halsedisse. Imellem hue, hætte, og halsedisse var der kun en lille sprække at kigge ud af 🙂

Så er jeg klar til at gå ned til stationen igen!!
IMG_1005

I dag fik jeg rigtigt testet min nye jakke, og jeg må sige at den har bestået med glans. Da jeg kom hjem var jeg både tør og varm, og så kan man vel ikke bede om mere af en jakke?. Windchill har været på omkring minus 30 grader deroppe, så jeg er svært tilfreds. I kan læse mere om jakken samt princippet for dens brug her…

Kommunen og Kugnait
IMG_1007
Det blæser godt!
IMG_1008

De mere navigationsinteresserede af læserne kan fra nu af også følge min rute på et kort. Jeg har som regel altid min Garmin GPS med på mine vandreture, og kan på den måde dokumentere den bagefter. Her er dagens kort:

Dagens tur… Klik på billedet for stort format
ScreenShot001

Nu har jeg så "fri" indtil klokken 20, hvor Snor og jeg skal over og træne. Så kan vi begge gå weekenden imøde med engod samvittighed 🙂

Go’ weekend…

Read Full Post »

Den flotteste arbejdsudsigt?

For een gangs skyld har vi flot vejr. At jeg så samtidigt har vagt på radioen er så i den forbindelse RIGTIGT ærgeligt. Jeg kunne da godt have tænkt mig en god tur op i højfjeldet på snesko. Måske i morgen…… (håbe håbe håbe!) 🙂

Men bare fordi jeg er buret inde, skal i jo ikke snydes for et par gode fotos. Hvad siger i feks til kongerigets vel nok flotteste arbejdsudsigt?.

Min arbejdsudsigt – i al beskedenhed…
Panorama 11a
Flotte cirusskyer over Aftenfjeldet
IMG_0975

Read Full Post »

Older Posts »