Julefreden har sænket sig over Grønnedal

I dag satte julestressen ind for fuld udblæsning. Den varede sådan cirka ti minutter, og er så overstået for i år…. Det var så lang tid det tog mig at købe to julegaver til vores julespil juleaften 🙂

Vi er seks der holder jul sammen på banjen, og i går mødtes vi for at pynte banjen op til jul. Vi har fået et STORT juletræ, men efter lidt kreativ brug med en fjerkræsaks fik vi også plads til julestjernen 🙂

Søren pynter juletræ

Der var dog også tid til både varm gløgg samt nykogte klejner – mums!! Senere gik vi dog over til øl – for at få den fede smag af klejner væk fra ganen 🙂

Det færdige resultat!

Hvor juletræet nu står, stod der en undskylding af en grøn plante. Faktisk lige til at smide ud, men vi nænner det ikke. Så nu er den kommet ud i entreen at stå, og er også blevet julepyntet. Vel nok en af finalisterne til "Det grimmeste juletræ i Grønnedal"??

Kønt er det ikke, men vi holder af det alligevel!

I dag var jeg en tur på polarisen rundt ude i Ivigtut, samt lidt småture i fjeldet. Jeg tør ikke køre for langt væk, da min legekammerat Søren er på ferie, og hans 6 hjuler er det eneste køretøj i hele Grønnedal der kan redde mig hvis jeg kører fast! Heldigvis har jeg både nøgle og tilladelse til at bruge den hvis jeg skulle få brug for det!

Polarisen i Ivigtut

Når man sådan kører rundt i vinterfjeldet samler der sig rigtigt meget is og sne omkring de 4 aksler, og andre steder hvor motorvarmen ikke kan holde det væk. Nu er det første gang jeg kører en ATV med larvefødder, og det bekymrer mig noget at alle akselled er fuldstændigt indkapslet i is og sne. Der sidder bla. nogle gummimuffer som jeg er lidt bange for kan blive ødelagt af is. Den letteste måde at checke at alt er ok, er at give polarisen et bad i vaskehallen. En slange med lunt vand afiser hele maskinen på et kvarter, og man kan checke al mekanikken. Og det hele ser stadigvæk rigtigt fint ud, så måske er mine bekymringer ubegrundede…..

Derinde et sted sidder der to aksler med gummimuffer på!

…og sådan ser det ud efter et lunt bad. Her det ene forhjul…

Reklamer

Read Full Post »

En enkelt fridag

Der er gået arbejde i den i den seneste tid… Hele sidste uge var jeg på arbejde hver dag. Det var en blanding af dagvagter på radioen, og flyvagter. De sidste gik ikke særlig godt! Først om lørdagen lykkedes det mig at få lokket en helo til Grønnedal 🙂 Resten af ugen var vejret bare ringe. Masser af sne, blæst, og dårlig sigt. Grønlandsfly prøvede dog flere gange at komme igennem, men blev nødt til at vende om hver gang…

Flyvningen i lørdags var med vores "egen" Lynx, der er stationeret som redningshelikopter ombord på inspektionsskibet Hvidbjørnen. Vejret var fint, så alt gik som det skulle. Julepost ind, og en enkelt passager ud – en tekniker der har været strandet en uges tid i Grønnedal 🙂 Han var en glad mand!

Lynx’en kom endelig til Grønnedal med vores julepost

Det var spændende at høre Lynxbesætningens beretning om deres første forsøg at komme til Grønnedal dagen før. Jeg havde elendigt vejr, og sendte den ene SPECIAL ud efter den anden. En SPECIAL er en meteorologisk "alarmmelding" der straks bliver givet videre til helikoptere på vej til Grønnedal. De sendes til Sdr. Strømfjord, og deres comms center kalder så heloen op på VHF eller HF.

I fredags var der forøvrigt stationsjulefrokost på stationen. En fugtig omgang med masser af god mad til 🙂 Jeg skulle dog på flyvagt allerede dagen efter, så jeg stoppede tidligt for at være helt ædru da jeg mødte ind lørdag mogen.

I mandags havde vi MILFLIGHT udskiftning af personel og gæster, og jeg var atter på arbejde i flyvagten. Faktisk er jeg i øjeblikket eneste flyvagt på stationen, så jeg "har den"… Vejret var fint igen, så flyvningerne gik let og smertefrit. Dog fik jeg kun een helo ind med passagerer. Det bliver simpelthen for tidligt mørkt heroppe, og samtidigt ankom flyvet hjemmefra noget senere end planlagt. De måtte ned på Island for at få lidt mere brændstof pga modvind! De "strandede" passagerer i Narsarsuaq blev sejlet til Grønnedal, og ankom klokken tre om natten!

I dag har jeg fridag, så jeg har travlt 🙂 Foreløbig har jeg vasket tøj, tørret tøj, kørt tur på ATV’en, spist frokost, handlet ind, og spinnet en times tid… Spinning er noget nyt for mig. Vi har fået et flot spinningrum med 6 fine cykler, så det skal naturligvis prøves. Og det er absolut en træningsform jeg kan anbefale. Man laver noget fælles, men bestemmer selv hvor hårdt det skal være. En positiv oplevelse!

Vi har haft flot vejr i dag. Blå himmel og kraftig blæst. Det fryser 10 grader, og med wind chill bliver det til minus 30! Man skal passe på sig selv udendørs i dag! I formiddags kørte jeg først en tur til Ivigtut på ATV’en. Der fandt jeg ud af at mine handsker ikke er varme nok.. Hjem efter store luffer med inderhandsker, og så afsted op igennem Grønnedalen.

Brattenfjeld i baggrunden

Sneen har endnu ikke sat sig nok til at jeg kan køre helt op til Grønnedalshytten – jeg mangler lige det sidste stejle stykke. Der kører jeg fast! Men jeg fandt da ud af at lufferne virker, og at fødderne bliver kolde. Kroppen er behagelig varm, men jeg kunne godt have brugt lidt mere om ansigtet. Jeg har dog et halsrør med, men klarede mig fint hjem uden.

Udsigt ned igennem Grønnedalen

Jeg har besluttet mig for at lave en seperat side med det lidt mere tekniske om min Polaris ATV. Jeg synes ikke rigtigt det hører hjemme her på bloggen, og samtidigt vil jeg gerne have det stående som en statisk side – evt med undersider. Så fremover kan de lidt mindre ATV begejstrede bloglæsere slippe for alt for meget ATV snak… 🙂

Read Full Post »

Sikke klog man bliver :-)

Efter et par dage med vagt, er det blevet tid til lidt ATV igen… I går aftes efter min dagvagt var jeg en tur på auto for at sætte bælter (snow tracks) på Polarisen. Det gik dog ikke helt så nemt i starten…. "Klik" sagde startmotoren da jeg prøvede at starte bæstet for at køre ned på værkstedet!!! Og så gik ALT el ellers ud!!! Søren trak mig derned, og vi begyndte straks at fejlfinde. Lige pludseligt kom der liv i dyret igen, og glade var vi… Fejlen fandt vi dog ikke..

Så er det blevet vinter i Grønnedal

Og så blev der ellers sat bælter på!!. Hjulene af. Monteringsbeslag på til alle fire bælter, og selve bælterne på til sidst. Der sidder ialt 4 bælter på. Et for hver dæk. Det gik faktisk let og smertefrit at få det hele på. Søren hjalp mig et par timer. Det var rart – tingene glider lidt lettere når man er to… Jeg var færdig med at montere lidt efter midnat, og kørte naturligvis en lille prøvetur i fjeldet med det samme 🙂 Jeg er noget imponeret! Den klarede let al den sne der ligger, og er blevet endnu mere stabil at køre på…. Det skal nok blive godt!

Her i morges ville jeg så lige køre ned for at færdigjustere bælterne før en større tur i fjeldet. "Klik" sagde startmotoren igen!!!! IKKE GODT!! Jeg hentede en batteribooster på auto og fik startet bæstet op, og kørt ned på auto. Nu ville jeg altså finde ud af hvad der var galt….. Ud med akkumulatoren og et måleinstrument på… Fin spænding?? hm….. Og så så jeg det! Der manglede en kontrmøtrik på den negative pol til at spænde bolten med!!! Det gir’ jo ikke den bedste forbindelse…. Jeg fandt en møtrik der passede til bolten, og filede den til så den passede. På med batteriet igen, og det hele virker som det skal!!

Justering af bælter samt fejlfinding…

Bagbælte

Flot bagdel 🙂

Fronten

Efter at have spændt bælterne op, og justeret lidt på de foreste bælter stod den på tur rundt i de nærmeste bakker. Søren sov længe, så jeg kørte alene. Og det var faktisk rigtigt hyggeligt – lige indtil at jeg kom op og ride på en STOR sten…. Den havde gemt sig under sneen! Så sad jeg der på maven og kunne ingen vejne komme. Heldigvis skete det lige overfor hvor Søren og Martine bor, så hjælpen var hurtig fremme efter et mobilopkald 🙂

Kan i se stenen?

Lidt en flad fornemmelse at ride på sådan en sten

Men så kom Søren til hjælp……

…… og fik mig hurtigt trukket af .

I eftermiddags var Søren og jeg så på vores første rigtige fjeldtur med bælter under ATV’erne. Det var en stor succes. Specielt for Søren. Hans 6 hjuler kan bare klare det mest utrolige!!! Jeg må kæmpe meget mere for at komme frem igennem snedriverne, og op ad de lidt stejlere bakker. Men vi havde en rigtig dejlig tur, og det kan kun blive bedre når sneen først har fået sat sig lidt. Lige nu er det puddersne…..

Efter den første fjeldtur

Read Full Post »

Nyt territorium

Endnu en skyet og snerig dag er slut. Det har sneet det meste af dagen, og nu ligner det efterhånden Grønland i december – nemlig hvidt 🙂

Valas og jeg var på en tur op igennem Løjtnantens Dal, som ligger et lille stykke udenfor Grønnedal på vej til Ivigtut – den nedlagte kryolitmineby. Første stop blev Patruljehøjen, en lille høj med en mærkelig stenkegle på toppen. Det var en fin tur derop. Polarisen kommer rigtigt til sin ret ude i terrænet. Den summer af glæde over at få lov til at kravle stille og roligt opad. Og den ekstra lange akselafstand gør det til en ren nydelse. Det føles utroligt sikkert at køre på den.

Valas nærmer sig Patruljehøjen

Fra Patruljehøjen og indover var det nyt terræn for os begge, så det var lidt spændende. Vi krydsede ganske mange små vandløb, stenfelter, småbakker, og små snefaner før vi til sidst ikke kunne komme længere ind i Dalen. Det er altid spændende at finde disse nye ruter. Man ved jo ikke altid om den ruteplan man har lagt i hoved ved at kigge ud over landskabet holder… Nogle gange bliver det bare for svært, og så er det bare med at finde en anden vej… Undervejs var der naturligvis indlagt kaffepause 🙂

Vi kører på kaffe og benzin 🙂

Jeg fandt vej på ruten ud, og Valas tog sig af turen retur til landevejen. Den blev ikke kedelig! bla. krydsede vi både en elv og flere vandløb på vejen! Og for at komme det sidste stykke ud til vejen måtte spillet igang, så begge maskiner kunne komme sikkert ned at en stejl skrænt. Vi kunne sikkert godt have kørt ned ad den, men det er jo god træning til en dag hvor vi rigtigt får brug for vores færdigheder med spillet!

Polarisen bliver spillet ned….

Før vi kørte hjem til Grønnedal, forsøgte Valas at lære Den Gule Djævel at stå "på hænder" Det lykkedes heldigvis ikke, og den har det også bedst med alle fire sutter solidt plantet på jorden 🙂

Se – Valas kan næsten stå på forhjul 🙂

Men heldigvis gik alt som det skulle…

Det var så endnu en dejlig tur i terrænet. Forskellige grænser blev atter engang flyttet lidt, og jeg må sige at jeg føler mig mere og mere tilpas og sikker på Polarisen.

Fortsætter sneen de næste dage også, bliver mine snow tracks monteret på søndag. Jeg har vagt fredag og lørdag, så der kan jeg ikke – desværre 🙂

Read Full Post »

Til kaffemik i Grønnedalshytten

For første gang i rigtig mange dage er der lidt blå himmel synlig i da – dejligt 🙂 Nu mangler vi bare noget sne så jeg kan få sat mine dyrt indkøbte snow tracks på Indianeren. I går aftes samlede jeg alle beslag der skal sættes på selve ATV’en. Det gør det lidt lettere når jeg skal i gang… Det er noget heftigt grej. Tungt og solidt. Mange steder med en godstykkelse på 10mm!

Alt det skal monteres på ATV’en

Jeg har endelig fået mig en hjælm! Jeg bryder mig IKKE om at køre med hjælm, hverken på cykel eller ATV. Men jeg kan da godt se fornuften i det – specielt heroppe hvor al kørsel er ude i det vilde terræn… I vores lille butik fandt jeg en dejlig cykel/skaterhjælm med ørevarmere og inderhue. Den er sort og både let og lille. Jeg kan faktisk have min hætte på jakken slået op over den – helt perfekt!

Sort som en ninja – klar til turen op til Grønnedalshytten

I går var jeg en tur på auto og montere lidt af det udstyr jeg har købt til ATV’en. Jeg satte en GPS holder samt en forskærmstaske på. Det er dejligt at vi har mulighed for at komme ind i varmen hos mekanikerene og rode med vores grej! Og de er altid gode for et godt råd og en håndsrækning – tak til dem!

GPS holder – uden GPS

Smart taske på forskærmen, så man kan ha’ vigtigt grej lige ved hånden

I eftermiddags kørte Valas og jeg en tur op til Grønnedalshytten. Den ligger i 400 meters højde for enden af grønnedalen. Vi havde rimeligt føre det meste af vejen. Men et par gange var jeg ved at sætte mig fast i sneen.

Så er vi ankommet til Grønnedalshytten

Kaffemik med kage til de hårdarbejdende telegrafister 🙂

Nedturen gik fint, indtil Valas sagde "jeg prøver lige noget". Det "noget" han prøvede var at køre ned på selve det gamle spor der fører op til hytten. Og så stod Den gule djævel på maven, og kunne hverken komme frem eller tilbage 🙂 Spillet måtte i arbejde igen. Men det er lidt svært at spille nogen op der vejer det samme, og som sidder RIGTIGT godt fast…. Men til sidst lykkedes det. Jeg fandt en god sten at parkere det ene forhjul opad, så ATV’en kunne stå fast!

Nu skal vi bare ned igen…

"Den sitter fast"

Read Full Post »

Første ATVtur med Valas

Sikke et skidt vejr det er i dag. Slud og blæsende er det. Rigtigt milflightvejr!! Det var godt at alle sejlede ud i går eftermiddags. I dag kan der nemlig ikke flyves hverken til eller fra Grønnedal. Temperaturen ligger så tilpas lav at det er en blanding af sne og regn der kommer ned. Den slags kan helikoptere ikke li’ at flyve i!! Dem der er kommet op hjemmefra må sejle det sidste stykke til Grønnedal…

I eftermiddags var Valas og jeg ude på vores første ATVtur sammen. Den gik til området bag Ivigtut, hvor vi fandt et område med masser af vandhuller, tuer, klipper, og generalt ufremkommeligt terræn! Valas startede med at sætte sig godt fast – dog med vilje! Vi skulle nemlig også lege med vores spil…. Det gik fint med at spille ham op af hullet igen. I det hele taget kørte vi rundt i et område som man IKKE skal køre rundt i alene!!!

"Den gule djævel" og "Den røde indianer" i fjeldet

Det var rigtigt godt at køre to sammen. Man tør lidt mere, og med Valas i foran fik jeg rykket lidt ved et par grænser på vejen!! Det hele var dog ikke bare tant og fjas! Sidst på turen kørte Valas ned i et DYBT vandhul med Djævlen…. Hele forenden stod under vand. Så var det pludseligt alvor, og Indianeren måtte bevise at den nu også kunne redde sin gule ven op af hullet igen!!

Et spil er en RIGTIG god opfindelse!

Efter lidt justeringer gik det let at få Valas tørskoet op af hullet. Og der skete ingen skade på Djævlen. Men havde det sket hvor man var alene afsted, havde man haft et problem 🙂 Men nu er det så også sådan at hverken Valas eller jeg kunne finde på at køre rundt i det terræn alene – vi er nemlig SÅ fornuftige 🙂

Efter en god kaffepause i Det norske lysthus, gik turen i tiltagende sneslud tilbage til Grønnedal. På sådan et par timer har jeg lært mere end alle de andre ture jeg har kørt alene. Der blev skubbet til et par grænser, og jeg fik lært hvordan Indianeren reagerer ude i meget uvejsomt terræn…. En dejlig dag!

Read Full Post »

Polaris ATV laaaange rejse til Grønnedal

Så kom den endelig – min ATV som jeg bestilte og betale for over 4 måneder siden!!! Det har været et langt forløb, og det meste opadbakke… Forhandleren i USA har været utrolig sløv. Hvor lang tid kan det tage at skaffe en ATV hjem, og gøre den klar til eksport!!! Men afsted kom den – til sidst….

Selve fragten gik smertefrit lige indtil den 14. november, hvor den SKULLE have været ankommet til Grønnedal…. Jeg havde fragtbrev med både skibsnavn samt rutenummer der sagde at min ATV skam ville ankomme denne dag. Glad stod jeg så i to stive klokketimer på havnen og bare ventede… Kom der en ATV op af skibets indre – NEJ!!. Jeg ringede til Royal Arctic Line og fik at vide at den skam da stod i Nuuk, og ville ankomme d. 28. november. Nogen gange tager man sig altså til hoved!!!

Men SÅ i fredags kom ATV’en endelig til Grønnedal. Jeg var ved at afslutte min flyvagt, da de kaldte nede fra havnen med det glade budskab 🙂 Så var det bare med at komme hjem og skifte til noget fornuftigt tøj, og afsted til havnen! Og der stod den så, stor og rød, og med en død edderfugl på forskærmen 🙂 Hvordan den lige er endt der ved jeg ikke, men containeren var af den åbne type, så mon ikke den stakkels fugl er fløget ind i noget lys og faldet ned?

Jeg hoppede glad på ryggen af maskinen, og drejede nøglen. "klik" sagde det nede fra starteren, og det var så det…. Hm – IKKE godt!!! Heldigvis var valas med dernede, og med lidt hiven frem og tilbage fik vi dyret ud, og sat et slæbetov imellem vore ATV’er. Han trak mig så op på autoværkstedet, hvor jeg efter en del arbejde fik løsnet batteriet, så det kunne blive ladet op… DET HJALP!! Den startede første gang, og glad og lettet var jeg!!

Vi måtte naturligvis ud og køre med det samme!!. Nu har jeg jo kørt en del på Valas Can-Am, og jeg må sige at min Polaris er HELT anderledes!!. Can-Am’en opfører sig som en rå racer paret med en rallybil. Polarisen er mere som en ældre besindig Toyota Pick-up!!!. I 4×4 kører Polaris 2×4 indtil baghjulene løber stærkere end forhjulene – først der slår forhjulene samt differantiale til…. Can-Am’en trækker på alle fire hjul hele tiden… Det betyder to helt forskellige måder at køre på. Mere om det i et senere blogindlæg.

Jeg var rigtig glad lige indtil jeg ville bakke op ad en stejl bakke. Den bare stod og fedtede. Det var kun baghjulene der trak!!! IKKE GODT! Valas lignede en der var klar til at spytte alle sine værste polarisforedomme ud 🙂 Heldigvis løste problemet sig selv til sidst. Man skulle holde en lille gul knap inde på venstre håndtag for at kunne bakke i 4×4!!!. Hvem gider læse manualer 🙂

Og derfra er det bare gået fremad… Jeg har kørt en masse ture, og lærer noget nyt hele tiden. Vi har jo ganske lidt veje at køre på, så det meste foregår i terrænet. Og det kræver at man virklig ved hvad man laver… Man skal ikke dumme sig ret meget før det får konsekvenser. Så det er bare med at tage det stille og roligt, og lære den nye maskines styrke og svagheder. Indtil nu er jeg ovenud tilfreds må jeg sige!

Klar til afgang – min er den røde…

I går var jeg en tur i fjeldet med Martine, som kørte på sin store Polaris 6×6. En stor matrone – Polarisen altså 🙂 Vi var en tur oppe ved Grønnedalshytten til at starte med. Det gik rigtigt fint. Der var god føre det meste af vejen.

Heeelt dernede ligger Grønnedal

Derefter kørte vi en hel masse op og ned ad nogle mindre bakker for at lære maskinerne at kende (Det er oftest Martines mand Søren der kører deres Polaris).

Ham selv på den lille nye 🙂

Dybt koncentreret Martine bakker op ad en stejl bakke

Det nye spil blev også prøvet!!

Read Full Post »