“At rejse er at leve” Skrev H.C. Andersen for rigtigt mange år siden. Det er ord der i den grad har resoneret i min krop helt fra jeg var så lille at jeg ikke kunne læse dem.
Min første rejse foretog jeg som 4 årig på trehjulet cykel. Jeg kørte frejdig hjemmefra, og nåede vel omkring en kilometer væk før min verden brød helt sammen fordi det gik op for mig at jeg ikke kunne finden hjem igen.
Heldigvis var der nogle søde mennesker i en møbelforretning i Storegade der synes det var synd for den lille purk der græd så hjerteskærende, at de tog mig ind i forretningen. Jeg må kunne have forklaret dem nogenlunde hvor jeg boede, fordi det lykkedes dem at ringe til fru Olsen – vores nabo der havde telefon – og hun kunne så gå ind til min mor og fortælle at nu var den lille rejseglade Kim blevet fundet igen.
Jeg blev fulgt hjem af en dreng der var nogle år ældre end mig. Ham mødte jeg mange år senere på Thule Air Base, hvor han var supervisor på autoværkstedet. Verden er lille…
Fra da af blev det at rejse en fast del af mit liv. De første mange år med mine forældre, hvor vi havde mange fine ture på både Bornholm, men også cykelture i det store udland (Sverige)
Senere igen kørte jeg en del sammen med min far på hans motorcykel på lange ture i både Sverige og Norge. Alt foregik med telt, og vi lavede altid mad selv.
Jeg skal ikke trætte læseren med opremsning af alle mine ture, blot sige at jeg har vandret, kørt, og navnligt cyklet i mange lande og kontinenter.
Tid til arbejde har der også været imellem turene. Jeg har været så heldig at finde den helt rigtige hylde for mig på Grønland, hvor jeg siden 1988 har arbejdet. Dog undtagen et par små perioder i Danmark, og så et par år hvor jeg enten har haft orlov eller har sagt mit job op for at rejse. Jeg er dog altid endt tilbage på Grønland.
Og nu har jeg så fået kløe i fodsålerne igen. Det er gået op for mig at jeg ikke bliver yngre – jeg er 58 år nu. Og det er også gået op for mig at jeg faktisk har penge nok til at pensionere mig selv, og stadig kunne føre en god tilværelse.
Jeg vil gerne ud på en sidste stor tur før jeg bliver for gammel, så efter at have tænkt på det hele vejen igennem corona, besluttede jeg at NU var det rigtige tidspunkt.
Jeg havde tænkt langt og længe om hvordan jeg ville rejse. Jeg var forbi langturs cykling, motorcykel touring, sejlbåd, eller campervan. Det var meget tæt på at blive en sejlbåd, men til sidst indså jeg at det ville være både for farligt og for dyrt for een mand, så mit valg faldt på en campervan. .
Så lang historie kort sidder jeg nu i en fin Adria Supreme 600 SPB på en gratis overnatningsplads i nordtyskland.
Og netop i dag er min sidste dag i det danske forsvar. I morgen lørdag bliver min første dag i civil i rigtigt mange år.
Så fra i morgen af er jeg selvstændig indtil jeg når pensionsalderen. En noget sjov og skræmmende tanke…
More to follow…
Den lange rejse hjem 