Det var en noget trist morgen at vågne op til når man skal i fjeldet; tæt tåge over det hele. Og samtidigt let støvregn… Jeg var ikke optimist da Kirsten ringede lidt over klokken syv. Men vi blev enige om at mødes ved biblioteket kl. 0730, og tager den endelige beslutning der. Syv var mødt op til turen, og da tågen samtidigt begyndte at vise tegn på at lette, besluttede vi os for at gøre forsøget!
Det meste af holdet kort efter afgang
 |
….og så gik det ellers opad!
 |
Efter en times tid kom vi op igennem tågen, og naturens underværker blev åbenbaret for os 🙂 Jeg har altid elsket at vandre i tåge, men flere af de andre udtrykte stor glæde og tilfredshed ved at komme ud af tågen. Lidt senere gik vi dog ind i tågen igen, men heldigvis ikke så længe…Dog mistede vi det flotte kig ned i Turistkløften.
Vi holder pause. Tågen står op af Turistkløften. Laksefjeldet fjernest i baggrunden
 |
Vi slap ikke væk fra tågen i første omgang
 |
Oppe i 500 meter slap vi endelig væk fra tågen. Fra da af holdt vi den uder os på resten af turen. Det gør navigationen lidt letter 🙂 Jeg havde dog min GPS tændt, så der var aldrig nogen tvivl om hvor vi var!
Det er tåget i Grønnedal 🙂
 |
Efter et kort hvil hvor vi fik lidt at spise, begyndte stigningen for alvor. Det var hårdt arbejde. Toppen ville bare ikke lade sig besejre. Der var altid een stigning mere hele tiden 🙂
Så starter stigningen for alvor!
 |
Enkelte passager af sne havde vi også…
 |
Jan benyttede lejligheden til at køle sig lidt af!
 |
Men til sidst kunne toppen ikke længere holde os væk. Lige pludseligt var varden der, og det gik nedad til alle sider! Et dejligt øjeblik for alle. Og sikke dog en udsigt vi havde!. Udsigten ind over indlandsisen var fantastisk!
På toppen af Laksefjelden – JUBIII!
 |
Derinde starter indlandsisen
 |
Jan fotograferer topholdet
 |
Vi nød vores frokost på toppen. Der var stort set både myg- og fluefrit. Men samtidigt så lunt at vi kunne sidde og nyde omgivelserne i t-shirt. Alt godt har dog en ende, og en lille time senere startede nedturen. Og det var hårdt arbejde. I det meget stejle og stenfyldte terræn skulle man passe på hele tiden. Et øjebliks uopmærksomhed kan betyde en forstuvet fod – eller værre..
Kamelerne vandes…
 |
Kim tegner og fortæller
 |
Efter de første 600 højdemeter fladede terrænet lidt ud, og vi kunne slappe lidt af. Det blev til en del pauser på hjemturen. Vi var efterhånden ved at være godt brugte. Denne gang kunne vi kigge ned til Ikabunden igennem Turistkløften, og lidt senere, på turens sidste stigning, blev der samlet lidt grønsten til samlingen.
Vi samler grønne sten
 |
Og så var vi ellers ude på Grønnedalsvejen igen, og kunne slutte af med 3 km nedadbakke til Grønnedal. Alle var mætte af indtryk og trætte i fødderne da vi nåede stationen. Turen blev på 24 km, og varede 11 timer. Vi brugte 5,5 time på at gå op til toppen af Laksefjeldet i 1100 meters højde, og 5 timer hjem.
Read Full Post »