Rundt om Kugnait – en anden dag!

Kirsten ringede i morges med dårlige nyheder. Det blæste 12 m/s ude i Arsuk, så det var ikke muligt at sætte os i land der hvor vi skulle begynde turen rundt om Kugnait. Ingen grund til at græde over det – jeg bryggede straks et turforslag sammen, og vi tog istedet for den tur som Martine og jeg skulle have gået i fredags! Op til Grønnedalshytten, langs fjeldkammen til Jernhatten, langs kanten til Rypefjeldet, og hjem igennem Løjtnantens Dal.

Holdet denne søndag: Kim, Mulle, Kirsten, og Martine ved Grønnedalshytten

Turen op til hytten var som den plejede – lang, kedelig og varm…. Men på resten af turen lagde jeg ruten så vi alle fik set lidt nyt, selvom de fleste af os havde været der før. Det er ikke meget der skal til. Gå op til en top på ydersiden af en fjeldkam i stedet for på indersiden. Gå venstre rundt om en lille top istedet for højre…. Man ser nye ting, og nye vinkler på velkendte udsigter – dejligt!

På vej over Randsletten til Rypefjeldet

Bonnie og Wilfred satte stor pris på de flotte udsigter

Frokost i det fri

Dagens mål var kanten af Rypefjeldet – lige der hvor man første gang kan se heliporten i Grønnedal. Jeg ville nemlig vide højden lige der, da det er en god rettesnor når vi melder lave skyer ind i vores vejrmeldinger til helikopterene der beflyver Grønnedal. Til interesserede (Søren Swingben) kan det oplyses at man kan kigge 510 meter op ad Rypefjeldet fra heliporten…. Det betyder så også at jeg har tabt en omgang hjemmelavet pizza med det hele!. Jeg gættede på 440m og Søren 452m – han kom tættest på!

Vi nyder udsigten fra Rypefjeldet

Grønnedal fra en anden vinkel. Klik…….

Read Full Post »

Fin dag i flyvagten

De sidste solstråler rammer Ivigtut – Endnu et billede fra mit vindue

Dagen startede lidt hektisk i dag. Jeg blev sendt på flyvagt allerede kl 0830. Vi havde simpelthen for mange heloer opererende i nærområdet, så det blev besluttet at flyvagten hellere måtte holde lidt styr på dem! Og det gjorde jeg så. Der er egentlig ikke så meget arbejde i det. Jeg skal bare sørge for at de alle er informeret om hinandens positioner, og så ellers servicere dem med vejr og signaltrafik.

Det begynder så småt at lugte lidt af efterår. Der er rimfrost på tagene om morgenen, og en af piloterne fortalte at de havde sne på en af fjeldtoppene i går. Luften har også fået den der helt specielle klare blå farve der signalerer efterår! Og jeg glæder mig – både til efterår og vinter, men så sandelig også den ro det giver at komme af med de sidste gæster på stationen! Det er dejligt at have gæster – men det er også dejligt når de rejser hjem igen 🙂

Første kunde på min heliport denne formiddag var en norsk helikopter der flyver med telefolk der efterser telegrejet oppe på de forskellige fjeldtoppe hvor der er telesites. Det er LANGT lettere at forebygge evt problemer her om sommeren, end at skulle op på en fjeldtop i den mørke kolde vinter!

Den norske telehelo skal have lidt skubbevand på!

Ikke den værste arbejdsudsigt!

Lidt senere kom ISRECCEN fra Narsarsuaq. Bag det mærkelige ord gemmer sig såmænd bare en helikopter der flyver rundt med en pilot og en isobservatør. De laver kort over issituationen til glæde for den sejlende trafik heroppe.

Helikopter med hvide hunde….

Så flyver isfolkene videre

Og til sidst kom så vores normale rutehelo. Den kommer med post og passagere to gange om ugen. Denne gang havde den 7 passagere med til os, og jeg sendte 2 afsted den anden vej.

Dagens sidste kunde – ruteheloen

Bare han ikke lander ovenpå traktoren 🙂

Read Full Post »

Toptur til Kugnait

I lørdags var der toptur til Kugnaitfjeldet. Jeg var ikke selv med, men har fået lov til at vise jer et par billeder her…

Klar til afgang i morgentåge….

Det går stejlt opad!

Frokostpause i højden

Udsigt ud over havet

VILDT landskab!

Så står drengene på toppen – godt gået!!

Toppen ligger i omkring 1450 meter, og på kortet er der omkring 3 km fra kyst til top. Det tager ca. 5 timer hver vej.

Read Full Post »

Grønnedal går i fjeldet

I lørdags gik Grønnedal til fjelds! I forbindelse med den store kommunesammenlægning, hvor Ivigtut kommune stopper med at eksistere, har kommunen iværksat forskellige "farvel kommune" arrangementer. I lørdags var der så indbudt til vandretur i den smukke grønlandske natur.

Man kunne vælge imellem tre sværhedsgrader. Den lette rute gik langs "pensioniststien" til Laksebundshytten. Mellemturen gik via Brathytten og den gabende sten til Laksebundshytten. Den svære gik via Brathytten til Brattenfjeld (552m) og ned til Laksebundshytten via en stejl slugt.

Jeg var turleder på mellemturen. Vi gik 6 afsted klokken ni om morgenen. Vejret var perfekt – sol og en svalende brise fra nord. Først viste jeg dem nordboruinen oppe bag vandpumpehuset, og derefter startede vi turen op over fjeldet. Vi holdt mange pauser, så også de langsommere i gruppen kunne følge med. Jeg tegnede og fortalte det bedste jeg kunne under pauserne, og jeg tror alle er gået en smule klogere hjem fra turen 🙂

Udsigt over havnen fra Bratten. Knud Rasmussen ligger ved kaj.

Alle nyder udsigten over fjor og station

Gruppebillede ved den gabende sten – gaaab

Alle tre ture endte ved Laksebundshytten, hvor flinke folk stod klar med dejlig mad. De havde gravet en jordovn, hvor det meste af en moskusokse havde ligget og bagt i tre timer. En jordovn er et hul i jorden der er foret med glohede sten fra et bål. kødet lægges ovenpå, og derefter fyldes om med flere sten, og til sidst jord. Stor succes!!. Til os der ikke er så meget for vildt var der grilpølser med det hele 🙂

Jess og Susanne passede bål…..

…og jordovnen passede sig selv

Jordovnen åbnes – kødet var perfekt!

Det halve Grønnedal på skovtur!

Efter spisningen kunne man vælge imellem en svampetur i nærområdet, eller en lille vandretur over på den anden side af Lakseelven, hvor nordboerne havde en gård for omkring 1000 år siden. Jeg ledte turen over elven. Alle slap ikke for lidt våde sokker og fødder, men over kom vi da, og stod til sidst på en den lille slette hvor man i dag kun kan se nogle stenbunker hvor nordboerne havde deres gård. Men det er jo altid interessant at kigge tilbage i historien, og forestille sig livet den gang. Og jeg tror alle fik en god oplevelse.

På hjemturen til Grønnedal viste jeg en lille gruppe det store eskimogravområde ude på Laksebundspynten, og senere området hvor nordboerne havde deres hovedgård i udkanten af Grønnedal. Alt i alt en rigtig dejlig dag, og et godt arrangement fra kommunens side. Jeg er sikker på at rigtig mange sov ekstra godt den nat 🙂 Over 50 mennesker var med på turene.

Read Full Post »

Det kære internet…

Nu skulle det altså virke igen – internettet…. Det har været rigtigt galt denne gang!!. "Noget" gik galt oppe hos TeleGreenland i Nuuk, og så var vi uden net i laaaang tid 🙂 Der er rigtigt mange der har gået rundt og skumlet. Jeg tror de er afhængige af skidtet!!. Men nu virker det altså igen – jubiiiiii!.

Mange har forsøgt at sende mig mails, der er blevet sendt retur til dem. Så vidt jeg kan se, har jeg modtaget alle emails. Jeg skal nok besvare alle!

Read Full Post »

Den store kælven!

I de seneste har Grønnedal haft besøg af et par store isbjerge, der er rejst hele vejen fra østkysten – bare for at besøg os 🙂 Et af dem har stået på grund lige udenfor havnen et par dage, og der er spekuleret meget over hvad der mon ville ske når det kælvede. Et par af de større både er blevet flyttet ud til den lille havn i Ivigtut – bla vores stationsfartøj.

Det strandede isbjerg FØR det kælvede…

I dag skete det så. Efter et par småkælvinger kom der et par kæmpe brag, og halve isbjerget gled i havet. En lille flodbølge fulgte, men den var kun omkring 50 cm høj. Ingen drama overhoved. Men flot var det sgu!.

Så sker der noget!

Grunden til at jeg blev begavet med dettte flotte natursyn er at jeg er ude og vandre en lille tur med Kirsten, ET, og Bjarke. Jeg skulle vise Kirsten eskimograve og boplads ude på Laksepynten. På lørdag leder hun en vandretur der går den vej forbi.

Kirsten, og ET med Bjarke på ryggen ved lille eskimograv

Teltring ude på Laksepynten

Sådan så havnen ud da vi kom hjem!

Vi havde en dejlig tur, og da vi kom tilbage til Grønnedal kunne vi se at det strandede isbjerg var kommet fri af havbunden igen. Den ene halvdel af havnen var fyldt op med små isstykker. Måske et problem for jollerne, men ikke for Tulugaq der afsejlede da vi kom forbi.

Read Full Post »

Den store Laksefjelds ekspedition

Det var en noget trist morgen at vågne op til når man skal i fjeldet; tæt tåge over det hele. Og samtidigt let støvregn… Jeg var ikke optimist da Kirsten ringede lidt over klokken syv. Men vi blev enige om at mødes ved biblioteket kl. 0730, og tager den endelige beslutning der. Syv var mødt op til turen, og da tågen samtidigt begyndte at vise tegn på at lette, besluttede vi os for at gøre forsøget!

Det meste af holdet kort efter afgang

….og så gik det ellers opad!

Efter en times tid kom vi op igennem tågen, og naturens underværker blev åbenbaret for os 🙂 Jeg har altid elsket at vandre i tåge, men flere af de andre udtrykte stor glæde og tilfredshed ved at komme ud af tågen. Lidt senere gik vi dog ind i tågen igen, men heldigvis ikke så længe…Dog mistede vi det flotte kig ned i Turistkløften.

Vi holder pause. Tågen står op af Turistkløften. Laksefjeldet fjernest i baggrunden

Vi slap ikke væk fra tågen i første omgang

Oppe i 500 meter slap vi endelig væk fra tågen. Fra da af holdt vi den uder os på resten af turen. Det gør navigationen lidt letter 🙂 Jeg havde dog min GPS tændt, så der var aldrig nogen tvivl om hvor vi var!

Det er tåget i Grønnedal 🙂

Efter et kort hvil hvor vi fik lidt at spise, begyndte stigningen for alvor. Det var hårdt arbejde. Toppen ville bare ikke lade sig besejre. Der var altid een stigning mere hele tiden 🙂

Så starter stigningen for alvor!

Enkelte passager af sne havde vi også…

Jan benyttede lejligheden til at køle sig lidt af!

Men til sidst kunne toppen ikke længere holde os væk. Lige pludseligt var varden der, og det gik nedad til alle sider! Et dejligt øjeblik for alle. Og sikke dog en udsigt vi havde!. Udsigten ind over indlandsisen var fantastisk!

På toppen af Laksefjelden – JUBIII!

Derinde starter indlandsisen

Jan fotograferer topholdet

Vi nød vores frokost på toppen. Der var stort set både myg- og fluefrit. Men samtidigt så lunt at vi kunne sidde og nyde omgivelserne i t-shirt. Alt godt har dog en ende, og en lille time senere startede nedturen. Og det var hårdt arbejde. I det meget stejle og stenfyldte terræn skulle man passe på hele tiden. Et øjebliks uopmærksomhed kan betyde en forstuvet fod – eller værre..

Kamelerne vandes…

Kim tegner og fortæller

Efter de første 600 højdemeter fladede terrænet lidt ud, og vi kunne slappe lidt af. Det blev til en del pauser på hjemturen. Vi var efterhånden ved at være godt brugte. Denne gang kunne vi kigge ned til Ikabunden igennem Turistkløften, og lidt senere, på turens sidste stigning, blev der samlet lidt grønsten til samlingen.

Vi samler grønne sten

Og så var vi ellers ude på Grønnedalsvejen igen, og kunne slutte af med 3 km nedadbakke til Grønnedal. Alle var mætte af indtryk og trætte i fødderne da vi nåede stationen. Turen blev på 24 km, og varede 11 timer. Vi brugte 5,5 time på at gå op til toppen af Laksefjeldet i 1100 meters højde, og 5 timer hjem.

Read Full Post »