Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for februar 2009

Ny ATV video!

Så er der lidt nyt på videofronten. Denne gang optagelser fra en flot ATVtur til Amerikanermasten, som ligger omkring 6 km fra Grønnedal oppe i fjeldet.

Det meste af vores sne er enten smeltet, fordampet, eller blæst væk, så det var let at komme i fjeldet på ATV’en i weekenden.

 

Ps: SD “Eat your heart out” 🙂

Reklamer

Read Full Post »

Man bliver så klog…..

Lørdag morgen stod vi op til endnu en fantastisk dag med sol og blå himmel. Det var koldt – omkring minus 10 grader, men det ændrede sig hurtigt når først solen stod op.

Dagens program står på ATV tur med Valas. Vi aftalte turen over en kop morgenkaffe, og var så ellers klar til afgang ved halvellevetiden.

Morgenkaffe ved Kronborg
IMG_0558
Her har vi lige forladt selve Grønnedalen
IMG_0564

Dagens rute tager os op i området omkring amerikanermasten. I dette område havde amerikanerne en radiostation liggende under krigen! Det må have været et meget ensomt sted at holde vagt på i de lange vinternætter! Radiobesætningen blev skiftet ud med bæltekøretøj en gang om ugen…. Det eneste der stadigvæk står deroppe er en enkelt træmast. Men rundt omkring i området kan man godt finde spor af deres bygninger og antenneanlæg.

Der mangler bare en køkkenvask 🙂
IMG_0569

Vi mødte en enkelt flok moskusokser på omkring 6 dyr. De er hverken bange for mennesker eller ATV’er – står bare og glor på os 🙂

Vi mødte en enkelt flok Moskusokser
IMG_1069

Vejret var helt perfekt – vindstille og solrigt. Og føret var helt perfekt. Lange hårde områder med sne hvor drengerøvene kunne lege, krydret med bar mark og klippepartier hvor kørslen blev mere "teknisk" 🙂

Så bliver det vist ikke meget smukkere – to lækre bagdele og en flot baggrund!
IMG_1075

På et tidspunkt blev vi så tekniske at vi satte begge maskiner håbløs fast på en lidt for stejl nedkørsel, men lidt for løs sne. Vi skulle op til hårdt underlag igen, og så startede cirkuset ellers 🙂 Vi prøvede først hver især at både køre og gå maskinerne op. Det gav godt med sved på panden – og ikke så meget andet. Altså måtte vi prøve noget andet…

Vi er igang med at spille Valas maskine op ad bakken
IMG_0577

Vi prøvede så at være to personer om at gå Valas maskine op – samme resultat: masser af sved på panden…. Så måtte vi have spillet igang. 15 meter oppe ad bakken lå det øverste af nogle klipper. Det lykkedes mig at lave en form for kile der kunne holde, så vi kunne spille maskinen derop. Lidt derfra lå næste klippe, og den nåede vi også op til. Men så var det også slut med klipper. Vi satte al det reb sammen vi havde, og manglede i hvert tilfælde 25 meter op til næste klippe!!! Hva gør man så? Man laver da et sneanker bestående af en 20 kg sten gravet godt ned i sneen og med Kim oven på 🙂 Og det virkede sgu – SEJR!!!

Grav et hul…..
IMG_1079
….Prop 25 kg sten ned i, og stil Kim ovenpå!
IMG_1078
Og spil så ATV’en op på fast grund – det virkede sgu!!
IMG_1076

Først fik vi Valas maskine op på fast grund, og bagefter brugte vi samme metode med min. Det virkede bare SÅ godt, og jeg er utrolig glad for den fine sneskovl jeg kører rundt med!! Alt i alt en rigtig god øvelse der viste mange mangler ved vores grej, men også at vi kunne improvisere med det vi havde, og alligevel redde os op!!

Vi kørte forøvrigt med radioer så vi kunne koordinere foto og video af hinanden – smart!
IMG_0562

Man bliver jo sulten af al det arbejde, så ganske hurtigt fandt vi en lille fjeldtop at holde frokost på. Valas kan et trick med 8 røde pølser i varmt vand i en stålthermokande. En RIGTIG god ide. Så vi sad der i den store fjeldverden og spiste gode danske røde hotdogs 🙂

Så skal drengene fodres af!
IMG_0578

Hjemturen gik fint. Dog var al blodet gået til maven og væk fra hjernen, så jeg måtte lige bruge et par minutter med GPS’en for at få kort og virklighed til at stemme overens da vi startede hjemover… Men hjem kom vi, godt trætte, og mange indtryk rigere.

Read Full Post »

En glad mand!!

Glade Søren 🙂
IMG_0557

Her sidder Søren på sin Yamaha ATV. Han er en RIGTIG glad mand i dag. Efter at have stået stille i 6 måneder er hans ATV køreklar igen, og det kan jo få smilet frem hos de fleste!!

Imorgen tager vi tre stykker afsted på en længere tur. Valas, Søren og jeg. Det skal nok blive hyggeligt. Men mere om det imorgen. Jeg har planlagt at tage både video og billeder af turen!

I går var jeg en tur i Ivigtut på geocaching, og for første gang har jeg brugt min ATV til det – "hvad ellers?" vil den observante læser måske tænke 🙂

Her er jeg kommet frem til cachen…
IMG_0544

Jeg var ude og finde en Earth cache, som er en lidt speciel form for cache. Man skal ikke rigtigt finde noget, men "blot" navigere til stedet, tage et billede af sig selv, og svare på et par spørgsmål som man kan finde svar på i cachebeskrivelsen. Det hele sender man til dem der har lavet cachen, og finder de det hele iorden, får man lov til at logge cachen på den centrale geocachehjemmeside. Det dejlige med earth cacher er at man lærer noget om det område cachen "ligger" i.

Masser af trafik i fjorden. I forgrunden brudet og brandstationen
Panorama 5
Der er altså hyggeligt i Ivigtut!
Panorama 7

Read Full Post »

En dag på værkstedet

I dag var Valas og jeg på autoværkstedet hele dagen. Valas skulle have lavet en del olieskift, og derudover skulle han skifte fra wire til reb i spillet, og sætte et nyt styr på. Det er sådan at man nu kan få utrolig stærke reb der kan tåle det samme som en wire i tilsvarende tykkelse. Derudover er rebet utroligt behageligt at arbejde med. Det kinker ikke, og "slår ikke kunde på sig selv" inde på tromlen.

Vi gør klar til dagens arbejde
IMG_0529
Den gule er blevet halt!
IMG_0535
Der er ikke megen plads at arbejde på!
IMG_0543

For et par måneder siden bestilte jeg et par "kits" til min ATV – små forbedringer der gør brugen af maskinen lettere og mere hensigtmæssig. Det første var et kit der sikrer at alle tre forlys lyser når jeg bruger "langt lys". Før kunne jeg vælge enten nærlys eller fjernlys.

Der er godt fyldt op i det vandtætte rum…
IMG_0530

Nærlyset er to lygter på fronten af maskinen, og fjernlyset sidder indbygget i styret sammen med bla. spedometeret, og følger altså med når man drejer… Ombygningen bestod af en diodebro der sættes imellem plusledningen på hhv nær- og fjernlys.

Valas med sin nye børneskræmmehjælm 🙂 Han ligner jo nærmest Dart Vader….
IMG_0532

Anden forbedring er en "by pass" kontakt til den knap der skal presses ind hvis jeg vil bruge firehjulstræk når jeg bakker… Jeg har absolut ingen ide om hvorfor Polaris har lavet sådan en åndsvag ordning….. Der kan være mange situationer i fjeldet hvor man bare ikke har den ekstra hånd til at trykke på knappen…. Det er nu ordnet med en fin kontakt og et par ledninger. Jeg blev dog først nødt til at skære ud til kontakten. John Arsuk var lige forbi værkstedet og fik sat mig på rette spor med boremaskine og hobbykniv 🙂

Kontakten til venstre har jeg sat i 🙂
IMG_0533
Min sneskovl bor nu nede under ladet!
IMG_0537

Vi brugte hele dagen på værkstedet, og fik rigtigt meget for hånden. Og som altid fik vi gode råd og fif af de to mekanikere der arbejder dernede!

Read Full Post »

ATVdrengenes legeplads

For en uges tid siden inviterede jeg alle ATV ejere til en hyggelig dags kørsel ude bag Ivigtut. Området består af et område der nærmest ligner en forvokset æggebakke, samt lidt større fjeld- og klippemasiver rundt om. Det hele har været gravet igennem da minen i Ivigtut var aktiv, og er et herligt område at blive klog på ATVkørsel i… Det er et ganske teknisk område, så farten er lav, og farene for fald er minimale. Til gengæld er det let at sætte sig fast hvis man ikke tænker sig om! Dog mere om sommeren end her om vinteren, hvor mellemrummene imellem toppene i æggebakkerne er godt fyldt ud med sne..

Brudet i Ivigtut
IMG_0525

Aftalen var at mødes ved havnen i Ivigtut kl. ti om formiddagen. Der mødte een op!! Erik og jeg fik så en fin tur rundt sammen 🙂 Han er ikke så erfaren, så jeg kørte foran og lagde ruten. Jeg forsøgte at gøre den udfordrene uden at blive direkte farlig… Det er jo sådan at det oftest er førens evner der må give op før maskinens krafter, så det gælder om at lære sine grænser og evner at kende i kontrollerede omgivelser…

ET og jeg holder kaffepause på en lille fjeldhylde i 101 meters højde..
IMG_0507

Fra toppen af et lille fjeld hvor vi holdt kaffepause, kunne vi se at to andre kørere også var mødt op. Erik skulle tidligt hjem, så istedet fik jeg selvskab af Casper og Rene. Vi fik et par fornøjelige timer i næsten al det terræn der findes derude. Det hele gik godt, og jeg tror vi alle tog derfra med en bedre viden om både egne samt maskinernes evner.

Rene og Casper var også med en tur i højden
IMG_0510
På vej ned
IMG_0516

Vejret var perfekt hele dagen. Stille og sol. Frokosten holdt vi i den lille skov der er plantet op ad en fjeldside nær vandsøen i Ivigtut. Et flot sted med en pragtfuld udsigt til Kugnait.

Skoven i Ivigtut…………
Panorama 4
…………..hvor vi holdt frokost i solen
IMG_0524

Klog af skade har jeg nu fået en lille sneskovl med i oppakningen. Jeg forventer at den er bedre at grave med end min opvaskebørste – billede følger 🙂 Jeg fik dog ikke brug for den i dag. Og det var ikke for at vi ikke forsøgte!!

Read Full Post »

Det føles nærmest som forår!!

Vejret er lidt tosset i tiden…. Vi burde have hård vinter med masser af sne og kulde. Men i stedet er al sne næsten smeltet eller fordampet væk, og det er lunt i solen hvis man finder en stille krog udendørs!

Denne åbenlyse mangel på sne har betydet at bælterne er røget af ATV’en, og dækkene er kommet på igen… Det tog mig en times tid at skifte om nede på autoværkstedet. Jeg gjorde det fredag morgen, og var lidt presset da jeg havde en aftale hos Doc kl. ti…. Men jeg nåede det fint – havde hele to minutter i overskud da jeg trådte ind ad døren derover 🙂 Jeg skulle have skyllet ører. Mine vil ikke rense sig selv, så hver andet år skal de have en omgang med den store hestesprøjte 🙂 Og nu kan jeg så høre igen – specielt diskanten er blevet MEGET bedre 🙂

På vej til Bratten. Det ser ikke stejlt ud – men det er det!!
IMG_0494
Her har jeg klaret det første stejle stykke
IMG_0495

I dag lørdag har jeg været på en pragtfuld tur i fjeldet på ATV’en (naturligvis). Denne gang gik turen til Brattenhytten, hvor der er en fantastisk udsigt over fjorden. Den ligger i 308 meters højde, og det er IKKE en nybegyndertur for folk der lige har fået en ATV… Jeg lavede et par småfejl på vejen derop, men ikke noget jeg ikke kunne køre mig ud af…

Den røde ved Brathytten…
Panorama 1

Der var helt vindstille og lunt, og det var pragtfuldt at sidde og nyde en god kop kaffe til den flotte udsigt.

Jeg kiggede også lige ned til Laksebunden………
IMG_0501
…………og besøgte den Gabende Sten
IMG_0504

Under en af mine pauser hvor jeg havde en flot udsigt op igennem Grønnedalen, kunne jeg se at også Søren og Rene var på tur. De kørte op til Grønnedalshytten, og forsvandt op på Randsletten. Jeg var på vej ned, og tænkte at det kunne være hyggeligt at køre op til dem. Og samtidigt vidste jeg at de ville passere mig på vejen ned hvis jeg skulle få problemer i sneen. Og det FIK jeg…. Jeg fulgte deres spor, og et sted var deres spor ganske dybe. Jeg kunne se at sneen var blød, men tænkte at hvis de kunne komme igennem, så kunne jeg vel også – NOT!!! 5 meter oppe ad sporet sad jeg godt og grundigt fast helt op til maven på ATV’en…

Der sidder den Røde så…….. Frem med…. OPVASKEBØRSTEN!
IMG_0506

Surt, men ikke nogen katastrofe da de jo ville passere stedet på deres hjemtur.. Men jeg ville nu heller prøve at komme fri selv, så jeg rodede alt grejet igennem for at finde noget at grave med, og fandt en……. OPVASKEBØRSTE 🙂 Efter 30 minutters "gravning" kunne jeg bakke ud af sneen igen, og er nu den erfaring rigere 🙂 Alt i alt en rigtig dejlig dag.

Read Full Post »

En dejlig fridag

Jeg har nu været tilbage i Grønnedal i en uge, og efter weekendvagt er det endelig blevet min tur til at have et par dage fri. Og sikke en fin dag at have fri på! Solen skinner fra morgenstunden, og det fryser kun en grad eller to…

Så er den røde på tur igen
Panorama 2

Jeg har været en dejlig tur i fjeldet på ATV’en. Turen gik op til Grønnedalshytten, og videre derfra imod Turistkløften. Sne er der ikke megen af i fjeldet lige nu, men heldigvis kan mine bælter bruges på alle underlag, så jeg er ikke begrænset til kun at køre i sne… Og der blev rigeligt brug for at køre på andet end sne idag! Det hele var en god blanding af sne, bevoksning, grus, sten og klipper.

Det er altså ikke voldsomt med sne vi har lige nu!
IMG_0478

Jeg fik kørt rigtigt meget rundt i den sne der dog lå oppe i højden, og til tider gik der ren drengerøv i den med fuld gas osv 🙂 Det er stort set første gang jeg har haft mulighed for arigtigt at træne i at køre på stejle sneklædte fjeldsider – spændende til tider 🙂

Oppe og checke lavinepæle 🙂
IMG_0486
Og dernede ligger stationen i nærmest dejligt forårsvejr
IMG_0487
Jeg var også lige forbi og hilse på Nordboerne…
IMG_0481

Jeg har forøvrigt fået en masse nyt grej til ATV’en – husk på: man må ALDRIG gå ned på grejet!!! Det er bla. blevet til et par styrluffer i neopren. De er yderst effektive, og jeg har faktisk kørt rundt uden handsker på hele dagen!

MIne nye "morfarluffer"
IMG_0479

I aften får jeg besøg af en gammel kollega fra flåderadioen der nu sejler på et af inspektionsskibene som besøger os i disse dage.

Read Full Post »