Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for september 2011

Hele søndagen gik med at komme ud til vestkysten af USA. Nu tættere på jeg kom, nu grønnere blev det. Og den slags har jo med regn at gøre, så jeg blev budt velkommen af nogle særdeles kraftige regnbyger!


Heldigvis har vejret ændret sig radikalt i dag, så jeg stod op til tæt tåge, der heldigvis lettede før jeg kom frem til Mt St Helens..


Der er op til flere besøgscentre på vej op til vulkanen, men man kan nøjes med at bruge penge på det sidste, der ligger tæt på vulkanen.


Jeg var både inde og se film og ude til en “ranger talk”.


filmen sluttede forøvrigt på en fed måde. Lærredet kørte op i loftet og de tætte gardiner bag gled til side og afslørede en hel glasvæg med udsigt til vulkanen – nice touch!


Det der gjorde dette besøg til noget særligt var det faktum at der her i1980 var et flot bjerg, og nu er hele nordsiden sprunget væk. Og der findes både film og billeder af det! Vel værd et besøg…


Lidt billeder fra udbrudet:


De to næste kan jeg li’


– Posted using BlogPress from my iPad

Location:Belmont Ave,Centralia,USA

Reklamer

Read Full Post »

Jeg vågnede op til en overskyet men smogfri himmel, så det var bare med at få fyldt både min og bilens tank op, og så afsted mod Glacier NP..


Det tog en tre timers tid at komme derop. Jeg fulgte dale og floder det meste af vejen. Et par pas var der dog på vejen, men da jeg jo er i bil og ikke på cykel betyder det ikke noget 😉


Vel ankommet til parken fandt jeg ud af at de har lukket ned for campingpladserne for i år. Dog er der een åben i hver ende af parken, men ikke oppe i højderne hvor der er de store udsigter… det er blevet efterår!


Turen igennem parken var fantastisk. Den består af en enkelt vej der snor sig op fra dalbunden til et højt pas, og ned igen på den anden side. Der var fantastiske udsigter hele tiden.


Oppe på toppen var det kun et par graders varme, og klokken var ikke mere end to om eftermiddagen.


Der var meget vejarbejde, og der var megen stop og ventetid. Men den kunne jo bruges til at nyde udsigten i 🙂


Fra Missoula og op til den vestlige del af parken var naturen skovklædt og terrænet ganske bulet. På den anden side kørte jeg ud i et flot prærielandskab ala det man ser i dances with wolfs.. Ganske pænt, og med bjerge som baggrund absolut en flot oplevelse. Det var ved at blive sent, og jeg kunne se at jeg ikke kunne komme tilbage til hverken motorvej eller Missoula, så til sidst fandt jeg et lille motel i Choteau, en lille sølle by ude på prærien. Motellet var også sølle. Papirvægge og meget slidt.. Til gengæld var billedet på tv’et rødt 😉


Og så er det vi kommer til de famøse ørepropper… Som nabo fik jeg nemmelig en gut der talte med sig selv – både højt og lavt. Han var åbenbart meget sur på en han arbejdede for, og det fik jeg så hørt om i detaljer 🙂 jeg kiggede tv med volumen tilpas høj, så jeg slap for at høre alle gentagelserne godt sovset ind i alle de værste amerikanske bandeord.. Og da jeg skulle sove, fandt jeg mine speciallavede ørepropper frem, og så var det godnat Ole 🙂 Da jeg vågnede igen var han allerede smuttet, så jeg havde en rolig morgen før jeg kørte videre ud på prærien for at komme ud på motorvejen og vestover.


Jeg kan efterhånden se en ende på ferien, så for at nå det sidste tog jeg et godt ryk idag, så jeg imorgen gerne skulle nå frem til Mt St Helens, den vulkan der eksploderede i 1980.


På min eftermiddags gåtur kom jeg forbi en sportstøjforretning, så nu er jeg den lykkelige ejer af hele fem nye stykker tekstil 🙂 Jeg bor på Motel 6 – en motelkæde jeg godt kan anbefale. Det er rent og pænt, uden at være prangende. Til gengæld er prisen ok. Som regel lige omkring 50$.

– Posted using BlogPress from my iPad

Location:W Appleway Ave,Coeur d’Alene,USA

Read Full Post »

Op i smoggens land

I det halve døgn jeg var i Stanley er jeg kommer til at holde meget af stedet. Kigger man lidt ind bag alt det turistede mærker man hurtigt at stedet har sin egen udstråling.


Bortset fra hovedvejen er alle andre veje af grus. Folk bor i både små og større huse. Nogle har smykket deres hus i bønneflag, andre med hjemmelavet kunst.


Alt er rimeligt primitivt – efter amerikanske forhold.. Og så er der naturligvis bjergene derude vest for byen. De giver det hele en flot indpakning.


Dagens tur tog først ned fra bjergene langs en flot flod, Salmon river. Derefter gik det nordpå, også langs en flod 🙂
med undtagelse af de sidste 50km er turen foregået i flot natur med enkelte småbyer ind imellem. Meget bakket terræn med skovklædte sider.
Missoula er et uddannelsescentrum i dette hjørne af Montana. Jeg synes umiddelbart den er noget hektisk at køre i, men jeg ramte også kørehjemtrafikken midt på eftermiddagen 😉
Imorgen fortsætter jeg til Glacier NP, som ligger små fire timer herfra. Hele eftermiddagen har jeg kørt i smog fra flere brænde i bjergene. Nogle gange så tæt at jeg ikke kunne se andet end omridset af bjergene. Jeg håber det er bedre oppe i Glacier!

– Posted using BlogPress from my iPad

Location:Expo Pkwy,Missoula,USA

Read Full Post »

En flot afslutning på dagen

Jeg stod op til en dejlig morgen. Solen stod lige så fint over horisonten da jeg var ude og trække lidt frisk luft før morgenmaden.


Efter en tur i Walmart efter mad, stod den ellers på morgentrafik og landeveje. For at komme ud på dagens rute måtte jeg en tur igennem Downtown Boise. Man skal være vågen 🙂
Dagen er gået med at køre igennem et flot bakket landskab, og meget af tiden med en flod som selskab.


Sidst på dagen kom jeg til Stanley.. Byen er helt klart tunet til turister. Næsten alle huse er af træ eller tømmer.. Med det der overraskede mig var de utrolig flotte bjerge der ligger som en flot baggrund for byen.. Jeg kørte lidt frem og tilbage og kiggede og diskuterede med mig selv. Jeg ville gerne campere, men der er ingen campingplads i Stanley. Men både by og bjerge trak også, så enden på det blev at jeg nu atter engang bor på motel – dette naturligvis lavet af træ 🙂


Jeg fik en god snak med motelmutter, så nu er jeg klar til fotomik når solen står op imorgen tidlig og rammer de flotte bjerge..

– Posted using BlogPress from my iPad

Location:Stanley, Idaho

Read Full Post »

Den satans bil ;-)

Jeg har jo helt glemt at fortælle om min lille oplevelse i går morges da jeg skulle igang med at pakke bilen.. Jeg kom slæbede med køleboxen, satte den ned bag ved bilen og ville så åbne bagsmækken.. Det ku’ jeg bare ikke! Min bil er udstyret med en elektronisk nøgle. Dvs at jeg bare skal have nøglen i en lomme, så fungerer alt på bilen når jeg er i nærheden. Nu virkede INTET!

Heldigvis havde jeg læst lidt i manualen, så jeg kendte kuren… På fjernbetjeningen sidder en lille knap der udløser en almindelig nøgle. Den bruger man til at komme ind i føresiden af bilen.. Den elektroniske nøgle lægger man så ned i en fordybning i et rum i midterkonsollen, og vupti, dyret kan startes 🙂 havde jeg ikke læst det var jeg sgu noget ude på dybt vand 🙂 Den elektroniske nøgle bliver åbenbart opladt af at ligge der i uddybningen, fordi nu virker alt som det skal igen …

– Posted using BlogPress from my iPad

Location:NE 12th St,Ontario,USA

 

Read Full Post »

Lige ud ad landevejen

I dag stod den på landeveje. Jeg skal et godt stykke østpå for at besøge de sidste nationalparker på min liste. Og indimellem i går og i dag var der kun bakker og ørken med et par enkelte småbyer imellem. Det var næsten som at køre i Australien – men også kun næsten 🙂


Så dagen er brugt bag rattet og ikke meget andet. En pause engang imellem var der dog tid til…


Check lige traileren i baggrunden 🙂


Typisk billede af naturen i dag

Jeg bor på motel i Ontario – et MEGET stort vejkryds…

– Posted using BlogPress from my iPadM

Location:NE 12th St,Ontario,USA

Read Full Post »

Fra Reno gik turen videre imod Lassen National Park. På vej ud af byen kom jeg forbi en masse luftballoner der var ved at lande – et flot syn i det tidlige morgenlys.


Endnu engang lykkedes det for gps’en at få mig ud på hullede grus eje, men denne gang vendte jeg om og fandt en bedre vej..


Midt på eftermiddagen kom jeg forbi en flot sø med flere campingpladser. Jeg ku’ da lige køre ned og checke een af dem tænkte jeg. Og godt det samme. Sikke et lækkert sted. Jeg fik en skyggefuld plads helt mede ved søen – lækkert.


Ude vestpå kom et uvejr nærmere og nærmere, så jeg satte godt med pløkker og barduner i teltet. Og godt det samme fordi få minutter senere kunne man se vinden komme fygende over søen, og snart havde vi rusk og regn en times tid.. Heldigvis stoppede det snart igen, så jeg kunne komme ud og gå en lille aftenstid. Som næsten naboer har jeg Mark og Dorene.. Et par dejlige mennesker der bød på et glas vin og et par timers god samtale ved bålet. En rigtig dejlig oplevelse som jeg tænker tilbage på med stor indre varme..


I dag nåede jeg så til Lassen NP. Det er nok noget af det flotteste natur jeg har set herover til dato.. Jeg vil lade bilederne tale for sig selv 🙂


Parken er ikke særlig stor, og da klokken ikke var ret mange besluttede jeg mig for at køre videre. jeg vil gerne op og besøge bla. glacier NP, der ligger godt østpå og helt oppe på grænsen til Canada, så der skal ædes nogle kilometer i dag og imorgen. Da det var tid til at stoppe for i dag begyndte det at regne og lyne. Det gider jeg ikke campere i, så istedet har jeg slået mig ned på Motel8 i Alturas..


Til aften fik jeg en monday special på den lokale diner. Først suppe, derefter salat, og til slut paneret kylling..

– Posted using BlogPress from my iPad

Location:N Main St,Alturas,USA

Read Full Post »

Older Posts »