Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for oktober 2012

Blå Himmel til morgenmad – det bliver man da glad af 🙂

Dagens første besøg var ganske let at få overstået. Jeg skulle kun omkring en kilometer ned ad vejen 🙂 Der ligger det geografiske centrum af USA – hvis man lige trækker Alaska og Hawaii fra….

IMG 3232

Jeg er sikkert ikke den eneste der synes at westernserien Deadwood er ganske underholdene, og når nu byen ligger en times kørsel væk, så er det bare at komme afsted! Jeg havde vel regnet med noget med noget ala Tombstone i Arizona, hvor en hel gade er “bygget om” så den ser ud som for 100 år siden…. Sådan er det ikke i Deadwood…. Jeg kom til en ret almindelig lille by der har tjent rigtig mange penge på det faktum at den er kendt pga en westernserie….. Det var en fin lille by, men der var ikke rigtigt noget interessant at kigge på. Med mindre man elsker at kigge på endeløse rækker af moteller og hoteller – alle med kasinoer, og endeløse rækker af forretninger med al muligt bras…. Lidt skuffende, men nu har jeg været her, og kan checke det af på listen 🙂 Men jeg fik en dejlig cykeltur ud af det. Parkerede bilen midt i byen hvor der var en enkelt p-plads der var gratis, og cyklede så hele byen igennem på kryds og tværs og ledte efter de listige steder fra serien….. 

IMG 3242

 

IMG 3240

 

IMG 3249

Skyggemanden – nu på cykel, så han har ikke tid til at vinke 🙂

 

 

Sidst på dagens Tour De Force var et besøg ved Mt Rushmore, hvor 4 af de vigtigste præsidenter er hugget ud i en klippevæg. Turen dertil var herlig. Naturen skiftede fra prærie til bakkeklædt skov – smukt var det!

IMG 3253

 

IMG 3254

 

IMG 3257

 

IMG 3258

 

IMG 3260

Hovedet bliver hvilet på en motelpude i Rapid City, SD. 

Imogen skal jeg besøge Minuteman Missile National Historic Site. Det bliver lidt spændende at se sådan en missilsilo fra den kolde krigs tid!!

Read Full Post »

En tur i filmens verden

Jeg vågnede til milde temperaturer og en letskyet himmel. Det ser ud til at blive en god rejsedag 🙂 Da jeg planlagde min ferie, og sad derhjemme og kiggede kort og internet, fandt jeg ud af at på min vej ligger en sand filmstjerne…. Alle der har set filmen “nærkontakt af tredie grad” kan sikkert huske den klippe alle de berørte søgte imod… Den hedder Devils Tower og ligger i det nordøstlige Wyoming.

Landskabet jeg kører igennem ligner stadigvæk en god indianerfilm fra den store prærie – græsland og bulede bakker over det hele. I det fjerne udsigt til sneklædte bjergkæder – dejligt for øjnene 🙂

Devils Tower er amerikas første National Monument, og helt sikkert et besøg værd. Jeg har noget med store klipper og høje bjerge. De har en vis kraft og karisma som jeg godt kan li’. Her har været mennesker de sidste 10.000 år, og de har brugt klippen som et pejlepunkt og religiøst samlingspunkt. Den slags fornemmer jeg tydeligt når jeg besøger disse steder. Første gang jeg ser dem går der altid et gys igennem mig…. Det største fik jeg da mit øje faldt på Ayers Rock i midten af Australien – stort!!

Jeg vil lade billederne tale:

IMG 3186

 

 

IMG 3201

 

IMG 3204

 

IMG 3217

 

IMG 3221

 

IMG 3214

Natten tilbringes i en god seng på Motel 6 i Belle Fourche. I morgen skal jeg se om jeg kan finde centrum af USA – hvis man ikke regner Alaska og Hawaii med… Det skulle være lige i nærheden 🙂 Senere skal jeg en tur til Deadwood – kendt fra westernserie af samme navn – og gå lidt bandende og svovlende op og ned ad hovedgaden 🙂

 

 

 

 

 

Read Full Post »

Efter et yderst kedeligt besøg i Billings gik turen rask videre østpå… I dag kører jeg rigtigt ind i indianerland, og skal besøge stedet hvor general Coster fik bank ved Little Big Horn. Landskabet er en tro udgave af de i ser i filmen “danser med ulve” – dog er der lidt flere byer og veje nu 🙂

IMG 3152

Det er altid sjovt at komme til et historisk sted man har læst om, og måske set film om. Man gør sig altid tanker om hvordan det ser ud, og har næsten altid et billede af det i hovedet. Denne gang passede billedet rigtigt godt sammen med virkligheden! Et græsdækket bakkeniveau med laverliggende skov og en flod.

IMG 3154

Jeg har altid nydt at gå rundt på historiske steder og indånde stemningen, og forestille mig hvordan det har været at være der når det store historiske pust kom pulsene igennem….. Dette pust kom midt om sommeren 1876. Omkring 200 hvide soldater døde, og det var indianernes største – og sidste – sejr over den nye verden…..

IMG 3175

 

IMG 3176

IMG 3168

IMG 3170

IMG 3177

Mit hoved ligges i aften på en pude i den kønne by Sheridan. Og her er virkeligt pænt. Alt er iorden. Pænt og rent. Masser af cykelstier – som jeg stadigvæk har helt for mig selv – renoverede ældre bygninger, flotte huse, ingen vagabonder etc. Når jeg møder den slags byer i USA kan det som regel skyldes to ting: enten et stærkt religion, eller et stærkt bystyre. Jeg fik en sludder med hoteldirektøren her til morgen, og det viser sig at det er det sidste!! Jeg fik en rigtig god fornemmelse af byen da jeg cyklede igennem den på kryds og tværs i går.

 

Vejret har været fint  – ud på eftermiddagen lå temperaturen oppe på hele 15 plusgrader – ren luksus 🙂 Og så er jeg forøvrigt kørt ind i staten Wyoming 🙂

IMG 3179

Read Full Post »

Den lange flugt fra sneen

Jeg stod op til et flot hvidt landskab, og en temperatur lige under nulpunktet. Vejrkortene viser at snevejret kommer ude vestfra, så dagens plan er er stikke af østpå, og så håbe at sneen falder på de bjergkæder jeg passerer på vejen…..

IMG 3134

Der er så liiiiiige det med vinduevaskeren……. Lortet er frosset helt til. Jeg fik bilen i San Francisco, og den er registreret i New Mexico. Og begge steder er de IKKE vant til frost…… Så jeg kører glad ud af landevejen, og nyder det flotte vintervejr da en stor lastvogn overhaler og sprayer mig  til med bvadr….. “intet problem” tænker Kim og begynder at vaske ruden…. Der sker INTET….Ingen vand kommer op på vinduet, og det hele ligner leverposteg…. Må forbi en servicestation og købe noget der kan tåle frosten 🙂

 

IMG 3129

Men sikke en flot dag det har været. Vejen har været god og tør. Dog ikke broerne der er islagte… man skal passe på! Men landskabet har været helt fantastisk at kigge ud på. Det hele pudret af et lille lag sne der blev mindre og mindre nu længere østpå jeg kom. Solen tittede også en smule frem til tider 🙂

IMG 3135

 

IMG 3137

Ud på den tidlige eftermiddag kom jeg til Livingston MT, hvor min mave gav ordre til frokost. Det er en lille hyggelig by med flotte udsigter til bjergene. Ikke særligt turistet, så jeg besluttede mig for at det var stedet at sove i nat.

IMG 3139

Jeg måtte cykle byen igennem et par gange for at komme op på en times FUT, så den er ikke stor…. Men det er en by der ikke gør det store ud af sig. Livet går sin stille gang, og det var rigtigt hyggeligt at køre rundt og kigge på det hele. Det var også køligt – omkring 3 plusgrader med en stiv vind…

IMG 3140

 

 

IMG 3143

 

IMG 3146

Read Full Post »

Et par dage i sneens land

Onsdag morgen var både våd, regnene og kølig. I dag forlader jeg vestkysten og vender snuden østpå. Det bliver lidt spændende fordi jeg skal op over et par bjergkæder, og hvor der nede ved havet kun falder regn, falder der sne deroppe 🙂 Det er nu gået rigtigt godt. Jeg valgte at følge en Interstate, da der er mere trafik og derfor bedre service hvis vejret ikke vil spille med på min plan….

I går endte dagen i Spokane – en by der tog røven på mig. Jeg troede det var en mindre by, men det er den ikke!!! Jeg boede i udkanten, og ville om aftenen køre ind og spise. Det blev sgu noget af en tur… Der var tuneller, underkørsler, overkørsler, og alt muligt andet i vejen….. Jeg fik dog efter laaaang tids kørsel spist lidt mad, og kom også helskindet hjem igen – for så at finde ud af at jeg havde glemt min nøgle inde på værelset…..  Alt ialt en aften hvor jeg bare skulle ha’ været blevet hjemme 🙂

I dag gik turen videre over endnu højere bjerge. Kom op i lidt over 1500 meters højde, og deroppe sneede det godt. Jeg kan ikke li’ når regnen begynder at sætte sig fast på bilen, og temperaturen ligger på frysepunktet…. Over en kort distance var det hele hvidt…. Men der var også mange utrolig flotte udsigter. Jeg blev enig med mig selv om at nyde det vejr jeg har fået, og ikke sidde og være sur over at solen ikke skinnede. Masser af flotte efterårsfarver over det hele. Bjergsider med fyrretræer – de øverste pudret med sne. Søer med spejlbilleder. Der var nok at se på 🙂 Desværre må man ikke stoppe på vejen, så jeg har ingen billeder – men tro mig: det er et besøg værd 🙂

Mit hoved kommer i nat til at hvile på en pude i Missoula, MT. Jeg bor på Motel 6, der ligger i udkanten af byen. Jeg cyklede ind til byen i eftermiddags. Det er køligt – omkring 5 grader. Jeg frøs om ørene, og straks fik jeg øje på en REI (friluftsland x 1000). Købte en fin hue, og fik en god snak om min cykel. Dem får jeg mange af – snak om min cykel – rigtigt mange MÅ bare hen og snakke og kigge 🙂

Her er lidt billeder fra Missoula – en cykelby med meget charme:

IMG 3113

 

IMG 3118

 

IMG 3119

 

IMG 3120

 

IMG 3121

 

IMG 3123

 

Read Full Post »

Morgenen bød på mørke skyer, men ingen regn. Og jeg kan endda se lidt blå himmel hist op pist 🙂 Jeg besluttede mig hurtigt for at tage en ekstra dag her i Seattle, så jeg både kan få rørt mig og få kigget lidt nærmere på byen.

Turen ind til centrum – ca. 25 km – var både spændende og betagende. Jeg startede med at køre igennem et fredeligt villakvarter, men hurtigt kom første udfordring: en stor motorvej var i vejen for mig… Efter at have kigget gps-kort fandt jeg en overkørsel, og det gik rigtigt fint. Der er gode cykelstier flere steder i byen, og på de større broer er der en seperat kørebane for cyklister og gående.

IMG 3109

Efter halvanden time kom jeg helskindet ind til centrum, og det første jeg får øje på er Starbucks hovedkvarter – hvor heldigt er det lige 🙂 Var selvfølgelig inde og drikke kaffe og tage et par  billeder 🙂 Og senere på dagen fandt jeg såmænd også den allerførste af deres butikker 🙂 En god kaffedag!!

IMG 3098

 

IMG 3100

Jeg brugte megen af min tid langs havnefronten hvor der er anlagt en lækker cykelsti. En tur i REI blev det også til. Købte et par handsker da telegrafistens sarte kontorfingre fryser… Og så brugte jeg selvfølgelig også lidt tid på at kigge rundt downtown… Endnu engang mødte jeg rigtigt mange hjemløse etc… Det er IKKE iorden!!

IMG 3110

IMG 3108

 

Da jeg skulle hjem fandt jeg en rigtig god cykelsti, der førte mig ganske tæt på hvor jeg bor ude ved lufthavnen. Jeg har nok kørt omkring 60 km i dag, og stængerne kan godt mærke det. Og det kan resten af kroppen også – dejligt 🙂

Read Full Post »

Eugene er en rigtig hyggelig by med masser af cykelstier, og små sjove forretninger. Samtidig er det en universitetsby, så der er masser af mennesker ude og omkring på gader og stræder. Jeg håbede på godt vejr om søndagen, så jeg kunne holde fri i byen, og tage en lang cykeltur i området. Men sådan skulle det ikke være… Da jeg vågnede regnede det, og det var så en forsmag på hvordan resten af dagen ville blive. Så i stedet for blev det en dag i den firehjulede, der igen bragte mig ud til kysten, og videre nordpå til Tillamooke, hvor jeg bor i nat. Flot motelrum forresten… Har seperat stue, badeværelse, og soveværelse 🙂 Og til billige penge…..

Jeg fik dog presset en lille times cykeltur ind sidst på dagen. Det begyndte dog at dryppe igen, så jeg skyndte mig tilbage til motellet 🙂

IMG 3086

 

IMG 3091

 

IMG 3093

 

 

I dag – altså mandag har det også tisset ned hele dagen – ganske kraftigt til tider, så tiden er blevet brugt i bilen. Jeg er nu kommet op til Seattle, hvor jeg skal dreje til højre, og køre østpå. Jeg forlod i dag Oregon, og er nu i Washington state. Grænsen er ganske spetakulær – en meeeeget lang bro….

IMG 3097

Jeg håber på i det mindste tørvejr i morgen. Hvis det lykkedes, bliver jeg en dags tid her og kigger på byen fra cykelsadlen. Kadaveret trænger til at blive brugt 🙂

Read Full Post »

På besøg hos BikeFriday

Jeg kan mærke og se at jeg er kommet længere nordpå. Det er blevet lidt køligere og forårsfarverne er trådt mere i karakter. Jeg forlod Newport klokken otte, og havde et par timers kørsel til Eugene, hvor BikeFriday ligger.

Der var masser af flotte syn på vejen. Skoven åndede og var smuk i det tidlige morgenlys. Jeg gav mig dog ikke tid til at fotografere det, da jeg gerne ville frem til Eugene så hurtigt som muligt.

BikeFriday bor i et par små bygninger i et lille industriområde. Jeg har altid forestillet mig et meget større firma – udfra besøg på deres webside. Tror jeg var første kunde i butikken, og fik lang hyggelig snak med ham der havde vagten denne lørdag. En af grundene til mit besøg var at firmaet har haft problemer med forrøret på min cykelmodel. De anbefaler at man ikke cykler på den før det er blevet udskiftet. Så jeg var naturligvis interesseret i om det ku’ lade sig gøre – gerne lige med det samme 🙂 Og efter lidt ringen rundt, og da der alligevel kom 2 værkstedsmænd på arbejde til frokost, kunne det godt lade sig gøre. Så nu kører jeg rundt med et nyt forstærket forrør. Og det er nummer to de har lavet 🙂 På mandag går de i gang med at lave 3700 stk der bliver sendt til alle ejere af en BikeFriday Tikit. 

Men det slutter ikke der. Når de nu alligevel havde cyklen inde monterede de en forstærkning på saddelrøret. Ganske få cykler har vist træthedstegn i det område, så de skifter dem efterhånden som sker. Min var dog ok, men de gjorde det alligevel som service. Kabelføring, opspænding af gearkrans, justering, montering af bagagebære, samt udskiftning af slange i baghjulet klarede de også. Og det eneste jeg betalte for var det nye bagagebære jeg købte! Det kalder jeg sgu go’ service!! 🙂

IMG 3077

Imens cyklen var på bordet, var jeg en tur i tøjbutik og købe både bukser og underbukser – det fik gas 🙂 Så nu har jeg købt for 180 USD, og fået rabatkuponer for 30 USD, som jeg kan bruge næste gang jeg kommer forbi en Kohl’s 🙂

Jeg hentede cyklen ved firetiden, og cyklede straks en tur på en fin cykelsti der løber langs en å. Jeg kom helt ind til centrum før jeg vendte næsen hjemad. 

Og det var rigtigt let at finde vej. Jeg har nemlig købt et vandtæt etui til min Iphone der kan sidde på mit styr! 

IMG 3084

 

IMG 3079

 

IMG 3080

 

IMG 3083

 

Jeg bliver nødt til det – her er min aftensmad 🙂

IMG 3078

Read Full Post »

Så kom jeg til Oregon, og ganske få minutter efter statsgrænsen var overskredet begyndte det lige så stille at dryppe fra himlen 🙂 Der er en grund til at naturen er så grøn heroppe…

IMG 3071

Naturen har fladet lidt mere ud i dag. Lidt landbrugsland har sneget sig ind i den ellers klippe- og skovklædte kyst. Der er dog stadigvæk rigtigt meget flot natur at kigge på – når man ellers kan se det igennem regn og regndis…

IMG 3073

Jeg har kørt rimeligt langt i dag. Min cykel må jo ikke komme ud i regnvejr, så jeg kan lige så godt bruge tiden i bilen…. Dagen endte i Newport, OR. Jeg bor på et Travelodge Motel i nordkanten af byen. Pænt og rent, og yderst rimeligt til 53USD. 

Min cykel er en BikeFriday Tikit, som jeg er utrolig glad for. Den bliver lavet i Eugene, som ligger et par timers kørsel herfra. Dem vil jeg da køre over og besøge i dag 🙂

NewImage

Read Full Post »

Så kom jeg til Crecent City….. Endnu en dejlig dag langs kysten, og igen flot vejr! Jeg gjorde mit bedste for at finde de små veje, og endte til sidst på een helt ude på kysten der meget smal og uden asfalt 🙂 Og så kørte den i ring, så jeg endte samme sted hvor jeg kørte ind på den…..

IMG 3059

Jeg stoppede tidligt i dag. Fandt et Motel 8 til 60 USD lige indenfor bygrænsen og ned til havnen. Har lavet en omgang tøjvask, så nu er det hele rent igen. Det skal gerne være tørt imorgen tidlig… Og så stod den ellers på et par timers cykeltur i området. Jeg brugte meget tid på havneområdet. Det er en stor blanding af fiskebåde, søløver, måger, et par restauranter, butikker, og en stor mængde af landevejens nomader i deres RV’er…

IMG 3062

Turen gik videre ud langs kysten, hvor jeg til sidst kunne kigge ud på et af de helt  store ikoniske amerikanske fyrtårne der ligger ude på et øde skær – St. George.

IMG 3066

IMG 3068

Jeg spiste til aften på en billig mexicansk restaurant, hvor jeg fik to dejlige tacos med ris og bønner.

Jeg bor ud til hovedvejen, og har søløver som nærmeste naboer nede i havnen, og et tågehorn lidt længere ude. Det hele larmer, så jeg er RIGTIG glad for mine ørepropper 🙂 De hjalp dog kun indtil min telefon ringede kl. 0345…. Det var een fra Kangerlussuaq der troede han kunne se sin telefon UDEN briller på….. Jeg siger ikke hvem det er, men han kommer til at gi’ kage på kontoret når jeg kommer retur 🙂

IMG 3070

Read Full Post »

Tree hugging og murials

Solen skinnede da jeg stod op, og det fortsatte den med resten af dagen 🙂 Det er hyggeligt nok med tåge, men noget mere interessant når man kan se området man kører igennem 🙂 Den flotte og varierende natur fortsatte i dag. Og der blev endda skruet op for charmen med en masse gamle – rigtigt gamle – fyrtræer (redwoods) Disse kæmper kan blive et par tusind år gamle, og næsten lige så høje…

IMG 3034

 Vinkemanden har sneget sig med på min rejse – igen!!

IMG 3039

 

IMG 3042

Treehugging 🙂

IMG 3043

 

Jeg har mødt mange cyklister i dag. Alle er på vej sydpå – de cykler med vinden – smarte mennesker 🙂 Mødte dog een enkelt nordgående i går.

I dag hedder mit hjem Eureka. En rimelig stor by på kysten. Efter alle de små hyggelige landsbyer hvor alle kender alle, og alle har en grund til at være der, er jeg igen kommet til en så stor by at der er masser af hjemløse, narkomaner, og svindlere i nabolaget. Een prøvede at slå mig for lidt penge med en historie at han og familien var kørt tom for benzin lige udenfor byen, og de havde glemt deres penge hjemme…. I sådan en situation har man ganske få sekunder til at afgøre om men står overfor en svindler eller en mand der taler sandt. Min 6. sans sagde mig at her stod jeg overfor en svindler, så han fik ingenting… 

Jeg har været ude og køre et par dejlige ture i byen. Der er  rigtigt fint nede langs vandet, hvor der både er en lystbåde- og fiskerihavn. Et gammelt centrum har byen også. Og så er der rigtig mange vægmalerier, og jeg kan godt li’ vægmalerier 🙂 Fik en lang sludder med lokal kunstner om dem da jeg stod og fotograferede det ene.

IMG 3057

IMG 3047

 

IMG 3055

 

 

 

Read Full Post »

En dag i tågens land

Solen skinnede da jeg stod op i morgens – det gjorde den ikke en time senere da jeg var klar til at køre videre. En god tæt tåge har lagt sig over stillehavskysten. På med lyset på dytten, og så ellers køre stille og roligt… Desværre er der rigtigt mange der kører UDEN lys…. Det er lidt for spændende til tider når der lige pludseligt er en bil foran een!!

IMG 3024

Jeg tænker at naturen har set ud som hele dagen i går, men kunne kun få et glimt engang imellem – og selvfølgelig altid hvor jeg ikke kunne stoppe…

IMG 3026

I dag stoppede jeg i Fort Bragg – en lidt større by. De har endda et Motel 6, som altid er pænt og rent til prisen. Der bor jeg i nat. Tågen lettede ved frokosttid, så cyklen er blevet luftet. Frokosten bestod af pizza buffet. Stort flot salatbord, og pizzaerne var også gode. Og der var endda plads til cyklen under bordet – sådan cirka 🙂

IMG 3025

Efter frokost kørte jeg en dejlig tur langs kysten. Jeg fandt en fin cykelsti, som jeg fulgte nordpå et stykke. Har forøvrigt mødt mange touringcyklister i dag. Jeg kørte selv ruten for 10 år siden, så ved hvordan de har det på alle bakker på turen…

IMG 3028

 

IMG 3030

 

 

 

 

Read Full Post »

Så kom dagen hvor den firehjulede skulle hentes i lufthavnen. Jeg cyklede derhen, og fandt relativt hurtigt frem til det rigtige sted. Det lå helt oppe på fjerde sal i et stort parkeringshus 🙂

Fik ordnet papirerne, og tilkøbte vejhjælp for 5US om dagen. Jeg skal jo ud på de store åbne sletter, hvor der er laaaangt til hjælp. Jeg kunne selv bestemme hvilken bil jeg ville have indenfor den gruppe jeg har lejet – god service! Valget faldt på en Ford Escape – metalicsort med sort læderstue. Det er 2013 modellen, så den har alt i legetøj. Bla. touchscreen…

IMG 3012

 

Jeg kom hurtigt retur til hotellet, og fik pakket dyret. Turen gik først til en walmart, hvor jeg købte en køleboks, noget at spise morgenmad af, samt mad. Det går ikke med alle de amerikanske pandekager 🙂

IMG 3014

Da jeg pakkede bilen så jeg at den kun havde nummerplade bagpå. Før jeg forlod byen ringede jeg lige for at sikre mig at det var ok – og det var det….

Jeg kørte over broen netop i det øjeblik hvor tågen lettede – et meget smukt syn, som jeg gerne ville have fotograferet. Men jeg tror sgu jeg ville få en rimelig stor bøde for at stoppe lige der….

Resten af dagen førte mig op langs kysten nord for SF. En utrolig flot tur på små snoede veje. Op og ned, hårnålesving efter hårnålesving. Jeg var sgu helt udmattet til sidst… Heldigvis kom der en lille by til syne helt nede ved stillehavet, og der fandt jeg et lille motel. Det ligger helt ned til kysten, så i kan selv gætte lidt på om det var billigt eller dyrt 🙂

IMG 3002

 

IMG 3011

 

IMG 3010

 

IMG 3015

 

IMG 3017

Kims aftensmad 🙂

 

 

 

Read Full Post »

“Fly me to the moon….”

Gider ikke være turist i dag. Smutter lige en tur til månen 🙂

IMG 2998

Read Full Post »

At kigge på mennesker

Fire letsvedende buttede forstadsfruer gør morgengymnastik i tætsiddende lycra. En dranker kigger på fra sin bænk med flasken godt pakket ind i en brun papirspose. To amatørfuglekiggere står i fuld outdoor udrustning incl stor enøjet kikkert på stativ. Og det hele indenfor 20 meter fra hinanden på en græsplæne ud mod bugten med masser af mennesker til højre og venstre. Det er ALDRIG kedeligt at kigge på mennesker i San Francisco.

IMG 2954

 

IMG 2956

 

IMG 2963

Senere i en anden park: en gruppe hippieklædte mænd og kvinder sidder i lotusstilling og laver lyde. Farmor og farfar gør klar til stor børnefødselsdag – masser af balloner, bord med pynt og mad. En hund løber efter sin bold. De unge nymfer solbader, og handhundene går bredskuldrede forbi. Uerfarene cykellejere kæmper op og ned ad bakke med sadler der sidder ALT for lavt – sikkert så de kan nå jorden med begge ben….

IMG 2970

Vejkrigerne er ude på vejene “in full force” Cyklerne er toptunet og skinner i solen, tøjet sidder stramt, alt er det sidste nye, og det hele passer sammen i farverne. Og så kører de stærkt – rigtigt stærkt… Lidt farligt for alle os andre. De kommer susende både højre og venstre om. Det var ved at gå galt et par gange ude på Golden Gate Bridge hvor cykelstien er rimelig smal, når man også skal passe på de stærkt svingende turister på cykel for første gang 🙂 Og så hilser en rigtig vejkriger naturligvis ikke på alle os andre sølle cyklister der har den helt forkerte cykel, og det helt forkerte grej….

IMG 2974

Efter en tur over broen er jeg på vej retur efter et besøg i et rigtigt rigmandsområde. Jeg bliver overhalet af to vejamazoner i fuld krigsudrustning. De zoomer hurtigt forbi. For at komme op på broen igen skal man op ad en rigtig lang og ond bakke. Der møder Andersen de to amazoner igen, og kan stille og roligt klatre forbi dem på sin helt forkerte foldecykel – og i det helt forkerte tøj. Den slags gør Unge Andersen glad 🙂

IMG 2981

 

 

Alt ovenstående godt krydret med masser af solskin, stille vejr, bakker, kaffepauser, cola, mad, sved, og en solskoldet næse og arme 🙂 Alt i alt en utrolig givende dag, som næsten er vanedannende……

IMG 2995

Read Full Post »

En dag i svedens tegn

Jeg vågnede op til endnu en grå og kedelig dag. Men det regner ikke!

Dagens program står på en tur i Golden Gate Park, og hjem via vestsiden af broen – altså ude fra havsiden….

I dag har jeg købt en god sandwich med hjemmefra. Så kan jeg spise frokost når jeg har lyst.

IMG 2929

Golden Gate Park ligger oppe i højderne syd for centrum. Det gav sved på panden at komme derop! Dem der har været i SF ved at der er stejle veje, og sådan een skulle jeg opad 🙂 Jeg var MEGET glad for de trafiklys der lå med passende intervaller…. Det gav mine lunger mulighed for at komme indenfor igen 🙂 Min cykel har 8 gear – ingen af dem specielt lave. Så der skal bruges en del kraft for at kravle opad, og på et tidspunkt giver det mælkesyre…

IMG 2936

 

 

IMG 2932

Men op kom jeg, og sikke en fornøjelse. En kæmpestor park udfolder sig mange kilometer på hvert led. Utroligt at sådan park har fået lov til at overleve. Der ligger flere museer, sportsbaner, AIDS mindelund, botanisk have, sø med robåde etc etc. Man kan sagtens få en hel dag til at gå deroppe. Naturen er en blanding af åbne vidder og skovklædte partier, så der er hele tiden noget nyt at se på.

IMG 2937

 

 

IMG 2939

På den anden side af parken kommer man ned til Stillehavet. I dag er det relativt stille, så surferne sidder og keder sig på deres brædder ude i brændingen og venter på den store…

IMG 2940

Der er to veje tilbage til byen – en almindelig vej, og en vandresti. Jeg tog naturligvis den sidste, og blev belønnet med nogle utrolig flotte udsigter hvor man kigger ind på broen og byen fra havsiden.

IMG 2941

Jeg blev også belønnet med nogle laaaaaaange trapper. Cyklen på nakken og så bare afsted opad. De trapper ville ingen ende tage, så den fede telegrafist måtte stoppe for iltpause op til flere gange – god træning 🙂

IMG 2947

Planen for imorgen er en tur over Golden Gate Bridge for at kigge lidt på nordsiden af byen. Måske tager jeg en færge retur, så jeg kan kigge lidt på byen samt Alcatraz fra søsiden. Håber på bedre fotovejr 😉

IMG 2948

 

Read Full Post »

En overskyet dag

Det går fremad – jeg vågnede først kl. tre i nat 🙂

Det er en kedelig grå og overskyet dag i San Francisco, og de lover endda en regnbyge eller to i løbet af dagen… 

Jeg måtte gå til morgenmadbuffeten hele tre gange i dag – ikke for at spise tre gange, men for at få en plads…. Der var fyldt op med franske turister 🙂 Det lykkedes dog til sidst, og straks efter cyklede jeg til stationen for den daglige transport ind til byen.

Gråvejr er ikke rigtigt godt fotovejr, så jeg har brugt dagen på cyklen og kørt igennem en del forskellige områder af byen. Udover det høje bombastiske centrum med kæmpe skyskrabere, er byen bare så charmerende. Små hyggelige huse. Sjove forretninger. Hyggelige cafeer. Det er en nydelse at trille igennem på cyklen. Og går det for stærkt står jeg bare af og trækker 🙂

Fik fat i en brocure med cykelkort i, så imorgen står den på lidt mere struktureret tur… Vejret for weekenden ser flot ud med masser af sol. Faktisk skulle der komme solstrejf allerede i eftermiddag. 

Der er utroligt mange hjemløse i gadebilledet. De lever et hårdt liv på gaderne herover. Hvis man bedømmer et land udfra hvordan de tager sig af de udsatte, fattige, og gamle, så står det ikke særligt godt til i Amerika… Jeg bryder mig ikke om de store sociale forskelle herover. 

IMG 2918

 

IMG 2921

 

IMG 2924

 

IMG 2925

 

IMG 2927

 

IMG 2928

Read Full Post »

Dagens turisttip: lej en cykel og nyd San Francisco på en helt fantastisk måde!!

Dagen startede med morgenmad på hotellet. Dette hotels variant af “continental breakfast” består af corn flakes, toastbrød, vafler og pandekager der varmes i toaster, kaffe og juice….. Men man bliver da mæt 🙂

Før jeg kørte ind til byen besøgte jeg lige et byggemarked og købte en 6mm umbraconøgle, så nu har jeg også støtteben på cyklen…

IMG 2896

Tog BART ind til byen for 4 USD – fin pris. Vejret er fint – sol og omkring 18 grader. Jeg stod af ude ved bugten – pier 39 etc…

IMG 2891

Bugtområdet af byen er en af de helt store turistmagneter. Det er herfra man bla. tager færgen ud til Alcatraz, samt alle mulige andre cruiseture i bugten – og udenfor…

IMG 2892

IMG 2893

Der er rigtigt mange der lejer cykler nede ved vandet, og bruger dem til at komme lidt mere rundt end hvad man kan på gåben. Jeg er helt enig! Det er en skøn måde at bevæge sig rundt på, og man får set meget mere. Samtidigt er det let, så træt bliver man heller ikke 🙂 Men det er sjovt at se på mange af disse cyklister – flere har det lidt som bambi på isen 🙂

IMG 2901

 

IMG 2905

Americas Cup er i byen, og jeg fik set et par af de store kæmper langt ude. Der er en del hipe over det i byen…

IMG 2895

Jeg sluttede dagens besøg ude ved Fort Point, der ligger UNDER Golden Gate Bridge. Et fint sted at besøge.

IMG 2898

 

IMG 2912

IMG 2907

 

 

IMG 2909

Read Full Post »

Første dag på cykel

Så kom dagen hvor jeg skulle ud og bestå min prøve i cykling i San Francisco. Det gik nu ganske hæderligt… Jeg fandt hurtigt ned til kysten, hvor en fin cykelsti førte mig storbyen. Flotte udsigter over bugten, og rigtigt mange hyggelige marinaer på vejen.

Men som alt andet godt havde cykelstien også en ende, og så var det ellers bare med at holde tungen lige i munden og smide sig selv og cyklen ud i trafikken. USA er jo bilernes land, så det er med at være frisk ved havelågen, og ha’ øjne i nakken 🙂 Men nu har jeg jo en del kilometer under bæltet, så der var ikke det store drama, og efter et par timer var jeg inde midt i byen. 

Kim på McD

På vejen ind var jeg lige inde og puste ud over en kop kaffe på Mc D. Det var i et sort område, så jeg stak noget ud med både hudfarve og foldecykel… Jeg blev kigget på 🙂

Cyklen har bestået første dag. Jeg har haft den med OVERALT. Ikke en eneste gang har jeg efterladt den. Selv da jeg var en tur i supermarked og købe lidt småting… Dog er det svært at trille rundt med en cykel i den ene hånd, og en indkøbskurv i den anden… Man mangler ligesom en arm 🙂 Ingen har brokket sig over cyklen. Tror de er vant til lidt af hvert her 🙂

IMG 2886

Jeg både cyklede og vandrede lidt rundt i centrum før jeg besluttede mig for at det måtte være nok for i dag. Hjemturen foregik med BART (metro). Jeg måtte have hjælp til at købe min første billet, men nu tror jeg at jeg har fattet ideen… Igen ingen problemer med cyklen. Blot skal den være foldet når man kommer ind på stationen, og den slags tager altså kun 5 sekunder med en BikeFriday…

Lige ved metrostationen hvor jeg stod af ligger et stort indkøbscenter med masser af butikker. jeg fandt en T-Mobile butik, og fik der købt et amerikansk SIM kort til min Iphone, så nu har jeg fri telefon, SMS, og data i en hel måned – for 50 USD. Det er da en ok pris synes jeg!

Vel hjemme igen stod den på lidt tøjvask. Jeg er IKKE kendt for at have meget skiftetøj med på ferie, så der skal stort set vaskes hver dag. Jeg nåede da også at vaske BEGGE mine t-shirts før jeg så kom i tanke om at jeg så ikke havde noget at tage på 🙂 Jeg blev dog reddet af en langærmet trøje…

IMG 2889

Til aften prøvede jeg den kinabuffet der ligger sammen med hotellet. Det er så sidste gang jeg gør det…. Fedtet og meget kedeligt mad. Finder noget bedre imorgen!

På det sidste stykke hjem ville cyklen ikke skifte gear. Det viste sig her til morgen at gearkablet sad i klemme under en wire til låsemekanismen. Håber ikke det er blevet klemt så meget at det ikke længere virker…

Gik død kl. 20, og vågnede igen til midnat – dejligt 🙂 Jeg elsker jetlag…..

Read Full Post »

Det lykkedes sgu! Jeg sidder på mit hotel i San Francisco og skrive dette efter en “dejlig” lang dag på 23 timer :–)

Jeg kom godt hjemmefra kl. 0645 med bornholmerflyet til CPH.

myWPEdit Image

Videre indcheckning i CPH gik fint. Jeg bookede ind selv, og skulle blot aflevere min bagage. Desværre misforstod jeg den laaaaange kø der var ved British Airways – jeg troede at ALLE naturligvis også havde checket ind selv. Det havde de så ikke, så jeg skulle bare have gået til skranken – iforan alle andre- og aflevere min bagage… Jeg stod istedet i kø en halv times tid og “hyggede” mig 🙂 Så har man lært det….

myWPEdit Image

Fin flyvning til London, og da jeg allerede var i terminal 5B, var det blot at gå til den nye gate og vente. Og vente gjorde vi så….. Kom ellers hurtigt ombord i flyet, men grundet noget rod i papirerne oppe foran sad vi stille i over en time…. Lidt træls at starte 11 timers flyvetur på 🙂

myWPEdit Image

myWPEdit Image

Afsted kom vi dog, og jeg sad udmærket på sæde 40D… Det kan jeg godt anbefale – masser af benplads.

Fik sovet lidt på vej over, så var nogenlunde frisk til myndighederne i lufthavnen. De undrede sig bla. over at jeg var i USA så ofte og så længe….. “overtid og ferie” fik de så at vide 🙂 Kom igennem på en times tid, hvilket vist nok er rekord for mig…

Tog en taxa til hotellet. Dvs. vi kom aldrig til hotellet. Han kunne ikke finde det, og så punkterede han….. Det var naturligvis alt sammen min skyld 😉 Jeg valgte at stå af og finde hotellet selv på gåben. Kunne mærke at jeg ikke gad stå og skændes med en chauffør der nok mest var sur på sig selv…

Spurgte om vej på et hotel, og vandrede så 3 km tilbage ad den vej vi var kørt. Der lå hotellet lige så fint 🙂

Gik i brædderne kl. 21 og vågnede kl. 02 med en sulten mave. 500m herfra ligger en Denny’s der har døgnåbent, så den besøgte jeg… Dejligt 🙂

myWPEdit Image

Nu skal cyklen samles, og så står den ellers på turistting resten af dagen…

Read Full Post »

Older Posts »