I går var jeg i fjeldet med Steen. Han havde en hel dag fri, og ville gerne en tur med rundt i fjeldet. Steen er meget interesseret i sten, geologi, og den slags. Turen var naturligvis lagt derefter!.
Fra morgenstunden så det dog ikke særligt godt ud. Tæt tåge!!. Vi aftalte istedet afgang kl. 1030, og det var stort set perfekt timing!. Vi gik hjemmefra i tåge, og kom op i solen ved Grønnedalshytten i 400 meters højde. Det var dog stadigvæk en lun fornøjelse at gå derop!.
Vi er brudt igennem tågen, og den fede telegrafist sveder
 |
Så nåede vi hytten. Harefjeld i baggrunden
 |
….og så skal kamelerne lige vandes!
 |
Efter et kort hvil startede vi opover igen. Første mål var Toppen af Harefjeldet. På vejen kiggede vi på et smalt bælte af meget lysegrønne sten. Det er ikke min store interesse, men Steen fandt straks hammer og mejsel frem!.
"Hvad er det dog for en sten?"
 |
Her ses stenbæltet
 |
Turen fra hytten til Harefjeldet er let. Stigningen er meget civiliceret. og før man ved af det står man på toppen. Og SÅ bliver det flot!
Steen på Harefjeld.
 |
…… og udsigten imod vest
 |
Efter en lille vandpause gik vi videre langs fjeldkanten ud til et udkigspunkt hvor man kan se meget af Ikabunden. Det virker altid voldsomt på mig at stå på sådan en stejl klippekant, og kigge ud i intetheden. Flot og majestætisk på samme tid!.
Dernede ligger Ikabunden. Jeg kigger på en flok Moskusokser..
 |
Steen nyder udsigten over Ika…
 |
Vi er nu kommet så langt hen på sommeren at man kan finde modne blåbær på de sydvendte fjeldsider. Godt smager de!
Lille mellemmåltid 🙂
 |
Så gik turen ellers op over et par fjeldrygge og ned i den skrå kløft, som ender nede i Ikabunden. Vi skulle dog kun lidt ned i den for at se på nogle mærkelige sten.
Steen ved den mærkelige sten…
 |
Gad vide hvad det dog er for en sten??
 |
Der ligger et par klumper af disse sten i området. Og jeg har ikke fundet dem nogen som helst andre steder i fjeldet. De ligger helt isoleret, og i ca. 500 meters højde.
Sidste punkt på listen var en tur op på siden af Rypefjeld for at kigge på nogle røde sten jeg fandt for en del år siden. Heldigvis havde jeg gemt et waypoint, så det var let at finde pletten igen.
På vejen kom vi forbi Amerikanermasten, og jeg fik vist Steen hvor een af hytterne havde ligget. Den ligger på en lille top, og ikke mange kommer den vej.
De sidste rester af en amerikansk radiostation fra krigens tid!
 |
En enkelt antennemast står stadigvæk – denne har dog ligget ned i mange år!
 |
De røde sten viste sig at være knap så røde som jeg huskede dem. Måske jeg har gået igennem området i regnvejr, hvor mange sten ser ret flotte ud?. Men vi fandt dog nogle pæne eksemplarer som Steen tog med hjem. På vej derover havde vi en fantastisk udsigt til indlandsisen, og et fint kig ned til Grønnedal.
Nu skal vi "bare" derned…
 |
Turen ned at Rypefjeldet blev en sej omgang. Det var rigtigt stejlt, og samtidigt begyndte Steen at få lidt ondt i det ene knæ. Men ned kom vi, og på vejen tog vi lige turen forbi Patruljehøjen, hvor der står en mærkelig stenkegle.
Så går det nedad!
 |
Steen ved stenkeglen
 |
Nu er vi næsten hjemme igen 🙂
 |
Vi var afsted i små fem timer, og havde en rigtig dejlig tur. Området oppe på Randsletten er absolut et besøg værd, og er helt sikkert et område jeg vil undersøge nærmere når min ATV engang kommer… Så kan jeg nemlig slippe for de mange kilometer til og fra området, og istedet bruge mine krafter deroppe…
Read Full Post »