Så er fotoalbumet for april måned online. Se det her…
Archive for maj 2008
Fotoalbum april 2008
Posted in Grønnedal on tirsdag 27 maj 2008| Leave a Comment »
Fotoalbum marts 2008
Posted in Grønnedal on lørdag 24 maj 2008| 1 Comment »
Moskusokser i baghaven
Posted in Grønnedal on fredag 23 maj 2008| Leave a Comment »
Her til morgen havde vi ikke mindre end 5 moskusokser gående i Grønnedal. De var over ved flåderadioen, samt i den slugt der går ned til det civile bådehus. Jeg skyndte mig ud med kameraet, og fik skudt en lille film af det hele. Flere andre havde også fået samme ide!.
En noget anderledes skovtur
Posted in Grønnedal on lørdag 17 maj 2008| 3 Comments »
Oven på en hård start på løbetræningen, stod dagen på hvil i går. Så det passede mig godt da Valas kom forbi og tilbød en tur til Ivigtut på hans store ATV (firehjulet motorcykel). Samtidigt havde han vores nye rygsække med, som vi begge har bestilt på Ebay.
Jeg bryggede en hurtig kande kaffe, pakkede det mest nødvendige i rygsækken, og så gik den ellers ud over stepperne i en noget hurtigere fart end jeg er vant til!
![]() |
Ude i Ivigtut fik jeg lov til at prøve dyret selv, og jeg må nok sige at der er mange hestekrafter der lige skal holdes styr på!!. Men jeg kan godt forstå dem der synes at det er en herlig hobby…
![]() |
Lidt senere kørte vil lidt rundt bag selve minen, og der mødte vi to store moskustyre. Vi var inde på 20 meters afstand, men havde sikret os en hurtig nødvej hvis det blev nødvendigt… Heldigvis var de mere bange for os end vi af dem!!.
![]() |
Ude i Ivigtut findes også et ganske specielt grantræ. Normalt har gror der kogler på grantræer, men ikke på dette!!!.
![]() |
![]() |
For nu at nyde den medbragte kaffe et hyggeligt sted, foreslog jeg Valas at vi skulle køre en tur i skoven. Han så lidt uforstående ud indtil jeg udpejede den for ham!.
![]() |
Det var noget af en køretur på dyret, men til sidst kom vi frem. Jeg er ret imponeret over hvad sådan en ATV kan klare med den rette fører. Jeg troede faktisk ikke vi ville komme helt op til skoven, men det var ikke noget problem for dyret og Valas!.
![]() |
På hjemturen kørte vi en anden vej. Jeg viste Valas den gamle glasdump, hvor Ivigtutterne smed al deres glas væk. For et par år siden kunne man stadigvæk finde hele øl- og sodavandsflasker fra en svunden tid. Men nu er det mest glasskår der ligger tilbage.
En af kommunens folk var også i Ivigtut, og var så uheldig at køre fast i sneen. Vi forsøgte at trække ham fri med dyret, men han sad for godt. Han havde heldigvis telefon med, så han kunne tilkalde assistance!.
![]() |
Vi afsluttede dagen med adskellige "fadbamser" ude i gården ved Nanok. Man bliver jo frygtelig tør i halsen efter sådan en tur 🙂
Skovtur på ATV – “The Movie”
Posted in ATV, Grønnedal on lørdag 17 maj 2008| 2 Comments »
Grønnedal i 360 grader
Posted in Grønnedal on fredag 16 maj 2008| 2 Comments »
Jeg stod op til tæt tåge. Der var ikke mere end et par hundrede meters sigt. Når jeg er på vandretur, kan jeg godt li’ at gå i tåge. Verden bliver mindre, og man går rundt i sin egen lille osteklokke med meget begrænset sigt.. Og når tågen så letter ændrer det hele sig så igen. Er himlen blå op over tågen er det endnu flottere!.
![]() |
Udover velfærdsbåde har vi nu også fået velfærdscykler på stationen. 5 fine mountainbikes er blevet indkøbt, og alle kan låne dem. Der er dog ikke så mange veje at cykle på… Turen ud til Ivigtut er dog altid dejlig, og kører man lidt rundt derude, og afslutter med en tur ned om havnen i Grønnedal, kommer man let op på 15 kilometer!.
![]() |
Jeg har lavet (endnu et) panoramabillede af Grønnedal. Denne gang et på hele 360 grader – næsten…
![]() |
Jeg skal lige ud og låne et fotostativ, så jeg kan sikre at kameraet er i samme plan hele tiden… Det må blive eftermiddagens opgave – et travlt liv 🙂
Så kom regnen!
Posted in Grønnedal on torsdag 15 maj 2008| 3 Comments »
Efter en dejlig lang periode med både sol og lune temperaturer skiftede vejret i går. Det øsregnede hele dage. En rigtig vedholdene silende regn… Og jeg havde dagvagt på radioen – et rigtigt dejligt vagtvejr 🙂
I dag er regnfronten trukket over, og solen titter atter frem over fjeldet. Jeg har to dages fri, og har så lige en enkelt dagvagt lørdag.
Jeg er begyndt at LØBE!!!. Endelig fik jeg taget mig sammen i tirsdags. På med løbetøjet, og så bare afsted ud ad Ivigtutvejen!. Fem kilometer blev det til – UDEN hvil!. Jeg er svært tilfreds… Kroppen var dog noget flad bagefter, og i går kunne jeg mærke muskler som jeg helt havde glemt jeg havde 🙂
![]() |
Moskusokser, eskimograv, samt nordboruiner i Grønnedal
Posted in Grønnedal on søndag 11 maj 2008| 2 Comments »
Så er der lidt nyt på videofronten. Udover billeder tog jeg også lidt video på min tur i går.
En lidt anderledes tur
Posted in Grønnedal on lørdag 10 maj 2008| 2 Comments »
I aftes var jeg over hos Valas og spise koteletter i bad. På trods af stor standhaftighed fra min side, lykkedes det alligevel Valas at få os til at dele 4 flasker vin… Vi var dog tre om det 🙂 Senere blev det også til et besøg på Nanok, som er de meniges klub i Grønnedal. Det blev til nogle voksne Gin og Tonic, samt en masse hyggelig sludder, før jeg trak mig taktisk tilbage ved ettiden…
Sjovt nok havde jeg det ganske udmærket da jeg vågnede i morges, så efter en omgang morgenmad og kaffe stod den på en lille vandretur i nærområdet. I dag var planen at kigge på både eskimo- og nordboefterladenskaber tæt på Grønnedal.
Jeg startede med at afsøge et område i den nordlige ende af stationen, og fandt der en grav oppe på et platau med udsigt over havet. Graven var lukket, så jeg var rigtig spændt på hvad jeg ville finde da jeg fjernede en af de flade sten der dækkede graven!. Der lå ganske få knoglerester tilbage. Noget der lignede buede kraniedele. I 1966 blev den undersøgt af en værnepligtig hvis optegnelser jeg bruger, og der var der kraniet stort set intakt.
![]() |
![]() |
Lidt længere inde imod stationen gik tre moskusokser og græssede oppe ad fjeldsiden. Dem måtte jeg også over og hilse på. Jeg gik højt i fjeldet, og kom ind på omkring 50 meter før de blev irriteret på mig. Jeg satte mig ned, og de faldt lidt til ro igen, så jeg kunne tage nogle gode billeder samt video.
![]() |
![]() |
![]() |
Derfra gik turen ned for at kigge på de meget svage spor efter en nordbogård der lå tæt ved den eskimograv jeg besøgte først. Man skal have en særdeles god fantasi for at se at der har ligget et helt samfund der!!. Heldigvis er ruinerne markeret med små varder, så selv amatører som mmig kan finde dem 🙂
I den anden ende af stationen, oppe ved vandværket besøgte jeg den mest intakte ruin vi har i området. Her har engang ligget en lille hytte på omkring 4×8 meter udvendigt.
![]() |
På vej hjem fandt jeg en "rede" fra amerikanernes tid. Den her er helt ny for mig!. Gad vide hvad den har været brugt til?
![]() |
![]() |
Med pigerne i fjeldet
Posted in Grønnedal on fredag 9 maj 2008| 1 Comment »
Høj sol fra morgenstunden. Slut med tågede formiddage. Og jeg har fri i to dage 🙂
I dag gik turen op til Bratten det lille fjeld der ligger lige bag stationen. Bonnie og Martine ville gerne med, så jeg havde fint selskab på turen.
![]() |
Det blev en ganske varm tur. Jeg testede en ny jakke fra fjälräven, og blev ganske svedig… Den ånder ikke godt nok, så nu er den i vaskemaskinen for at få vasket noget af impregneringen ud!. Vi gik langs kanten på fjeldet, og havde fin udsigt til stationen hele vejen. Faktisk en dejlig måde at komme derop på. På vejen gik vi forbi den øverste lavinepæl, så Martine lige kunne se den, så hun har en ide om snetykkelsen når det bliver vinter igen. De bor i et af de huse der bliver evakueret ved lavinefare om vinteren!.
![]() |
Vandet er endelig begyndt at klukke i vandløbene igen. Det er en herlig drik, og man behøver så ikke at slæbe vand med på tur længere…
![]() |
Lidt længere oppe fandt vi et flot udkigspunkt over stationen og fjorden. Normalt skal man helt op på Bratten for at få samme udsigt!.
![]() |
![]() |
![]() |
Efter endnu 100 højdemeter nåede vi endelig Brathytten i 308 meters højde. Og hvor er det dog dejligt bare at sætte sig ned og nyde livet 🙂 wellnes for alle penge 🙂
![]() |
I Danmark er det nu blevet meget moderne at travle mennesker engang imellem "trækker sig tilbage" til et sted uden hverken mobiltelefon, internet, og trafiklarm. De nyder så stilheden og det simple liv… Endnu engang er jeg med på noderne 🙂 Og jeg får endda løn for det…
![]() |
Eskimologisk vandretur
Posted in Grønnedal on tirsdag 6 maj 2008| 3 Comments »
Planen for idag var skyhøj. Desværre ville vejret ikke rigtigt lege med. Valas og jeg havde lavet aftale om at blive sejlet over i Christianshavn, for at vandre rundt hele dagen. Vi skulle så være hentet med båd igen sidst på eftermiddagen. Desværre ville vejret det anderledes. Allerede kl. 0615 begyndte tågen at rulle ind over stationen. Det var meget flot, men bare noget rigtigt skidt at sejle jolle i!!. Vi besluttede ret hurtigt at udsætte turen til en anden dag, og lagde så en ny plan!!
![]() |
![]() |
Valas har aldrig set hverken eksimograve eller boplads ude på Laksepynten. Og samtidigt ville jeg gerne afsøge kystlinien derfra og ind til hytten i bunden af fjorden, for at lede efter flere bopladser og grave…
![]() |
Sidst jeg var der tog jeg et waypoint ved gravene. Godt det samme, fordi uden det ville vi nok have vandret rundt og ledt endnu 🙂 Nogle dage ser man gravene med det samme. Andre dage med andet belysning er de næsten usynlige!.
![]() |
![]() |
![]() |
Langs kysten ind til hytten fandt vi ikke noget eskimoisk.. Men der var masser af gamle smækfælder til ræve… De kan godt forveksles med grave, men er altid åbne i den ene ende. Desværre fandt vi ingen intakt fælde denne gang, så jeg kan ikke vise jer hvordan den virker..
![]() |
![]() |
Nu er det jo ikke hård vandring det hele når jeg er på tur. Inde ved laksebundshytten tog vi lidt stole ud, og riggede an til en simpel lille frokost. I dag stod den på dejlige røde pølser med det hele til!!. Pølserne havde holdt sig varme i en ståltermokande med varmt vand. Der er forøvrigt plads til 8 i en 1 liters stålthermos….
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
En tur i Laksebunden
Posted in Grønnedal on mandag 5 maj 2008| 2 Comments »
I dag har jeg fri, og det er lig med vandreture i fjeldet for mit vedkommende!. Dagens tur gik til Laksebunden. Jeg havde lovet min kollega Kim at vise ham vejen, så han kan gå turen med sine forældre, der kommer op på ferie senere på sæsonen.
![]() |
Det var dejligt at komme ind og se Laksebunden igen. Det er over et år siden sidste besøg. Alt ligner dog sig selv 🙂 Vi måtte gå over flere snefelter, men heldigvis er sneen nogenlunde hård så tidligt på dagen.
![]() |
Vi endte inde i bunden af fjorden hvor kommunen har opsat en hytte som alle kan bruge. Der er både gaskøkken, stue, og køjesenge. Det er en rigtig fin hytte, som er let at komme til – både med jolle og vandrestøvler.
![]() |
Kim havde taget vandmelon med, som vi sad og nød i solen udenfor hytten. Vejret var perfekt. Ikke en vind rørte sig!.
![]() |
![]() |
Jeg viste vej ud til hytten, og Kim f’ørte an på hjemturen. Han kunne huske ruten, så kort før frokosttid var vi hjemme igen!
![]() |
![]() |
Historiens vingesus
Posted in Grønnedal on fredag 2 maj 2008| 4 Comments »
Endnu en flot dag mødte mine øjne da jeg slog dem op i morges!. Et absolut pragtfuldt forårsvejr – helt stille, og høj blå himmel med masser af solskin.
Jeg ordnede lige lidt småting på banjen, før jeg startede min vandretur ud til Laksepynten, hvor jeg ville forsøge at finde både boplads og grave fra eskimoernes tid…
Der var masser af aktivitet på havnen. Velfærdsbådene er kommet i vandet, og folket bliver udchecket til sejlads på samlebånd.
![]() |
![]() |
![]() |
Ude på Laksepynten vadede jeg lige ind i et område med eskimograve. Det ku´ ikke have været lettere.. I et område på 200×200 meter lå der nok 10 grave. De var dog alle uden skeletter!!. Jeg tror faktisk ikke der er intakte grave her på Laksepynten. Gravene er som regel lette at finde. De er bygget op af sten, og ligger som regel med udsigt over havet, så de døde kan være med til at kigge efter fangstdyr…
![]() |
![]() |
Lidt væk fra gravene, og ude på en lille slette ved selve pynten fandt jeg teltringe. Det må have været her selve bopladsen har ligget for rigtig MANGE år siden.
![]() |
Jeg bliver altid lidt ydmyg når jeg går rundt i sådan et område, hvor der har levet mennesker for så mange år siden. Jeg prøver at forestille mig det liv de har ført. De har jo ikke bare overlevet men LEVET her….. Stof til eftertanke i en tid hvor vi kun kan leve her med hjælp fra alverdens teknologier og hjælpemidler…..
![]() |
Fra Laksepynten gik turen op til "Bratten" – et lille fjeld umiddelbart bag stationen. Turen op var varm. Det var helt vindstille, og solen bagte godt. Heldigvis var der ikke megen sne jeg skulle over.
![]() |
![]() |
Jeg gik et stykke ned fra Brathytten, hvor der er en flot udsigt over Grønnedal. Der sad jeg med benene ud over kanten, og nød et par gode madder med vand til!. Lidt fotomik blev der naturligvis også tid til 🙂
![]() |
![]() |
![]() |
På vejen hjem besluttede jeg mig for at gå ned i Grønnedalen i stedet for den "normale" vej ned langs den gamle skilift. Go’ beslutning!. Der stod tre Moskusoksetyre og græssede i dalen!. Jeg kom ind på et har hundrede meter, og stod der og nød synet bag en velvoksen klippeblok.. Et flot syn!!
![]() |
Det blev en anden tur i dag…
Posted in Grønnedal on torsdag 1 maj 2008| 2 Comments »
I går havde jeg planer om at gå til Laksebunden, og kigge lidt på en eskimoboplads på vejen… Sådan blev det IKKE. I morges ringede jeg til Søren og Martine for at spørge om de ville med… De var allerede på vej ud af døren for at gå en tur til Ivigtut, så den tur koblede jeg mig på i stedet for 🙂
![]() |
Søren og Martine er lige kommet retur til Grønnedal efter et års tid derhjemme, hvor der bla. er blevet tid til en lille familieforøgelse. Gustav skulle selvfølgelig også med på tur, og hans forældre skiftedes til al skubberiet op og ned ad bakkerne med barnevognen…
![]() |
Ude i Ivigtut holdt vi en dejlig sodavandspause ved den lille havn. Vejret var pragtfuldt, og solen bagte ned fra en skyfri himmel.
![]() |
![]() |
Det gode vejr har lokket rigtig mange ud på tur. Jeg har sjællent mødt så mange mennesker på en gang på Ivigtutvejen 🙂
![]() |
Inspektionskutteren Agpa har været oplagt i Grønnedal en måneds tid, men har nu atter fået besætning ombord. De lå og sejlede lidt prøvesejladser i fjorden før deres afgang i aften…
![]() |