Grænseland

Jeg er på vej sydpå – næsten helt ned til grænsen til Mexico. Det kan man godt mærke. US border patrol er massivt tilstede i området. Specielt de første par timer er de meget synlige. De patruljerer veje, spor, og terræn efter illigale der prøver at komme ind i landet sydfra.  Fra morgenstunden er næsen hver femte bil fra border patrol!

Der er jævnlige checckpoints, men de er mest for den nordgående trafik. Jeg kommer dog igennem et par stykker selv senere på dagen – får dog lov til at fortsætte

 

Igen har ørkenen skiftet udseende. Nu er der masser af store flotte kaktusser til at bryde det flade og tørre landskab. Jeg er noget betaget af disse kæmper som de står der høje og flotte – og ganske utilnærmelige…

Midt på formiddagen kom jeg til Ajo. Det blev et godt og positivt besøg. Ajo er en gammel company town bygget op omkring en stor mine. Minen er længe lukket, menbyen ligger her endnu. Og hvor var den dog fin! I centrum fine bygninger i spansk stil – alle pænt vedlligeholdt, og med et minimum af grimme reklameskilte. I områderne omkring pæne villaområder med rene veje, og næsten uden de “lokale lossepladser” jeg ser mange andre steder i folks haver. Fik også snakket med de lokale – de er også flinke

Og så er der kunsten – den er bare overalt…. Her kommer et lille udpluk:

Efter besøget i Ajo blev det noget af en dukkert at besøge indianerne i San Simon. Jeg har ingen billeder derfra, men hold da op hvor var der mange menneskeskæbner på det sted. Jeg kørte lidt rundt, og var også ude og gå og fornemme området. Jeg fik lidt den samme følelse som da jeg mødte  de indfødte i Australien – folkeslag der slet ikke “er med”….

Dagens køretur sluttede i Tucson, som er en større by syd for Phoenix. Fandt et billigt motel 5 km fra centrum til en billig pris – resten er også billigt og nedslidt… Dagens cykeltur gik ind til centrum, hvor min tid gik med at kigge på butikker, bygninger, og desværre rigtigt mange hjemløse i byens parker og grønne områder. Jeg er ikke fan af det amerikanske socialnet!!!

Read Full Post »

The return of the vinkemand

I dag besøgte jeg Painted Rock Petroglyph’s. Ved denne klippeformation har indianere eller deres forgængere mødtes og udsmykket klipperne med datidens graffiti. Denne ene lille klippeformation i en ellers stor dal er næsten helt dækket af disse tegninger. Den slags finder jeg spændende. Hvofor lige der, og hvorfor i det hele  taget? Det samme spørgsmål stillede jeg mig selv da jeg besøgte Ayers Rock for nogle år siden… Desværre findes svarene ikke længere – trist!

Imens jeg gik rundt derude mødte jeg en gammel kending. Vi rejser normalt altid sammen, men først nu har han besluttet sig for at give sig til kende… Kigger jeg godt efter tror jeg faktisk at han har været med på de fleste af mine længere rejser.

Sig pænt goddag til Vinkemanden

I dag sluttede køreturen i Gila Bend. Hvorfor? Bare fordi det er sådan et spændende bynavn

Byen er bittelille, så dagens cykeltur gik 4 gange igennem byen, på hver sin parallelvej…. På een af disse veje gik en  lille møjkøter til angeb. Det fortrød den bitterligt da jeg plantede min størrelse 44 lige i smasken på den! så var Kims ben ikke så interessante mere, og den luskede hjem til sig selv igen…

Read Full Post »

Så er jeg også blevet “en af dem”

Mine morgener er efterhånden blevet rutine. For at få resten af morgenen til virke, starter jeg med det her:

 

Er jeg på et rigtigt hotel, hvor jeg ikke kan komme udenfor med brænderen for at koge vand, må jeg bare vente med kaffen – men morgenen bliver altså ikke bedre af den grund!!

Så spiser jeg morgenmad, læser nyheder på nettet, lagt planer for dagen, pakker bil, og så afsted – gerne før klokken 8, så jeg får noget ud af dagen!

På vej ud af byen finder jeg en walmart eller andet supermarked, og handler mad ind til dagen. Jeg har købt en køleboks, og i den har jeg mad til både morgenmad og frokost. Det gør det hele lidt lettere – og sundere Og så havde de tilbud på en selfiestav, så såden een er jeg nu (den lykkelige) ejer af

Hele dagen er gået sydover igennem ørkenen. Langs vejen ligger der små solsvedne landsbyer – mange af dem med en eller flere RV-parker. mange pensionister lever i disse store campingbusser, og overvintrer i dette hjørne af USA på grund af det gode vintervejr.

Bouse er sådan en lille landsby. Under anden verdenskrig var her en stor US ARMY base. Den er længe væk, men der var en lille udstilling langs vejen.

En anden “by” jeg passerede sydpå var Quartzsite – jeg har ALDRIG set så mange RV’er!!

I dette tilfælde overvintrer rigtig mange af dem billigt på BLM land. (Bureau of Land Management) Disse landområder er statsejede og kan  bruges af alle. Reglerne er sikkert tolket sådan i Quartzsite at man må slå sig ned i længere tid….

Dagens køretur sluttede på Motel 6 i Yuma. Jeg er nu ganske tæt på Mexico, så i morgen skifter jeg retning til øst

Er der et motel 6 i byen, kan man være sikker på at det er billigste overnatningssted i byen. Jeg har brugt dem  mange gange, og man ved hvad man får. Det er simpelt, pænt, og rent – og MEGET kedeligt….. Men jeg er godt tilfreds

Sidst på efter  middagen var jeg ude og cykle en god tur i nærområdet. Der er megen trafik på de større veje, så jeg søger altid ud på de små. Der kan man slappe lidt mere af. Jeg har det fint med de store veje, og bilerne kører fint herover, men det er bare mere hyggeligt når der ikke er så mange af dem…

Jeg var inde og spise lidt tidlig aftensmad på en lille mexikansk bix – cyklen kom naturligvis med ind

 

Read Full Post »

Ud i den store ørken

Spiste morgenbufffet på hotellet her til morgen. Der var det samme som til aftensbufffeten + morgenmadsmad – med andre ord: alt for meget at vælge imellem… Jeg holdt mig dog tilbage, og nøjes med morgenmad..

Dagens første opgave var at montere nye dæk på cyklen, så den kan komme ud og rulle. Jeg fandt en park med bord, hvor jeg kunne stå uforstyrret og arbejde. Det var svært at få dækkene på – jeg måtte virkelig lægge krafter i for at få dem vredet på. Til sidst lykkedes det dog, og efter en hurtig prøvetur var jeg klar til at køre ud i den store ørken.

I dag er jeg kørt sydpå. Mest for at få det lidt varmere.. Ørkenen er stor, bagt, og stort set uendelig når man er derude. Desværre er den også ganske beskidt. Minutter efter jeg tog nedenstående billede mødte jeg dog en mand der helt frivilligt gik og samlede skrald – “godt initiv”!

Ud på eftermiddagen kom jeg til Parker i Arizona. Det bliver mit hjem indtil imorgen. Jeg kan godt mærke på priserne at jeg er kommet til en by med få overnatningssteder!

Efter udpakning kom jeg endelig ud og cykle, og jeg må sige at det holder 200% at rejse med en foldecykel. Hvor var det dog dejligt at komme ud og røre sig samtidigt med at jeg fik kigget lidt nærmere på Parker. Ikke at der var så meget at kigge på, men frihedsfølelsen på en cykel er bare SÅ fantastisk!

Det her er hvad en Bike Friday Tikit ka’!

En anden mulighed!

Read Full Post »

4 stjernet hotel–jow jow…..

Vågnede op til en flot og frostklar himmmel. Masser af is på bilen, så det har frosset godt i nat…

Efter morgenmaden besluttede jeg at tage de positive briller på, og gå en tur med kameraet i byen. Jeg fandt desværre ingenting der var værd at fotografere…. En ret kedelig by – det jeg så af den

Dagens plan er at køre retur af I-15 til Vegas og hente mine længe ventede cykeldæk, og så ellers se at komme lidt sydover, hvor det forhåbentligt er lidt lunere.

Cedar City ligger i høj ørken, og Las Vegas ligger et par tusind fod lavere, så køreturen var nedadbakke igennem nogle utrolig flotte kløfter. Først kørte jeg dog et stykke igennem højørken med sneklædte bjerge på begge sider – utroligt flot i morgenlyset. Jeg ville gerne her vise jer et par af de billeder jeg tog, men mit SD-kort til kameraet er gået i baglås, og jeg blev nød til at formatere det her til morgen!

Landskabet ændrede sig lidt senere fra høje klassiske bjerge til lidt mere runde røde klipper, hvor motorvejen snørklede sig igennem – flot flot…. Til sidst endte jeg nede i dalen hvor Vegas også ligger, og her var temperaturen hele 10 graders varme – lige noget for mig.

De nye dæk blev udleveret uden problemer, og jeg besluttede mig for at køre et par timer mere for at slippe ud af det greb Las Vegas har haft på mig

Jeg endte i spillebyen Laughlin, hvor billigste hotel var med 4 stjerner, og med “in house” Starbucks. Der var også meget andet “in house”, men kaffen var nu det vigtigste Det koster 30 dollars for en nat. Længe leve off season

Hele hotellet er flydt op med gamle pensionister, der sidder dagen og aftenen lang  og river i den enarmede tyvknægt…

Disse hoteller har altid en rimelig bufffet, og den spiste jeg så til aftensmad. Jeg måtte lægge bånd på mig selv for ikke at gå helt amok – man er jo lidt af en bufffethaj!

Read Full Post »

En lang omvej

Jeg stod op til rigtigt flot og klar blå himmel. Gårdagens frontpassage er rykket længere østpå, hvor den smider lidt sne af sig – kunne jeg se senere på dagen…

Dagens plan er at ende i Cedar City som ligger nordøst for Las Vegas. Det letteste ville være at tage motorvejen, og få det overstået på et par timer… Men det er da for let! I stedet slog jeg en stor sløjfe nordpå – ud i bjerge og højørken. Og hold da op hvor var det en fin tur. For det første var der i det store og hele ingen trafik. Der var perioder hvor jeg følte mig helt alene i verden….

Jeg kørte over flere bjergpas, og passerede dal efter dal. Det fascinerer mig at se hvordan vegetationen kan skifte radikalt fra dal til dal. Det er en ting jeg begyndte at observere da jeg cyklede igennem centrum af Australien – der er ikke ret meget andet at lave Dernede kunne der være forskel på planterne på hver side af en lille bakke – spændende!

Med lange mellemmrum ligger der små landsbyer. Nogle er liv i, andre ser ud til at være næsten forladte. Folk søger ind til de større byer for at få et arbejde…

Caliente er en fin lille by med et par tusind indbyggere. Den ligger i en lille dal med bjerge rundt om. Nærmest en slags oase. Byen er bygget op omkring jernbanen, men der kører vist ikke så mange tog mere… Men hyggeligt var det at køre rundt og kigge på den.

Vejret har hele dagen været højt og flot. Lige omkring frysepunktet hele dagen. Men solen har magt, og det er dejligt at stå et stille og lunt sted og lade sig gennemvarme – og samtidigt nyde udsigten. Der lå sne mange steder, men vejene var tørre hele vejen.

Cedar City ligger i Utah, og det mærker man straks. Her bor mange mormoner, og bybilledet er rent og pænt. Var inde og drikke kaffe hos Starbucks, og der lignede de ansatte meget hinanden i påklædning og frisure – har en anelse…

Aftenmåltidet bestod af nachos i rigelige mængder – jeg er jo i USA. Jeg fik spist for meget, så aftenen stod på tv kigning og Kim på langs…

Read Full Post »

En tur langs memory lane–bare den anden vej rundt

Morgenen startede ud med en grå himmel og lidt blæsevejr fra syd. Det er dog MEGET bere end det vejr de har ude østpå i USA. TV stationerne er gået helt i selvsving, og der koges utrolige mængder slap journalistik på det ben!

Death Valley ligger ganske tæt på Beatty, så det tog ikke lang tid i bilen at nå dertil. Hele dagen kører jeg stort set samme rute som jeg cyklede i 2014 – bare den anden vej rundt Og sikke mange bakker jeg dog har kørt opad i 2014 – jeg bliver næsten helt forpustet – også inde i bilen…. I 2014 var der flere steder jeg ikke nåede at besøge i nationalparken. Både pga afstande, men også fordi det var så varmt dengang… Det var det ikke i dag. Selv helt nede i bunden af Death Valley var der kun 10 grader varme – passende til mig.

 

Først besøgte jeg Ubehebe crater. Man bliver da nød til at besøge et sted der hedder Ubehebe Det er et gammelt vulkankrater man kan vandre rundt om, eller ned i. Jeg nøjes med at vandre rundt om krateret.

 

 

Jeg oplever ofte et rigtigt hyggeligt sammenhold turister imellem når vi først er kommet ud af bilerne, og gør brug af benene. Havde nogle hyggelige snakke på P-pladsen, hvor jeg også fik lavet en god omgang morgenkaffe.

Death Valley er et fantastisk sted at besøge. Helt rå natur, og nærmest et kig tilbage i historien. Jeg synes amerikanerne er gode til at lave disse parker. Der er en god fordeling af infrastruktur og respekt for naturen. Helt modsat hvad man ser i det reklamehelvede  næsten enhver by er herover!

Fra Ubehebe kørte jeg ganske hurtigt til Furnace Creek – områdets største turistkompleks. Der fik jeg lidt at spise, før jeg sprang i bilen igen – jeg have jo en aftale med et par nye cykeldæk i Vegas!!

Sidste besøg i parken blev Dantes Peak i 1669 meters højde. En fantastisk tur fra havets overflade til et flot udkigspunkt over Death Valley. Rigtig mange cyklister tar’ turen som en slags styrkeprøve. Jeg har selv været fristet, men sidst jeg var forbi var jeg sgu for træt og svedig til at finde energi til også den tur! Også i dag var en gruppe på racercykler på vej op. Jeg mødte dem i starten af stigningen hvor de kørte pænt samlet. Efter mit eget besøg på toppen, mødte jeg de første to ryttere der skulle igang med de sidste kilometer der byder på 15% stigninger. De havde et godt tråd – det kan man ikke sige om resten af gruppen der kom langt bagefter. De var voksent pressede

Og så gik turen ellers ad hurtigste rute retur til Las Vegas, hvor jeg kørte direkte til FedEx for at hente de nye dæk. Jeg har kun to ting at sige om det:

1. Bike Friday i Oregon er rigtig dygtige til at bygge cykler.

2. Dækkene kan afhentes mandag eftermiddag – hmmmmm

På vejen til Vegas passerede jeg Amargosa Opera House i Death Valley Junction. Sidst jeg var der i 2014 var der fuld gang i både cafe og motel. Nu er cafeen lukket, og resten ligner noget der snart følger efter. Det var ellers en rigtigt interessant og autentisk sted at besøge. Og så gav det den trætte og sultne cyklist en mulighed for at holde et godt hvil! Det gjorde mig lidt trist at se tingenes tilstand.

 

Syd for Amargosa ligger Shoshone. Der gik det til gengæld godt. Jeg kunne se at der var god belægning på campingpladsen hvor jeg også boede sidst jeg var igennem.

Så imorgen finder jeg lige på noget at lave indtil det bliver mandag eftermiddag. Det skal dog nok gå – der er masser at kigge på. Men jeg ville nu gerne ud og cykle lidt også…..

Det sidste  stykke til dagens hotel kørte jeg på “The Strip” 4 spor i hver retning plus svingbaner til højre og venstre. Denne gang kunne jeg køre der uden at få blodtrykket op i det røde felt – man skal godt nok have styr på hvad man laver bag rattet

Read Full Post »