Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for april 2014

De sidste dage

Efter Prescott fortsatte jeg vestpå ud i Mojaveørkenen, og der var sgu varmt ude! Temperaturen har været over 100 F – så er man glad for sin aircondition 😉

Det er flot at køre i ørken. Flere steder var al Jord og plantevækst væk, så det kun var den rene solbatteri klippe der stod tilbage. i

Ikke et sted jeg ville bryde mig om at cykle igennem om sommeren! Men allerede nu har jeg fundet steder jeg gerne vil se fra en cykel! Men det skal være midt om vinteren i december eller januar 😉

Denne dag endte i Barstow, CA på motel 6. For første gang begynder jeg at se mange hjemløse og narkomaner. Det ser ikke pænt ud i gadebilleder. Jeg synes der er for store sociale forskellige i USA, og bedømt udfra hvordan landet behandler sine svage og ældre, så har de fejlet stort!

Dagen efter kørte jeg op langs vestsiden af Death Valley, og på østsiden af Sierrabjergene. Det var igen en flot tur, og absolut et sted jeg gerne vil besøge på cykel 🙂

Da jeg var i Death Valley mødte jeg Craig der har vandret på tværs af USA. Hans tur ender på toppen af Mt Whitney i disse dage. Jeg kommer igennem den by hvor han starter sin toptur, Lone Pine, men møder ham desværre ikke. Senere finder jeg ud af at han rent faktisk er ganske tæt på i en lejr udenfor byen, hvor han klargør sit grej til turen op…

Dagen slutter i Bishop, CA hvor jeg pakker al min bagage sammen, så det er klar til flyveturen dagen efter fra Las Vegas. Jeg har 425 km til Vegas, og skal aflevere bilen kl. 17, og flyve kl 2120. Jeg skal ud på de små veje, så for en sikkerheds skyld starter jeg tidligt, så jeg har tid nok hvis jeg møder forhindringer på vejen 😉

Turen var fantastisk flot. Jeg kørte samme vej ind igennem Death Valley som Craig vandrede ud. Jeg tager sgu hatten af for ham. At skubbe en 100 kg vogn op over de bjergpas har ikke været let! Vejret er køligt og blæsende, så selv nede i bunden af Death Valley er der kun 20 grader – og sandfygning i den kraftige vind!

Turen til Vegas går fint, og jeg er fremme allerede tidligt på eftermiddagen. Jeg lægger turen forbi REI for at købe lidt grej, og få tiden til at gå 🙂

Jeg afleverede bilen kl 15, og forærede gps holderen til ham der modtog min bil. Han blev glad 🙂 indcheckning kunne først ske kl 18, så jeg brugte tiden med lidt kaffe og snak med et ældre ægtepar fra Californien der var på vej hjem. Det gik fint med indcheckning og turen igennem Security. Jeg kom igennem en fasttrack hvor man ikke behøvede at tage ting ud af hverken lommer eller håndbagage!

På den anden side gik tiden med lidt mad og vandreture frem og tilbage.. Jeg kom til at købe et sæt høretelefoner med noise Canceling – Sony MDR-Nc13. Det er bare noget der. Virker. På hver øreprop sidder en mikrofon og lytter til den lavfrekvente baggrundsstøj – motorer, blæsere, etc. Og det virker! Er meget glad for dem! De giver en mere stille rejse, hvor hjernen ikke bombarderes af støj hele tiden. Jeg kom frem til Bornholm uden at være fuldstændig kvæstet i øverste etage 🙂

Flyveturen gik fint over atlanten. Efter maden var det i med Sony i ørerne, og ned med sovebrillen foran øjnene, og så vågnede jeg ellers først rigtigt op igen da morgenmaden blev serveret halvanden time før landing i London 🙂

I Kastrup blev jeg mødt af en kammerat der kørte mig og al grejet til mit hotel. Lars beholdt cykelkassen og bagagen til dagen efter, hvor vi kørte til fragtmanden med cyklen, der nu er på vej til sit fremtidige hjem i Kangerlussuaq 🙂

Jeg nåede hjem til Rønn,e hvor mine forældre bor fredag eftermiddag. Det er dejligt vejr, og foråret er startet. Nu slås jeg med jetlag, og falder først i søvn klokken to om natten – men det ændrer sig jo nok i løbet af en lille uges tid 😉

Jeg rejser retur til Grønland fredag d. 2. Maj, og GLÆDER mig til at komme igang med arbejdet igen!

 

Read Full Post »

En dag langs memory lane

Sikke mange indtryk jeg har fået i dag! Når man bytter cyklen ud med en bil går alting stærkere. Man kommer lettere fra sted til sted. Det hele foregår i puls 60, og man har slet ingen føling med hverken vejr, terræn, lugt, dyr, planter, og de mennesker man suser forbi 😦 En bakke kan være nok så slem, men det klares med et let tryk med højre fod – ingen udfordring og ingen stolthed! Nå; jeg vidste jo godt det ville blive på den måde, og at leje bilen var en rigtig god beslutning – men jeg savner sgu allerede at cykle 😉

Før jeg forlod Flagstaff satte jeg en holder i forruden, så jeg kan bruge min IPhone som GPS. Der er USB stik i bilen, så nu kan jeg navigere og høre min musik på samme tid. Damen i GPS'en fader musikken når hun vil have mig til at dreje – virker perfekt 🙂

Jeg startede med at køre igennem Sedona – et utroligt flot område med røde klipper. Det er også her at højden falder fra to km til en km højde, og den bakke har jeg engang kørt opad! Hele USA er ude og køre søndagstur, så der var ingen steder at parkere for fotografering, så du må en tur på nettet og Google Sedona for at kigge billeder.

Eneste stop på turen blev et besøg af Montezuma Castle – et fantastisk byggeri lavet af et folk der boede i området før indianerne. Og så var der gratis adgang da det er påske 🙂

Fordi jeg er i bil betyder afstande ikke noget længere, så jeg kørte et stykke retur ad den vej jeg var kommet for at køre op i bjergene for at gense Jerome – her må du Google igen 😉 Jerome er en gammel mineby malet op ad en stejl bjergside. Det er nu et sted hvor kunstnere etc holder til. Meget stejle. Eje, samt utrolige mængder biler gjorde at jeg ikke kunne stoppe, men bare køre igennem. Det var rigtig bjergkørsel på serpentinerveje – flot!

Mon dag endte på Motel6 i Prescott. Jeg har fået vasket mit tøj, og har nu et rent sæt at flyve hjem i 🙂 den lokale resturant lokkede med påskebuffet til aften. Den hoppede jeg på for 12$ – ikke noget specielt, men ganske udmærket. Der var bla salatbar – det har jeg savnet 🙂

I morgen vår turen videre mod vest ognordvest. Jeg har en lille plan om at køre rundt om Death Vallet, så jeg også ser hvad der er på vestsiden af den – der har jeg nemlig aldrig været 😉

 

Read Full Post »

Jeg er SÅ glad for min cykel :-)

At pakke en almindelig cykel ind i en almindelig bil er næsten umuligt. Det fandt jeg ud af da jeg for flere år siden skiftede fra cykel til bil i Australien! Og for at gøre ondt værre havde jeg også en anhænger med… Jeg endte med en lille autocamper, og måtte pakke frem og tilbage hver eneste dag 😉

Før næste tur fandt jeg så S and S coplings! Med dem kan man skille et cykelstel i to dele, og de svækker ikke stellets styrke – nærmest det modsatte.

Det er en drøm at rejse med sådan to koblinger på cyklen. Jeg kan nu hurtigt dele cyklen i to dele og få den ind i en almindelig bil. Kunne være aktuelt ude på landevejen hvis noget går galt og man bliver nødt til at få et lift. Og den helt store fordel kommer når cyklen skal pakkes sammen før flyveturen. Jeg kan bruge næsten enhver kasse jeg kan finde. Det er kun et spørgsmål om hvor meget jeg skal skille ad på cyklen.

På sidste tur i Australien pakkede jeg det hele sammen i en firekantet kasse, ikke større end et cykelhjul i bredden! I går gik det noget lettere! Den kasse jeg fik var ikke stor nok. Det kunne jeg se med det samme. Men den var af god kvalitet, og det er også vigtigt…

For at få det hele til at passe ned i kassen, skilte jeg stellet i to, og afmonterede forhjul og forgaffel. Alt blev pakket ind i bobleplast, og passede fint ned i den lille kasse. Det hele tog en times tid 🙂

Jeg var lidt spændt på om jeg kunne få kassen ind i bilen igen, nu med en cykel i – det gik lige! Men kassen måtte ikke være større. Med en almindelig cykel ville det IKKE være lykkedes 😉

 

Jeg er glad for min cykel 🙂

 

Read Full Post »

Flagstaff – en dejlig by!

Flagstaff ligger på kanten af en lille skovklædt bjergkæde. Træerne er fulgt med ind i byen, så selv downtown står der høje gamle fyrretræer. Igennem byen går en jernbane, så et par gange i timen kommer kæmpelange togstammer med containere i to niveauer igennem byen. Jeg bor mindre end 100m fra sporet, og er glad for mine ørepropper 😉

Efter jeg havde låst min nye cykelpapkasse inde i bilen, cyklede jeg hjem til motellet og låste cyklen inde. På med støvler og kamera og så ellers retur til byen igen!

Det er lidt ironisk – byen bugner af cyklister. De er over det hele, og i alle afskygninger; lige fra den unge studerende til hjemløse, til lycraraceren, til mormorcyklen. Pragtfuldt 🙂 Og så gudhjælpemig om jeg ikke skifter fra cykel til bil netop her i det største cykelmekka jeg har mødt på min tur 😉

Og så er der mennesker på gaderne. Jeg er chokeret 😉 og det er en god blanding af lokale og turister. Men der er flest lokale! I over en måned har jeg været vant til at være eneste cyklist, og eneste fodgænger, så jeg skal lige vænne mig til alle de mennesker der er ude og bruge deres ben – på “mine” fortove 😉

Byen er meget autentisk. Jeg fornemmer ikke at gå rundt i en turistfælde overhoved – skønt! Mange unge mennesker tager deres uddannelse her, og bliver hængende, så livstilen er nærmest selvforstærkende!

Indian code talkers - prøv at Google

 

 

Read Full Post »

Så blev det morgen igen, og jeg var tidligt oppe. Morgenkaffes og lidt morgentv. Alamo åbner klokken otte, så en halv time før bestilte jeg en taxa til at køre mig derud. Den kom ti minutter senere. Et rent vrag 🙂 jeg kunne ikke lukke skydedøren….. På med sikkerhedsselen, og så ellers holde døren lukket med hånden.

20$ senere kom jeg ud til den lille lufthavn. Jeg var i god tid, og kunne i ro og mag kigge på hvad de havde af biler stående.

Så blev det min tur, og manden bag skranken kunne intet finde i sit system om min bookning lavet dagen før! Jeg bad så om et tilbud, og det kunne jeg da godt få…. 700$ ville han ha' for fire dage! Det er noget mere end de 186$ jeg fik opgivet dagen før 😉 han var ikke til at hverken hugge eller stikke i, så til sidst gik jeg – godt sur!

Enten har fjolset jeg snakkede med i går ikke styr på sit job, eller også har han tænkt at får vi først ham turisten herud, så skal vi nok snakke ham ind i en højere lejekontrakt! Sådan virker det ikke med Unge Andersen. Jeg cykler hellere til Las Vegas end lejer en bil af sådan nogle fjolser 😉

Tilbage på motellet gik jeg i krig på internettet. Der ligger et par udlejere i cykelafstand af hvor jeg bor, så dem besøgte jeg. Enterprise kunne ikke hjælpe, de havde udsolgt. Men jeg fik en god snak med en ung mand der forklarede mig hvordan systemet var skruet sammen – nyttigt! Så var der Budget tilbage, og der var bid! De ville da gerne leje mig en fin hvid bil hvor bagsædet kunne lægges ned. Jeg kom af med 248$ ialt 🙂

Bilen lod jeg stå, da jeg først skulle hjem med cyklen. På vejen kom jeg forbi en cykelforretning, og gik ind og spurgte om de kunne sælge mig en papkasse til min cykel – det kunne de ikke! Jeg kunne få en 🙂 jeg var tættere på bilen end motellet, så jeg gik tilbage med kassen, og den kan lige netop være bagi med bagsædet slået ned 😉

 

 

Read Full Post »

Sukkerkold fra morgenstunden!

I går var den forkromede plan at cykle til Flagstaff via Grand Canyon – en tur på 3-4 dage. Den plan lavede jeg så lige om i dag. Der var spagettiben fra morgenstunden – ingen kræfter overhoved! Den slags har jeg prøvet før, og er et tegn på for lidt vand og mad… Jeg ville ikke være i stand til den lange kravletur op til Grand Canyon i den tilstand, så kortet måtte frem, og et par beslutninger tages!

Planen blev at fortsætte direkte mod Flagstaff med masser af vand og mad, og så prøve at spise/drikke kræfter ind i benene på vejen… Den var godt nok hårdt de første fire timer. Ruten tog mig 1000 højdemeter op over et pas i 7200 fod, før det gik nedad mod Flagstaff. Jeg spiste og drak vand med korte mellemrum, og efter tre liter vand, en stor sandwich, samt tre chokoladebarer begyndte kræfterne at vende tilbage! Og godt det samme, fordi foran mig lå moderen af alle opadbakker… Det gik laaaangsomt for både mig og de store lastbiler, men vi klarede den til sidst 🙂

Jeg var nu så tæt på Flagstaff, så jeg kørte ind i byen, og fandt mig et motel…. Pizza til aften, og så ellers slappe af og lægge planer.

Jeg har lejet en bil igennem et rejsebureau fra på mandag. Den booking ville jeg gerne lave om – kunne ikke lade sig gøre! Men mod det beløb på 450kr kunne jeg afbestille… Den del må jeg så slås lidt med dem om senere. Jeg ringede så til Alamo rental ude i lufthavnen, og har nu booket direkte over telefonen – endda til en bedre pris. Bilen henter jeg i morgen.

Så cykeldelen af min tur er slut, og jeg vil bruge de sidste dage på at være “almindelig” turist 🙂

Cykelmyggen vil gerne slutte af med et berømt citat:

“I'm pretty tired, I think I'll go home now.” 😉


 

Read Full Post »

Tre små kinesere

Jeg stod op til en behagelig overskyet himmel, og ikke var varm temperatur – loge noget for en viking 😉

Morgenmaden bestod af to stk ristet toastbrød med marmelade… Men det internet jeg ikke kunne få til at virke i går kørte til gengæld fint 🙂 jeg tænker vi har været for mange på på een gang… Så lige efter den store morgenmad fik jeg bestilt en bil til de sidste par dage. Jeg henter den i Flagstaff på mandag, og afleverer den i Las Vegas onsdag eftermiddag.

Så nu har jeg fire dage til en lille smuttur op til Grand Canyon og ned til Flagstaff. Jeg regner med at være i Flagstaff søndag eftermiddag engang…

Min cykeldag startede med tre timer opadbakke, og så ellers god medvind og nedadbakke resten af dagen 🙂

Ved frokosttid mødte jeg tre prustede små kinesere på små cykler. Det er vist første gang det er sket for mig 🙂 den ene kunne lidt engelsk, så jeg forklarede ham turen videre til Page…

Senere mødte jeg en gammel amerikaner på cykel! Vi fik en laaaaaang sludder i vejkanten imens trafikken tordnede forbi.

Da jeg besluttede mig for at nu var det tid til frokost dukkede der en benzinstation op! Sådan een har altid både mad og drikke – hvis man ikke er for krævende. Jeg fik et par sandwicher og en cola imens jeg snakkede med en gammel indianer. Faktisk et ret interessant sted at stå og kigge på folk og fæ 😉

Midt på eftermiddagen kom jeg frem til Cameron, et slags indiansk ressort. De var fuldt booket op, men jeg kunne slå mit telt op gratis i deres RV park 🙂 Der er hverken vand eller toilet, men det kan jeg jo bare gå over og bruge i deres fine resturant når jeg skal spise 🙂

 

Read Full Post »

Mysteriet løst!

I går da jeg kom til Page var der mange mennesker ude på både veje og grønne områder. Det var rigtigt hyggeligt, og jeg tænkte at “nogen” endelig havde set lyset, og var begyndt at bruge deres ben 🙂

I dag fandt jeg så ud af hvorfor – det er udenlandske turister der bruger byen som udgangspunkt samt overnatning for besøg af de forskellige seværdigheder i området 🙂 snydt igen! Til den “kontinentale morgenmad” blev der talt rigtigt mange forskellige sprog – hyggeligt.

Kan misforstås 🙂

Page ligger meget centralt for rigtig mange nationalparker, og har selv flere attraktioner, og selve byen ligger på en højderyg med udsigt over både bro og dæmning over Coloradofloden.

Udover turist ting sker der ikke det store. Der er ikke megen hygge i byen – når først turisterne har forladt gader og parker!

Fire af ti kirker kan ses her

Byen er jo relativ ny, og det ser man rigtig meget på måden hvordan hoteller, kirker, butikker, værksteder etc er placeret. Bag skolen på en hesteskoformet vej ligger ikke mindre end ti kirker skulder ved skulder!

 

 

Read Full Post »

En bakket dag i modvind

På kortet så dagens rute til Page ,AZ rimelig let ud. Ingen store stigninger – kun en let stigning på første halvdel af ruten, og et let fald på anden halvdel…. Sådan var det også ude i den virkelige verden, men istedet for “trappemodellen” hvor man cykler opad med flade niveauer imellem stigningerne, var det ” bakke op/bakke ned” modellen. Den stigning man vinder, taber man måske 50% af på den efterfølgende nedadbakke. Det blev en lang dag der trættede meget på kroppen. Der var ikke mange freebies 🙂

Men hvor var naturen flot! Ren cowboyfilm hele dagen, så der var masser at kigge på imens jeg prustede opad bakkerne 😉

Og så mødte jeg to amerikanere på cykel! Et par fra Las Vegas der var ude og prøve turcykling. Han elskede det – hende ikke så meget! Han var mindst fem minutter foran hende da jeg mødte ham. Det duer bare ikke. Man følges ad, og støtter hinanden. De ville overnatte på en campingplads jeg havde passeret for et par kilometer siden. Det ærgrede mig lidt at jeg så ikke havde stoppet der for dagen. Det kunne være hyggeligt med en god cykel geek snak 🙂

Dagens mål Page blev bygget da den store Glenn Canyon dæmning blev bygget. Før dæmningen kom jeg ind i Arizona igen. Området bag dæmningen er nu et kæmpestort vandområde, hvor de rige sejler rundt i kæmpebåde – vi er jo i Amerika 😉 desværre er der også her stor vandmangel. Jeg vil tro vandet er faldet omkring 50 meter!

På den anden side af dæmningen ligger Page – oppe for enden af en uhyggelig stejl bakke. Jeg måtte helt ned i anden gear det sidste stykke! Der var udsolgt 😉

Det er sjovt. Byen har sin helt eget beat. Jeg føler at jeg er i en ferieby ude i Californien 🙂 jeg glæder mig til at kigge nærmere på den imorgen, imens jeg også vasker tøj og alt det andet der lige skal klares når jeg ikke er ude og cykle 🙂

 

 

Read Full Post »

En MEGET kort dag ;-)

Der sker ikke meget i Fredonia. I går aftes gik jeg en tur langs Hovedgaden, og her til morgen så jeg så det hele da jeg cyklede nordpå… Fredonia er simpelthen et lille samfund opstået omkring et vejkryds, men den har et fint navn synes jeg 🙂

I går cyklede jeg langt, så i dag bliver en kort dag. Faktisk skal jeg kun 10 km op ad vejen til Kanab. Men til gengæld skal jeg krydse en grænse på vejen… Så nu er jeg tilbage i Utah. Ved grænsen lå flere grænsebutikker med øl og sprut, så jeg har lidt på fornemmelsen at de måske har “systembolag” i Utah?

Kanab var Utahs Hollywood da man lavede westerns på samlebånd. Chancen for at i har set dette område i sort/hvid er stor, hvis i har set en af de gamle cowboyfilm hvor helten ridder ud i solnedgangen med høje klipper og ørken.

Jeg tror jeg har fundet byens billigste motel – 44 $ kom jeg af med – og det er heller ikke mere værd! Men een god ting har det – en gasvarmer istedet for den normale megalarmende air condition der sidder i væggen..

Lige over for motellet ligger en rigtig god mexicansk resturant. De laver god mad, og jeg har spist både frokost og aftensmad der 🙂

Det var meget blæsende i går, men vi fik ingen tordenbyger her. I morgen går turen videre østpå til Page. Jeg regner ikke med de store klatreture – sikkert bare lidt lange småbakker.

Da jeg havde fået alt ind på mit motelrum i går, opdagede jeg en torn i bagdækket. Det var en goathead. Den har torne på alle sider, og er en af turcyklistens fjender! Jeg trak den ud, og kunne straks høre luften forsvinde fra slangen. Men jeg kører med selvlappende slanger, så det var bare at rotere hjulet et par gange, så den væske der er i slangen ku' komme til hullet… Men jeg tog nu alligevel dæk og slange af både på for og baghjul for at kontrollere dem. Alt så fint ud, men jeg kunne se at jeg slider mest på baghjulet, så jeg byttede rundt på både dæk og slanger når jeg nu havde det hele skilt ad… Det er bedre at forebygge end helbrede 😉

 

 

Read Full Post »

Lidt over otte var jeg i sadlen. Jeg ved det bliver varmt i dag, så det er bare med at bruge tiden før kl. 14 til at komme op i højderne igen, hvor det er knap så varmt..

Og opad kom jeg! Den første rigtige stigning var rigtig stejl – jeg måtte helt ned i 3. Gear, og det er rigtigt lavt:-) men op kom jeg, og sikke en udsigt og natur. Mod nord kigger jeg på sydsiden af Zion National park, og mod syd er der store sletter der først ender ved Grand Canyon der ligger omkring 120 km sydpå!

Det blev en rigtig varm dag, men igen tilsmilede heldet mig. Ved frokosttid kom jeg til en tankstation med grill og det hele. Burger med fritter, og to KÆMPE bæger cola blev det til 😉

Jeg kørte opad indtil kl. 15, hvor jeg passerede ind i Arizona. Min plan var at campere i ved et monument i et indiansk reservat, men da jeg kom dertil var der ingen skilte med camping, så jeg fortsatte videre til Fredonia der lå 30 km længere fremme…

Jeg havde ingen ide om jeg kunne finde overnatning der, men stedet ligger på ruten ned til Grand Canyon, så jeg tænkte at noget måtte der da være! Og jeg fik ret 🙂 lige i vejkrydset lå et MEGET rustikt motel/hotel/RV park. Jeg lejede en gammel hytte med eget køkken 😉

Aftensmaden bestod af to skiver gammeldags oksesteg med kartoffelmos og brød til, indtaget på byens eneste spisested. Det smagte faktisk ret dansk 🙂

I morgen bliver en let dag. Jeg skal lige op ad vejen til Kanab. Der er under 20km vil jeg tro:-) Alternativet er en laaaang dag på sydsiden af et stort bjergmassiv til Page. Vejrmanden varsler dårligt vejr med torden og nedbør i højderne, så det passer mig fint med en kort dag..

 

 

Read Full Post »

Så er planen lagt

Jeg startede dagen med at cykle i byen og købe et papirkort over Arizona. Når der skal lægges planer for mange dage, er det bedst med et kort hvor man kan se det hele på een gang 🙂

Jeg har fundet et par veje jeg ikke har været på før, så nu cykler jeg over x antal bjerge til Flagstaff i Arizona. Får jeg tid kan jeg dreje af mod Grand Canyon for et hurtigt besøg. I Flagstaff lejer jeg en bil for et par dage så jeg kan komme retur til Las Vegas d. 23. April, hvor mit fly går kl. 21 om aftenen. Jeg regner med at pakke cyklen ned i Flagstaff, hvor mange cykler, så det burde være let at finde en brugt kasse til den 🙂

Jeg har været rundt og kigge i byen, og kedet mig! ALT er lidt for perfekt….. Ud på eventyr med mig – bjergene og ørkenerne kalder 🙂

 

 

Read Full Post »

Som altid startede dagen med et bjergpas. Det er blevet ret let efterhånden – find et gear du kan klare i lang tid, og brug så tiden på at nyde naturen på den langsomme opstigning 😉

Kim, hjorte, og køer har egne trafikskilte herover 😉

Jeg er på vej mod St George, der ligger i en dal, så generelt går det mere nedad end opad. Varmere bliver det også kan jeg mærke….

Jeg kommer forbi flere småbyer, og ørken må give plads for marker og mere fladt land. Og så lige pludselig ser jeg en turcyklist på vejen! Lad os bare kalde ham The Dude fra LA 😉 ung gut i tyverne der er på vej til polarcirklen oppe i Canada et sted. Han har utrolige mængder oppakning med. Som cykeltasker bruger han firekantede plastikspande 🙂 men vi fik en hyggelig sludder, og byttede landkort og info. Han kunne fortælle om kæmpe nedadbakke til mig, og jeg kunne fortælle om det modsatte til ham 😉

Efter en lang nedkørsel til St George var det første der mødte mig en Starbucks 🙂 jeg måtte ind og have en grande latte lige på stedet 😉

Byen er ikke stor, men der var mega meget trafik over det hele synes jeg – men jeg har jo også leget ørkenrotte i mange uger 😉

Jeg bor som altid på Motel6 når de findes i den by jeg kommer til. De er billigst, og altid iorden.

Morgenkaffe fredag morgen

Tøjvask

Resten af dagen er gået med tøjvask, ordne cykel og grej, pille næse, og lægge planer.

Situationen er den at jeg er i kendt område igen. Jeg har været her før på cykel, og besøgt de parker og steder der er værd at besøge (Zion, Bryce, Grand Canyon etc…)

Jeg kan gøre det hele igen, eller gøre noget helt andet… En mulighed er at leje en bil, og blive “rigtig” turist den sidste del af ferien. En anden mulighed er at tage tidligere hjem til DK. Jeg vil bruge dagen på at tage en beslutning 😉

St George ligger i bunden af en dal med bjerge rundt om. Her er VARMT. I dag fredag lover de 31 grader! Jeg savner bjergene 😉

 

 

Read Full Post »

Et dejligt møde

Jeg har boet på bed and breakfast i nat, og der følger jo morgenmad med 🙂 det var ikke det vilde, men mæt blev jeg da… Men det helt specielle ved denne morgenmad var mit selskab. En indiansk kvinde på omkring 60 år. Under den morgenmad fik vi vendt rigtigt mange emner der gav mig noget at tænke over på hele dagens tur. Det var utroligt interessant at høre om hendes liv og livssyn set igennem indianske øjne..

Jeg kom lidt sent afsted 😉 og startede naturligvis dagen med opadbakke mod et nyt pas – intet nyt der 🙂 det er blevet varmere, så der gik ikke længe før jeg kunne cykle i en langærmede trøje, og min store hat kom også på plads på hovedet…

Efter toppen fik jeg en rigtig dejlig nedkørsel. En bil bremsede op på siden af mig og spurgte om jeg havde gode bremser…. Det kunne jeg kun svare ja til, og så kørte han videre 🙂

Nede på det flade igen kørte jeg over grænsen til Utah, hvor jeg holdt et lille madhvil, og fik en god sludder med et par fra Texas der skulle op til Nebraska og besøge familien – hyggeligt.

Og så havde jeg medvind! Op i det største gear, og afsted med 27 km/t – så længe det varede! Vejen drejede og vinden gjorde det samme, og så havde jeg kraftig sidevind… På et tidspunkt var jeg af og trække, og en bil der havde passeret mig kom tilbage. Det var to unge gutter der lige ville sikre sig at jeg var ok, og om jeg manglede noget 🙂 det eneste jeg manglede var noget medvind 😉

Efter 70km skulle jeg tage en beslutning. Skulle jeg køre 55 kmligeud opover endnu et bjerg til Cedar City i den hårde vind, eller dreje af mod Interprise der ligger 16 km opad i kraftig modvind? Jeg vidste at Interprise havde et motel, og at jeg så dagen efter har 55 km over et bjerg til St George, som ligger lige syd for Cedar City. Kroppen var træt, så jeg besluttede mig for 11 meget hårde mil opadbakke med vinden direkte i næsen!

Det er overhoved ikke sjovt med sådan en opgave ud på eftermiddagen. Det er megahårdt arbejde! Heldigvis har jeg prøvet det før, og tricket er at holde hjernen igangværende med noget positivt, så man ikke går ned med selvynk 😉 jeg sang sange inde i hovedet, talte hegnspæle, trænede den lille tabel op til tre cifre etc 🙂 og lige pludseligt var jeg fremme… Motellet lå som det første i byen. I stedet for en reception var der en seddel med telefonnumre! Og igår var så en af de få dage hvor jeg havde mobildækning, så efter opringning til 6 numre lykkedes det mig endelig at komme igennem, og et kvarter senere fik jeg min nøgle 😉

Interprise er en helt og addeles kønsløs lille by. Fuldstændig uden charme. Alt er pænt og ordenligt, og meget kedeligt. Jeg glæder mig allerede til at cykle videre imorgen 🙂

 

 

Read Full Post »

Som lovet – en kort dag :-)

Jeg havde rigtig god tid i dag. Dagens program lyder på 30 km – mest nedadbakke 😉

Pioche er en gammel mineby – guld og sølv. I gamle dage var det det rene Wild West med masser af skyderier etc… I dag sker der ikke det store – et noget søvnigt sted… Men jeg brugte alligevel lidt tid på at kigge. Som altid har jeg alle fortove for mig selv. Det er næsten uhyggeligt…. Jeg ser stort set kun amerikanere i deres biler.. Ude på landevejene er jeg vist den eneste i denne del af verden på cykel 😉

Allerede kl 1030 var jeg fremme i Panaca – dagens mål. Det er en søvnig lille landbrugslandsby. Det er helt mærkeligt at se grønne marker igen 🙂

Jeg bor på Bed and Breakfast for første gang. Var heldig at få sidste værelse 🙂 det bliver spændende at se hvad morgenmaden består af imorgen!

Der er ingen resturant i byen, så til aften stod den på ægte amerikansk tv-dinner 😉

Det er blevet forår

Ham Hansen er over det hele 😉

Imorgen lyder programmet på 120km til Cedar City, hvor den står på tøjvask – kan jeg lugte 😉

 

 

Read Full Post »

En dejlig lang dag

Jeg skal træffe et valg i dag. Der er 155 km frem til næste by med motel. På vejen skal jeg kravle over et pas i 7722 fod, men resten af ruten går i en dal – ikke flere pas 🙂 jeg har pakket både vand og mad så jeg kan overnatte i ørkenen, hvis jeg vælger det. Men min plan er at nå frem til Pioche, hvor jeg kan komme indendørs for natten.

Der er sket en ændring i vejret. Den sidste uges tid har jeg haft nattefrost, og både sne og haglbyger i dagtimerne. Nu er et dejligt højtryk på vej indover området, og det giver stabilt varmt vejr.

Efter lidt indkøb kom jeg afsted omkring kl. Ni. Jeg havde en dejlig start med relativ flad vej hen mod dagens eneste pas. Turen opover var også fin – tror jeg er ved at være i form 😉 der var vejarbejde på vej op, men jeg fik lov til at cykle igennem..

Efter en dejlig kølig nedkørsel kom jeg til Majors Place, en rustik bar midt ude i ingenting. Jeg var dog glad, fordi jeg kunne købe to colaer:-)

Og så gik turen ellers sydpå i en dal imellem to bjergkæder – et flot syn! Medvind havde jeg også – livet var godt. Der var mange muligheder for teltovernatning på vejen, men jeg ville gerne udnytte den gode medvind mest muligt, så jeg pressede på for at nå frem til Pioche inden det blev mørkt. Jeg nåede det lige! Klokken var 1845, og solen forsvandt i det samme bag bjergene – en god udnyttelse af dagen 😉

Efter et tiltrængt bad gik jeg op i byen for at spise i den eneste restaurant i byen – der var lukket! Heldigvis kunne jeg købe et par papsandwicher på tankstationen 🙂

I morgen bliver en kort dag 🙂

 

 

Read Full Post »

Lidt billeder fra Ely, NV

En glad frø 🙂

Den amerikanske drøm 😉

God blanding 😉

 

Read Full Post »

Så blev det fredag, og efter en dejlig dag i Eureka skulle jeg videre på min færd mod nye horisonter.. Jeg vågnede op til tåge, så det er heldigvis ikke så koldt 😉 jeg har læst andres beretninger om ruten herfra til Ely Som er næste by østpå. Turen er på 130km, og tager en hen over fire bjergpas. Lidt af en udfordring kunne jeg godt mærke i maven, da jeg tvang to bananer og noget brød ned…

Efter indkøb af lidt chokolade, powerbars, samt en sandwich på tankstationen, var det afgang. Jeg startede klokken otte for at give mig så mange timer i dagslys som muligt. Første udfordring startede med det samme – klatreturen op til Pinto Summit. Det var meget tåget hele vejen op, så jeg lyttede ekstra godt efter biler bagfra… Det blev en laaaaang tur op. På et tidspunkt ville musklerne bare ikke mere, og forlangte et hvil. Det fik de ved at jeg trak cyklen 🙂 men op kom jeg til sidst – så er der kun tre pas tilbage tænkte jeg 😉

På nedkørslen lettede tågen, og gav en flot udsigt over dalen hen imod næste bjerg. Naturen har skiftet ansigt mange gange i dag. Både vejr- og naturmæssigt. Den blå himmel blev efterhånden afløst af høje bygeskyer, så jeg vidste at det kan var et spørgsmål om tid før det dårlige vejr ville ramme mig. Det gjorde det lige før pas nummer tre… Stiv sidevind med hagl. Ikke lige min kop the 😉 heldigvis var det kun byger der ramte mig, så jeg nåede aldrig at blive rigtig våd eller for kold.

Pauser blev der ikke mange af. Det var simpelthen for koldt, så det var en hurtig slurk vand, en halv sandwich, og så ellers videre! Chokolade og powerbars kan spises imens man cykler – dog bedst nedadbakke 😉

Efter ni timer på cyklen trillede jeg ind i Ely efter en dejlig 25 km lang nedadbakke. Jeg havde stadigvæk kræfter i behold – både fysisk og oppe imellem ørene. Et godt tegn på at kroppen er ved at være i form.

Ely er en aktiv mineby med MANGE moteller! Faktisk har jeg aldrig set så mange i forhold til byens størrelse… I morgen står den på sightseeing og planlægning af den videre tur.

 

Read Full Post »

Lidt billeder fra Eureka,NV

 

 

 

Read Full Post »

En lidt hård dag

I går blev jeg en dag ældre. Det blev til en hyggelig dag i Austin, NV. Jeg havde internet via satellit, så det gik ikke stærkt, men det gik 🙂 masser af hilsner via FB og email hele dagen – jeg havde næsten travlt 😉 et par gåture blev set også til i byen. Det er hurtigt klaret da den er ganske lille og klæbet op ad en bjergside.

Austin

Det har sneet et par gange i løbet af dagen. Mit håb for gode tørre veje svandt da jeg stod op og kiggede ud – sne over det hele… Men efter et par timer var sneen blevet til vand på vejen, og væk var cykelmyggen Kim.

Mere Austin

Først på programmet var en fin lille klatretur ad hårnålesving op til dagens første pas i 2300 meters højde. En dejlig klatretur fra første meter – når først lungerne kommer indenbords igen! Det er HÅRDT at køre opad fra meter nul 😉

Dagens første top

Men sikke en udsigt! Flot vinternatur, og nogenlunde tørre veje. Nedkørslen var KOLD. Heldigvis var der lige et bonuspas der skulle kravles før jeg kom helt ned i dalen imellem bjergkæderne 😉

Det er IKKE varmt i dag!

På en rasteplads mødte jeg 4 canadiere på vej hjem efter overvintring i Baja California – de synes også det var koldt. Hyggelige mennesker, så vi fik en lang sludder, og jeg fik fyldt min vandflaske op til afsked.

Jeg kører på vand og powerbars

Som altid var de sidste kilometer meget laaaange! Jeg måtte af og trække et par gange – det må man gerne når man er 50 😉 men til sidst kom jeg frem til Eureka, en fin lille by midt i ingenting. Jeg fik et fint værelse til 48$, og der ligger en restaurant lige overfor 🙂 Aftenens menu bestod af en salat efterfulgt af KÆMPE kyllinge schnitzel – dejlig mad, men ALT for meget, så det var direkte hjem på køjen til efterhævning 😉

5 km endnu -suk!

Det blev en lang dag – 101 km og tre gode stigninger. Det eneste tidspunkt jeg havde varmen var på første stigning. Resten af dagen havde jeg huen, Handsker, og jakke på…

I morgen vil jeg ud og se hvad Eureka har at byde på. Derudover lidt husarbejde – tøjvask, ordne cykel, skrive blog, gøre grej rent, redigere billeder, etc 😉

 

 

Read Full Post »

Older Posts »