Jeg sidder i en lun stue i Rønne og kigger ud på en blæsende efterårsdag med både sol og skyer. Turen til USA er overstået for denne gang. Efter en opdatering af min Mac, ville mit blogsoftware ikke virke. Det skulle lige opdateres – så det har jeg gjort, og nu virker det hele igen….
I skal ikke snydes for de sidste par dage i på mit store Roadtrip i det vestlige USA….
Fredagen stod på transportdag, så jeg om lørdagen står klar til at besøge Rocky Mountains National Park. Staten Nebraska ligger lige syd for mig, så fristelsen for at besøge en ny stat var for stor – selvom det var en lille omvej…
Nebraska er et rigtig landbrugsstat – store marker med store maskiner, og store farme over det hele. I de små byer var der masser af kornsiloer og maskinstationer. Rigtig bonderøvland 🙂
Efter frokost kørte jeg ind i Colorado, og nattens pude ligger på en køje i Loveland – det hedder byen altså 🙂
Turen til Nationalparken dagen efter blev noget kortere end jeg havde planlagt…. Jeg kom ellers fint til indgangen og betalt mine 20 USD….. Men men men…….. Vejene op til de rigtig høje veje var lukket for i år, så jeg kunne kun få lov til at se den lave del af parken….. Lidt trist, men stadigvæk ganske flot….
På trods af den store lighed er det Kim til højre!! 🙂
Som en plaster på såret besøgte jeg ret tilfældigt en Mac store i Boulder….. Så nu er jeg den rigtig glade ejer af en ny 64GB Ipad Mini 🙂 Og den er bare lækker…….
Og så blev det søndag. Programmet stod på forskellige indkøb og pakken sammen……. Lige indtil jeg sad på tønden om morgenen og læste lidt nyheder på min Iphone – ja…. det gør jeg altså 🙂 Jeg ville så lige checke afgangstiden på mit fly dagen efter…. 1740 stod der – men der stod så også 4. november – altså idag!!!! Det kan nok være at jeg fik lavet programmet lidt om 🙂 Pakke pakke pakke, og udcheckning af motellet kl. 11. Lige en tur i REI for at returnere et vandtæt etui som jeg ikke kunne bruge, og så ellers bare finde lufthavnen. Var fremme en time senere, og efter at have ledt lidt efter min biludlejningsfirma fik jeg også afleveret bilen….
Check-in gik superstærkt. Jeg gik hen til en tom skranke med kontor bagved, og ville bare spørge hvornår check-in startede – “nu” sagde den kære kvinde, og glad var Kim. Og så var der ellers 5 timer til afgang… Fik spist lidt mad, og drukket lidt kaffe før jeg gik igennem security. Før security spurgte jeg to af deres infoguider om to ting: et sted at oplade min telefon, og et sted hvor jeg kunne købe et par høretelefoner… De mente begge to at der ingen mulighed var for begge dele i lufthavnen – de havde aldrig set hverken tilgængelige stikkontakter eller en butik med høretelefoner…. Det tog mig præcis 3 minutter at finde en behagelig lædersofa med et stik ved siden af, og efter security kunne jeg ikke hvile blikket på noget som helst uden at der stak gud ved hvor mange stikkontakter ud… Og efter security fandt jeg lynhurtigt ikke mindre end 4 butikker med et STORT udvalg af høretelefoner 🙂 Jeg er nu den lykkelige ejer af et par Shure SE215 – dyre men lækre. Jeg har aldrig haft bedre faktisk…..
Vi kom afsted med en lille forsinkelse, og landede også med en forsinkelse. Men jeg laver altid min egen rejse, og indregner ALTID mindst 2 timer imellem flyvninger…. Så undgår man stress 🙂 Og rigtig mange havde stress kunne jeg se – der blev løbet en del… De rejseselskaber jeg har haft til at give tilbud på lignende rejser beregner et minimum på 1 time og 5 minutter imellem flyvninger. Men så er der overhoved ikke plads til forsinkelser af nogen slags!!
Jeg nåede hjem til aftenskaffen i Rønne – godt bumlet i hoved, og ganske træt…..
Farvel til USA for denne gang, og tak for de hilsner jeg har fået både her op på Facebook! På fredag går turen tilbage til Grønland med job, kulde, og mørke – jeg kan næsten slet ikke vente 🙂