Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for september 2008

Nye fotoalbummer fra Grønland

Så er jeg begyndt at uploade fotoalbummer fra det sidste halve år i Grønland. Du kan finde dem under fanebladet "Grønland"

Read Full Post »

Solskin på solskinsøen

Sikke en dejlig dag. Alt for god til at ordne cykel og alle andre indendørsting! Efteråret banker jo på, så det er bare med at nyde de gode dage mens de er her….

Jeg har været ude og gå flere gode ture i dag. Først morgentur med den gamle og hunden Andersen. Vi var oppe og lege og træne ved et stort udendørsstadion, der blev bygget til en DGI landsstævne.

Ude på yderste mole brugte jeg en halv time på ingenting 🙂
Panorama 100
Nørrekås
IMG_3386
Havnehygge
Panorama 110

Senere var jeg ude på dagens første geocachetur. Den første kunne jeg overhoved ikke finde. Den skulle ligge ude blandt stenene på det yderste af en mole. Jeg kravlede rundt og ledte højt og lavt i en halv time uden held…. På vej hjem gik jeg lige forbi en anden, og fandt den med det samme. Jeg havde dog hverken blyant til at skrive i loggen med, eller noget at bytte med. Men nu ved jeg hvor den er, så jeg kan vise min far hvad det går ud på imorgen…. Måske det er en hobby for ham? 🙂

Rønne kirke
Panorama 106-1
Det gamle fyr
IMG_3388

I eftermiddags blev det til en lang tur, hvor jeg fandt ikke mindre end 2 nye geocacher. Jeg kom igennem både dejlig natur og pæn bybebyggelse. Og selvom jeg er stedkendt, besluttede jeg at gå efter pilen i GPS’en, og så på den måde nye fine ting! Geocaching er en herlig hobby 🙂

En af dagens geocacher…..
IMG_3404
……….fandt jeg ved denne spejderhytte
IMG_3406

Read Full Post »

Så ramte jeg Bornholm

Det sidste stykke imod København gik også godt, og efter en god times tid blev vi sluppet igennem tolden, efter at have ventet længe på bagagen.

Jakob havde en fin lejebil, så min transport var sikret ind til byen og nattens logi på atter et hotel. Denne gang i området omkring Hovedbanegården. Der ligger også andre ting i nærheden af hotellet, så der manglede ikke tilbud på både det ene og det andet under min lille gåtur på jagt efter en sen aftensmad 🙂

Efter en god nattesøvn, og en glimrende gang morgenmad på hotellet, var jeg klar til at nyde den flotte sensommerdag i København. Og sikke en dejlig dag det var! Lun og lækker. Ikke for varmt, og flot blå himmel.

Jeg var ude og finde ikke mindre end 4 geocacher. Turen førte mig igennem både gamle gader bag Strøget og langs små kønne kanaler.

Dagens første cache. Fundet under en bænk ved Nationalmuseumet
IMG_3341
En af de gamle fyrskibe
IMG_3347
Den har var der rigtigt meget flot i!
IMG_3352
…….og den her var der meget lidt i 🙂
IMG_3367

Der var et par stykker jeg bare ikke kunne finde. Men jeg er jo også bare en ren nybegynder endnu!

Den sorte diamant
Panorama 95
En anden form for fotoudstilling
Panorama 97
En stille krog på en kanal
Panorama 96

Sidst på eftermiddagen tog jeg den sidste flyvetur i denne omgang, og ramte Bornholm efter hele 25 minutter i luften 🙂 Endelig hjemme! Turen startede i tirsdags, så jeg er ved at være lidt brugt i betrækket 🙂

Read Full Post »

Så kom jeg til Nuuk

Endnu en dag, endnu en rejse… Denne gang til Grønlands hovedstad Nuuk. Vi Skulle checke ind klokken halvni, så morgenmaden kunne nydes på et civiliseret tidspunkt! – det ændrer sig imorgen!

Det blev en flot flyvetur uden skyer. Desværre var mit kamera pakket væk, så jeg kunne ikke fotografere… Flyet, en Dash-7, var helt fyldt op.

Vel fremme tog vi en taxa ind til byen, og blev indlogeret på Nuuks førende hotel; Hotel Hans Egede! Vi gik straks ud og kiggede på byen. Men hvor de andre var mere interesserede i shopping og spisning, ville jeg rundt og kigge på det hele. Vores veje skiltes, og jeg havde resten af dagen for mig selv 🙂

Hovedgaden i Nuuk
Panorama 63

Centrum af Nuuk ligner en hvilken som helst anden større by. Mange høje huse, og masser af butikker. Jeg er mere interesseret hvad der ligger udenom, og fandt hurtigt frem til Kolonihavnen, hvor Danmarks kolonisering af Grønland startede. Nu er området nærmest en tidskapsel hvor man kan se hvordan Nuuk så ud for måske 150 år siden… Og det er RIGTIGT fotogent. Jeg brugte lang tid dernede, og gik sågar derned igen ved solnedgang, hvor lyset er særligt godt at fotografere i.

Jeg ved dårligt hvad jeg skal vælge ud af billeder, så her kommer en hel stak 🙂

Kolonihavnen i Nuuk
Panorama 69
Hans Egede
IMG_3219
Hans Egede står på sin top og holder udkig…
Panorama 81
Fin lille kirke
Panorama 88
Kolonihavnen
Panorama 83
Lidt af landsmuseet
Panorama 85
Mine fra kongebesøget i 1952
Panorama 77
………deroppe ligger det nye Nuuk
Panorama 87
Kajakbygning er blevet moderne igen…
IMG_3204
De bor med en pæn udsigt!
Panorama 76
Lidt sne har de også fået i Nuuk
IMG_3281
Det nye kulturhus
Panorama 78
Lidt kunst
Panorama 79
Og så lige et stykke kunst at tænke over……
IMG_3238-1

Read Full Post »

Videre imod Danmarks hovedstad

Jeg stod tidligt op i morges – MEGET tidligt. Uret vækkede mig klokken 04:50, og jeg var nede i receptionen klokken fem! Der var sat lidt morgenbrød og kaffe frem til os, så vi ikke skulle starte dagen med at tabe os 🙂

I den stille froksklare morgen tog vi en taxa ud til lufthavnen, og havde klaret indcheckningen allerede 05:45. Flyet gik først klokken syv, så vi havde masser af tid. Til gengæld undgik vi en massiv kø ved indcheckningen ved at komme så tidligt.

Denne gang fik jeg sat mig rigtigt i flyet – venstre side ud imod havet. Jeg fik dog lige Henrik til at tage et par billeder af solopgangen over isen fra den modsatte side af flyet 🙂

Solen står op over indlandsisen
IMG_3289
Min udsigt ud over havet i det sarte morgenlys
Panorama 92

Turen til Sdr. Strømfjord tog kun godt en time og var hurtig overstået. Vi fløj atter en gang med Dash-7, en god lille firemotors slider.

Vejret var overskyet da vi landede, og termometeret stod på minus 8 grader i ankomsthallen – dog taget udenfor 🙂

Den berømte vejviser i Sdr. Strømfjord
IMG_3336
Lidt af lufthavnen…
Panorama 93

Jeg prøvede atter engang at lokke de andre med ud og gå tur og lege med på min GPS skattejagt, men mødte INGEN forsåelse 🙂

Dagens geocache fandt jeg ved et flot klippemaleri, hvor en gammel ammunitionsboks var gemt godt væk under en klippe. Denne gang var det let at finde. Igen blev jeg begejstret over turen dertil. Normalt ville jeg have gået den modsatte vej fra lufthavnen, og havde så aldrig fået set det flotte maleri!

Derinde et sted ligger en geocache gemt!
IMG_3334
Denne gang var tingene gemt i en stor metalboks
IMG_3326
…..og indeholdt bla. denne fine geocoin fra Grækenland!
IMG_3327

Jeg sidder nu i flyveren, som er HELT fyldt op i dag. Men det er en fin Airbus 320, så alle har det nogenlunde behageligt. Vi kom lidt sent afsted da vi ventede på passagerer fra en forsinket indenrigsflyvning. Men nu er vi her, 10 km oppe i luften. Den første drink er serveret med lidt salte nødder, og snart bliver der disket op med et varmt måltid 🙂

Read Full Post »

Min første geocache

I dag blev dagen hvor jeg for første gang skulle forsøge mig med geocaching – skattejagt ved hjælp af en GPS. Og det var bare en super oplevelse! Jeg fulgte pilen på min GPS, og kom igennem mange områder jeg ikke ellers ville have set. Det var en rigtig dejlig oplevelse. Til sidst kom jeg frem til målet. Intet mindre end julemandens postkasse!

Målet for min første geocaching
Panorama 70

Jeg skal ikke her røbe gemmestedet for selve cachen, blot sige at jeg brugte lidt tid på at finde den, og ganske mange mennesker kiggede mærkligt på mig imens jeg kravlede rundt nede på jorden 🙂

Men til sidst lykkedes det mig at finde en lille plasticboks med forskellige ting i.

Indholdet af cachen
IMG_3194
Jeg fandt den tæt på hvor billedet er taget 🙂
IMG_3195
Den stolte geocachjæger!
IMG_3270

Jeg glæder mig til at finde den næste geocache. Det bliver sikkert allerede imorgen oppe i Sdr. Strømfjord.

Read Full Post »

Den lange rejse hjem – på ferie

I dag starter min rejse hjem på ferie. Heldigvis er vejret dejligt. Der har ellers været masser af regn og rusk de sidste 4 dage. Solen har skinnet og luften er klar og kold. Jeg kunne ikke modstå fristelsen for lige at skyde lidt flere billeder af efteråret inden afgang. Når jeg kommer tilbage i starten af november er det hele hvidt…

Fin lille blomst
IMG_3108
Flotte farver
IMG_3121
Havnen med Bratten i baggrunden
Panorama 58
Lidt af stationen
Panorama 55

Vi var 4 der skulle flyve ud klokken 17 med en lille Bell 222 til Narsarsuaq. Det er en tur på omkring tre kvarter, og idag gik turen ind over indlandsisen. Desværre havde jeg sat mig på den forkerte side, og havde det meste af tiden kun den "kedelige" indlandsis at kigge på!

Piloter på Grønland har en flot arbejdsplads
IMG_3138
Udsigt fra helikopteren
Panorama 62
Vi ligger an til landing i Narsarsuaq
IMG_3151

Der lå et flot lys over Narsarsuaq da vi landede, så jeg besluttede mig for at gå ned på hotellet istedet for at tage bussen. Farverne var meget kraftige i fjeldsiderne.

Lufthavnen i Narsarsuaq
Panorama 56
Hotel Narsarsuaq
Panorama 57
Flotte efterårsfarver
IMG_3163
Nordbokunst
IMG_3159

Read Full Post »

De der efterårsfarver….

Nu har jeg snart skrevet en masse om "efterårets røde og brune farver i fjeldet". Men når jeg kigger billederne igennem på bloggen er der forsvindende lidt af disse farver…. Jeg fandt dog et som jeg tog igår, men overså i farten. I går tog jeg ikke mindre end 58 billeder, så man kan hurtigt overse et af dem…

Se – efterårets røde og brune farver 🙂
IMG_3063

Read Full Post »

I næste uge er der igen et vandrearrangement. Denne gang i Ivigtut og omegn. Jeg er på ferie der, så jeg kan ikke hjælpe til på selve dagen. Men i dag var jeg en tur på toppen af Taylorfjeld med Iversen, så han kunne lære ruten. På vejen lavede vi små kompasopgaver til dem der skal med på turen, så det ikke kun er benene, men også hjernen der bliver rørt!

Gammelt sømærke på Taylorfjeld
IMG_3028

Det meste af sneen i lavlandet er smeltet, men oppe på fjeldet ligger den der stadigvæk. Jeg havde frygtet at sneen ville gøre klipperne meget glatte at gå på, men det gik nu ganske fornuftigt.

Udsigt over Ivigtut
Panorama 47

De første 300 højdemeter var som altid hårde for mig. Underlaget er meget blødt, og giver mig meget sved på panden… Men når man først er kommet op på selve fjeldet går det let. Og sikke et syn der møder en. Flotte udsigter til fjelde med toppene drysset i sne. Smukke sydvendte fjeldsider i efterårets røde farver hvor solen har smeltet sneen væk. Og naturligvis stilheden – umm pragtfuldt! Og så får man endda penge for det 🙂

Der er endnu ikke is på søerne
Panorama 43
Iversen på Taylorfjeld
Panorama 42

Turen til toppen bøde ikke på specielle overraskelser. Efter et kort hvil med fotomik og lidt mundgodt, vendte vi næsen hjemad inden det blev for koldt. Et stykke nede ad fjeldet fandt vi en lun gryde hvor vi nød madpakken.

Tid til et stykke mad
IMG_3036

Vi gik ned samme vej som vi kom op. Det var faktisk en langt mere behagelig tur end at tage den "normale" vej ned ad en meget stejl kløft…

I slipper ikke for et billede af Kugnait 🙂
Panorama 45
Der er bygget mange fine varder på Taylorfjeld – her hele to af slagsen!
Panorama 46
Den gamle brændstation. Vores bil stod parkeret omme bag ved
Panorama 51
På vej hjem….
Panorama 53

Read Full Post »

Dagens Kugnaitbillede

Så klarede det endelig lidt op her ud på eftermiddagen. Det drypper godt fra tagrenderne, og meget af nattens sne er smeltet væk.

Jeg har stort set haft en rigtig dovnedag. Synes kroppen har forlangt på det, og så er det bare med at makke ret!

Men et billede ud ad vinduet kan jeg da tage 🙂

Kugnaits tusinde ansigter…
Panorama 38

Read Full Post »

Kong vinter har meldt sin ankomst!

I går lå sneen i 500 meters højde. Her til morgen ligger den over det hele! Kong vinter har været på besøg i nat imens vi alle lå trygt og varmt i vore køjer.

Årets første snefald er altid noget specielt. Det ændrer jo landskabets karakter – kig bare på foregående dages indlæg! Jeg havde dog håbet at vi kunne strække efteråret bare lidt længere. Jeg har jo stort set ikke rigtigt fået nydt det flotte efterårsklædte fjeld endnu. Men lad os nu se; måske tør det hele væk igen om en dag eller to!

Fru Iversens ATV har fået snedækken på!
IMG_3003
"Halv Tolv" i vinterklæder
Panorama 37
Fjeldkvanen lever på lånt tid nu…
IMG_3012

Fredagsklubben kom ud på en lidt mindre vandretur end planlagt. Gustav er blevet snottet, så Martine kan ikke gå fra ham. Men frisk luft skal han jo ha’ så han blev stoppet i en rygsækstol på ryggen af Martine. Vi gik en tur ud imod Ivigtut, og vendte et par kilometer ude.

Vi skulle ellers have været på skattejagt med GPS!. Leif maler har været ude og lagt flere af disse "casher" i området, og vi ville ud og finde et par af dem i dag. Læs mere om geocashing her… Forøvrigt en hobby jeg vil forsøge mig med under min ferie i DK.

Read Full Post »

Vinteren er på vej oppefra

Jeg vågnede til rusk og regn på ruden. En rigtig kedelig efterårsdag. Men heldigvis skal jeg "kun" på vagt i dag 🙂 Og så er det forøvrigt sidste vagt før min ferie! Så når jeg går hjem i aften har jeg fri indtil d. 3 november. En rigtig DEJLIG tanke 🙂

Det er rigtigt surt at losse fragtskib i regnvejr….
18092008026

Midt på eftermiddagen klarede det lidt op, og sneen ligger nu oppe i 500 meters højde. For et par dage siden faldt den i 1000 meters højde, så vinteren er kommet nærmere!

Jernhatten har fået hvid hat på
18092008028

Naturen er klædt i efterårets røde og brunlige farver. Indtil jeg flyver ud på tirsdag vil jeg bruge så megen tid som muligt i naturen, så jeg lige kan få det sidste med før sneen falder. Grønland er jo nok helt hvid når jeg kommer retur i november!

Read Full Post »

Morgenstemning

Sådan så min morgen og tidlige formiddag ud……

Man bliver sgu glad….
Panorama 36
Rimfroksten fordamper fra "mit" tag
IMG_3001
Så er den første sne blevet pudret ud på toppen af Kugnait!
IMG_3002

Og ellers står den på tre dagvagter 🙂

Read Full Post »

Godnatbillede fra mit vindue

Endnu et billede fra serien "Kims dovnebilleder fra stuevinduet".
IMG_2991

Read Full Post »

Det små i det store….

Fridag og fugtig tåge. Ikke den bedste blanding 🙂 Men så er det med at kigge på det små i det store, og alligevel få en god dag ud af det….

Jeg har fået ordnet lidt forskelligt på stationen, og tog kameraet med mig rundt.

Tågen ligger tæt og fugtig over stationen
Panorama 34

Som jeg skrev i weekenden, så forsvinder blomsterne snart, så jeg benyttede lejligheden til at fotografere lidt af dem der er tilbage.

Fin blå bedugget klokkeblomst
IMG_2985
De her vokser lige udenfor mit vindue
IMG_2989
Der er liv i Bryggerens Elv
IMG_2972

Read Full Post »

Det er altid spændende at trække gardinerne fra om morgenen når jeg står op. Regelmæssige læsere har sikkert efterhånden fundet ud af at jeg godt kan li’ Kugnaitfjeldet. Og denne morgen er ingen undtagelse 🙂 Et dejligt syn mødte mig……

Dejlig måde at starte dagen på
Panorama 30

Det har frosset et par grader i nat, så alle tage i Grønnedal har også fået et godt lag rimfrost. Desværre betyder frosten også at vi nu må sige farvel til de vilde blomster. De er nok væk om et par dage. Fra dag til dag kan man se hvordan efterårets røde og brune farver får overhånd på fjeldsiderne. Også hav og himmel får den helt specielle mørkebål glød der signalerer efterår med stort E. En dejlig årstid, som jeg nyder meget. Myg og fluer er døde, og temperaturene tilpas kølige i fjeldet til at man ikke sveder så meget når det går opad.

Hvide tage på kommunen og Halvtolv
IMG_2956
Nu er det med at nyde de sidste blomster
IMG_2961

Read Full Post »

Aftentur i eskimoernes tegn

Til frokost snakkede jeg lige med Leif maler. Han er civilarbejder heroppe, og er netop kommet op for at arbejde et par måneder. Leif har samme svaghed med fotografering og vandring som mig, så vi aftalte hurtigt at vi selvfølgelig skulle ud og gå en aftenstur sammen. Da vi mødtes ved attentiden, og skulle finde ud af hvor vi skulle gå hen, havde vi sjovt nok samme ide. Jeg ville gerne vise Leif eskimogravområdet ude ved Laksepynten, og han havde akurat samme ide 🙂

Det blev en særdeles oplevelsesrig tur!. Ikke nok med at vi besøgte det gravområde jeg tidligere har været ved. Noget fra dette område fandt vi også tre uåbnede grave! Det er sgu stort. Jeg har gået i det område mange gange, og troede ikke der var mere at finde, og så nærmest vadede vi ind i hele tre uåbnede grave, hvor der er knogler i! De andre gange har jeg været derude midt på dagen, og ikke set gravene. Denne gang var vi der ved solnedgang, og det var rimelig let at finde dem! En stor oplevelse..Samtidigt er det et utroligt smukt område med flere små sletter, hvor man sagtens kunne forestille sig at der har ligget et eskimosamfund.

Leif fotograferer en åben grav…..
IMG_2929
………og undersøger en af de lukkede grave vi fandt!
IMG_2936
Aftenstemning på havnen – Tulugaq ligger ved kaj
Panorama 28

Read Full Post »

Fredagsklubben kom afsted

Når jeg er vagtfri om fredagen, og Martine tager fri fra al arbejdet nede i Dalshoppen, står den på vandretur! I dag fik vi følgeskab af Inge, som lige er ankommet heroppe. Derudover var Bonnie og Wilfred også med!

Vi startede klokken ni, og det er ikke varmen der presser på for tiden. Det blæser køligt fra nord, så det er rart at vandre og på den måde holde varmen. Men samtidigt fornemmer man denne ganske specielle følelse af efterår der er i luften. Det er lidt af en udefinerbar størrelse, som jeg tror alle kender!

I dag tog vi en rigtig turistttur. Gabende sten, udsigten fra Bratten over Grønnedal, ned til Laksebunden, og hjem af pensioniststien. Vi tog det stille og roligt. Holdt masser af pauser, og pigerne fik motioneret kæbemusklerne 🙂

Hundene var flere gange afsted for at jage sneharer – dog mest Wilfred. Men han er ALT for langsom 🙂

Dagens hold: Martine, Inge, Kim, og Bonnie samt Wilfred i forgrunden
IMG_2917
De tre piger nyder den fine udsigt over fjorden
Panorama 24
Der er lidt forskel på størrelserne. Inspektionsfartøjet Kund Rasmussen afløser inspektionskutterne af AGDLEK klassen, her Tulugaq.
IMG_2919
Turen går videre imod Laksebunden
IMG_2927

Read Full Post »

Fint besøg i zoo

I dag har den stået på flyvagt for min del. Vi har den månedlige personeludskiftning, og jeg havde fornøjelsen af at møde ind klokken seks i morges 🙂 Vejret viste sig dog fra sin pæne side efter en både regnfuld og lynene weekend. Der er efterår i luften. Vinden begynder så småt at bide lidt i ørene, og de røde og brune farver begynder at vise sig i fjeldet. Det er en flot årstid.

Mine to flyvninger gik glat. Jeg fik sendt 20 afsted den ene vej, og modtog 25 den anden. Fik fri klokken 13, og smuttede direkte hjem til en lille lur. Jeg sov dårligt i nat, så en god morfar på køjen var tiltrængt!

Ud på eftermiddagen fik vi besøg af krydstogtskibet Boudicca. Alle dæk var tæt besat med turister der stod og kiggede ind på dagligdagen i Grønnedal. Vi kiggede så til gengæld ud på dem… Ved ikke hvem der følte sig mest som en zoo 🙂

Boudicca for indadgående i fjorden
Panorama 22

Read Full Post »

Sikke et knald!!

Jeg fik sgu ret med mit lille vejrbillede fra i går aftes! Klokken to i nat vågnede stort set alle i Grønnedal til et ordenligt tordenvejr. Et af lynene slog ned ganske tæt på os, og flere var ude af deres huse i undertøj for at se hvad der dog skete!!. Det er MEGET sjællent at vi oplever lyn og torden i Grønland. John Arsuk, som har boet heroppe siden 1973, har kun oplevet det to gange før!!

Rigtigt meget udstyr er brændt sammen, og vores teleteknikere har rigeligt at lave… Jeg har vagt både i dag og hele weekenden, og foreløbig er der rigtigt meget her på radioen der ikke virker. Nå – det går jo nok alligevel 🙂

Read Full Post »

Older Posts »