Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for marts 2014

US 50

Så blev det arbejdsdag igen efter en dejlig søndagsweekend i Fallon.

I dag starter min tur østpå ad US 50. Det er lidt spændende pga vejret. Et par voksne lavtryk presser på vestfra og giver rigtigt meget sne på vestsiden af Sierrabjergene. Og lad bare al sneen falde derude vestpå! Men himlen er godt nok grim her til aften, så det bliver spændende at se hvad jeg vågner op til imorgen 🙂

US 50 er MEGET mere rolig end alle de andre veje jeg har kørt på under denne tur. Det er vist kun lokale der bruger den, da den store interstate ligger lige nord for. Passer mig fint 😉

På vej ud af byen lettede omkring 20 jagerfly fra NAS Fallon – et ret flot syn. Og lidt senere var een af dem nede og sige goddag til mig – ret fedt 🙂

Efter tyve flade kilometer ramte jeg første stigning. På den anden side ændrede naturen helt karakter fra ren ørken til en form for højslette med flotte sneklædte bjerge omkring – et flot syn. Jeg har kørt med hue og Handsker hele dagen. Det er IKKE varmt oppe i højderne…

Efter 70 km kom jeg til Middlegate. En MEGET rustik tankstation med bar, motel, RV park.. Men den var åben, og så så tilpas skæv, slidt, og misligeholdt at jeg blev nød til at tage en overnatning. Det hele er noget værre lort, men den slags har også en egen charme 😉

Mad kan man også få, så til aften stod den på en western burger med fritter – indtaget i baren. Og bedre burger har jeg ikke fået på denne tur 🙂

Og så er her gratis WIFI!!!

 

 

Reklamer

Read Full Post »

Gode ben – igen :-)

Jeg tog det stille og roligt i morges. Dem der kender mig ved at der er fuld fart på om morgenen, men man bliver vel aldrig for gammel til at prøve noget nyt 😉 Dagens plan lyder på enten 50 eller 100 km. Det tager mig 6 timer at cykle 100km, så kommer jeg bare afsted kl. 11 er alt fint…

Jeg brugte tiden på at kontrollere dæk og slanger, og checke alle bolte på cyklen. I Tonopah fik bagsmækken lidt nyt luft, så jeg vidste at der var noget der ikke var helt tæt. Jeg bruger selvlappende slanger vha en speciel væske, så noget måtte sidde i dækket og stikke hul i slangen hele tiden… Og ganske rigtigt, da jeg fik det hele skilt ad sad der et 4mm langt stykke dækwire på indersiden af dækket. Men jeg kunne også se at der har været flere andre huller, så jeg er super tilfreds med mit setup! Jeg fandt forøvrigt også et stykke wire i forhjulet…

Jeg kørte afsted fra Hawthorne kl. 11, og startede dagens rute langs en fin sø. Dejligt med noget andet at kigge på 🙂 desværre var der også vejværn da vejen var bygget ind i bjergsiden, så jeg måtte have gang i bakspejlet, så der ikke kom noget stort stigende op bag mig 😉

Efter 45 km kom jeg til en lille landsby midt i et indianerreservat. Der var en enkelt servicestation hvor jeg kunne få lidt at spise og drikke, og det er nok til mig 😉 resten så noget sørgeligt og dødt ud!

Ud af byen havde jeg en lang klatretur efterfulgt af en kæmpelang nedadbakke der først stoppede da jeg igen kom ud af bjergene til en saltsletten der gik over i marskland.

De sidste 10 km ind til Fallon ville ingen ende tage. Jeg tror det må sidde et sted oppe imellem ørerne 🙂 men det var dejligt at være i mål efter 100 km, så imorgen kan jeg holde fri 🙂

Vejrfolket snakker om både vinterstorm og meget andet startende i aften, og de fik ret! Før jeg gik i seng begyndte regnen, og højere oppe sneede det!

 

 

Read Full Post »

Gode ben :-)

Det var rigtigt dejligt med en dag uden cykling – det kunne jeg godt blive afhængig af 🙂 men samtidigt vågner jeg med uro i benene, og der er kun en måde at få den væk på – ud og cykle 😉

Jeg kom afsted 0830, og skal i dag nordpå. Vinden kommer fra syd, og jeg starter med en massiv nedadbakke – livet er godt 🙂 men varmt er livet ikke. Jeg må finde både hue og Handsker frem, og de bliver først gemt væk et par timer senere 🙂

60 km ude deler vejen sig. En går mod nord, og en mod Californien. I krydset ligger en spøgelsestankstation. Den lå her også sidst jeg var her på cykel. Den gang regnede jeg med at kunne få vand og mad der, før turen op over et 2500m pas. NOT – der var INTET at hente, så Kim måtte cykle videre med meget lidt vand og næsten ingen mad… Det var en god lærestreg 🙂 i dag har jeg masser af både vand og mad.

Benene var gode i dag. Alt gik som en leg, så efter 100km var der stadigvæk masser af kræfter, og klokken var kun midt eftermiddag, så for tidligt at slå lejr i ørkenen. Og lige pludseligt var der kun 30km tilbage til Hawthorne – som jeg først skulle komme til imorgen 😉 så jeg cyklede videre med god fart – indtil de sidste 10km – så var der altså ved at være udsolgt 😉 men i mål kom jeg, og fandt tilmed et billigt og godt motel til 44$.

Aftensmad gad jeg ikke lave, men heldigvis lå der en kinagrill lige overfor motellet 🙂 dejlig rimelig sund mad, og Kim var glad. Direkte hjem på køjen og zappe lidt tv.. Det har været en god dag 🙂

I morgen står den på enten 50 ekkoer 100 km. Vi får se hvordan benene har det 🙂

 

 

Read Full Post »

En dejlig dag i Tonopah

Jeg var ikke meget ude i går efter cyklingen var overstået.. Det blæste, var køligt, og så var der lige sne og haglbyger!

Jeg brugte istedet tiden på at lægge planer for den videre tur.. Både papirkort og ipad var i gang, og til sidst udsatte jeg beslutningen til i dag 🙂 men nu er planen lagt. Herfra cykler jeg nordpå til Fallon via Hawthorne, for derefter at cykle østpå langs US 50 – også kaldet “loneliest Road” – mod Utah. Nu håber jeg bare at det ikke bliver for vinterligt, men så kan jeg altid cykle sydpå igen 🙂

I dag har jeg vandret rundt i Tonopah og taget billeder og suget atmosfæren ind. Lad os bare sige at stedet fremstår ret rustikt 🙂 folk er ikke videre snaksalige, men fik da en hyggelig sludder med en ex-Crew chief fra US airforce. Han fløj helo i Vietnam – spændende! Og så kunne han høre jeg var dansker fordi han havde været venner med en dansk sherif i byen som hed Sorensen 😉

 

Mit motel - i forgrunden 😉

 

 

 

 

 

Read Full Post »

Jeg vågnede op til 4 plusgrader, overskyet, og en frisk vind fra nord! Så set i bakspejlet er det jo ikke så ringe at jeg kørte de ekstra km nordpå i går 🙂

Hele stykket fra Beatty og nordpå har jeg været før. Det er sjovt at jeg selv efter alle disse år kan huske mange af stederne jeg passerer.

Jeg startede dagen med en rigtig lang nedadbakke. Dog uden frihjul i dag grundet modvinden… Det er køligt at cykle – jeg sveder IKKE! Hætten på min warmpeace kommer hurtigt op, og jeg savner mine Handsker og hue der ligger begravet dybt i den venstre cykeltaske.

Et par vilde æsler står og græsser langs vejen. Bilerne er de ikke bange for – men mig! Jeg skal love for at de fik travlt da jeg kom rullende 🙂

Vejret i dag: overskyet, sol, regn, sol, hagl, sol, sne, sol, hagl – heldigvis kun i bygeform 😉

Efter endnu en lang klatretur kommer jeg til Tonopah, en lille søvnig mineby på toppen af et bjergmassiv. Dvs helt søvnig er den ikke… Der bygges et stort solanlæg i nærheden, så AL indkvartering incl campingplads er helt booket op! Det tager en del besøg og lidt held til sidst at finde et ledigt værelse.

Vejret har ikke været til udendørs aktiviteter, så jeg bliver en dag ekstra da Tonopah er en ret interessant lille by, der også er meget fotogen. Dog vil jeg lige skifte til et motel der kun koster det halve – hvis de stadigvæk har ledige værelser i dag 🙂

 

 

Read Full Post »

Det var rigtigt dejligt med en hviledag på motel i Beatty.. Jeg lavede stort set ingenting hele dagen – dejligt 🙂

Lækker røv

Kig skiltet 🙂

Men det går jo ikke med al den afslapning, så dagen efter var det bare med at få pakket, købe lidt mad, fylde vandflaskerne, og komme afsted nordpå!

Min plan var at køre til Scottys Junction, fylde vand på kamelen, køre lidt længere, og så overnatte i ørkenen.. God plan – når man ser bort fra at der INTET findes i Scottys Junction længere 😉 det er vist mange år siden at det sted lukkede, så jeg har svært ved at forstå at kort og turistinfo ikke bliver rettet!

Et MEGET lukket sted

Nå men det er jo bare at lave en ny plan og komme videre. Heldigvis ligger Goldfield 30 miles oppe ad vejen, og der ved jeg at der både er vand, mad, og overnatning..


Mit flotte indianske cykelnavn “he who rides with the wind” passede rigtigt godt i dag.. Fik en solid medvind hele dagen 🙂

Dagens rute har taget mig igennem en flot ørkennatur med bløde bakker og op til flere bordeller langs vejen 🙂 de sidste 20km var hårde. Benene var trætte, og jeg valgte at stå af og trække flere gange for at bruge lidt andre muskler, så cykelbenene kunne få et hvil… Dagen sluttede naturligvis med et pas. Det er altid “rart” at få pumpet det absolut sidste kraft ud af benene sidst på dagen 😉

YES!

Jeg kunne ikke overse at proviantere for derefter at køre ud af byen for at campere, så den står på motel igen 🙂 var så heldig at få det sidste værelse – rygerrum – men jeg er ikke kræsen 😉

 

Read Full Post »

Ud af Dødens Dal

Jeg fik mange gode småsnakke med Craig i går.. En mand der har vandret så langt og længe er værd at lytte til 🙂 Han er lærer, så det der kommer ud af munden er også velformuleret og gennemtænkt – og det at tænke har han da haft god tid til 🙂

Craig og hans grej

Ud på eftermiddagen ankom Jessica og Annamaria i bil for at campere. Et par rigtig søde kvinder fra Californien.. Annamaria var ex-US marine, så vi havde en del at snakke om 🙂 Om aftenen tændte vi bål, og Craig gav rødvin – en rigtig dejlig aften, hvor vi fik løst en masse verdensproblemer 😉

Jeg stod op før solen på dagen hvor jeg havde besluttet mig for at køre op fra Dødens Dal.. Alle veje ud af dalen går via et bjergpas, så man ved det bliver en hård dag – og hård blev den sgu!

Sandklitter udenfor Stovepipi Wells

Craig fortsætter vestpå mod Mt Whitney, som han vil bestige som afslutning på sin tur, og jeg har valgt at køre østpå over Daylight Pass til Beatty, Nevada..

Efter et par billeder besøgte jeg butikken og købte to wienerbrød samt en gatorade drik – den reddede dagen senere 😉

Farvel til Dødens Dal

Kom afsted før klokken otte, og kravlede over passet 1330. 22 mil og ca 1500 fod. Der var stigning på HELE tiden. Ingen passager med flad vej, hvor musklerne kunne slappe lidt af! Jeg måtte af cyklen mange gange for at trække. Kroppen var ved at koge over pga varmen og ingen fartvind. Jeg havde nemlig medvind hele vejen op, og den havde samme hastighed som mig – altså cyklede jeg i total vindstille.. Og samtidigt bagte solen ned over mig i en grad så jeg til tider følte mig som en flæskesteg i ovn 😉

Et skilt jeg var meget glad for at se!

Men op kom jeg til sidst, og efter en dejlig 5 mil lang nedkørsel var passet NÆSTEN glemt igen.. Jeg fik drukket de 4 liter vand jeg havde med på cyklen i dag.. Ville gerne have haft en ekstra liter, men det gik fint.

Ude for enden af vejen, og over bjerget ligger Death Valley

Jeg bor nu på motel 6 i den lille by Beatty. Jeg holder hviledag imorgen, hvor den står på tøjvask og den slags – og INGEN cykling 🙂

 

Read Full Post »

Older Posts »