Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for marts 2014

US 50

Så blev det arbejdsdag igen efter en dejlig søndagsweekend i Fallon.

I dag starter min tur østpå ad US 50. Det er lidt spændende pga vejret. Et par voksne lavtryk presser på vestfra og giver rigtigt meget sne på vestsiden af Sierrabjergene. Og lad bare al sneen falde derude vestpå! Men himlen er godt nok grim her til aften, så det bliver spændende at se hvad jeg vågner op til imorgen 🙂

US 50 er MEGET mere rolig end alle de andre veje jeg har kørt på under denne tur. Det er vist kun lokale der bruger den, da den store interstate ligger lige nord for. Passer mig fint 😉

På vej ud af byen lettede omkring 20 jagerfly fra NAS Fallon – et ret flot syn. Og lidt senere var een af dem nede og sige goddag til mig – ret fedt 🙂

Efter tyve flade kilometer ramte jeg første stigning. På den anden side ændrede naturen helt karakter fra ren ørken til en form for højslette med flotte sneklædte bjerge omkring – et flot syn. Jeg har kørt med hue og Handsker hele dagen. Det er IKKE varmt oppe i højderne…

Efter 70 km kom jeg til Middlegate. En MEGET rustik tankstation med bar, motel, RV park.. Men den var åben, og så så tilpas skæv, slidt, og misligeholdt at jeg blev nød til at tage en overnatning. Det hele er noget værre lort, men den slags har også en egen charme 😉

Mad kan man også få, så til aften stod den på en western burger med fritter – indtaget i baren. Og bedre burger har jeg ikke fået på denne tur 🙂

Og så er her gratis WIFI!!!

 

 

Read Full Post »

Gode ben – igen :-)

Jeg tog det stille og roligt i morges. Dem der kender mig ved at der er fuld fart på om morgenen, men man bliver vel aldrig for gammel til at prøve noget nyt 😉 Dagens plan lyder på enten 50 eller 100 km. Det tager mig 6 timer at cykle 100km, så kommer jeg bare afsted kl. 11 er alt fint…

Jeg brugte tiden på at kontrollere dæk og slanger, og checke alle bolte på cyklen. I Tonopah fik bagsmækken lidt nyt luft, så jeg vidste at der var noget der ikke var helt tæt. Jeg bruger selvlappende slanger vha en speciel væske, så noget måtte sidde i dækket og stikke hul i slangen hele tiden… Og ganske rigtigt, da jeg fik det hele skilt ad sad der et 4mm langt stykke dækwire på indersiden af dækket. Men jeg kunne også se at der har været flere andre huller, så jeg er super tilfreds med mit setup! Jeg fandt forøvrigt også et stykke wire i forhjulet…

Jeg kørte afsted fra Hawthorne kl. 11, og startede dagens rute langs en fin sø. Dejligt med noget andet at kigge på 🙂 desværre var der også vejværn da vejen var bygget ind i bjergsiden, så jeg måtte have gang i bakspejlet, så der ikke kom noget stort stigende op bag mig 😉

Efter 45 km kom jeg til en lille landsby midt i et indianerreservat. Der var en enkelt servicestation hvor jeg kunne få lidt at spise og drikke, og det er nok til mig 😉 resten så noget sørgeligt og dødt ud!

Ud af byen havde jeg en lang klatretur efterfulgt af en kæmpelang nedadbakke der først stoppede da jeg igen kom ud af bjergene til en saltsletten der gik over i marskland.

De sidste 10 km ind til Fallon ville ingen ende tage. Jeg tror det må sidde et sted oppe imellem ørerne 🙂 men det var dejligt at være i mål efter 100 km, så imorgen kan jeg holde fri 🙂

Vejrfolket snakker om både vinterstorm og meget andet startende i aften, og de fik ret! Før jeg gik i seng begyndte regnen, og højere oppe sneede det!

 

 

Read Full Post »

Gode ben :-)

Det var rigtigt dejligt med en dag uden cykling – det kunne jeg godt blive afhængig af 🙂 men samtidigt vågner jeg med uro i benene, og der er kun en måde at få den væk på – ud og cykle 😉

Jeg kom afsted 0830, og skal i dag nordpå. Vinden kommer fra syd, og jeg starter med en massiv nedadbakke – livet er godt 🙂 men varmt er livet ikke. Jeg må finde både hue og Handsker frem, og de bliver først gemt væk et par timer senere 🙂

60 km ude deler vejen sig. En går mod nord, og en mod Californien. I krydset ligger en spøgelsestankstation. Den lå her også sidst jeg var her på cykel. Den gang regnede jeg med at kunne få vand og mad der, før turen op over et 2500m pas. NOT – der var INTET at hente, så Kim måtte cykle videre med meget lidt vand og næsten ingen mad… Det var en god lærestreg 🙂 i dag har jeg masser af både vand og mad.

Benene var gode i dag. Alt gik som en leg, så efter 100km var der stadigvæk masser af kræfter, og klokken var kun midt eftermiddag, så for tidligt at slå lejr i ørkenen. Og lige pludseligt var der kun 30km tilbage til Hawthorne – som jeg først skulle komme til imorgen 😉 så jeg cyklede videre med god fart – indtil de sidste 10km – så var der altså ved at være udsolgt 😉 men i mål kom jeg, og fandt tilmed et billigt og godt motel til 44$.

Aftensmad gad jeg ikke lave, men heldigvis lå der en kinagrill lige overfor motellet 🙂 dejlig rimelig sund mad, og Kim var glad. Direkte hjem på køjen og zappe lidt tv.. Det har været en god dag 🙂

I morgen står den på enten 50 ekkoer 100 km. Vi får se hvordan benene har det 🙂

 

 

Read Full Post »

En dejlig dag i Tonopah

Jeg var ikke meget ude i går efter cyklingen var overstået.. Det blæste, var køligt, og så var der lige sne og haglbyger!

Jeg brugte istedet tiden på at lægge planer for den videre tur.. Både papirkort og ipad var i gang, og til sidst udsatte jeg beslutningen til i dag 🙂 men nu er planen lagt. Herfra cykler jeg nordpå til Fallon via Hawthorne, for derefter at cykle østpå langs US 50 – også kaldet “loneliest Road” – mod Utah. Nu håber jeg bare at det ikke bliver for vinterligt, men så kan jeg altid cykle sydpå igen 🙂

I dag har jeg vandret rundt i Tonopah og taget billeder og suget atmosfæren ind. Lad os bare sige at stedet fremstår ret rustikt 🙂 folk er ikke videre snaksalige, men fik da en hyggelig sludder med en ex-Crew chief fra US airforce. Han fløj helo i Vietnam – spændende! Og så kunne han høre jeg var dansker fordi han havde været venner med en dansk sherif i byen som hed Sorensen 😉

 

Mit motel - i forgrunden 😉

 

 

 

 

 

Read Full Post »

Jeg vågnede op til 4 plusgrader, overskyet, og en frisk vind fra nord! Så set i bakspejlet er det jo ikke så ringe at jeg kørte de ekstra km nordpå i går 🙂

Hele stykket fra Beatty og nordpå har jeg været før. Det er sjovt at jeg selv efter alle disse år kan huske mange af stederne jeg passerer.

Jeg startede dagen med en rigtig lang nedadbakke. Dog uden frihjul i dag grundet modvinden… Det er køligt at cykle – jeg sveder IKKE! Hætten på min warmpeace kommer hurtigt op, og jeg savner mine Handsker og hue der ligger begravet dybt i den venstre cykeltaske.

Et par vilde æsler står og græsser langs vejen. Bilerne er de ikke bange for – men mig! Jeg skal love for at de fik travlt da jeg kom rullende 🙂

Vejret i dag: overskyet, sol, regn, sol, hagl, sol, sne, sol, hagl – heldigvis kun i bygeform 😉

Efter endnu en lang klatretur kommer jeg til Tonopah, en lille søvnig mineby på toppen af et bjergmassiv. Dvs helt søvnig er den ikke… Der bygges et stort solanlæg i nærheden, så AL indkvartering incl campingplads er helt booket op! Det tager en del besøg og lidt held til sidst at finde et ledigt værelse.

Vejret har ikke været til udendørs aktiviteter, så jeg bliver en dag ekstra da Tonopah er en ret interessant lille by, der også er meget fotogen. Dog vil jeg lige skifte til et motel der kun koster det halve – hvis de stadigvæk har ledige værelser i dag 🙂

 

 

Read Full Post »

Det var rigtigt dejligt med en hviledag på motel i Beatty.. Jeg lavede stort set ingenting hele dagen – dejligt 🙂

Lækker røv

Kig skiltet 🙂

Men det går jo ikke med al den afslapning, så dagen efter var det bare med at få pakket, købe lidt mad, fylde vandflaskerne, og komme afsted nordpå!

Min plan var at køre til Scottys Junction, fylde vand på kamelen, køre lidt længere, og så overnatte i ørkenen.. God plan – når man ser bort fra at der INTET findes i Scottys Junction længere 😉 det er vist mange år siden at det sted lukkede, så jeg har svært ved at forstå at kort og turistinfo ikke bliver rettet!

Et MEGET lukket sted

Nå men det er jo bare at lave en ny plan og komme videre. Heldigvis ligger Goldfield 30 miles oppe ad vejen, og der ved jeg at der både er vand, mad, og overnatning..


Mit flotte indianske cykelnavn “he who rides with the wind” passede rigtigt godt i dag.. Fik en solid medvind hele dagen 🙂

Dagens rute har taget mig igennem en flot ørkennatur med bløde bakker og op til flere bordeller langs vejen 🙂 de sidste 20km var hårde. Benene var trætte, og jeg valgte at stå af og trække flere gange for at bruge lidt andre muskler, så cykelbenene kunne få et hvil… Dagen sluttede naturligvis med et pas. Det er altid “rart” at få pumpet det absolut sidste kraft ud af benene sidst på dagen 😉

YES!

Jeg kunne ikke overse at proviantere for derefter at køre ud af byen for at campere, så den står på motel igen 🙂 var så heldig at få det sidste værelse – rygerrum – men jeg er ikke kræsen 😉

 

Read Full Post »

Ud af Dødens Dal

Jeg fik mange gode småsnakke med Craig i går.. En mand der har vandret så langt og længe er værd at lytte til 🙂 Han er lærer, så det der kommer ud af munden er også velformuleret og gennemtænkt – og det at tænke har han da haft god tid til 🙂

Craig og hans grej

Ud på eftermiddagen ankom Jessica og Annamaria i bil for at campere. Et par rigtig søde kvinder fra Californien.. Annamaria var ex-US marine, så vi havde en del at snakke om 🙂 Om aftenen tændte vi bål, og Craig gav rødvin – en rigtig dejlig aften, hvor vi fik løst en masse verdensproblemer 😉

Jeg stod op før solen på dagen hvor jeg havde besluttet mig for at køre op fra Dødens Dal.. Alle veje ud af dalen går via et bjergpas, så man ved det bliver en hård dag – og hård blev den sgu!

Sandklitter udenfor Stovepipi Wells

Craig fortsætter vestpå mod Mt Whitney, som han vil bestige som afslutning på sin tur, og jeg har valgt at køre østpå over Daylight Pass til Beatty, Nevada..

Efter et par billeder besøgte jeg butikken og købte to wienerbrød samt en gatorade drik – den reddede dagen senere 😉

Farvel til Dødens Dal

Kom afsted før klokken otte, og kravlede over passet 1330. 22 mil og ca 1500 fod. Der var stigning på HELE tiden. Ingen passager med flad vej, hvor musklerne kunne slappe lidt af! Jeg måtte af cyklen mange gange for at trække. Kroppen var ved at koge over pga varmen og ingen fartvind. Jeg havde nemlig medvind hele vejen op, og den havde samme hastighed som mig – altså cyklede jeg i total vindstille.. Og samtidigt bagte solen ned over mig i en grad så jeg til tider følte mig som en flæskesteg i ovn 😉

Et skilt jeg var meget glad for at se!

Men op kom jeg til sidst, og efter en dejlig 5 mil lang nedkørsel var passet NÆSTEN glemt igen.. Jeg fik drukket de 4 liter vand jeg havde med på cyklen i dag.. Ville gerne have haft en ekstra liter, men det gik fint.

Ude for enden af vejen, og over bjerget ligger Death Valley

Jeg bor nu på motel 6 i den lille by Beatty. Jeg holder hviledag imorgen, hvor den står på tøjvask og den slags – og INGEN cykling 🙂

 

Read Full Post »

Overraskende møde i ørkenen

Sov forbavsende godt i nat.. En fredag aften kan ellers godt give en del larm på amerikanske campingpladser. Der er mange der tager på weekendtur med dertilhørende grill, øl, vin, og andet.

Lidt sjovt 😉

Der laves planer !

Jeg kom afsted før klokken otte, netop som solen viste sig.. Det bliver varmt igen i dag kan jeg mærke!

Skyggemanden er med på tur 😉

Igen havde jeg en pragtfuld tur langs dalbunden. Der er bare så meget at kigge på – hvis man rejser langsomt nok 😉

Efter et par timer kom jeg over havets overflade igen. Da jeg skulle til at tage et foto af mig selv med stativ, stoppede en dame og spurgte om hun skulle tage mit billede – det måtte hun da gerne 🙂

Den bredskyggede hat er kommet i brug - ikke et sekund for tidligt!

50 km er det blevet til i dag. Mine knæer er ikke helt glade, så jeg tager det lidt med ro de næste dage…

Nattens hjem hedder Stovepipe Wells. Campingpladsen er firekantet, og helt uden skygge! Heldigvis ligger min plads ud mod ørkenen!

Her ligger både motel, butik, benzinstation, bar, og restaurant. Det hele er dyrt som bare pokker!

Jeg har købt en Death Valley t-shirt i dag, for straks

at skære den itu så jeg kunne bruge den som klude til min cykel 🙂

Fin T-shirt....

.....klar til brug 😉

I dag mødte jeg Craig fra østkysten.. Efter halvandet års vandring har han snart vandret hele vejen over USA!! En meget hyggelig fyr der virkelig var værd at snakke med! Han skubbede sit grej foran sig i en forstærket trehjulet barnevogn 🙂

Igen i dag gør jeg min trøje våd med jævne mellemrum. Bedre fattigmandsaircon findes ikke 🙂 jeg har udvidet systemet en smule.. Da jeg skulle betale for campingpladsen så jeg en halsklud med specielle krystaller i. Man gjorde det hele vådt, og krystallerne blev til en gel der holder længe på fugtigheden. Det fungerer på samme måde som trøjen.

Jeg er også begyndt at bruge min Tillyhat – en rigtig hat med skygge hele vejen rundt, og udluftning i toppen. Den skulle jeg have taget i brug for lang tid siden ! Man bliver SÅ klog af skade 😉

 

 

Read Full Post »

En varm dag i hullet

 
I dag er det ikke overskyet, og det kan godt mærkes på temperaturen. Her midt på eftermiddagen står termometeret på 90F – omkring 30 grader vil jeg tro.. Jeg har det varmt 😉

Så fandt vinkemanden mig 😉

I formiddags cyklede jeg ud til det laveste sted i Nordamerika – Badwater – omkring 100m under havets overflade. Jeg fik et ældre ægtepar til at tage lidt billeder af mig ved skiltet, og cyklende ude på saltsletten 🙂

Så kan man ikke komme længere ned 😉

Badwater

Jeg kan godt mærke at knæerne var på overarbejde i går.. Må vist heller være lidt gode ved dem de næste par dage – kun korte ture imellem campingpladserne.

Fortsætter det varme vejr, står jeg tidligt op imorgen, så jeg kan få overstået cyklingen i de kølige morgentimer..

Jeg har fundet en dejlig bænk i skyggen nede i byen.. Her bliver jeg indtil solen begynder at gå ned. På campingpladsen er der INGEN skygge.. Til gengæld er teltet sikkert dejligt varmt 😉

Jeg har fundet WIFI til 5$ i timen, så hvis jeg er heldig kommer der snart lidt nyt op på hjemmesiden.

Så kom der lige en roadrunner forbi – fuglen i tegneserien

i ved 🙂

 

Read Full Post »

Jeg gjorde det sgu!!

Lortenat.. Det blæste, og hjernen ville da heldigvis ikke sove 😉 tror det var den øl jeg fik til aftensmaden…

Stod op til en rimelig vind fra nord – ikke lige det man ønsker sig når dagens ture går nordpå 🙂 pakkede sammen, sagde farvel til Alain og Nancy, og var på landevejen 0830..

Efter et par kilometer kunne jeg se en cyklist foran mig. Han kørte langsommere og holdt flere hvil, så efter en times tid mødte jeg Bob på 73 år.. Han har gennemgået en tripel bypasoperation, og bruger nu sin tid på at cykle 100 miles i hver af de amerikanske stater! Han kørte uden bagage da hans bil stod i Shoshone.. Vi fik flere hyggesnakke undervejs, og jeg fik hans visitkort, så nu vil jeg skrive en lille hilsen til ham. Vi spiste frokost sammen i Death Valley junction før han cyklede retur til sin bil, og fortsatte mod Furnace Creek i Death Valley..

Bob har set lyset - efter en tripel bypass!

Havde mageløs nedkørsel til Death Valley. Først måtte jeg dog lige over endnu et pas 😉 jeg stoppede MANGE gange for at fotografere og kigge på alle de fantastiske farver der er i klipperne hernede.. På et tidspunkt var der et udkigspunkt som man skulle gå op til. Det var stejlt, omkring 45 grader, men jeg ville da lige se om jeg kunne cykle op.. Det kunne jeg – i første gear 🙂 der var mange der kiggede undrende til 😉

Zabriskie point

Nu ligger jeg så på en campingplads hvor man IKKE må bruge generator, så den larm slipper jeg for:-) jeg har betalt for to natter.. Vejret har været dejlig overskyet i dag.. Har kørt med min warmpeace på hele dagen – lige indtil teltet skulle sættes op 🙂 her er lidt lunt… Har prøvet det gode trick med at gøre ens trøje våd, og så tage den på igen. Jeg skal love for at det virker – som at have et køleskab på overkroppen 🙂 det er ikke sidste gang at jeg gør det !

Texas springs Camp site, Furnace Creek

Og så er jeg sgu i Death Valley – på cykel. Jeg er altså lidt stolt af mig selv 🙂

 

 

Read Full Post »

En dag i gode menneskers selskab

Mine naboer på hotellet startede med at snakke klokken fire i morges! Så var det slut med at sove, fordi jeg var heldigvis for doven til at stå op og finde mine ørepropper frem 🙂

Mit værelse var med morgenmad, og den var faktisk rimelig god 🙂 normalt bliver man spist af med en tør kage og en kop kaffe, og så kalder de det Continental breakfast 🙂 Her var både braskartofler, røræg, pølser, vafler etc – jeg blev så rigelig mæt 🙂

Jeg skal kun cykle 42 km i dag, så jeg tog det roligt indtil klokken blev ti.. Halvvejs igennem dagens rute mødte jeg min første langturdcyklist. Han var fra Polen, og var startet i Los Angeles for en uge siden.

Jeg bor i dag på campingpladsen i Shoshone. Et rigtigt hyggeligt sted.. Ikke prangende men pænt holdt, og med hyggelige værter.

Shoshone er så lille at man misser den hvis man blinker med øjnene.. Her er helt sikkert utroligt varmt om sommeren!

Jeg blev inviteret på aftensmad hos mine søde naboer Alain og Nancy og deres to hunde.. Min dåse chili con Carne samt runde brød blev indarbejdet i aftensmaden, og vi havde et par rigtig hyggelige timer sammen. De var meget interesseret i Grønland 🙂

Vejret har været helt perfekt i dag.. Omkring 23 grader vil jeg tro.. Men lige så snart solen går ned falder temperaturen hurtigt.. Jeg tror at begge soveposer skal i brug i nat 🙂

Efter megen kortkiggeri har jeg fundet en god rute ned i Death Valley.. Går alt som det skal, vil jeg imorgen aften svede i mit telt i Furnace Creek.

 

 

Read Full Post »

35km op og 45 km ned

I dag skruer jeg lidt op for distance og højdemeter. Dagens mål er Pahrump, der ligger på den anden side af et bjergpas.

Ret beset har det været en ganske simpel dag.. Drej ind på vej 160, kør 35 km opadbakke, og Cruise derefter 45 km ned til Pahrump

Men lidt hårdt var det sgu.. Der var stigning fra kilometer nul – ikke ret meget, men den var der… Heldigvis er det ikke varmt i dag. Faktisk blev jeg nød til at have vindbreaker på hele dagen!

Frokost

Kravleturen op til passet gik fint.. Jeg finder et tilpas lavt gear, og sørger så bare for at holde cadancen ved hjælp af gearet. På den anden side var de første 20 km gratis, og de sidste 25 lette 🙂

Første pas på den nye cykel

Pahrump er en lidt mærkelig flække. Jeg tror den ligger hvor den ligger pga et par vejkryds. Der er et par casinoer, hoteller, og masser af fastfood. Utroligt kedeligt sted. Men det er hjem for i nat, så jeg er glad og tilfreds. I morgen skal jeg kun cykle 42 km tis Shoshone – halv fridag 🙂

Det er sjovt at se hvor forskellig terræn og flora kan være på de to sider af et bjergpas. Gad vide hvorfor? Jeg ser det gang på gang, og ikke bare her i USA, men overalt hvor jeg cykler i ørkener.. I Australien kunne der være forskel fra bakke til bakke – spændende 😉

Det har været varmt i dag 🙂

Min saddel synker! Så nu har jeg købt ascetone til at affedte både saddelpind og cykelrør. Det burde løse problemet!

Ellers er jeg supertilfreds med den nye cykel.. Specielt gearet er fantastisk. Mine knæer bukker sig dybt i støvet for Rohluffgearet 🙂

 

Read Full Post »

En dag i bageovnen

Det blev allerede mørkt kl. 19 i går aftes. Det giver et par timer med telthygge før Ole lukøje kommer på besøg 🙂 Og han kom – og gik alt for tidligt igen. Man skal vænne sig til at bo i telt igen. Masser af lyde 😉 og flere idioter der kom sent til pladsen, og smækkene med bildørerne 😦

Efter morgenmad og pakning var jeg klat til afgang før kl. Otte.. Det er altid godt at komme tidligt afsted før solen får for megen kraft!

Morgenmad 😉

Ud af campingpladsen havde jeg opadbakke. Fint nok tænkte jeg. Det stopper når jeg kommer op på landevejen – NOT!!! Den næste halvanden brugte jeg i de små gear.. Bakken blev ved og ved, og både lunger og muskler synes IKKE om sådan en start 🙂 Men efter en halv times tid finder lungernene ind i kroppen igen, og branden i benene stopper, og så er det bare at finde en cadance man kan holde.. Har jeg bare styr på åndedrættet falder resten på plads af sig selv.. Jeg trækker vejret lidt hårdere end normalt, men kan sagtens føre en kort samtale. På toppen lå en Starbucks – det må være et tegn 🙂

Lake Mead

2 uldtrøjer!!! Og lidt småting sendte jeg hjem fra det første posthus jeg mødte. Har brug for pladsen til mad og vand! Mens jeg stod og rodede i taskerne fik jeg en snak med Chris Nielson hvis forfædre kommer fra Falster 🙂 sådan er verden så lille 🙂

Jeg har cyklet på motorvejen så langt jeg kunne i dag, det må man nemlig godt herover – så længe der ikke er andre veje…. Når man så kommer tættere på byen bliver man mødt af dette skilt, og så er det slut – back to trafik lights and start and stop 😦

For At være klar til turen videre vestpå til Parumph, kørte jeg helt ud til vestsiden af Las Vegas, hvor “min” vej starter.

Nu gik det lige så godt

Det blev en meget varm dag.. Hele eftermiddagen havde jeg 27 grader med masser af brændende sol og til tider modvind.. Hænder, nakke, øre, og ansigt fik solcreme på flere gange 😉 det sværeste er at holde hjernen kølig.. Det eneste jeg kan gøre er at bruge hat, og så ellers tage den af engang imellem, så vinden kan køle sveden væk. Og så skal der jævnligt puttes vand på kamelen. Der ryger en del liter igennem systemet hver dag 🙂

For 67$ har jeg lejet en hel hotellejlighed! Der er stue med køkken, soveværelse, og stort badeværelse 🙂 MASSER af plads, som jeg godt kunne have brugt da jeg samlede min cykel 😉 måske jeg slutter turen på dette hotel når den tid kommer?

Kroppen har det godt, benene er gode, og humøret er højt 🙂

 

 

Read Full Post »

Så rykker han!

Så blev jeg endelig færdig med al montering på cyklen og de sidste indkøb. Nu skal det hele bare pakkes ned 😉

To gange har jeg været i receptionen for at høre om de mon ikke gerne vil opbevare min cykelpapkasse for mig i 6 uger. Det vil de ikke 😦 så nu bliver den smidt ud, og jeg skal ud og finde mig en ny når jeg kommer retur til Vegas…. Al den gode beskyttelse der sad rundt om alle rør røg også ud…

Man bliver lidt forpustet når man ser al det grej der skal pakkes ned i ganske få cykeltasker. Jeg kunne selvfølgelig bare have valgt at tage de små fortasker med også, men jeg ved hvad der sker…. Har man plads, så fylder man det op, og så vejer set hele endnu mere 🙂

Nu skal det hele bare pakkes !

Jeg cyklede fra motellet lidt over syv i morges. Selv på en søndag er der masser af trafik – også klokken syv om morgenen. Jeg cyklede lige en sidste gang på “the strip”, og endte ude ved det berømte byskilt.. Desværre lå det i skygge, men et billede fik jeg da taget..

Klar til start!

Jeg skal kun cykle omkring 40 km idag, så jeg har masser af tid.. Den blev bla brugt på kaffestop 😉 målet i dag er Lake Mead – den store sø der fodrer Hooverdæmningen..

Det blev en pragtfuld tur i rigtigt fint vejr.. Det var skønt at komme afsted og finde ud af at man stadigvæk ka' det pis!! Intet var glemt – kroppen reagerede uden jeg skulle tænke meget over det.. Bla det med at spare på kræfterne og finde et tilpas tempo når det går opad.

Og sikke en natur! Den er virkelig rå og blottet for stortset al vegetation. Bakke op og bakke ned med flotte udsigter til endnu højere bjerge – nogle med sne på – bragte mig til sidst frem til dagens mål, som er en fin lille campingplads ved bredden af Lake Mead.

Telt Og grej kom på plads næsten af sig selv. Den del havde jeg heller ikke glemt – gammel cirkushest 😉

Her bor mange sjove mennesker på pladsen. Jeg har været rundt og snakke med nogen af dem – bla en der hed Smølf 😉

Dagens kolenariske højdepunkt blev en dåse chili con Carne med brød til.. Frokosten bestod af brød og tørret kød 😉

Aftensmad

Tror jeg vil prøve med solcreme imorgen 🙂

Ringede hjem til de gamle på Iridiumtelefonen, og fandt ud af at klokken var 2330 i Rønne 🙂 har også sendt Twitter med position – den står på hjemmesiden.

PS: tror jeg vil prøve med lidt solcreme imorgen 😉

 

Read Full Post »

On the Road again :-)

Så står der eventyr på programmet igen! Jeg selv – og andre – troede ellers at Unge Andersen var faldet lidt til ro nu hvor han næsten er blevet et halvt århundrede gammel 😉

Men nej! Livet er sgu for kort til lette og behagelige ferier. Der skal ske noget, og det må gerne være lidt udfordrende… Så jeg er simpelthen taget på 6 ugers cykeltur i de sydvestligere ørkener i USA!

Og når man så snart bliver et år ældre har jeg naturligvis foræret mig selv en lækker nu touringcykel – Thorn Nomad MK2, håndlavet i England.

Prøvetur i Bridgwater, England

Pga nogle sære engelske momslove skal køber møde personligt op hos sælgeren for at udfylde momspapirerne for at få den engelske moms retur… Det kostede en overnatning i Heathrow samt ikke mindre end 12 timers transport – den ene vej med en dejlig stor og tung papkasse 🙂

Det var dog en fornøjelse at besøge cykelbyggerne i Bridgwater. Jeg kom som aftalt kl. 12, og Steve som jeg har kommunikeret med under hele bygningen kom ned for at aflevere cyklen. Efter en hurtig instruktion, samt montering af et par lånepedaler, kørte jeg en tur i en nærliggende park. Udover at styret skulle gøres 40mm smallere var cyklen lige i skabet!

Jeg havde bestilt cyklen pakket og klar til fly, så Steve fik travlt, og jeg gik en lille tur rundt i byen og nød det dejlige forårsvejr. Efter en time var alt pakket med masser af beskyttelse i en kraftig kasse.. Så var det bare at slæbe det hele retur til lufthavnen. Efter tre skift mar jeg fremme, og tolv timer var gået 🙂

Alt gik fint ved checkinn og stempling af toldpapirerne – det var en lettelse 🙂 turen til Las Vegas tog lidt over ti timer og gik udmærket – udover en snadret midaldrende engelsk kvinde der brokkene sig over en hel masse.. Længe leve høretelefoner og en god lur 🙂

Min flyver

Vi var eneste fly i immigration, så det gik faktisk ret hurtigt at komme igennem.. Jeg sad bagerst i flyet, og var en af de sidste igennem. Heldigvis var både cykel og grejtaske klar ude på bagagebåndet da jeg kom!

Jeg følte mig for træt til at samle cyklen for første gang i lufthavnen, så tog en taxi til motellet.. Godt træk da selv små veje i USA er STORE med masser af trafik.. Kom af med 20$ for turen.

Gik i seng kl 22 lokal, og var oppe igen allerede 0300 – satans jetlag!!! Sulten var jeg også, så det var heldigt at der lå en døgnåben restaurant ved siden af 🙂 efter en STOR amerikansk morgenmad samlede jeg cyklen – sove ku' jeg jo ikke. Det tog nogle timer, uden at jeg blev helt færdig!! Men køre kunne den, og det var det vigtige da jeg skulle ud og købe grej i den lokale REI grejbutik 😉

Flot pakket!

At køre på cykel i den amerikanske trafik skal man lige vænne sig til!! MASSER af biler, MASSER af spor. Man skal have lidt is i maven. Heldigvis har jeg jo cyklet herover før, og intet var glemt da jeg først havde kørt de første par kilometer – skøn fornemmelse!!

Cyklen er nu helt klar. Al ekstraudstyr er sat på og justeret, og det hele spiller.. Længe leve strips, gaffatape, og ikke mindst Leatherman! Mange ting drillede, men jeg fik løst det hele til sidst.. Sikkert ikke perfekte løsninger, men udført efter de forhåndenværende søms princip – en ting jeg er god til 😉

Min plan var at cykle fra Vegas lørdag morgen, men jeg var ikke klar med det hele, så jeg købte mig en enkelt nat mere på motellet. I morges monterede jeg ladesystemet til den Dynamo der er monteret i forhjulet. Det gik forbavsende let, og det virker! Jeg blev jo nødt til at teste, så det blev lige til en tur på omkring 25 km i nabolaget.. Ved almindelig cykelfart målte jeg en max ladestrøm på 1,2 ampere. Jeg er MEGET tilfreds.

Eftermiddagen er gået med indkøb af mad og tøjvask i den lille vask. Jeg er bare SÅ klar til start imorgen 🙂

Jeg har ikke haft overskud til at fotografere ret meget, men lidt billeder af cyklen er det da blevet til:-) Det skal nok blive bedre når først turen rigtigt starter…

 

 

Read Full Post »