Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Langs grænsen

Dagen startede med en dejlig cykeltur igennem Deming. Selvom solen skinner, er det IKKE varmt. Mine fingre synes ikke  om at cykle i minus 2 grader 🙂

Endnu engang overraskes jeg over hvor meget man får  at se når tempoet bliver sat ned, og man kan stoppe når og hvor man vil – Kim anbefaler at tage en foldecykel med på roadtrip 🙂

Fin lille park imellem to bygninger på hovedgaden

Nice art

Lidt at tænke over……

Dagens tur tog mig først ned til den Mexikanske grænse ved Columbus – en lille tør flække der næsten er helt forladt. Underligt nok var der ikke ret meget aktivitet fra Border Police. Jeg så et enkelt fly, en helikopter, et par chekpoints, og et par biler… Og tro mig, det er ikke særligt meget. Jeg blev ikke engang stoppet 🙂

Derover ligger Mexico. Og ret fantastisk at finde en vandpyt i ørkenen….

Tungen lige i munden, og blive på den rigtige side af grænsen 🙂

Dagen sluttede tidligt i El Paso, Texas. Det er så første gang jeg er i Texas – glæder  mig til at se mere. Fik et fint værelse hos Motel 6 for 37 USD  – billigt. Jeg bor i den vestlige ende af byen, og her ligger masser af butikker, så jeg har da været ude og shoppe lidt 🙂

Planen er nu at følge grænsen mod Mexico østpå. Vil jo gerne se den UDEN en høj Berlinmur før det er for sent!!

Der er grønt græs i ørkenen!!

Så fik jeg også oplevet det – grønt græs og vandpytter ørkenen. Der er ingen tvivl om  at den senere tids store mængder regn og sne er faldet på et særdeles tørt sted. Hele det sydvestlige USA er i en kraftig tørkeperiode, så den sidste uges regn har gjort godt. Det bliver spændende at se hvor meget vandet er steget i feks Lake Mead ved Las Vegas. I bjergene mod Californien har de  store mængder sne, og når det først begynder at smelte er der endnu flere  søer der bliver fyldt op igen med vand 🙂

Jeg mødte bagkanten af regnfronten tidligt på formiddagen. Tre dråber fik jeg 🙂

Ved frokosttid kom jeg til den lille flække Duncan. Et sted hvor man typisk “bare” kører videre fordi det hele ser kedeligt og trist ud. Men nu kan jeg godt li’ små flækker, så bilen blev parkeret, cyklen foldet ud, og så var det ellers ud og kigge i et stille og roligt tempo. Og tænk engang, der var noget at komme efter! Oppe bag byen ligger en trist støvet park med et jagerfly på en pedistal – ikke lige det man regner med at finde 🙂

Gad vide hvad det er for et fly???

Hovedgaden i Duncan

Midt på eftermiddagen kom jeg til Deming. En lidt større støvet by langs I-10. Jeg besluttede mig for  at blive i byen natten over, så jeg kan få vasket lidt tøj og ordnet et par andre småting. 

Motel 6 ligger i udkanten af byen, og jeg gad ikke køre ind til aftensmad – derfor en god sandwich fra Walmart

Husk så det pas!!

Efter en uges tid er jeg begyndt at sove normalt. Det er rart ikke at vågne frisk klokken to  om natten længere 🙂

Så blev det dagen hvor jeg skal hente min lejebil i lufthavnen. Jeg har min bestilling på telefonen, mit kørekort, og mit mastercard. Afsted det går med uber – er stadigvæk begejstret 🙂 

Alt går godt ved ALAMO – indtil de beder om at se mit pas….. Nu har jeg lejet bil i USA rigtigt mange gange, og ALTID vist pas, så hvorfor jeg ikke har taget det med i lufthavnen må guderne vide…. Endnu engang kommer uber mig til hjælp, og efter en hurtig rundtur står jeg med en fin stor hvid Huyndai Sonata. En fin bil med masser af plads til både cykel og kuffert bagi. Min telefon siddder i magnetholder i vinduet til venstre for rattet, og får strøm fra USB stik i bilen. Den er også logget på bilens underholdningssystem via Bluetooth, så musik mm. kommer ud over bilens anlæg – smart!!

Min bil de næste 3 uger

Masser af plads…

Jeg kører retur til motellet, og får hurtigt pakket mig grej i bilen. Første stop bliver dog REI – tænk friluftsland x 100. Mit understel har TYDELIGT fortalt at cykling i almindelige underbukser IKKE er iorden, så jeg må inverstere i et par cykelbukser….. Hvad gør man ikke for at få  fred 😉

Dagens rute har taget mig østpå ad US 60 til Globe, hvor jeg bor på motel 6. Jeg har fået et værelse på størrelse med en mindre balsal for 55 USD. Fik endda 10 dollars i militærrabat. Det gir’ stort set alle moteller hvis man spørger pænt…

God plads

Det har regnet hele dagen, og det skulle så være det sidste dårlige vejr et stykke tid frem – siger vejrmanden. Oppe nordpå ved Flagstaff er de ved at drukne i sne – hernede er det bare vådt…

Fridag(e) i Flagstaff

Ikke lige det man gider se når man er på ferie fra Grønland….


Jeg gik i seng med en flot klar nattehimmeel med udsigt til sneklædte bjerge. Jeg stod op til sne sne og atter sne. Hold da op hvor har det sneet 🙂 Jeg vil gi’ vejret en chance, og beslutter at blive en dag ekstra i Flagstaff – det fortjener den. Men ak, vejret bliver ringere og ringere, så dagen går med et par små vandreture og MASSER af hjemmehygge på motellet.

Vi venter på bussen i Flagstaff


Den nye plan lyder på bus til  Phoenix fredag kl. 13. Og fredagen melder sin ankomst med MERE sne. Skisportsstederne er glade – trafikkanterne knap så meget…. Der er store forsinkelser på busnettet. Jeg checker ud så sent som  muligt fra motellet – kl. 12. Bussen går først kl. 15, så jeg tilbringer nogle kedelige timer i en halvkold busterminal sammen med de andre der også vil ud og rejse denne dag.

Heldigvis kommer vi afsted, men de  første 50 km er ret spændende – snefygning og dårlig vej. Men til sidst når vi ned i lavlandet og sne bliver til regn. Efter et par stop bliver det endelig min tur til at komme af på Phoenix busstation. Ved at bevæge mig lidt rundt udenfor går det lige netop at få mobilsignal nok til at bestille en  UBER, der  hurtigt og behageligt bringer mig til mit billige motel, hvor jeg skal bo indtil mandag.

Nu har jeg så prøvet greyhound. Hvad der synes at være en god ide  hjemmefra, er nu afprøvet og ikke fundet iorden. Jeg spilder for megen tid på at vente, og medmindre jeg kan få første sæde i bussen, er  der  ikke meget for en turist som  mig at kigge på. Så fra på mandag har jeg lejet en bil – der forøvrig er lige så  billig som bus og UBER….. 

Phoenix er en stor by, men det er faktisk kun centrum der er  bare lidt interessant at bevæge sig rundt i. Resten er industri- og boligområder. Så lørdag morgen cykler jeg til centrum, og møder ganske snart masser af vandrende kvinder med skilte og sjove hatte. Jeg følger efter, og ender til sidst på en stor plads hvor vi alle samles for at deltage i den store landsdækkende demonstration imod Trump og meget andet… Der er godt nok mange mennesker samlet! Snakker med en gammel dame der også har en foldecykel. Da marchen starter er jeg vist eneste cykel, så jeg marherer for bedre vilkår for cyklister i  USA!

Jeg mangler bare en pussyhat

Så trækker folk ud på vejen, og er klar til at marchere. Vi var mange tusinder..

Ham selv… Det var forøvrigt en stor oplevelse at marchere med!


Søndagen er gået med mere cykling. Jeg har været ude og købe en mobilholder samt USB oplader  til bilen, så min telefon kan bruges som GPS. Det kan jeg  ikke undvære!

Bycykler – yes!!


Jeg møder næsten ingen cykler. Kun dem aller nederst i samfundet cykler – og så lige Unge Andersen  fra Danmark 🙂

Jeg ser mange fattige uden et sted at bo – flere af dem med psykiske problemer – et trist syn! De hænger også ud  rundt omkring motellet, så man skal lige kigge sig lidt for når man er ude om aftenen…

I morgen går turen østpå. Jeg glæder mig til at se noget nyt og spændende i dette store land 🙂

                                                                              

På tur med Greyhound

Onsdag morgen blev morgenen hvor jeg for første gang i mit lange rejseliv skulle ud og køre greyhoundbus. Planen med denne tur er jo at komme lidt nærmere ind på livet af amerikanerne, og hvor gør man bedre det end at rejse med dem.

Jeg spiste morgenmad klokken halvfem om morgenen – bussen går 0655… Noget andet nyt jeg skulle prøve var UBER. Det virker bare SÅ godt. Tryk på et par knapper, og ganske få minutter efter står der en pæn bil med en flink chauffør. Vi fik os en god snak på turen til busstationen. 

Jeg er glad for at jeg allerede var på stationen klokken halv seks. Der var tryk på. Masser af mennesker i kø, og lidt panik til både højre og venstre. Mange havde overnattet på gulvet da deres bus var forsinket. Det er ikke de rige der vælger at køre bus!

Dagen i forvejen havde jeg forsøgt at booke en billet på nettet. Det lykkedes mig aldrig, så den næste  halve time gik i en kø der bevægede  sig MEGET langsomt…. Der var et par utilfredse kunder, men alt blev ordnet stille  og roligt. Lad mig bare sige at arbejdstempoet ikke er prangende 🙂 Det gav så også god  mulighed for at snakke med dem jeg stod i kø med – interessant..

Det blev dog min tur til sidst. Billet blev hurtig købt, og straks efter  blev vi så linet op i endnu en kø for  at komme ombord i vores bus. Man bærer selv sin kuffert og anden bagage ud til bussen. Ombord er der fine forhold – både wifi, strøm og aircon. Jeg snuppede det foreste sæde, så jeg kunne se lidt mere – man er vel turist…

På bussen snakkkede jeg med Greg. Han var på vej til Phoenix for at besøge sin kæreste. Han kunne slet ikke forstå hvad jeg dog ville stå af i Kingman for – det kunne jeg hellere ikke et par timer senere 🙂

Billetten var købt til Kingman i Arizona. På google maps kunne jeg se at stoppestedet var midt inde i byen, så jeg satte mig rolig til rette og nød turen til, og igennem Kingman til Greyhounds nye holdested laaaaangt  udenfor  byen….. IKKE godt…. Jeg snakkede  med chaufføren, og fik lov til at køre med til Flagstaff istedet 🙂 Det gav lige et par ekstra timers sightseeing 🙂

Vel fremme i Flagstaff samlede jeg cykel og anhænger ude ved en bænk, og det tog kun omkring 15 minutter at blive køreklar. Vejret var solrigt og ikke for varmt. Fandt et billigt motel næsten i centrum, og brugte så resten af eftermiddagen på cyklen rundt omkring i byen. Jeg har været her før, og synes stadigvæk at det er et charmerende sted at besøge.

Næsten klar til afgang fra busstationen i Flagstaff

Der er masser af flotte vægmalerier i byen – typisk Flagstaff

Tak for i dag

Nu har jeg besøgt denne ende af USA ganske mange gange efterhånden. Jeg har altid klaret mig selv, og oplevet det der nu er at opleve i en dagligdag bestående af at være turist  – enten på cykel eller i bil. Det lavede jeg så lige om på i tirsdags… 

Jeg fandt en guided tur til Death Valley på 12 timer. Jeg tænkte at så kunne jeg da lære noget om alt det jeg så mange gange har kigget på. Den var ikke billig – 200 Dollars pr person. Vi var 2 gæster og 1 guide afsted. Jeg blev hentet på motellet kl. 0615 af Ralph i hans store benzinslugende minibus. 

Min medgæst var Angie, hvis mand var til en konferrence i byen.  Jeg lyver ikke hvis jeg siger at Ralph stort set talte i de 12 timer  turen  varede. Og det var kvalitet der kom ud af ham! At nogen kan rumme så megen viden går over min forstand 🙂

Så nu ved jeg en hel masse om bjergarter, områdets opståen, guld/sølv, dyreliv, planteliv, tidlig historie op til vores tid, det gode mulddyr, saltsletter, vejrinvasion, sand, indianere, indvandring, og i særdeleshed ALT hvad der er værd at vide om Death Valley. En fantastisk oplevelse, der også lokkede et par ekstra dollars op af Andersens lomme i tip 🙂 Efter den  tur var der ikke plads til 2 gram mere viden oppe imellem ørerne…..

Vinkemanden er også med på turen

Angie og Ralph – og en plante jeg heldigvis har glemt navnet på igen

And then I visited Death Valley NP – again…..

Dernede ligger den så – Dødens Dal

Så kan man ikke komme længere ned…

Badwater saltslette

De vandrende sandklitter – nu også med vinketræ

Den evige cyklist – eller noget….. Kunst

De står i en spøgelsesby – meget passende…

Kast ikke med sten hvis du bor i et ……….ølflaskehus

Las Vegas – love it or hate it…

Det er altså en mærkelig by – Las Vegas. Utrolig kunstig, men alligevel imponerende og facinerende…. Jeg bruger byens lufthavn – det er vist det…

The strip

Den lange rejse vestpå

Igen i år flyver jeg direkte CPH – Las Vegas med Norwegian. Ti timer tager det i deres dejlig Dreamliner, hvor jeg forøvrigt altid sover dejligt 🙂 Alt gik smertefrit i både check in og security, og ikke længere efter sad jeg oppe i loungen og nød mad og drikkevare et par timer. 

Klar til 10 timer i luften

Vi landede i Las Vegas kl. 19 lokal tid. Turen igennem immigration og customs gik fint, og allerede kl. 20 var jeg på mit motel. Jeg kunne sagtens bo på et fancy hotel  til samme  pris, men motel er mere min stil 😉

Min bagage


Min bagage pakket ud 🙂 Det tager mig 15 minutter at blive køreklar…

Hokus pokus, og så er der gået et år siden jeg sidst var væk fra Kangerlussuaq – nogle kalder det ferie 😉

Den røde spegepølse står klar…

Dejligt at se solen igen

Hjemrejsen gik fint. Alt gik til tiden, så dagen efter kl. 1300 kunne jeg sætte mig ned og spise frokost med mine forældre i Rønne. At min far havde fødselsdag gjorde ikke glæden over at se dem igen mindre.

Vejret var ret hvidt en dags tid på solskinsøen…

Mine dage i Rønne gik meget med at gøre rejsegrejet klar. Denne gang skal jeg afsted med min foldecykel + kuffert der kan laves om til en cykeltrailer – når cyklen ikke ligger i den. Turen går forøvrigt til det vestlige USA – igen igen 🙂

Her kan i se en video af hvad jeg snakker om 🙂

The End

Jeg skylder at afslutte turen og bloggen på en ordentlig måde.
Jeg forlod jeg sidst I Fort Bragg, hvor jeg endelig var kommet til det duftene Stillehav- og osgå megen regn og rusk…Men det er jo også nok det eneste rigtige dårlige vejr jeg har haft I en måned – heldigt sluppet.
Fra Fort Bragg gik turen sydpå langs kysten. Den vekslede mellem skovklædt terræn og storslåede klippeudsigter over havet. Det hele pakket ind i regnbyger hele dagen.
Dagen endte I San Francisco. Sikke en omvæltning fra stille og rolig trafik på de små landbrugsveje, til brølende motorveje med gud ved hvor mange spor og frakørsel til begge sider. Jeg fik sgu sved på panden til tider 
Som altid fandt jeg det lokale Motel 6, og da dette lå lige ved siden af BestBuy, hvor jeg skulle ind og returnere den samsung s5 telefon, der kun kunne amerikansk, var alt perfekt. Butikken lå dog på den anden side af en stor motorvej, så jeg besluttede mig for at vente til næste morgen med at besøge dem. Det blev forøvrigt et fint besøg. Telefonen returneret, og til gengæld forlod jeg forretningen med en Samsung Tab S2 tablet. Den er jeg super tilfreds med. Det bliver så denne turs store indkøb 
Fra SF kørte jeg videre sydpå langs kysten. Jeg kom noget sent ud af storbyen, så nåede ikke helt så langt som jeg gerne ville. Lige nord for Monteray fandt jeg et fint Motel 6 med super hurtigt internet – perfekt når man lige har fået en dims der skal opdateres i alle ender og kanter.
Dagen efter kørte jeg igennem byen, som forøvrigt er ganske smuk, og videre ud på scenic route one, der ligger helt ude på det yderste af vestkysten. Mange steder hugget ind i klippen, og med rigtig mange slugter og dermed broer. Det var en fantastisk tur på en flot solskinsdag, med en let dis I atmosfæren, der kun gjorde det endnu flottere. Da al det flotte var overstået var det tid til en kop kaffe, og et kritisk kig på landkortet. Jeg kunne se at det var på tide at køre mod Las Vegas, så jeg kunne nå mit fly hjem tirsdag eftermiddag. Jeg lod GPS’en om at finde ruten, og den sendte mig ud på en rigtig rollercoaster tur I et smukt kupperet terræn. Det var den eneste vej østpå, så det var bare at nyde turen, og passe godt på i alle svingene.
Ud på eftermiddagen ankom jeg til et stort motorvejskryds med moteller, fastfood, og benzin – intet andet. Men jeg behøver ikke mere, så det var perfekt for mig.
Så blev det søndag, og jeg havde omkring 6 timers kørsel til Las Vegas. Det gik fint – udover at søndag åbenbart er kørråddentdag på motorvejen herover….. Det havde været godt med et par ekstra øjne – gerne I nakken. Men frem kom jeg, og indlogerede mig – igen – på motel 6. Stedet var ok, men deres internet var elendigt. Kim var IKKE tilfreds…..
Mandagen blev brugt på at skille og pakke cykel sammen, og få orden på alt det andet bagage. Jeg endte på et andet motel 6 I byen – tæt på the strip, og det var nyrenoveret og rigtigt godt. Lidt ude og handle var jeg også. Men kun småting denne gang.
Tirsdag tidligt op. Bad, morgenmad, pakke det sidste, og stille køletaske mm med “for free” skilt på til dem der måtte være interesserede..
Turen ud til Alamo biludlejeren gik stærkt. Transitbussen til lufthavnen gik stærkt. Indcheckning hos Norwegiean gik rigtigt stærkt. Turen igennem immigration gik stærkt. Klokken 10 stod jeg på den anden side, med tre timer at slå ihjel…. Fik brugt en del af tiden på at gå mine 10000 skridt frem og tilbage i afgangshallen – den er 869 skridt lang 
Flyet tog af til tiden. Jeg har mit sæde helt nede agter. Også denne gang har jeg tre pladser til mig selv- lige indtil en sød pige spurgte om hun ikke måtte få det ene sæde – det måtte hun selvfølgelig gerne 😉

Ankom til tiden – og gråvejr i CPH. Fik hurtigt bagagen, og checket det hele ind igen til Rønne. Nu skal jeg bare ha’ 6 timer til at gå……

Tak for denne gang. Det var hyggeligt med alle  de dejlige hilsner og kommentarer – også på Facebook 🙂

 

Man skal kende sin besøgstid ;-)

Den sidste uges tid har jeg rejst rundt i højørken og sneens land… Det har kunnet lade sig gøre pga et stort dejligt højtryk der ligger solidt plantet over det vestlige USA – eller lå…… Jeg fulgte rigtigt godt med i vejret da jeg var i Lake Tahoe. De lovede sne onsdag aften, så jeg mente nu nok at jeg kunne holde en fridag tirsdag, før jeg kørte over Sierrabjernene til vestkysten.

Det kunne jeg også, men onsdag morgen stod jeg op til regn og rusk. Regn ved Lake Tahoe betyder sne højere oppe….. Vejrmanden sagde  stadigvæk at sneen for alvor ville ramme om aftenen, så det var bare med at komme afsted!

Min plan var at køre af en mindre brugt vej over bjergene, men efter en lille tænkepause valgte jeg istedet Interstate 80 – den største vej jeg kunne finde… Og godt det sammen. Regn bliv hurtigt til sne, og turen op over Donner Pass gik i MEGET lav fart. Selv de ellers fartglade amerikanere kørte pænt Smiley

Jeg havde lovet mig selv at før sengetid skulle jeg se og lugte stiilehavet. Det lykkedes – sådan lige….. Kim synes at han havde fuel nok ombord til de sidste 70 km igennem en stor, våd, og halvmørk skov…… Midt inde i skoven tændte tanklyset…… IKKE lige det man ønsker sig et sted uden tankstationer…. Jeg sparede så godt jeg kunne, og kom frem på dampene til Fort Bragg.

Regn og rusk var det stadigvæk, så jeg så kun stillehavet fra bilen, men duften – fantastisk!! Smiley

Efter en god nats søvn stod jeg op til…… mere regn og rusk…. Det bliver dog bedre om en dags tid siger vejrmanden…

20160218_08290520160218_07384920160218_082002

Turen går langs Stillehavet på Scenic route 1. En tur jeg cyklede for mange år siden, da jeg hentede min dengang nye cykel i Seattle, og  prøvekørte den helt ned til San Diego – og tillbage til Los Angeles Smiley

En flot flot dag, som jeg kun kan anbefale andre at tage. Mange af stederne kunne jeg genkende – sjovt Smiley

20160218_13111120160218_10230320160218_10361520160218_10372120160218_10493120160218_11471320160218_122516

Dagen endte i den nordlige ende af San Francisco. De har sgu et vejsystem for  viderekommende, så pulsen var hævet en anelse da jeg kom i mål på motellet…….

Jeg tar’ mig sgu en fridag

Sidst i hørte fra mig var jeg i Winnemucca. Vejen gør vestpå, så den vej kører jeg også. Det næste større man rammer ind i er  Reno, som er den stor casinoby umiddelbart før Sierrabjergene der fører ind i Californien.

Det eneste større der skete i Reno, var at jeg købte mig en Samsung S5 telefon…. Troede det var et godt tilbud – men det var det ikke….. Den jeg har fået er en model lavet til det mobilselskabet Verizon. Jeg kan sagtens bruge den, men ALT er på amerikansk, og det kan IKKE ændres. Regnede ellers med at jeg kunne  roote den….. Heldigvis handlede jeg hos BestBuy, så jeg levererer den bare tilbage når jeg kommer forbi en forretning. Der er dog ingen tvivl om at min gamle Iphone 4 MEGET snart går på pension Smiley Jeg er VILD med det kamera samsung har…

Fra Reno gik turen til området omkring Lake Tahoe. En rigtig stor og klar bjergsø med masser af bjerge og fyrreskov rundt om. Det er samtidigt de riges legeplads, så der ligger mange flotte palæer langs kysten – det ene større end det andet… Jeg kan sagtens nøjes med Motel 6, så der bor jeg nu Smiley

I dag tirsdag står den på hviledag. Det betyder en masse vandring og cykling, samt tøjvask – hviledag……hmmmm

20160215_113947-120160215_11512720160215_11515720160215_11551720160215_16512520160215_165324

Ud af tågens land

Jeg vågnede til tåge og ulækker luft…. Heldigvis kører jeg idag over passet der lukker luften inde. Der skulle gerne være dejlig ren luft på den anden side…

Wentover og West Wendover er som dag og nat. På Utahsiden sker der INTET – lige modsat på Nevadasiden Smiley Masser af ALT…..

Efter tæt tågekørsel kørte jeg pludseligt ud i en hel anden og mere solrig verden…

IMG_6409

IMG_6410

Ud på eftermiddagen kom jeg til winnemucca – en by med utrolige mængder af moteller og casioner. Der er endda bordeller – uuuuhhhhhh! Smiley

DSCF4043DSCF4044DSCF4050DSCF4055DSCF40583062860496_7f0a5c33e8_z

En dag i tågens land

I dag går turen nord- og vestpå. Jeg har tid nok til at slå en sløjfe ud om vestkysten, før turen går mod Las Vegas igen.

Dagens første mål er Salt Lake City. Ikke fordi jeg skal ind og kigge på mormoner, men fordi der ligger en STOR cabelas forretning. Jeg kender  flere håndfulde jægere der gerne ville have gjort det besøg sammen med mig Smiley

Jeg skulle “bare” have mig en ny rygsæk. Den gamle TNF er slidt, og jeg er ikke tilfreds med inddelingen af rummene i den. Nu er jeg blevet ejer af en lækker SOC med masser af rum og småtasker til forskelligt – Kim er glad Smiley

IMG_6397

Turen derop var lidt af et mareridt. Jeg vidste fra nyhederne at der ligger et låg af tåge og forurening over hele området. Højtryk og stille vejr gør at det ikke kan komme væk fra den dalskål Salt Lake City ligger i….. Læg mærke til skorstenen – røgen kan ikke komme væk!

DSCF4035

Derfra blev det bare værre og værre. Jeg kørte ind i et tusmøke af tæt tåge og luftforurening – ulækkert.

Amerikanerne kører generalt rigtiigt pænt på vejene. Men under disse forhold kører de som idioter. Må man køre 130km/t, så gør de det!! Også uden lys! Det er uhyggeligt når der kommer sådan en idiot op og overhaler på een af siderne, når sigtbarheden er nær nul! Jeg blev nød til at følge med trafikken, for ikke at blive påkørt bagfra….. IKKE sjovt!

Ad småveje kom jeg pænt udenom byen, og ud på Interstate 70 mod vest. Tågen lettede pænt nu længere jeg kom væk fra dalen.

Vest for Salt Lake City ligger der store flade saltsletter. Een af dem er ret berømt – Bonneville… Der kører de stærkt, og bryder hastighedsrekorder gang på gang. Lige nu er det meste dog dækket af vand. Men når det først er fordampet i sommerheden, har man en fast flad og bred bane at køre stærkt på!

DSCF4041                                  

Dagen endte i Wendover/west Wendover – vælg selv om den ligger i Utah eller Nevada! Grænsen går nemlig igennem byen. På nevadasiden er der liv og glade dage – det er der ikke i det meget hellige og konservative Utah Smiley

IMG_6398

Der er ret øde i denne del af Utah. Vejen vestpå er lagt igennem lange dale og bjergpas. Der har været mange miner i området, og rigtigt mange af dem brød uran under den kolde krig!

DSCF4031DSCF4022

Tidligt på eftermiddagen kom jeg til Richfield. Derfra er der igen langt til næste større by hvor jeg kan finde et motel, så valget var let… Jeg overnatter her Smiley

Richfield ligger i et landbrugsområde – bjerg og ørken er blevet skiftet ud med mark og eng. Jeg tror her er ret grønt om sommeren.

Som turist er der dog umiddelbart ikke særligt meget at kigge på i byen, og jeg har altså travet rundt og kigget efter….. Men så kan man jo tage en lille lur, og glo noget fjernsyn Smiley

IMG_6393IMG_6396IMG_6389IMG_6391

Jeg er nu kommmet så langt vestpå at Las Vegas ligger lige syd for mig. Den skal jeg først ramme om 10 dage, så min plan er at fortsætte vestpå – måske helt ud til stillehavet Smiley

I dag kører jeg nordpå mod Salt Lake City. Jeg vil gerne op og se Bonneville Salt Flats – der hvor de bryder hastighedsrekorder på to og fire hjul…

Og på vejen skal jeg lige ind og besøge Cabelas der har en kæmpe butik et par timers kørsel herfra…

Arches National Park–besøg den!

DSCF4017DSCF3914DSCF3918DSCF3924DSCF3926DSCF3938DSCF3943DSCF3944DSCF3947DSCF3954DSCF3958DSCF3963DSCF3968DSCF3974DSCF3982DSCF3987DSCF3996DSCF4001DSCF4006DSCF4009

En rigtig flot dag

Sikke dog en flot dag det blev. Jeg besluttedde mig for at køre en tur forbi Four Corners Monument, og videre derfra til Moab.

Det blev sådan en dag hvor der hele tiden  var noget flot at kigge på – både stort og småt. Desværre er det meget svært at fange på et billlede…. Men jeg nød det hele – både inde i, og udenfor bilen Smiley 

Ikke flere ord – kom herover og kig på det selv…

DSCF3818DSCF3819DSCF3829DSCF3832DSCF3836DSCF3837DSCF3839DSCF3844DSCF3846DSCF3853DSCF3859DSCF3861DSCF3869DSCF3871DSCF3875DSCF3876IMG_6368IMG_6370IMG_6380

Fra minus til plus

Jeg vågnede op til en flot frostklar morgen – endnu engang Smiley

Mit værelse har gasvarmer, og den har kørt hele natten. Det giver en rigtig dejlig varme. Og så larmer den IKKE, som næsten alle andre motelvarmere gør. Normalt sidder der en airscondition i væggen der også kan varme, men hold op hvor kan de også larme. Så dem har jeg normalt slukket for om natten….

IMG_6364DSCF3775DSCF3780DSCF3784

Det er gået nedadbakke hele dagen, så da jeg kom Til Farmington står højdemåleren på omkring 1600 meter – altså 1000m mindre. Det kan godt mærkes på vejret. Megen af sneen er væk, og luften er lun, selvom der kun er 8 plusgrader. Føles som en dejlig forårsdag på Grønland.

 

Farmington er en større by på omkring 45000 mennesker. Her kan jeg igen finde alt, så dagen er gået med indkøb, tøjvask, og vindueshoppe Smiley 

Der blev også tid til en tur til frisøren – 20 minutter senere, og 10 dollar fattigere kom jeg pænere ud end da jeg gik ind…

Jeg var på gåtur rundt i downtown, og kunne bare ikke finde noget spændende at fotografere – lige indtil jeg gik om i de smøger der ligger bag butikkerne…. Det tip er hermed givet videre Smiley

DSCF3794DSCF3801DSCF3802DSCF3796DSCF3799DSCF3793DSCF3789DSCF3791

Over snegrænsen

Dagens morgengåtur gik en tur igennem downtown Las Vegas. Der er faktisk ret hyggeligt…..

DSCF3682DSCF3696DSCF3706DSCF3704DSCF3691DSCF3687DSCF3689DSCF3694

Dagens rute gik lige ud i det blå. Jeg havde ingen plan, men synes at bjerge er flotte, og de ligger nord for byen – så den vej kørte jeg… Der ligger et stort stabilt højtryk over området, og det skal jo også udnyttes Smiley

Det endte med at blive en rigtig flot dag. Turen gik op og ned ad bjergveje, der heldigvis alle var tørre og fine. Nu længere vestpå jeg kom, nu mere sne var der. Vejret kommer jo ude vestfra,så det giver god mening. Oppe på højsletterne blev der kørt på snescooter, stået på ski, og vandret på snesko – dejligt at se folk ude af bilerne Smiley

Her er lidt billeder fra dagen:

DSCF3739DSCF3741DSCF3716DSCF3720DSCF3731IMG_6360DSCF3713

Dagen endte i Chama – en lille by midt imellem bjergene. Der er ikke meget her, men der er Chama Trails Inn – et rigtigt hyggeligt lille gammmelt, og meget charmerende motel.

IMG_6358

DSCF3757

DSCF3767DSCF3768DSCF3769DSCF3770DSCF3771DSCF3772

Santa Fe

På vej til Los Alamos kørte jeg forbi det yderste af Santa Fe. Det så meget indbydende ud med lave huse i adobestil. Det blev så dagens første mål…

Santa Fe er en gammel by – grundlagt i1610, hvillket gør den til en GAMMEL by i USA.

Bystyret har været meget bevidst om hvad de ønskede af udseende, så byen har beholdt sin gamle spanske/mexikanske byggestil med mange adobehuse, og større bygninger i spansk stil.

DSCF3642DSCF3658DSCF3660DSCF3662DSCF3672santa fe 2santa fe

Og så er det den første by jeg har besøgt hvor der er snørklede smalle gader og veje! Det var ikke til at finde gratis parkering, så jeg måtte ind på en stor betalningsplads nær den gamle bydel.

Det var forøvrigt en rigtig kold, klar og blæsende morgen jeg ankom, så der skulle traves godt igennem for at holde varmen Smiley

DSCF3643DSCF3673DSCF3668DSCF3664DSCF3661DSCF3652DSCF3644

Det var for tidligt at stoppe for dagen, så turen gik videre i det flotte landskab, hvor jeg stadigvæk har kig til sneklædte  bjerge…. Jeg endte i Las Vegas – nej ikke DEN, men den i New Mexico Smiley En hyggelig lille by med både jernbanestation og et meget autentisk og levende bybillede. Der går mange unge mennesker i skolen her – sikkert derfor…

DSCF3680DSCF3679DSCF3669DSCF3649DSCF3677

 

Når jeg er ude og cykle, cykler jeg altid væk fra de store veje, og nogen  gange ind i områder med almindelige huse. Det giver altså problemer med løse hunde. De har aldrig set noget lignende, og følger naturligvis deres jagtinstinkt…. Jeg har klaret frisag indtil nu Smiley

Vejrfolket lover flot højtryksvejr det næste stykke tid, så jeg bliver oppe i højderne, og planer på at køre mod nordvest – op over nogle flotte bjergpas, og videre ind i det nordlige Arizona, eller sydlige Colorado. Jeg ved først hvor jeg ender engang i aften Smiley, der blinker