Feeds:
Indlæg
Kommentarer

En tur under jorden

De sidste par dage er jeg rejst mod nordvest, og er nu ude på prærien i byen Roswell…. Det har været en spændende køretur hertil. Jeg er rejst fra et begyndende landbrugsområde med masser af veje, biler, og byer, til få veje, få biler, få byer, men meget højt til loftet – Kim like 🙂

Turen er også gået igennem flere olieområder, og sjællent har jeg set noget så grimt. Jeg er sikker på at der er penge i idet, men  kønt er det sgu ikke. Det samme gælder de småbyer der ligger på vejen – bare noget der skulle overstås…

Efter en god nat i Carlsbad, New Mexico, kørte jeg til områdets store turistatraktion – de store grotter. Og det var altså ganske imponerende…. Tænk at der dybt nede under dette prærielignende landskab ligger et kæmpe stort grottesystem – utroligt flot, og et besøg værd.

Så er det bare at gå ca. 300 højdemeter nedad…

Det er desværre ikke muligt at fange på film hvor storslået dette sted er – kom og kig selv!

Det var faktisk halvhårdt at gå helt ned  i bunden af grotten. Jeg tænkte at turen op ville blive hård…. Men dette er jo amerika, så lige pludseligt kom jeg til et område med både cafeteria, souviners, toilet, og ELEVATOR!! Det er så foreløbig den længste elevatortur jeg har taget 🙂 Der var ganske høj temperatur og fugtighed dernede, så det var rart at komme op igen – uden at skulle gå hele vejen…

Dernede ligger den store prærie

Der var kun ganske få gæster dernede, så man gik med følelsen af at have det hele for sig selv. Stor oplevelse!

Vejret er fint. op til 20 grader midt på dagen. Perfekt til mig.. Min plan er at fortsætte mod nordvest – så længe vejret holder…..

Reklamer

Ikke mere grænse…

De sidste par dage er gået med punktvise besøg ved den mexikanske grænse. Jeg kan ikke følge den hele tiden, så de fleste gange kan jeg kigge derover i de små og større grænsebyer jeg er kørt igennem.

Den ene gang, i Laredo, var jeg ved at køre ind i grænseområdet. Motorvejen fortsatte simpelthen lige ud til Mexico, så det var bare med at få lagt roret hårdt til bagbord for at blive i USA  🙂

En af de mange grænseovergange

Trist…


I Brownsville løber Rio Grande ud i havet, så der slutter landegrænsen imellem USA og Mexico. Samtidigt slutter min tur østpå samme sted. Livet består jo af valg, og jeg vælger den lidt mere vilde og  øde del af USA. De sidste par dage har jeg kørt i meget urbane områder, og det er bare ikke mig…. Så “back to the ourback” med mig 🙂

Til Højre Mexico – til venstre USA. Her slutter landegrænsen…


Min plan er nu at køre en  smule ind i landet, og så ellers stille og roligt komme vestpå. Hvis vejret holder, kan jeg godt kører lidt mere mod nord til de områder der virkelig fik megen sne for et par uger siden – vi får se….

Lige nu er jeg i Junction,TX. En lille by ved et stort vejkryds. Bor som næsten altid hos Motel 6 – billigst og bedst til prisen…. 

Home away from home 🙂

Sådan er der mange der har det i de dele af USA der er blevet “kørt over” af den globale udvikling

Men ellers oplever jeg jo en masse hver dag. Hvor ville jeg ønske at jeg kunne fotografere det hele, ,og fortælle alle historier… Det ville  blive en lang blog 🙂 Men jeg nyder mødet med både natur og  mennesker herover, og undres mange gange hver dag over hvordan livet dog leves forskelligt…..

Transportdag

Lidt trist grå og smådryppende dag. Passede perfekt til at æde kilometer til, så dagen er gået med kørsel – og ikke meget andet….. Belært af gårsdagens valg af småveje, holdt jeg mig til en lidt større af slagsen i dag. US 90 hele vejen til Del Rio, som er en grænseby til Mexico. I morgen vil jeg ud og cykle i området, og glæder mig specielt til en tur  ned omkring grænsen. Sidste år besøgte jeg en anden  grænseovergang på cyklen, og det brød politiet sig ikke om – vi ser hvordan det går i morgen 🙂

Mexikansk hotdog??

Dark Roast – Pour over – Kim LIKE 🙂

El Paso er en STOR by

I Bill og Ben bøgerne er El paso en lille vindtør flækkke,  der ligger og bager i ørkensolen, imens en støvet cowboy rider langsomt igennem hovedgaden. Sådan er det IKKE mere. På min tur østover kørte jeg ned igennem centrum for at kigge lidt på det hele. Det blev til en længere tur før jeg kom ud på den anden side. Hver gang jeg bad GPS’en om at finde en rute, kørte jeg ind i lukkede veje med vejarbejde 🙂

Det har jeg så ikke lige set før 🙂

………men hvad skal jeg med al den diesel??


Til sidst lykkedes det dog, og turen gik på de mindste veje så tæt på grænsen jeg kunne komme. Det skulle vise sig at være en  dårlig ide. Jeg kørte på en meget smal og halvdårlig vej, der mest lignede vejene ude i Australien. Og lige pludseligt stoppede vejen så….. Godt der kun var en halv times kørsel tilbage til en større vej…..

Omkring sømand!!

Det ligner fuldstændigt outback i Australien – Jeg savner det næsten…


Dagen endte i endnu en lille flække ude i det rene ingenting – Van Horn hedder stedet, og som rigtig mange af de andre små landsbyer jeg er kommet igennem  på denne tur var 75% af al forretningsliv lukket og slukket. Der lå et par moteller, madsteder, benzinstationer, og en døgnkiosk……

Man er i Texas!!

Langs grænsen

Dagen startede med en dejlig cykeltur igennem Deming. Selvom solen skinner, er det IKKE varmt. Mine fingre synes ikke  om at cykle i minus 2 grader 🙂

Endnu engang overraskes jeg over hvor meget man får  at se når tempoet bliver sat ned, og man kan stoppe når og hvor man vil – Kim anbefaler at tage en foldecykel med på roadtrip 🙂

Fin lille park imellem to bygninger på hovedgaden

Nice art

Lidt at tænke over……

Dagens tur tog mig først ned til den Mexikanske grænse ved Columbus – en lille tør flække der næsten er helt forladt. Underligt nok var der ikke ret meget aktivitet fra Border Police. Jeg så et enkelt fly, en helikopter, et par chekpoints, og et par biler… Og tro mig, det er ikke særligt meget. Jeg blev ikke engang stoppet 🙂

Derover ligger Mexico. Og ret fantastisk at finde en vandpyt i ørkenen….

Tungen lige i munden, og blive på den rigtige side af grænsen 🙂

Dagen sluttede tidligt i El Paso, Texas. Det er så første gang jeg er i Texas – glæder  mig til at se mere. Fik et fint værelse hos Motel 6 for 37 USD  – billigt. Jeg bor i den vestlige ende af byen, og her ligger masser af butikker, så jeg har da været ude og shoppe lidt 🙂

Planen er nu at følge grænsen mod Mexico østpå. Vil jo gerne se den UDEN en høj Berlinmur før det er for sent!!

Der er grønt græs i ørkenen!!

Så fik jeg også oplevet det – grønt græs og vandpytter ørkenen. Der er ingen tvivl om  at den senere tids store mængder regn og sne er faldet på et særdeles tørt sted. Hele det sydvestlige USA er i en kraftig tørkeperiode, så den sidste uges regn har gjort godt. Det bliver spændende at se hvor meget vandet er steget i feks Lake Mead ved Las Vegas. I bjergene mod Californien har de  store mængder sne, og når det først begynder at smelte er der endnu flere  søer der bliver fyldt op igen med vand 🙂

Jeg mødte bagkanten af regnfronten tidligt på formiddagen. Tre dråber fik jeg 🙂

Ved frokosttid kom jeg til den lille flække Duncan. Et sted hvor man typisk “bare” kører videre fordi det hele ser kedeligt og trist ud. Men nu kan jeg godt li’ små flækker, så bilen blev parkeret, cyklen foldet ud, og så var det ellers ud og kigge i et stille og roligt tempo. Og tænk engang, der var noget at komme efter! Oppe bag byen ligger en trist støvet park med et jagerfly på en pedistal – ikke lige det man regner med at finde 🙂

Gad vide hvad det er for et fly???

Hovedgaden i Duncan

Midt på eftermiddagen kom jeg til Deming. En lidt større støvet by langs I-10. Jeg besluttede mig for  at blive i byen natten over, så jeg kan få vasket lidt tøj og ordnet et par andre småting. 

Motel 6 ligger i udkanten af byen, og jeg gad ikke køre ind til aftensmad – derfor en god sandwich fra Walmart

Husk så det pas!!

Efter en uges tid er jeg begyndt at sove normalt. Det er rart ikke at vågne frisk klokken to  om natten længere 🙂

Så blev det dagen hvor jeg skal hente min lejebil i lufthavnen. Jeg har min bestilling på telefonen, mit kørekort, og mit mastercard. Afsted det går med uber – er stadigvæk begejstret 🙂 

Alt går godt ved ALAMO – indtil de beder om at se mit pas….. Nu har jeg lejet bil i USA rigtigt mange gange, og ALTID vist pas, så hvorfor jeg ikke har taget det med i lufthavnen må guderne vide…. Endnu engang kommer uber mig til hjælp, og efter en hurtig rundtur står jeg med en fin stor hvid Huyndai Sonata. En fin bil med masser af plads til både cykel og kuffert bagi. Min telefon siddder i magnetholder i vinduet til venstre for rattet, og får strøm fra USB stik i bilen. Den er også logget på bilens underholdningssystem via Bluetooth, så musik mm. kommer ud over bilens anlæg – smart!!

Min bil de næste 3 uger

Masser af plads…

Jeg kører retur til motellet, og får hurtigt pakket mig grej i bilen. Første stop bliver dog REI – tænk friluftsland x 100. Mit understel har TYDELIGT fortalt at cykling i almindelige underbukser IKKE er iorden, så jeg må inverstere i et par cykelbukser….. Hvad gør man ikke for at få  fred 😉

Dagens rute har taget mig østpå ad US 60 til Globe, hvor jeg bor på motel 6. Jeg har fået et værelse på størrelse med en mindre balsal for 55 USD. Fik endda 10 dollars i militærrabat. Det gir’ stort set alle moteller hvis man spørger pænt…

God plads

Det har regnet hele dagen, og det skulle så være det sidste dårlige vejr et stykke tid frem – siger vejrmanden. Oppe nordpå ved Flagstaff er de ved at drukne i sne – hernede er det bare vådt…