Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Roadtrip USA 2012 II’ Category

Et par dage i sneens land

Onsdag morgen var både våd, regnene og kølig. I dag forlader jeg vestkysten og vender snuden østpå. Det bliver lidt spændende fordi jeg skal op over et par bjergkæder, og hvor der nede ved havet kun falder regn, falder der sne deroppe 🙂 Det er nu gået rigtigt godt. Jeg valgte at følge en Interstate, da der er mere trafik og derfor bedre service hvis vejret ikke vil spille med på min plan….

I går endte dagen i Spokane – en by der tog røven på mig. Jeg troede det var en mindre by, men det er den ikke!!! Jeg boede i udkanten, og ville om aftenen køre ind og spise. Det blev sgu noget af en tur… Der var tuneller, underkørsler, overkørsler, og alt muligt andet i vejen….. Jeg fik dog efter laaaang tids kørsel spist lidt mad, og kom også helskindet hjem igen – for så at finde ud af at jeg havde glemt min nøgle inde på værelset…..  Alt ialt en aften hvor jeg bare skulle ha’ været blevet hjemme 🙂

I dag gik turen videre over endnu højere bjerge. Kom op i lidt over 1500 meters højde, og deroppe sneede det godt. Jeg kan ikke li’ når regnen begynder at sætte sig fast på bilen, og temperaturen ligger på frysepunktet…. Over en kort distance var det hele hvidt…. Men der var også mange utrolig flotte udsigter. Jeg blev enig med mig selv om at nyde det vejr jeg har fået, og ikke sidde og være sur over at solen ikke skinnede. Masser af flotte efterårsfarver over det hele. Bjergsider med fyrretræer – de øverste pudret med sne. Søer med spejlbilleder. Der var nok at se på 🙂 Desværre må man ikke stoppe på vejen, så jeg har ingen billeder – men tro mig: det er et besøg værd 🙂

Mit hoved kommer i nat til at hvile på en pude i Missoula, MT. Jeg bor på Motel 6, der ligger i udkanten af byen. Jeg cyklede ind til byen i eftermiddags. Det er køligt – omkring 5 grader. Jeg frøs om ørene, og straks fik jeg øje på en REI (friluftsland x 1000). Købte en fin hue, og fik en god snak om min cykel. Dem får jeg mange af – snak om min cykel – rigtigt mange MÅ bare hen og snakke og kigge 🙂

Her er lidt billeder fra Missoula – en cykelby med meget charme:

IMG 3113

 

IMG 3118

 

IMG 3119

 

IMG 3120

 

IMG 3121

 

IMG 3123

 

Reklamer

Read Full Post »

Morgenen bød på mørke skyer, men ingen regn. Og jeg kan endda se lidt blå himmel hist op pist 🙂 Jeg besluttede mig hurtigt for at tage en ekstra dag her i Seattle, så jeg både kan få rørt mig og få kigget lidt nærmere på byen.

Turen ind til centrum – ca. 25 km – var både spændende og betagende. Jeg startede med at køre igennem et fredeligt villakvarter, men hurtigt kom første udfordring: en stor motorvej var i vejen for mig… Efter at have kigget gps-kort fandt jeg en overkørsel, og det gik rigtigt fint. Der er gode cykelstier flere steder i byen, og på de større broer er der en seperat kørebane for cyklister og gående.

IMG 3109

Efter halvanden time kom jeg helskindet ind til centrum, og det første jeg får øje på er Starbucks hovedkvarter – hvor heldigt er det lige 🙂 Var selvfølgelig inde og drikke kaffe og tage et par  billeder 🙂 Og senere på dagen fandt jeg såmænd også den allerførste af deres butikker 🙂 En god kaffedag!!

IMG 3098

 

IMG 3100

Jeg brugte megen af min tid langs havnefronten hvor der er anlagt en lækker cykelsti. En tur i REI blev det også til. Købte et par handsker da telegrafistens sarte kontorfingre fryser… Og så brugte jeg selvfølgelig også lidt tid på at kigge rundt downtown… Endnu engang mødte jeg rigtigt mange hjemløse etc… Det er IKKE iorden!!

IMG 3110

IMG 3108

 

Da jeg skulle hjem fandt jeg en rigtig god cykelsti, der førte mig ganske tæt på hvor jeg bor ude ved lufthavnen. Jeg har nok kørt omkring 60 km i dag, og stængerne kan godt mærke det. Og det kan resten af kroppen også – dejligt 🙂

Read Full Post »

Eugene er en rigtig hyggelig by med masser af cykelstier, og små sjove forretninger. Samtidig er det en universitetsby, så der er masser af mennesker ude og omkring på gader og stræder. Jeg håbede på godt vejr om søndagen, så jeg kunne holde fri i byen, og tage en lang cykeltur i området. Men sådan skulle det ikke være… Da jeg vågnede regnede det, og det var så en forsmag på hvordan resten af dagen ville blive. Så i stedet for blev det en dag i den firehjulede, der igen bragte mig ud til kysten, og videre nordpå til Tillamooke, hvor jeg bor i nat. Flot motelrum forresten… Har seperat stue, badeværelse, og soveværelse 🙂 Og til billige penge…..

Jeg fik dog presset en lille times cykeltur ind sidst på dagen. Det begyndte dog at dryppe igen, så jeg skyndte mig tilbage til motellet 🙂

IMG 3086

 

IMG 3091

 

IMG 3093

 

 

I dag – altså mandag har det også tisset ned hele dagen – ganske kraftigt til tider, så tiden er blevet brugt i bilen. Jeg er nu kommet op til Seattle, hvor jeg skal dreje til højre, og køre østpå. Jeg forlod i dag Oregon, og er nu i Washington state. Grænsen er ganske spetakulær – en meeeeget lang bro….

IMG 3097

Jeg håber på i det mindste tørvejr i morgen. Hvis det lykkedes, bliver jeg en dags tid her og kigger på byen fra cykelsadlen. Kadaveret trænger til at blive brugt 🙂

Read Full Post »

På besøg hos BikeFriday

Jeg kan mærke og se at jeg er kommet længere nordpå. Det er blevet lidt køligere og forårsfarverne er trådt mere i karakter. Jeg forlod Newport klokken otte, og havde et par timers kørsel til Eugene, hvor BikeFriday ligger.

Der var masser af flotte syn på vejen. Skoven åndede og var smuk i det tidlige morgenlys. Jeg gav mig dog ikke tid til at fotografere det, da jeg gerne ville frem til Eugene så hurtigt som muligt.

BikeFriday bor i et par små bygninger i et lille industriområde. Jeg har altid forestillet mig et meget større firma – udfra besøg på deres webside. Tror jeg var første kunde i butikken, og fik lang hyggelig snak med ham der havde vagten denne lørdag. En af grundene til mit besøg var at firmaet har haft problemer med forrøret på min cykelmodel. De anbefaler at man ikke cykler på den før det er blevet udskiftet. Så jeg var naturligvis interesseret i om det ku’ lade sig gøre – gerne lige med det samme 🙂 Og efter lidt ringen rundt, og da der alligevel kom 2 værkstedsmænd på arbejde til frokost, kunne det godt lade sig gøre. Så nu kører jeg rundt med et nyt forstærket forrør. Og det er nummer to de har lavet 🙂 På mandag går de i gang med at lave 3700 stk der bliver sendt til alle ejere af en BikeFriday Tikit. 

Men det slutter ikke der. Når de nu alligevel havde cyklen inde monterede de en forstærkning på saddelrøret. Ganske få cykler har vist træthedstegn i det område, så de skifter dem efterhånden som sker. Min var dog ok, men de gjorde det alligevel som service. Kabelføring, opspænding af gearkrans, justering, montering af bagagebære, samt udskiftning af slange i baghjulet klarede de også. Og det eneste jeg betalte for var det nye bagagebære jeg købte! Det kalder jeg sgu go’ service!! 🙂

IMG 3077

Imens cyklen var på bordet, var jeg en tur i tøjbutik og købe både bukser og underbukser – det fik gas 🙂 Så nu har jeg købt for 180 USD, og fået rabatkuponer for 30 USD, som jeg kan bruge næste gang jeg kommer forbi en Kohl’s 🙂

Jeg hentede cyklen ved firetiden, og cyklede straks en tur på en fin cykelsti der løber langs en å. Jeg kom helt ind til centrum før jeg vendte næsen hjemad. 

Og det var rigtigt let at finde vej. Jeg har nemlig købt et vandtæt etui til min Iphone der kan sidde på mit styr! 

IMG 3084

 

IMG 3079

 

IMG 3080

 

IMG 3083

 

Jeg bliver nødt til det – her er min aftensmad 🙂

IMG 3078

Read Full Post »

Så kom jeg til Oregon, og ganske få minutter efter statsgrænsen var overskredet begyndte det lige så stille at dryppe fra himlen 🙂 Der er en grund til at naturen er så grøn heroppe…

IMG 3071

Naturen har fladet lidt mere ud i dag. Lidt landbrugsland har sneget sig ind i den ellers klippe- og skovklædte kyst. Der er dog stadigvæk rigtigt meget flot natur at kigge på – når man ellers kan se det igennem regn og regndis…

IMG 3073

Jeg har kørt rimeligt langt i dag. Min cykel må jo ikke komme ud i regnvejr, så jeg kan lige så godt bruge tiden i bilen…. Dagen endte i Newport, OR. Jeg bor på et Travelodge Motel i nordkanten af byen. Pænt og rent, og yderst rimeligt til 53USD. 

Min cykel er en BikeFriday Tikit, som jeg er utrolig glad for. Den bliver lavet i Eugene, som ligger et par timers kørsel herfra. Dem vil jeg da køre over og besøge i dag 🙂

NewImage

Read Full Post »

Så kom jeg til Crecent City….. Endnu en dejlig dag langs kysten, og igen flot vejr! Jeg gjorde mit bedste for at finde de små veje, og endte til sidst på een helt ude på kysten der meget smal og uden asfalt 🙂 Og så kørte den i ring, så jeg endte samme sted hvor jeg kørte ind på den…..

IMG 3059

Jeg stoppede tidligt i dag. Fandt et Motel 8 til 60 USD lige indenfor bygrænsen og ned til havnen. Har lavet en omgang tøjvask, så nu er det hele rent igen. Det skal gerne være tørt imorgen tidlig… Og så stod den ellers på et par timers cykeltur i området. Jeg brugte meget tid på havneområdet. Det er en stor blanding af fiskebåde, søløver, måger, et par restauranter, butikker, og en stor mængde af landevejens nomader i deres RV’er…

IMG 3062

Turen gik videre ud langs kysten, hvor jeg til sidst kunne kigge ud på et af de helt  store ikoniske amerikanske fyrtårne der ligger ude på et øde skær – St. George.

IMG 3066

IMG 3068

Jeg spiste til aften på en billig mexicansk restaurant, hvor jeg fik to dejlige tacos med ris og bønner.

Jeg bor ud til hovedvejen, og har søløver som nærmeste naboer nede i havnen, og et tågehorn lidt længere ude. Det hele larmer, så jeg er RIGTIG glad for mine ørepropper 🙂 De hjalp dog kun indtil min telefon ringede kl. 0345…. Det var een fra Kangerlussuaq der troede han kunne se sin telefon UDEN briller på….. Jeg siger ikke hvem det er, men han kommer til at gi’ kage på kontoret når jeg kommer retur 🙂

IMG 3070

Read Full Post »

Tree hugging og murials

Solen skinnede da jeg stod op, og det fortsatte den med resten af dagen 🙂 Det er hyggeligt nok med tåge, men noget mere interessant når man kan se området man kører igennem 🙂 Den flotte og varierende natur fortsatte i dag. Og der blev endda skruet op for charmen med en masse gamle – rigtigt gamle – fyrtræer (redwoods) Disse kæmper kan blive et par tusind år gamle, og næsten lige så høje…

IMG 3034

 Vinkemanden har sneget sig med på min rejse – igen!!

IMG 3039

 

IMG 3042

Treehugging 🙂

IMG 3043

 

Jeg har mødt mange cyklister i dag. Alle er på vej sydpå – de cykler med vinden – smarte mennesker 🙂 Mødte dog een enkelt nordgående i går.

I dag hedder mit hjem Eureka. En rimelig stor by på kysten. Efter alle de små hyggelige landsbyer hvor alle kender alle, og alle har en grund til at være der, er jeg igen kommet til en så stor by at der er masser af hjemløse, narkomaner, og svindlere i nabolaget. Een prøvede at slå mig for lidt penge med en historie at han og familien var kørt tom for benzin lige udenfor byen, og de havde glemt deres penge hjemme…. I sådan en situation har man ganske få sekunder til at afgøre om men står overfor en svindler eller en mand der taler sandt. Min 6. sans sagde mig at her stod jeg overfor en svindler, så han fik ingenting… 

Jeg har været ude og køre et par dejlige ture i byen. Der er  rigtigt fint nede langs vandet, hvor der både er en lystbåde- og fiskerihavn. Et gammelt centrum har byen også. Og så er der rigtig mange vægmalerier, og jeg kan godt li’ vægmalerier 🙂 Fik en lang sludder med lokal kunstner om dem da jeg stod og fotograferede det ene.

IMG 3057

IMG 3047

 

IMG 3055

 

 

 

Read Full Post »

« Newer Posts - Older Posts »