Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 19. februar 2019

Turist Andersen

Det har regnet godt igennem natten. Jeg har dog sovet godt – og køligt. Det er rart at stå op og tænde fyret om morgenen 🙂

Planen for i dag er at besøge Hoover Dam og Red Rock Canyon, som begge ligger i fin køreafstand fra min campingplads.

….men i dag har jeg jakke på for at holde varmen 😉

Jeg sov på en lille hyggelig campingplads under træerne oppe til venstre. Det hvide foran er en kæmpe RV-park – ikke noget for mig..

Jeg går en tur langs den gamle jernbane der bragte gods til byggeriet af Hoover dam.

Jeg startede dagen med en dejlig vandretur langs en nedlagt jernbane. Den passerer igennem høje tunneller, og blev brugt under byggeriet af Hoover Dam.

Hoover Dam

Den blev bygget i 1930´erne – fantastisk

Jeg kunne ikke vandre helt til Hoover Dam. En af tunnellerne var usikker, så halvvejs stoppede turen, og jeg måtte gå retur til camperen. Jeg kørte udenom, og besøgte bla et af de overnatningssteder jeg undersøgte i går. Jeg blev bekræftiget – der var masser af trafik og uro hele tiden.

For at få lov til at køre over dæmningen skal man igennem sikkerhedskontrol. Jeg måtte åbne forskellige rum på camperen, og de var også inde og kigge bagi 😉

Og så gik turen mod Red Rock Canyon – direkte igennem Las Vegas. Man skal godt nok holde tungen lige i munden, og vide hvad man vil og gør i den trafik. Der bliver kørt rigtigt stærkt og tæt!

Red Rock skuffede mig lidt. Det er en enkelt klippeside der er rød, og som mange klatrere klatrer på…. Der udgår mange vandreture fra området, men de er lange, og det var koldt 😉

Red Rock Canyon

Der klatres…

Jeg havde en ide om at overnatte på campingpladsen deroppe. Men den del hvor min camper skulle stå var godt nok kedelig. Teltpladserne lå til gengæld i første række til bjergene. Godt at se!! Men det var koldt og blæsende deroppe, og med udsigt til nattefrost valgte jeg at køre retur til den campingplads jeg kom fra 🙂

Read Full Post »