Så er der en uges ferie tilbage herover i det sydvestlige USA. Jeg begynder så småt at nærme mig vestkysten og Los Angeles igen. Meeeen der er lige tid til lidt mere 🙂
Dagens rute har taget mig nordpå mod Las Vegas. Der er i hvert tilfælde een park jeg rigtig gerne vil besøge deroppe – Red Rock Canyon NP.
Landskabet i dag har været rigtig meget flad ørken. Jeg kører imellem et par bjergkæder. Temperaturerne er fine omkring de 17 grader – lige noget for mig 😉
Ved frokosttid kom jeg igennem Quartzsite. En lille flække der hver vinter vokser sig stor i indbyggere. Lige udenfor byen ligger et kæmpe område hvor man for 180 dollars kan holde med sin camper i 6 måneder. Det er der RIGTIG mange der gør. Så bor de der indtil det bliver forår, hvor de søger nordpå igen 🙂 I byen er der også rigtig mange RV-parker, hvor man for omkring 2000 kr om måneden kan bo under lidt bedre forhold (el, vand, afløb). Byen er fyldt op af ældre vindtørrede pensionister.
Et stykke nord for byen ligger der et par almindelige BLM pladser, hvor man max må bo 14 dage ad gangen. En af dem kører jeg ind på. Der er masser af plads og ganske roligt. Jeg får gået en god tur, men der er ikke rigtig nogen der gider snakke. En enkelt står længe og kigger mistænkeligt på mig….

Nogle af mine mange naboer
Min nabo gider dog godt snakke. Han rejser rundt i den lækreste klasse B camper – tænk Mercedes Sprinter på 6 meters længde og med ståhøjde indvendigt. Det er sådan en jeg ønsker mig når jeg en gang bliver gammel 😉
Skriv et svar