Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 4. februar 2019

Sov dejligt i nat. De nye ørepropper virker bare supergodt. Jeg er meget tilfreds.

Et godt køb

Det er praktisk at bo hos Walmart. De åbner klokken 6 om morgenen, så efter en tur på deres toilet kan man lige tage lidt morgenbrød med hjem 😉

Så er der næsten morgenmad

Der var også lige tid til at købe lidt bestillingsvare i Walmart 😉

Vejret er ret dårligt i højderne. En del nedbør, og om et par dage falder temperaturen til under frysepunktet – ikke godt for camperen. Dagens plan er at søge ned i lavere højde, og søge lidt mere sydpå.

Nice

Jeg har stort set brugt dagen på at køre. Men ned er jeg da kommet. Jeg bor på en campingplads ved Salton Sea, som er en ganske stor sø. Vi er vel omkring et par håndfulde campere her. De fleste fastliggere. Pladsen ligger helt ned til stranden, men er rimelig beskyttet med træer, så det ikke blæser så meget…

Mine naboer til den ene side er fra Canada, og de har faktisk besøgt Grønland på et cruise. De var bla i Qaanaaq oppe nordpå. Det fik vi en god snak om.

Ellers er der ikke sket ret meget i dag. Jeg har igen forsøgt at finde de mindre veje, men det var der også mange andre der havde, så jeg kunne ikke holde den lave fart som jeg ellers godt kan li. Lidt hensyn må man vel vise 🙂

Reklamer

Read Full Post »