Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 2. februar 2019

Regn og rusk

Blev vækket med øsregn klokken fire i morges. Det fortsatte som regnbyger helt frem til jeg stod op 0630. Det er faktisk ret specielt at der komme den slags regn her i Death Valley. Jeg snakkede med damen oppe i butikken, og hun fortalte at de faktisk havde haft regnbyger de sidste tre uger – ikke normalt…

Et meget sjældent syn i Death Valley

Camperen har fået en naturvask udvendigt, og jeg måtte træde til med sæbevand og klud indvendigt. Olien er checket. Jeg har fået bad og skiftet tøj, så alle er klar til mere eventyr 🙂

Olien checker jeg ofte. Det ser dog ikke ud til at motoren bruger noget…

Efter jeg havde fået sagt farvel til mine venner på pladsen, kørte jeg vest ud af nationalparken. Det var en smule udfordrende at køre ind og ud af skyerne og det til tider ganske hårde regn.

Efter næsten at have kørt ad den forkerte vej, fandt jeg til sidst vejen mod Trona og Ridgerest. Asfalten var temmelig dårlig, så jeg tog det stille og roligt. På det tidspunkt begyndte det også at blæse ganske meget…

Trona er en borax mineby. Da den var som størst boede der 8000 – nu er der ca. 1800 tilbage. Efter at have kørt igennem byen på kryds og tværs vil jeg tro at omkring 25 procent af husene er beboede. Resten er gamle misligholdte ruiner der ville være bedre tjent med 25 liter diesel og en tændstik…

Den store mine producerer stadigvæk, men nu bor alle arbejderne i den nærliggende by Ridgerest, som har meget mere at byde på. Det er primært gamle mennesker der er blevet tilbage i byen.

Jeg besøgte det lille lokalmuseum, og der kom jeg i kløerne på Margerith, som er 92 år gammel, og passer museumet. Har i spørgsmål om margriths familie, liv, arbejde, børn, rejser, etc står jeg gerne til tjeneste 😉 Hold op hvor kunne hun snakke. Det lykkedes mig et par gange at få hende tilbage på sporet om byens historie, men det holdt hårdt!

Men en sød gammel dame var hun nu. Og jeg tror hun måske havde behov for at snakke lidt med en fremmed. Efter at have sagt farvel 4 gange og fået en lille krystal som gave, lykkedes det mig at komme videre.

Dagens mål var Walmart i Ridgerest. Jeg gik ind og spurgte pænt om jeg måtte overnatte på deres parkeringsplads. Gerne sagde de, og jeg var glad.

Har dækket den materede bagrude med to foliebakker og lidt gaffatape. Der slipper for meget lys ud den vej når jeg prøver at blende ind på parkeringspladsen

Det regner og blæser en pelikan, så jeg er glad for at jeg ikke skulle ud og finde et andet sted at sove.

Den APP jeg bruger til at finde overnatninger med fortalte mig ellers at man ikke måtte overnatte på denne Walmart, men det kan altså godt betale sig at gå ind og spørge pænt 🙂

Reklamer

Read Full Post »

Der er dømt halv hviledag i dag. Jeg mangler både benzin og mad, så i dag går turen op til Beatty, som ligger 55 km nordøst for mig. Tæt på byen ligger også Rhyolite – en gammel forladt mineby. Jeg har været begge steder før, men de tåler begge et genbesøg.

Jeg vågnede tidligt nok til at der var tid til at køre ud til Mesquite Flat Sand Dunes, som ligger få km øst for Stowpipe Wells, hvor jeg bor. Fantastisk stemning og solopgang. Fik taget et ton billeder, og beholdt 4 af dem 😉

Mesquite sand dunes

Forsøgte efter morgenmaden af få fat i noget WIFI. Der ligger et resort på den anden side af landevejen, og der er også WIFI, men det virker bare ikke. De har til gengæld en stationær pc man kan låne. I receptionen siger de at der ikke er noget at gøre ved WIFIen, men når den stationære virker fint, så er det jo helt klart selve opsætningen af det trådløse netværk den er galt med. Gad ikke overbevise dem… Når jeg først kommer til Beatty har jeg masser af trådløs data på min telefon.

Over i receptionen mødte jeg et engelsk ægtepar som jeg mødte ude på Golden Canyon Trail i går. Hun led af højdeskræk, og havde det ikke særligt godt på de sider vi gik på. Det lykkedes mig at tale en masse positivitet og gåpåmod ind i hende, og hun var bare så glad da jeg mødte dem igen i dag – solstrålehistorie 🙂

Beatty lignede sig selv. En lille tør ørkenby. Et par casinoer, en tankstation, og en enkelt fødevarebutik + en masse turistævl…. Jeg handlede en smule ind, fik ordnet hvad jeg skulle på internettet, og stak så hurtigt af igen.

Rhyolite var en gammel guldmineby der blomstrede helt vildt op omkring 1905. 10 år senere var den lukket igen… Det er sjovt at sammenligne billeder af byen fra hvor den var størst med 6000 indbyggere, til i dag hvor der kun står enkelte ruiner tilbage i landskabet.

Rhyolite i gamle dage

Kim på cykeltur

Flaskehuset

Rhyolite i dag

Tilbage i Stovepipe Wells stod eftermiddagen på kaffe og boglæsning i skyggen af camperen. Vejrmeldingen lover 18mm regn i morgen.

Så går solen snart ned

Min plan er at køre vest ud af parken, og så sydover mod Trona og Ridgecrest. Bliver spændende at se om vejret vil det anderledes.

Read Full Post »