Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 26. januar 2019

Så kører det!

Endelig fik jeg sovet! Hele 8 timer blev det til. Lidt et problem når man gik på køjen kl. 20 😉

Soveposen bekræftigede min tvivl. Den er ikke voldsom varm, men med et vattæppe oven på går det fint med at holde varmen.

Det var forresten helt mørkt i går aftes da jeg gik tilbage til min camper. Blev blæst helt bagover af den flotte stjernehimmel. Hold da op siger jeg bare!

Jeg har proviant, vand, og benzin til et par dage endnu, så planen for i dag er at køre videre nordpå i parken og tage endnu en overnatning. Louis talte varmt om en af de andre pladser, så den prøver jeg i dag.

Var forbi Louis før jeg kørte. Han ville gerne se min camper indvendigt. Tror han blev lidt overrasket over hvor megen plads der er i den.

Det er lidt sjovt. På alle mine ture i almindelig bil herover har jeg altid kørt langt hver dag. Sådan er det ikke i en camper. Nærmest modsat. Man skal ikke rigtigt nå noget. Sit hjem har man med sig hele tiden, og overnatningspladser er der over det hele. Møder man en flot udsigt stopper man og laver kaffe. Er der en interessant vandretur tager man den. Har man lyst til en bid brød ordnes det hurtigt i køkkenet. En tur på toilettet klares også hurtigt og nemt 😉

Stay away!

Den kamp ønsker du dig ikke!

Jeg er nået op i den nordlige ende af parken. Dagen er gået med en hel del små vandreture og læsning af info plancher. Jeg er oppe i 1300 meters højde, så selvom det er lette vandreture kan de godt mærkes.

S

om det sidste besøgte jeg Keys View. Et udkigspunkt, hvor man kigger mod lavlandet mod sydvest. San Andreas forkastningen ligger lige nedenfor bjerget jeg står på!

Dernede ligger to store plader og gnider sig mod hinanden…

Første forsøg på at finde en plads for natten mislykkedes – fuldt optaget. Det er fredag, og USA tager på campingtur. Jeg kørte retur ind i parken igen, og var heldig at få sidste plads på Ryan campground. Mange er kørt forgæves.

J

Han ER med igen i år 😉

Jeg har mødt og snakket med utrolige mængder amerikanere i dag. Så snart de finder ud af at jeg er udlænding er de meget interesseret i at snakke.

Gratis underholdning til kaffen er der også. Tæt på er der klippeformation som klatrere klatrer op og ned ad. Jeg skal ikke nyde noget!

Jeg har en mor og hendes 3 årige barn som nabo. Snak lige om curlingmor – jeg krummer tæer endnu 😉

I morgen kører jeg ud af parkens nordlige ende. Skal have handlet ind hos Wallmart i Yucca Valley. Derfra kører jeg mod øst for at besøge Mojave National Preserve.

Read Full Post »

Har sovet lidt bedre end i går. Sov fra 1930 til midnat. Og synes så ellers jeg var vågen i rigtigt lang tid. Men lige pludseligt var den 0530, så der er kommet lidt flere timer ind på kontoen.

Det er stadigvæk koldt at sove, så jeg må ud og købe mig en billig sovepose. Jeg kører retur til Walmart i Indio – der hvor jeg handlede i går. Den ligger tættest på. Jeg har gasvarme i camperen, men den både larmer og spiser meget strøm. Jeg bruger den om morgenen og om aftenen når jeg ikke sover.

Det er SÅ lækkert at have alt sit grej rundt om sig. Når jeg vågner tænder jeg ovnen og sætter kaffe over. Efter lidt morgentoilette laver jeg morgenmad, og er så klar til endnu en dag. Helt uden at have været udenfor en dør 🙂 Det spiller max..

Jeg har haft vejret med mig. Sol hver dag, og temperaturer omkring de 20 om dagen, og 6 om natten. Der er ikke skyggen af dårligt vejr så langt jeg kan se ud i fremtiden.

Fik en rigtig god snak med min ene nabo. Han er på motorcykel, og bor i telt. Masser af helseproblemer, men han har alligevel besluttet at køre MC.

Tilbage i “min” Walmart i Indigo fandt jeg hurtigt den varmeste sovepose de havde på lager. Den lover at holde mig varm ned til minus 6,7 grad c. Tror ikke på det 😉

Jeg fik handlet lidt mere vand og mad nu jeg havde muligheden.

På parkeringspladsen mødte jeg en RV ejer der var ude og lufte sin hund. Så nu ved jeg hvordan jeg finder dump station til mit spildevand, gas til mit køleskab, ovn, og vandvarmer, og postevand til camperens vandtank 🙂 Alt er let når man ved hvordan….

Dump station findes lettest på Google. Det gjorde jeg så, og fandt en der lå i nabolaget, og var helt gratis. Da jeg kom frem, var jeg nummer to i køen, og havde masser af tid til at finde neoprenhanddsker frem, og gjort klar til det blev min tur. Det hele er ganske let. Sæt en slange på camerens afløb, prop den anden ende ned i et hul i jorden, luk først sort vand ud (lort), og til sidst gråt vand (køkken og bad). Der er en spuleslange, så man kan rense slangen ren før den puttes på plads igen.

Slangen skal lige monteres….

Min camper passer ind på en almindelig parkeringsplads

Det letteste sted at finde vand til camperens vandtank er på de store transportcentre der betjener lastvognstog. Der kørte jeg hen og fik tanket benzin, og spurgte så bare den søde dame i kassen om jeg kunne tanke vand. Jo da – intet problem. Hun gik endda ud og viste mig de to steder hvor det var muligt 🙂

Dagens rute tog mig til sydenden af Joshua Tree NP. Grundet problemerne i den amerikanske administration er disse nationalparker pt ikke bemandet, og dermed gratis! Jeg kørte ind, og endte kort tid efter på den første campingplads i området. Den ligger flot og højt med dejlig udsigt over området. Der var ganske få campere på pladsen. Jeg parkerede og gik straks på besøg for at finde ud af hvad der var op og ned mht betaling for natten. Fik en dejlig lang sludder med ældre ægtepar der havde rejst rundt med en lille campingvogn det sidste år. Utrolig hyggelige mennesker, der kunne fortælle mig at overnatning var gratis, da dem der skulle modtage pengene var sendt hjem…

Fandt en god plads der ikke hælder for meget, og fik lavet en del husarbejde, oprydning etc.

Dejlig gratis campingplads 🙂

Om eftermiddagen var jeg på vandretur i området. Fandt en god rute der bla kom forbi en oase, gamle guldminer, samt en enkelt bjergtop. Jeg har vandrestave med, og de hjalp rigtigt meget.

Tilbage i camperen var det tid til et varmt brusebad. Det tog lidt tid og fejlfinding før jeg fik liv i vandvarmeren. Måtte ind bag en plade og finde en løs forbindelse. Efter 20 minutter var der dejligt varmt vand. For at spare på vandet tager jeg “ubådsbad” – vand på kroppen – slukke. Sæbe ind, og vaske af til sidst.

På en P-plads mødte jeg Louis fra Canada. En ældre herre der havde solgt alt derhjemme, og nu rejser rundt i en lækker Mercedes Sprinter camper. Han bor på samme plads som mig, så vi inviterede hinanden på besøg om aftenen. Hans vin slog min kaffe, så efter aftensmaden gik jeg på besøg hos Louis. Han var ex-chef os IBM i toronto og nu enkemand. Ungerne er store, så der var ikke rigtigt noget der holdt ham hjemme, så nu rejser han langsomt rundt i hele Nordamerika og oplever en masse. Om et år sender han camperen til europa, og vil så bruge et par år der. Meget inspirerende mand at snakke med.

Read Full Post »

22. januar

Det lykkedes at få sovet nogenlunde fornuftigt i nat. Man bliver jo lidt træt af al det flyvning og ændring af tidszoner.

Man får altid meget værelse hos Motel6

Fandt en 7-eleven i nabolaget der kunne forsyne mig med både kaffe og morgenmad, da jeg til sidst måtte opgive at få mere nattesøvn.

“morgenmad”

Jeg kunne først hente autocamperen kl. 13, så der var en del tid at slå ihjel. Jeg kørte til REI, en friluftsforretning, og bagefter en tur på Starbucks, før det blev tid til den sidste UBER tur.

Efter masser af papirer og en grundig gennemgang af bilen, blev jeg sluppet løs kl. 14. camperen var ikke fyldt op, så jeg måtte også lige forbi en benzinstation og fylde på for 100 dollars!

“Skotøjsæske”

Og så gik turen ellers østpå ud ad byen. Den ide var der også rigtigt mange andre der havde fået, så det gik laaaaaangsomt! Min plan var at nå både indkøb i Walmart, og nå frem til første overnatningssted før det blev mørkt. Det lykkedes IKKE!. Og jeg er altså ikke vild med at køre i mørke med masser af trafik til begge sidder – og så i et stort skrummel af en autocamper! Men det hele gik fint. I walmart købte jeg kun vand og en sandwich. Resten må klares i morgen. Min oprindelige plan var at køre til en gratis overnatning 50 km længere mod øst. Den plan opgav jeg. Trætheden var absolut ved at melde sig, og jeg kunne mærke at det var tid til at komme væk fra vejen. Heldigvis fandt jeg et casino med gratis camping 5 km fra walmart. Efter lidt leden rundt efter indgangen til området fandt jeg en fin lille plads til camperen imellem 100 andre. Det var dejligt at være nået frem 🙂

Så er køjen klar

Efter en sandwich og en masse vand så verden endnu engang lys og venlig ud. Jeg glattede håret, kom skjorten ned i bukserne, og gik på casino 🙂 Det blev til en dejlig kop starbucks kaffe og en lighter. Mit gaskomfur virker bedst når gassen brænder 😉

Så kan verden bare komme an igen – Kim har fået kaffe!

Tidligt på køjen, og så ellers ligge og nyde sin jetlag resten af natten…..

Read Full Post »

Endelig ferie :-)

Så blev det endnu engang ferietid. Og ferietid for mig har som regel noget med et kort besøg på Bornholm og en større udenlandsrejse at gøre… Sådan bliver det også i år. Og rigtig mange gange er udenlandsturen gået til USA, og sådan blev det igen i år 🙂

Jeg har efterhånden været i USA mange gange. De fleste i bil. Et par stykker på cykel. Og en enkelt med både cykel og bil. Og langt de fleste gange har jeg besøgt den vestlige del af landet. Jeg elsker den vilde rå natur derude.

I år skulle der så ske noget nyt. Jeg vil prøve en autocamper. Og hvor bedre kan man prøve det end i landet der opfandt den.

Mød “skotøjsæske”

Jeg har altid set lidt ned på disse kørende boliger. Og i USA hvor alt er vildere og større, kører der nogle rene slotte rundt – tænk ombygget ht-bus på steroider!

Jeg kan dog godt nøjes med noget mindre, så valget faldt på en C-19 fra Cruise America. Det er deres mindste camper, og den er 6 meter lang, og har plads til 2-3 personer – rigelig stor til mig.

Der er alt ombord. God seng. Siddegruppe, køkken med køleskab og microovn. Bad og toilet. Varmeovn.. Ren luksus synes jeg. Alt dette koster mig 500 kr i døgnet. Og så er ALT incl! Det eneste jeg skal betale selv er benzinen – og den er tørstig…. Der ligger en V-8 og brummer derude foran.

21. januar

Så blev det endelig store rejsedag. Efter nogle gode dage på Bornholm, hvor jeg fik besøgt mine forældre og søster, går turen mod Los Angeles. Det var en lidt hård start… Det startede simpelthen med at sne i Kastrup – ganske kraftigt. Det betød så at vi udover deiceing også kom lidt for sent afsted da banen først skulle ryddes!

Snevejr i Kastrup

Og ikke nok med det. Lande i London Gatwick kunne vi heller ikke. De havde tåge, og den havde forsinket mange afgange, så nu lå vi i holding og ventede på andingstilladelse…. Ned kom vi til sidst, og efter en tur i sotrav igennem lufthavnen kom jeg ombord på flyet til Los Angeles som en af de sidste. Jeg sørger ALTID for god tid til flyskift – det reddede mig også denne gang.

God benplads – nice

Nye automater i immigration. Det går MEGET hurtigere på den måde

Selve flyvningen gik fint, og vi landede til tiden i LAX. Turen igennem imigration og told gik hurtigt og smertefrit. Der er nu sat automater op hvor man får kontrolleret sit pas, fingreaftryk, samt billede, før man kommer til paskontrolløren. Kom igennem det hele på under 30 minutter. Ny rekord for mig 🙂

LAX Los Angeles

Motel 6 har gratis busservice imellem lufthavn og hotel. Den kørte dog først om en time, sagde hende jeg snakkede med. Jeg tog en UBER i stedet for! Og det er altså bare noget der virker. Jeg er ret vild med det. Det er slut med sure og tvære taxichauffører!

Hurtig aftensmad, og så på køjen.

Read Full Post »