Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 20. april 2014

Jeg er SÅ glad for min cykel :-)

At pakke en almindelig cykel ind i en almindelig bil er næsten umuligt. Det fandt jeg ud af da jeg for flere år siden skiftede fra cykel til bil i Australien! Og for at gøre ondt værre havde jeg også en anhænger med… Jeg endte med en lille autocamper, og måtte pakke frem og tilbage hver eneste dag 😉

Før næste tur fandt jeg så S and S coplings! Med dem kan man skille et cykelstel i to dele, og de svækker ikke stellets styrke – nærmest det modsatte.

Det er en drøm at rejse med sådan to koblinger på cyklen. Jeg kan nu hurtigt dele cyklen i to dele og få den ind i en almindelig bil. Kunne være aktuelt ude på landevejen hvis noget går galt og man bliver nødt til at få et lift. Og den helt store fordel kommer når cyklen skal pakkes sammen før flyveturen. Jeg kan bruge næsten enhver kasse jeg kan finde. Det er kun et spørgsmål om hvor meget jeg skal skille ad på cyklen.

På sidste tur i Australien pakkede jeg det hele sammen i en firekantet kasse, ikke større end et cykelhjul i bredden! I går gik det noget lettere! Den kasse jeg fik var ikke stor nok. Det kunne jeg se med det samme. Men den var af god kvalitet, og det er også vigtigt…

For at få det hele til at passe ned i kassen, skilte jeg stellet i to, og afmonterede forhjul og forgaffel. Alt blev pakket ind i bobleplast, og passede fint ned i den lille kasse. Det hele tog en times tid 🙂

Jeg var lidt spændt på om jeg kunne få kassen ind i bilen igen, nu med en cykel i – det gik lige! Men kassen måtte ikke være større. Med en almindelig cykel ville det IKKE være lykkedes 😉

 

Jeg er glad for min cykel 🙂

 

Read Full Post »

Flagstaff – en dejlig by!

Flagstaff ligger på kanten af en lille skovklædt bjergkæde. Træerne er fulgt med ind i byen, så selv downtown står der høje gamle fyrretræer. Igennem byen går en jernbane, så et par gange i timen kommer kæmpelange togstammer med containere i to niveauer igennem byen. Jeg bor mindre end 100m fra sporet, og er glad for mine ørepropper 😉

Efter jeg havde låst min nye cykelpapkasse inde i bilen, cyklede jeg hjem til motellet og låste cyklen inde. På med støvler og kamera og så ellers retur til byen igen!

Det er lidt ironisk – byen bugner af cyklister. De er over det hele, og i alle afskygninger; lige fra den unge studerende til hjemløse, til lycraraceren, til mormorcyklen. Pragtfuldt 🙂 Og så gudhjælpemig om jeg ikke skifter fra cykel til bil netop her i det største cykelmekka jeg har mødt på min tur 😉

Og så er der mennesker på gaderne. Jeg er chokeret 😉 og det er en god blanding af lokale og turister. Men der er flest lokale! I over en måned har jeg været vant til at være eneste cyklist, og eneste fodgænger, så jeg skal lige vænne mig til alle de mennesker der er ude og bruge deres ben – på “mine” fortove 😉

Byen er meget autentisk. Jeg fornemmer ikke at gå rundt i en turistfælde overhoved – skønt! Mange unge mennesker tager deres uddannelse her, og bliver hængende, så livstilen er nærmest selvforstærkende!

Indian code talkers - prøv at Google

 

 

Read Full Post »

Så blev det morgen igen, og jeg var tidligt oppe. Morgenkaffes og lidt morgentv. Alamo åbner klokken otte, så en halv time før bestilte jeg en taxa til at køre mig derud. Den kom ti minutter senere. Et rent vrag 🙂 jeg kunne ikke lukke skydedøren….. På med sikkerhedsselen, og så ellers holde døren lukket med hånden.

20$ senere kom jeg ud til den lille lufthavn. Jeg var i god tid, og kunne i ro og mag kigge på hvad de havde af biler stående.

Så blev det min tur, og manden bag skranken kunne intet finde i sit system om min bookning lavet dagen før! Jeg bad så om et tilbud, og det kunne jeg da godt få…. 700$ ville han ha' for fire dage! Det er noget mere end de 186$ jeg fik opgivet dagen før 😉 han var ikke til at hverken hugge eller stikke i, så til sidst gik jeg – godt sur!

Enten har fjolset jeg snakkede med i går ikke styr på sit job, eller også har han tænkt at får vi først ham turisten herud, så skal vi nok snakke ham ind i en højere lejekontrakt! Sådan virker det ikke med Unge Andersen. Jeg cykler hellere til Las Vegas end lejer en bil af sådan nogle fjolser 😉

Tilbage på motellet gik jeg i krig på internettet. Der ligger et par udlejere i cykelafstand af hvor jeg bor, så dem besøgte jeg. Enterprise kunne ikke hjælpe, de havde udsolgt. Men jeg fik en god snak med en ung mand der forklarede mig hvordan systemet var skruet sammen – nyttigt! Så var der Budget tilbage, og der var bid! De ville da gerne leje mig en fin hvid bil hvor bagsædet kunne lægges ned. Jeg kom af med 248$ ialt 🙂

Bilen lod jeg stå, da jeg først skulle hjem med cyklen. På vejen kom jeg forbi en cykelforretning, og gik ind og spurgte om de kunne sælge mig en papkasse til min cykel – det kunne de ikke! Jeg kunne få en 🙂 jeg var tættere på bilen end motellet, så jeg gik tilbage med kassen, og den kan lige netop være bagi med bagsædet slået ned 😉

 

 

Read Full Post »