Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 26. marts 2014

Det var rigtigt dejligt med en hviledag på motel i Beatty.. Jeg lavede stort set ingenting hele dagen – dejligt 🙂

Lækker røv

Kig skiltet 🙂

Men det går jo ikke med al den afslapning, så dagen efter var det bare med at få pakket, købe lidt mad, fylde vandflaskerne, og komme afsted nordpå!

Min plan var at køre til Scottys Junction, fylde vand på kamelen, køre lidt længere, og så overnatte i ørkenen.. God plan – når man ser bort fra at der INTET findes i Scottys Junction længere 😉 det er vist mange år siden at det sted lukkede, så jeg har svært ved at forstå at kort og turistinfo ikke bliver rettet!

Et MEGET lukket sted

Nå men det er jo bare at lave en ny plan og komme videre. Heldigvis ligger Goldfield 30 miles oppe ad vejen, og der ved jeg at der både er vand, mad, og overnatning..


Mit flotte indianske cykelnavn “he who rides with the wind” passede rigtigt godt i dag.. Fik en solid medvind hele dagen 🙂

Dagens rute har taget mig igennem en flot ørkennatur med bløde bakker og op til flere bordeller langs vejen 🙂 de sidste 20km var hårde. Benene var trætte, og jeg valgte at stå af og trække flere gange for at bruge lidt andre muskler, så cykelbenene kunne få et hvil… Dagen sluttede naturligvis med et pas. Det er altid “rart” at få pumpet det absolut sidste kraft ud af benene sidst på dagen 😉

YES!

Jeg kunne ikke overse at proviantere for derefter at køre ud af byen for at campere, så den står på motel igen 🙂 var så heldig at få det sidste værelse – rygerrum – men jeg er ikke kræsen 😉

 

Read Full Post »