Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 18. marts 2014

En dag i bageovnen

Det blev allerede mørkt kl. 19 i går aftes. Det giver et par timer med telthygge før Ole lukøje kommer på besøg 🙂 Og han kom – og gik alt for tidligt igen. Man skal vænne sig til at bo i telt igen. Masser af lyde 😉 og flere idioter der kom sent til pladsen, og smækkene med bildørerne 😦

Efter morgenmad og pakning var jeg klat til afgang før kl. Otte.. Det er altid godt at komme tidligt afsted før solen får for megen kraft!

Morgenmad 😉

Ud af campingpladsen havde jeg opadbakke. Fint nok tænkte jeg. Det stopper når jeg kommer op på landevejen – NOT!!! Den næste halvanden brugte jeg i de små gear.. Bakken blev ved og ved, og både lunger og muskler synes IKKE om sådan en start 🙂 Men efter en halv times tid finder lungernene ind i kroppen igen, og branden i benene stopper, og så er det bare at finde en cadance man kan holde.. Har jeg bare styr på åndedrættet falder resten på plads af sig selv.. Jeg trækker vejret lidt hårdere end normalt, men kan sagtens føre en kort samtale. På toppen lå en Starbucks – det må være et tegn 🙂

Lake Mead

2 uldtrøjer!!! Og lidt småting sendte jeg hjem fra det første posthus jeg mødte. Har brug for pladsen til mad og vand! Mens jeg stod og rodede i taskerne fik jeg en snak med Chris Nielson hvis forfædre kommer fra Falster 🙂 sådan er verden så lille 🙂

Jeg har cyklet på motorvejen så langt jeg kunne i dag, det må man nemlig godt herover – så længe der ikke er andre veje…. Når man så kommer tættere på byen bliver man mødt af dette skilt, og så er det slut – back to trafik lights and start and stop 😦

For At være klar til turen videre vestpå til Parumph, kørte jeg helt ud til vestsiden af Las Vegas, hvor “min” vej starter.

Nu gik det lige så godt

Det blev en meget varm dag.. Hele eftermiddagen havde jeg 27 grader med masser af brændende sol og til tider modvind.. Hænder, nakke, øre, og ansigt fik solcreme på flere gange 😉 det sværeste er at holde hjernen kølig.. Det eneste jeg kan gøre er at bruge hat, og så ellers tage den af engang imellem, så vinden kan køle sveden væk. Og så skal der jævnligt puttes vand på kamelen. Der ryger en del liter igennem systemet hver dag 🙂

For 67$ har jeg lejet en hel hotellejlighed! Der er stue med køkken, soveværelse, og stort badeværelse 🙂 MASSER af plads, som jeg godt kunne have brugt da jeg samlede min cykel 😉 måske jeg slutter turen på dette hotel når den tid kommer?

Kroppen har det godt, benene er gode, og humøret er højt 🙂

 

 

Read Full Post »