Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 25. oktober 2012

Et par dage i sneens land

Onsdag morgen var både våd, regnene og kølig. I dag forlader jeg vestkysten og vender snuden østpå. Det bliver lidt spændende fordi jeg skal op over et par bjergkæder, og hvor der nede ved havet kun falder regn, falder der sne deroppe 🙂 Det er nu gået rigtigt godt. Jeg valgte at følge en Interstate, da der er mere trafik og derfor bedre service hvis vejret ikke vil spille med på min plan….

I går endte dagen i Spokane – en by der tog røven på mig. Jeg troede det var en mindre by, men det er den ikke!!! Jeg boede i udkanten, og ville om aftenen køre ind og spise. Det blev sgu noget af en tur… Der var tuneller, underkørsler, overkørsler, og alt muligt andet i vejen….. Jeg fik dog efter laaaang tids kørsel spist lidt mad, og kom også helskindet hjem igen – for så at finde ud af at jeg havde glemt min nøgle inde på værelset…..  Alt ialt en aften hvor jeg bare skulle ha’ været blevet hjemme 🙂

I dag gik turen videre over endnu højere bjerge. Kom op i lidt over 1500 meters højde, og deroppe sneede det godt. Jeg kan ikke li’ når regnen begynder at sætte sig fast på bilen, og temperaturen ligger på frysepunktet…. Over en kort distance var det hele hvidt…. Men der var også mange utrolig flotte udsigter. Jeg blev enig med mig selv om at nyde det vejr jeg har fået, og ikke sidde og være sur over at solen ikke skinnede. Masser af flotte efterårsfarver over det hele. Bjergsider med fyrretræer – de øverste pudret med sne. Søer med spejlbilleder. Der var nok at se på 🙂 Desværre må man ikke stoppe på vejen, så jeg har ingen billeder – men tro mig: det er et besøg værd 🙂

Mit hoved kommer i nat til at hvile på en pude i Missoula, MT. Jeg bor på Motel 6, der ligger i udkanten af byen. Jeg cyklede ind til byen i eftermiddags. Det er køligt – omkring 5 grader. Jeg frøs om ørene, og straks fik jeg øje på en REI (friluftsland x 1000). Købte en fin hue, og fik en god snak om min cykel. Dem får jeg mange af – snak om min cykel – rigtigt mange MÅ bare hen og snakke og kigge 🙂

Her er lidt billeder fra Missoula – en cykelby med meget charme:

IMG 3113

 

IMG 3118

 

IMG 3119

 

IMG 3120

 

IMG 3121

 

IMG 3123

 

Read Full Post »