Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 17. september 2011

Jeg vågnede op til en overskyet men smogfri himmel, så det var bare med at få fyldt både min og bilens tank op, og så afsted mod Glacier NP..


Det tog en tre timers tid at komme derop. Jeg fulgte dale og floder det meste af vejen. Et par pas var der dog på vejen, men da jeg jo er i bil og ikke på cykel betyder det ikke noget 😉


Vel ankommet til parken fandt jeg ud af at de har lukket ned for campingpladserne for i år. Dog er der een åben i hver ende af parken, men ikke oppe i højderne hvor der er de store udsigter… det er blevet efterår!


Turen igennem parken var fantastisk. Den består af en enkelt vej der snor sig op fra dalbunden til et højt pas, og ned igen på den anden side. Der var fantastiske udsigter hele tiden.


Oppe på toppen var det kun et par graders varme, og klokken var ikke mere end to om eftermiddagen.


Der var meget vejarbejde, og der var megen stop og ventetid. Men den kunne jo bruges til at nyde udsigten i 🙂


Fra Missoula og op til den vestlige del af parken var naturen skovklædt og terrænet ganske bulet. På den anden side kørte jeg ud i et flot prærielandskab ala det man ser i dances with wolfs.. Ganske pænt, og med bjerge som baggrund absolut en flot oplevelse. Det var ved at blive sent, og jeg kunne se at jeg ikke kunne komme tilbage til hverken motorvej eller Missoula, så til sidst fandt jeg et lille motel i Choteau, en lille sølle by ude på prærien. Motellet var også sølle. Papirvægge og meget slidt.. Til gengæld var billedet på tv’et rødt 😉


Og så er det vi kommer til de famøse ørepropper… Som nabo fik jeg nemmelig en gut der talte med sig selv – både højt og lavt. Han var åbenbart meget sur på en han arbejdede for, og det fik jeg så hørt om i detaljer 🙂 jeg kiggede tv med volumen tilpas høj, så jeg slap for at høre alle gentagelserne godt sovset ind i alle de værste amerikanske bandeord.. Og da jeg skulle sove, fandt jeg mine speciallavede ørepropper frem, og så var det godnat Ole 🙂 Da jeg vågnede igen var han allerede smuttet, så jeg havde en rolig morgen før jeg kørte videre ud på prærien for at komme ud på motorvejen og vestover.


Jeg kan efterhånden se en ende på ferien, så for at nå det sidste tog jeg et godt ryk idag, så jeg imorgen gerne skulle nå frem til Mt St Helens, den vulkan der eksploderede i 1980.


På min eftermiddags gåtur kom jeg forbi en sportstøjforretning, så nu er jeg den lykkelige ejer af hele fem nye stykker tekstil 🙂 Jeg bor på Motel 6 – en motelkæde jeg godt kan anbefale. Det er rent og pænt, uden at være prangende. Til gengæld er prisen ok. Som regel lige omkring 50$.

– Posted using BlogPress from my iPad

Location:W Appleway Ave,Coeur d’Alene,USA

Reklamer

Read Full Post »