Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 12. september 2011

Fra Reno gik turen videre imod Lassen National Park. På vej ud af byen kom jeg forbi en masse luftballoner der var ved at lande – et flot syn i det tidlige morgenlys.


Endnu engang lykkedes det for gps’en at få mig ud på hullede grus eje, men denne gang vendte jeg om og fandt en bedre vej..


Midt på eftermiddagen kom jeg forbi en flot sø med flere campingpladser. Jeg ku’ da lige køre ned og checke een af dem tænkte jeg. Og godt det samme. Sikke et lækkert sted. Jeg fik en skyggefuld plads helt mede ved søen – lækkert.


Ude vestpå kom et uvejr nærmere og nærmere, så jeg satte godt med pløkker og barduner i teltet. Og godt det samme fordi få minutter senere kunne man se vinden komme fygende over søen, og snart havde vi rusk og regn en times tid.. Heldigvis stoppede det snart igen, så jeg kunne komme ud og gå en lille aftenstid. Som næsten naboer har jeg Mark og Dorene.. Et par dejlige mennesker der bød på et glas vin og et par timers god samtale ved bålet. En rigtig dejlig oplevelse som jeg tænker tilbage på med stor indre varme..


I dag nåede jeg så til Lassen NP. Det er nok noget af det flotteste natur jeg har set herover til dato.. Jeg vil lade bilederne tale for sig selv 🙂


Parken er ikke særlig stor, og da klokken ikke var ret mange besluttede jeg mig for at køre videre. jeg vil gerne op og besøge bla. glacier NP, der ligger godt østpå og helt oppe på grænsen til Canada, så der skal ædes nogle kilometer i dag og imorgen. Da det var tid til at stoppe for i dag begyndte det at regne og lyne. Det gider jeg ikke campere i, så istedet har jeg slået mig ned på Motel8 i Alturas..


Til aften fik jeg en monday special på den lokale diner. Først suppe, derefter salat, og til slut paneret kylling..

– Posted using BlogPress from my iPad

Location:N Main St,Alturas,USA

Reklamer

Read Full Post »