Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 9. september 2011

En tur langs memory lane

Efter en dejlig nat på motel var det tid til at komme på landevejen igen. Jeg startede lige ud med to grande latte hos Starbucks og lidt indkøb af mad til de næste par dage, og så var det ellers bare om at komme ud af Fresno før morgentrafikken blev for slem.


Fra dagens start havde jeg ikke helt styr på hvor jeg ville ende henne i dag, men ud på dagen kunne jeg se at jeg godt kunne nå til Yosemite NP. Det giver dog lidt problemer fordi man kan ikke bare troppe op på en campingplads og forvente en plads… Men jeg havde en plan 🙂 Jeg besøgte først hovedatraktionen El Capitain og Half Dome, og fortsatte så op over bjergene til Tioga Pass, hvor jeg regnede med at kunne få en cammpingplads – evt lige udenfor parken.


Amerikanerne er altså gode til det med parker. Selvom alle kommer i bil, får man hurtigt parkeret. og resten af turen rundt i området foregår så med bus eller gåben. Alle huse er malet brune og falder utroligt godt ind i landskabet. Jeg tog en hurtig gåtur rundt og kiggede lidt – spiste en is, tog nogle billeder, og fortsatte så op imod Tioga Pass.


Tioga Pass kender jeg. For 5 år siden kørte jeg op til det fra østsiden for lidt senere at brænde mit bagfælg itu på cyklen, så jeg måtte køre nedadbakke i to dage med kun en forbremse plus en støvle – en meget spændende tur!
Denne gang kørte jeg den anden vej, og jeg må sgu sige at jeg er noget imponeret af Unge Andersen. Det er ikke en cykelrute for tøsedrenge og svagarme….


Ganske som jeg havde regnet med var det svært at få en campingplads. Der var plads på een af dem, men den var kedelig og uden udsigt til de flotte bjerge. Og når man er oppe i over 3000 meter, så vil man gerne kigge på bjerge fra sit telt… Men lige udenfor parken var jeg heldig at få sidste plads på en Forest Service campingplads til 14 dollar… En dejlig afslutning på en flot og lang dag.
Og så begyndte det at småregne, så jeg satte alt grejet op inde i teltet, så jeg kunne sidde og hygge med varm kaffe og varme fra gasbrænderen… Det er ikke helt lunt i de højder når solen går ned.


– Posted using BlogPress from my iPhone

Location:Lake Tahoe Blvd,South Lake Tahoe,USA

Reklamer

Read Full Post »