Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 9. juli 2010

I Paradisdalen med Lasse

Cirka 25 sømil syd for Grønnedal ligger Qornoq; en indsø med adgang til havet igennem et ganske smalt sejlløb. For at komme op igennem løbet skal man time sin ankomst med højvandet. Det er muligt at sejle op og ned ad sejlløbet fra en time før til en time efter højvande. Kommer man ikke ud i tide er der højvand 12 timer senere igen 🙂

Flot morgenstemning – kugnait i baggrunden
IMG_3862

Lasse og jeg havde planlagt vores ankomst perfekt. Vi sejlede fra Grønnedal en fin morgen ved ottetiden, og tog det stille og roligt derned. Max højvande var 0945, så kl. 0915 sejlede vi op. Det er mange år siden jeg sidst har sejlet der, så før afgang snakkede jeg lige med dem der har været der sidst. Det hele gik dog let. Sejler man blot der hvor strømmen er stærkest går det fint. Til venstre er der klippe, og til højre lave grusbanker. Så generalt er det bedst at holde sig lidt til venstre. Under opsejlingen så vi ikke mindre end 7 havørne i luften på een gang! Et utroligt flot syn, som jeg desværre ikke rigtigt havde tid til at nyde fuldt ud….

På vej op i sejlløbet til Qornoq
IMG_3884

Vel oppe kom vi ud på 80 meter dybt vand, og det havde vi så indtil vi næsten nåede frem til hytten. Der steg havbunden pludseligt op fra 80 meter til 2 meters dybde på ganske få meter – nok under 50 længdemeter…. En spøjs oplevelse 🙂 Henne ved hytten havde vi 1 meter under kølen. Men det er også rigeligt da Qornoq er en indsø og stort set ingen tidevand. Efter godt råd fra John Arsuk lagde jeg et godt hovedanker, og som ekstra sikkerhed en line ind til land. Der kan komme nogle voldsomme vindstød ned fra indlandsisen, og så er det godt at ha’ fat i båden inde fra land også!

Efter sejlløbet var det tid til en kop kaffe!
IMG_3525
Første kig til bræen
IMG_3526

Paradishytten er helt ny. Den er bygget af kommunen, som også har bygget Heksestedshytten og Koralhytten. Alle er rigtigt dejlige og moderne hytter. Velindrettet og velisolerede. Senere på året bliver de også udstyret med olieovn, så man kan holde varmen i lidt køligere vejr. Der er dog hverken indlagt vand eller toilet, så lidt primitivt er det 🙂

Paradishytten
IMG_3552
Hytten ligger midt i Nordboruinen
q Panorama 3

Hytten ligger midt i en gammel Nordboruin, som også har været brugt af eskimoerne da de bosatte området nordfra. Det er spændende at se hvordan eskimoerne har genbrugt nogle af nordboernes sten til bådstativer.

De stående sten i Qornoq
IMG_3550
Flotte sten
IMG_3551

Efter en dejlig frokost hvor vi fik hotdogs, stod den på vandretur i området… Vi valgte at gå op på en top lige øst for hytten, hvor der er en helt fantastisk udsigt over området – og specielt over bræen.

Udsigt mod sejlløbet
IMG_3946
Lasse i højden
IMG_3971
Bræen lidt fra oven
IMG_3567
Lasse botaniserer
IMG_3571

Efter vandreturen havde vi et valg – enten slappe af eller tage en sejltur rundt i området. Vi valgte det sidste, og havde en fantastisk tur der bla. bragte os op i bunden af Blindtarmen – ja sådan hedder en af fjordene her altså 🙂 Vi forlod aldrig Qornoq, og havde således ingen tidevand at bekymre os om.

Skipper navigerer
IMG_4009

Tilbage i hytten diskede Lasse op med hele to retter til aftensmad. Først en sammenkogt ret vi havde med hjemmefra, og derefter dejlige grillpølser som vi rullede ind i mexikanske pandekager. Mexikansk hotdog???

Lidt indefra hytten
IMG_4040
Køkkenet
IMG_4042

Morgenen efter stod vi op til en flot oplevelse. Over elven kom en moskusmor med sin kalv. De opdagede os ikke, og vandrede imod os langs kysten. Vi stod lidt højere og nød synet. På et tidspunkt var kalven inde på omkring 15 meter. Mor var lidt urolig i baggrunden, så vi trak os stille og roligt baglæns så baby kunne komme tilbage til sin mor.

Der kommer de
IMG_4054
Er den ikke nuttet?
IMG_3584
Så gider de ikke os mere
IMG_4061

Lidt fra hytten ligger der en næsten intakt fårefold. Den var vi også lige oppe og kigge på imens vi ventede på højvande…

Fårefold
IMG_3589

Udsejlingen gik fint. Som det laveste havde jeg 1 meter vand under kølen. I løbet er der flere dybe pools fra 5-7 meter i dybden. De kunne være spændende at gennemfiske!

Den døde bræ i sejlløbet
IMG_4099

Vel ude på den anden side skulle fiskestangen i gang, men det var nu ikke det store vi kunne hive op der. Vi fortsatte ud til Nukpynten hvor vi prøvede igen. Og så skete der noget!! Der var fisk – store fisk – på næsten hver kast! Den største på omkring 3 kg fangede Lasse. En flot afslutning på turen 🙂

Så er der fisk på!
IMG_4105
Flot fisk!
IMG_4107
Så blev den endelig træt
IMG_4104

Read Full Post »