Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 31. august 2009

Det har stormet hele natten – og regnet… I morges var vinden nede på en kuling fra sydvest, og det tog mig ikke ret mange minutter at beslutte mig for at blive hvor jeg er…. Der er ingen grund til at cykle med næsen op imod vind og regn når alternativet er at afvente vejrbedring i en lun og dejlig hytte, hvor jeg har både køkken, tv, toilet, og soveværelse 🙂

Mit eneste problem er at jeg ikke har særlig meget mad tilbage. Men det løste sig hurtigt da jeg var nede og betale for endnu en nat. Jeg fik lov til at købe mad af dem der passer campingpladsen – et par fra Holland der bor i autocamper. De rejser hjem på onsdag, og havde lidt konserves i overskud 🙂

For første gang i de sidste tre uger har jeg holdt en rigtig hviledag. Jeg har stortset ikke været uden for en dør. Bare hygget mig indendøre med kaffe, mad, tv, og internet.

Her til aften har vinden lagt sig, men det regner endnu. Det må gerne regne af indtil i morgen tidlig…

Andersens luksushytte
IMG_1691
Min udsigt fra hytten
Panorama 75

Read Full Post »