Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 16. juni 2009

……sagde mit fordæk denne flotte blæsende morgen, da jeg cyklede langs kysten af Lolland. Der er nu gået hul på fordækket også, og slangen vil meget gerne ud 🙂

Det nytter jo ikke at cykle med den slags, så da jeg kom til Rødby besluttede jeg mig for at turen var over. Fra Rødby og hjem er jeg i kendt terræn, så jeg mister ikke rigtigt noget.

Jeg kunne have købt et nyt fordæk og fortsat turen de sidste to dage til Køge, men hjemme i Rønne venter allerede to nye dæk jeg har bestilt i England.

Jeg kom til stationen klokken 1004, og toget til København rullede ud af stationen 1005 – uden mig. Jeg nåede det ikke!! Næste tog var 1205. Ikke så galt tænkte jeg. Men ak…. Det var så fint et tog at de absolut ikke ville have cykler med. Så klokken 1419 kørte “mit” tog så med både Rudolf og mig ombord 🙂 Jeg havde allerede lavet reservation til Ystadfærgen, så jeg kunne være hjemme samme aften. Men det krævede at jeg nåede næste tog på hovedbanegården 1707. Vi var inde 1650, og jeg tog den i sotrav op til billetkontoret for at få fortalt at der var udsolgt på toget 😦

Heldigvis har jeg mine gode venner Pia og Jørgen i Virum. En hurtig telefonsamtale senere og overnatning, god selskab, og framragende lasagne var sikret 🙂

Jeg har så bestilt tog og færgebillet via Ystad tirsdag morgen, så denne gang burde det spille max!!

Det var så slut på denne cykeltur. Det har været dejligt at være på landevejene igen. Vejrmæssigt kan jeg ikke klage. Jeg har været våd een gang på tre uger. Resten af tiden har det først regnet efter jeg er kommet frem og har fået teltet op.

Udover de to dæk der er gået til, har jeg ikke haft problemer med mekanikken. Alt har virket som det skulle, og de småjusteringer der har skullet laves har jeg selv klaret.

Al grejet har klaret det godt. Specielt mine gamle cykeltasker samt teltet er jeg imponeret over. Det er grej der har været i brug hver eneste dag på min 9 måneder lange tur til USA og Australien, og det holdt bare tæt! Før næste tur skal jeg have mig et par nye støvler og regnbukser. De svigtede i det store regnvejr jeg fik den ene dag. Jeg havde nu ikke forventet andet da begge dele er gamle og slidte, og ikke af særlig høj kvalitet.

Slut for denne gang. Jeg håber i har nydt mine små skriverier samt billederne. Jeg har nydt at lave det 🙂

Read Full Post »