Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 14. juni 2009

Ørepropperne kom i igen i nat. Der var sus i trækronerne!!

Det blæser stadigvæk!
IMG_0984

Jeg stod op til en flot blå himmel og masser af vind fra vest. Et dejligt syn når man nu skal øst og sydøst på 🙂

Turen ned langs Als østkyst var fin. Meget kuperet terræn, og fine små veje. Jeg kørte forbi fynshav færgehavn for at høre om de kendte afgangstiderne på Ærøfærgen. Det gjorde de i hvert tilfælde ikke!!! Jeg pakkede pc’en ud, og fandt ud af det selv 🙂 Og så stod den ellers på race! På vej ud af Fynshav fandt jeg ud af at Mommark kun lå 10 km væk, og som jeg huskede fartplanen gik der en færge 1040. Den kunne jeg godt nå hvis jeg satte lidt fart i bondetoget, så det var op på den store klinge og afsted!!

En af de lokale ved Mommark havn
Panorama 25

Jeg nåede det i fin tid – færgen gik først 1120 🙂 Men så var der jo lidt tid til både isvaffel og fotomik ved havnen… Vi var omkring 10 cyklister der skulle med. Bla. et ungt par på deres første cykeltur. Hendes bagtasker sad bagvendt på, så de påsyede lommer vendte fremefter 🙂 Og deres gamle rustne cykelpumpe var til gammeldags ventiler med ventilgummi, og de kørte med bilventiler. De havde en del at lære…. Det bliver nok på den halvhårde måde 🙂

En kapsejlads kom forbi
IMG_0994

Ærø er dejlig. Flot natur og meget kuperet. Der er hele tiden noget at kigge på. Små flot resturerede bondehuse blandet med gamle nedslidte smålandbrug, hvor der helt sikkert bor en sær gammel bondemand helt alene 🙂

Ærø
IMG_0999

Ærøskøbing var FOR nuttet til mig…. En ren idylisk tyskerfælde. Jeg klarer det IKKE 🙂 Jeg skyndte mig videre efter frokost, og ankom til Marstal ud på eftermiddagen. Marstal kan jeg til gengæld godt li’. En rigtig levende by med eget værft, og masser af havneliv. Der kunne jeg godt bo…

Havnehygge i Marstal
IMG_1007
Marstal
IMG_1013
Marstal
IMG_1016
Badehuse i Marstal
IMG_1005

Read Full Post »