Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 31. maj 2009

Svinesund

Det er blevet RIGTIGT sommer. 5 minutter efter solen ramte teltet i morges stod jeg op. Det var enten det, eller blive kogt som en reje!

Dagens rute har taget mig igennem en god blanding af skærgård, skov, landbrug, og små landsbyer. En enkelt større by blev det også til, Strømstad, hvor jeg nød min søndagsfrokost. Derfra var der kun 25 km til Svinesund og Norge. Klokken var ikke meget, så jeg kunne jo lige så godt æde lidt flere kilometer. Benene er også meget friskere i dag, efter en halv fridag i går.

På vej ud af byen mødte jeg to damer fra Oslo. De havde taget færgen til Strømstad, og ville nu cykle hjem til Oslo. De havde intet kort, og i det hele taget ikke særlig meget andet bagage. Og den ene havde heller ikke særligt meget tøj på. Og det hun havde var særdeles tætsiddende. Den fornøjelse at køre bag 🙂

Jeg fik dem guidet til Svinesund, og sendt dem i den rette retning af broen. Jeg selv har slået mig ned på Burger King der serverer både kold cola med gratis refill samt 220 volt til min pc 🙂

Jeg har ingen billeder at diske op med i dag. Jeg kan blot konstantere at dagen har været utrolig varm, bakket, og med til tider flotte udsigter…

I morgen cykler jeg ind i Norge, og regner ikke med at det mobile netværk dækker der. Så næste opdatering bliver når jeg enten rammer Danmark eller Sverige igen.

I øjeblikket er planen at holde et par fridage i Oslo, hvor jeg gerne vil besøge Thor Heyerdal museet. Derefter færge til Frederikshavn, cykle igennem Danmark med ophold hos venner på vejen.

Read Full Post »

Fredagen stod i færgernes tegn. Ikke mindre end tre stykke var jeg ude og sejle med. De to første var kabelfærger, og den sidste almindelig. Kabelfærgerne er lidt specielle. Der løber en wire på hver side af færgen. En til at trække med, og en til at finstyre med. Wirene går naturligvis fra kyst til kyst, og må næsten ligge på bunden når de ikke er i brug.. Ellers vil sejlads på tværs jo være umuligt…

Kabelfærge
IMG_0778

Med ovenstående færge kom jeg til Flatø. Flad var nok det sidste den var. Aldrig har jeg da kørt så meget op og ned at bakker over så kort en distance. Svenskerne HAR humor 🙂

Ellers er dagene gået med den ene fantastiske udsigt efter den anden. Skærgården ER flot, og alle der ikke har oplevet den burde gøre det…

Både i går og i dag har vejret været MEGET sommerligt. Det har så bevirket at blege telegrafists arme er blevet solskoldet!! Så idag kørtes med langærmet trøje…

I går blev jeg vist to steder at slå lejr af et ægtepar ude og lufte hunden. Det ene var en gammel kirkegård, den anden "bare" en plet græs. Jeg valgte græspletten 🙂

I dag trængde jeg til en halv hviledag. Tøj skulle vaskes, cykel og grej ordnes. Det blev så til en campingplads!! Heldigvis havde de en rimelig pris for sådan en som mig….. Brusebadet var forøvrigt også dejligt!! Stedet hedder forøvrigt Fjallbacka, og er noget så idylisk… Det kan også ses på priserne på de stedlige spisehuse 🙂

Her er et lille udvalg af idylisk skærgård…

Skærgårdsidyl
Panorama 25
Mere idyl….
Panorama 24
Har i mon fået nok idyl?
Panorama 23

Read Full Post »