Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 25. maj 2009

Jeg havde en fin nat. Der var bare mig, dyrene, skoven og vinden… Perfekt selskab til en god nat i den svenske natur!

Midt under morgenkaffen kom en hundelufter forbi med to hunde. Jeg var ikke rigtigt stået op endnu, så vi nøjes med et "god morgen" til hinanden 🙂

Skoven viste sig at være et godt valg til overnatning. Der på begge sider af den var der store sommerhusområder. Jeg har stor gavn af min GPS når jeg skal finde et godt sted at slå lejr. Jeg har topografiske vandrekort indlagt, og de viser både stier, de fleste huse, samt bevoksningstyper.

Dagen har taget mig igennem et meget varieret landskab. En god blanding af bondeland og skovland. Ind imellem små søde landsbyer, og områder med sommerhus. Jeg kan godt li’ svenskernes måde at have sommerhus på. De har STORE grunde, så naboerne ikke ånder hinanden i nakken. Gad vide hvad de tænker når de besøger danske områder, hvor man kan se hvad naboens nabo laver…..

Nattens lejrplads fandt jeg i et gammelt nedlagt stenbrud lige syd for Falkenberg. Der lå huse rundt om hele området, men selve stenbrudet var tomt. Der var masser af skov, og jeg fandt en god lejrplads næsten oppe på kanten af selve brudet. Der mødte jeg en ældre mand ude og gå tur med sin norske skovkat – stor var den!! Han synes set var en glimrende plads jeg havde fundet..

Efter en rolig nat stod den på få kilometer ind til centrum af Falkenberg. Dagen er gået med diverse indkøb og tøjvask. Det lykkedes mig ikke at finde et møntvaskeri, så jeg måtte igang med håndvask. Man får så pæne negle af det 🙂

Jeg bor forøvrigt på vandrehjem i dag. 225 kr for enkeltværelse – det synes jeg er pengene værd! Tøjet er vasket, cyklen rengjort og smurt, grejet gennemgået, og pc’en opladt. Alt spiller max. To par nye bukser har jeg også købt. Fandt dem i en jagtforretning til 300 kr paret. God kvalitet med lynlås på låret, så de kan blive til shorts. Jeg købte et par mørkegrå, og et par grønne. De gamle er røget ud – så slap jeg også for at vaske dem 🙂

Vejret stadigvæk godt. Sol og kold vind fra havet. De lover en frontpassage imorgen, så det bliver spændende hvor våd jeg bliver…..

Jeg er forøvrigt fortsat med at spise varm mad til frokost. I dag kostede den 65 kr og bestod af en tallerken salat, kebab tallerken, samt en cola. Det er altså rimeligt billigt! Om aftenen står den så enten på musli eller brød.

Andersen med nye bukser. Check lige de hvide arme 🙂
IMG_0712
Jeg forsøger at få lidt styr på grejet…
IMG_0713
Jeg har kun vasket det vigtigste 🙂
IMG_0714
Mit rum
Panorama 12

Read Full Post »