Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 24. maj 2009

Sikke det dog blæste og regnede i nat. Jeg havde det rimeligt køligt i teltet. For at få god udluftning om eftermiddagen havde jeg løftet godt op i yderteltet, så vinden rigtigt kunne komme ind. Jeg glemte bare at lukke til da jeg skulle sove, så der stod jo en god kølig brise igennem teltet hele natten 😦

Man må ALDRIG gå sukkerkold 🙂
IMG_0708

Til morgen var regnen dog stoppet, og jeg fik pakket sammen uden en eneste dryp på mig. Første stop blev en lille landsby, hvor jeg fik lidt og spise på bænken udenfor butikken. Lige overfor lå biblioteket. Jeg skal jo have strøm på mit pc-batteri, så jeg gik over og spurgte om jeg ikke kunne låne en stikkontakt – jo da, ingen problem, sagde den søde dame. Så den næste time sad jeg inde i varmen og hyggede mig med internet imens batteriet fik krafterne tilbage 🙂

Det blæser en hård vind fra vest, så jeg besluttede mig for at køre imod øst 🙂 Jeg trængte til en dag uden for megen modvind. Svedt fik jeg dog i rigelige mængder. Jeg skulle nemlig passere Hallandsåsen!. Men sikke dog en flot tur. Jeg fandt en gammel landevej igennem skoven over åsen, og det var næsten som at køre 50 år tilbage i tiden. Smal vej, små landbrug, fine marker, og ingen trafik.

Hallandsåsen
IMG_0699
Hallandsåsen
IMG_0700

På den anden side af Hallandsåsen ligger Båstad helt ude ved havet. Det er et rigtigt in-sted for tennisspillere samt de rige og smukke. Jeg nøjes med at handle lidt mad ind, og fylde 5 liter vand på vandposen…

Lidt nord for byen fandt jeg et lille naturreservat, hvor teltet blev slået op for natten. Jeg har trukket det lidt ind i skoven fra kysten, så jeg hverken kan ses, og er lidt dækket for den hårde vind.

Mit hjem for natten
IMG_0707

Dagens brusebad bestod af tre vådservietter. Dejligt, men IKKE så godt som et rigtigt bad 🙂

Så er det badetid 🙂
IMG_0702

Read Full Post »