Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 31. august 2008

Rundt om Kugnait – en anden dag!

Kirsten ringede i morges med dårlige nyheder. Det blæste 12 m/s ude i Arsuk, så det var ikke muligt at sætte os i land der hvor vi skulle begynde turen rundt om Kugnait. Ingen grund til at græde over det – jeg bryggede straks et turforslag sammen, og vi tog istedet for den tur som Martine og jeg skulle have gået i fredags! Op til Grønnedalshytten, langs fjeldkammen til Jernhatten, langs kanten til Rypefjeldet, og hjem igennem Løjtnantens Dal.

Holdet denne søndag: Kim, Mulle, Kirsten, og Martine ved Grønnedalshytten
IMG_2758

Turen op til hytten var som den plejede – lang, kedelig og varm…. Men på resten af turen lagde jeg ruten så vi alle fik set lidt nyt, selvom de fleste af os havde været der før. Det er ikke meget der skal til. Gå op til en top på ydersiden af en fjeldkam i stedet for på indersiden. Gå venstre rundt om en lille top istedet for højre…. Man ser nye ting, og nye vinkler på velkendte udsigter – dejligt!

På vej over Randsletten til Rypefjeldet
IMG_2765
Bonnie og Wilfred satte stor pris på de flotte udsigter
Panorama 25

Frokost i det fri

IMG_2772

Dagens mål var kanten af Rypefjeldet – lige der hvor man første gang kan se heliporten i Grønnedal. Jeg ville nemlig vide højden lige der, da det er en god rettesnor når vi melder lave skyer ind i vores vejrmeldinger til helikopterene der beflyver Grønnedal. Til interesserede (Søren Swingben) kan det oplyses at man kan kigge 510 meter op ad Rypefjeldet fra heliporten…. Det betyder så også at jeg har tabt en omgang hjemmelavet pizza med det hele!. Jeg gættede på 440m og Søren 452m – han kom tættest på!

Vi nyder udsigten fra Rypefjeldet
Panorama 24
Grønnedal fra en anden vinkel. Klik…….
Panorama 19

Read Full Post »