Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 29. juni 2008

I løbet af sommeren kommer der rigtigt mange krydstogtskibe og besøger vores fjord. De fleste ligger sig for anker ude ved den forladte mineby Ivigtut, og sejler så i land med gummibåde for at opleve området. I den forbindelse skal der laves nogle vandreture i området de kan gå. Både alene og med turguide. Kirsten er sådan en guide, og hende hjalp jeg i går med at undersøge forskellige ruter på Taylorfjeld – det fjeld der ligger lige bag Ivigtut.

Jeg hentede hende på ATV’en ude på halvtolv, hvor hun bor med mand og barn. Vejret var perfekt, og vi fik en fin køretur ud til enden af Ivigtut, hvor vi startede vandreturen.

Hele dette fjeldområde har været brugt som Ivigtutternes udflugtsmål. Her har de vandret og gået på jagt i deres sparsomme fritid. Der står rigtig mange varder i området. Til hjælp for både skibe og vandrere i gamle dage.

Kirsten ved den førse varde. Den kan ses nede fra Ivigtut..
IMG_2168

Vi kom hurtigt lidt op i højden, og havde en fin udsigt ud over odden kaldet Kamiktalik. Der står et lille fyr, der i sin tid hjalp skibsfarten sikkert ind i fjorden. Men det skulle vise sig at der var meget mere!!. På en østlige side af odden så vi et lille skur lavet helt i beton, samt et fundament der meget lignede noget en kanon kunne stå på!. Det måtte vi naturligvis ned og kigge på, så i stedet for at gå opad, mistede vi alle højdemeter igen 🙂

Kanonstilling? på Kamiktalik… Klik vor stort format…
Panorama 47

Under anden verdenskrig blev minedriften i Ivigtut beskyttet af USA. De brugte den brudte Kryolit til aluminiumfremstilling. Deres base lå over i Christianshavn, den bugt der ligger overfor Kamiktalikken. Derover står der også en kanonstilling.

Hvorfor der også ligger en gammel tipvogn ved jeg ikke??
IMG_2179

Efter dette helt uventede fund begyndte vi at bevæge os op igennem fjeldet igen. Vi skulle jo OP på toppen af Taylorfjeld.. Ivigtutterne brugte området til jagt, og vi så flere ræveklapfælder. Desværre ingen intakte..

Ræveklapfælde
IMG_2181

Men igen faldt i over noget interessant. Denne gang flere eskimograve!. Jeg vidste godt at der skulle være efterlandenskaber fra Eskimotiden, men regnede ikke med at finde det så let!. Flere af gravene var åbne, og nogle var faldet ind. Vi fandt 4-5 grave.

Kirsten fotograferer en åbnet grav
IMG_2187

Nu var interessen vagt, så vi blev nødt til at finde selve bopladsen!. Atter en gang smed vi gode højdemeter væk, og gik ned til kysten. Denne gang ganske tæt på fyret. Der fandt vi to flotte ringe efter tørvehytter. Den ene meget velbevaret, hvor man kunne se indgangen.

Kirsten står midt i den mest velbevarede ruin
IMG_2195

Nu vi var derude, besøgte vi også lige fyret. Det er ikke længere i brug. Selve fyret er fjernet fra toppen, så den nu nærmest virker som et pejlemærke om dagen…

Fyret på Kamiktalik
IMG_2199

Atter en gang gik det opad. Og atter en gang fandt vi noget. Ganske højt, og ganske langt fra de ruiner vi besøgte ude på odden, fandt vi atter en gang en klynge eskimograve. Denne gang gik vi dog ikke ned til kysten for at lede efter bopladsen. Men det er da noget jeg vil gøre på en senere tur!!. Alle disse steder bliver tegnet ind i mit hjemmelavede gps vandrekort, så jeg kan finde tilbage igen!.

Vi kom på noget af en stejl tur op. Jeg tror ikke vi har fundet den letteste vej op. Vi så nemlig ikke ret mange varder hvor vi gik. Senere skulle det nemlig vise sig at de mest benyttede ruter er pænt markeret med varder, så Ivigtutterne kunne finde hjem.

Det går opad!!
IMG_2208

Vi fandt dog hvad jeg tror er en form for sømærke. Et stykke træ med to "runde" kugler på…

Er det mon et sømærke?
IMG_2212

Til sidst begyndte vi at møde flere varder, og de førte os op til turens første flotte udsigtspunkt. På vej derop var der også en flot udsigt nedover Ivigtut..

Dernede ligger Ivigtut
IMG_2221
Og her lidt tættere på…
IMG_2222

Vi holdt frokost ved en lille sø før vi vandrede ud til det første udkigspunkt. Det blæste godt deroppe, så da vi fandt en lavning med læ for vinden, og en lille sø med drikkevand, var valget hurtigt at tage…

Disse varder står og viser vej på Taylorfjeld
IMG_2223

Der er noget specielt ved at "bestige" en fjeldtop. Naturen ændrer sig radikalt. Alt bliver mere alpint, og man fornemmer at livet på disse toppe ikke er en dans på roser om vinteren… Og samtidigt åbner landskabet sig hele vejen rundt, og man får den ene fantastiske udsigt efter den anden.

Første udkigspunkt. Vi kigger mod vest. Klik for stort format
Panorama 50

Indtil nu havde vi vandret i meget blødt mos. Det er som at gå i sand, og ganske hårdt – specielt opadbakke…. Men da vi først var kommet 350 meter op blev underlaget mere hårdt, og det blev lettere at komme fremad. Samtidigt manglede vi kun 50 højdemeter til toppen af Taylorfjeld. Så fra at have været ganske hårdt, blev det nu næsten ren søndagstur 🙂 Dog skulle vi stadigvæk passe på hvordan vi satte fødderne. Vi vandrer jo i rigtigt fjeld heroppe. Der er INGEN stier at følge!.

Toppen af Taylorfjeld. Klik….
Panorama 52
Der ligger Charles De Gaulle, og lidt tættere på Arsuk
IMG_2230
Hva’ ka’ jeg sige? – SMUKT er det sgu!! Klik…

Panorama 51

Nedturen gik fint. Vi fulgte vores rute tilbage til den "officielle" nedgang, som går på siden af en stejl kløft. Underlaget blev igen blødt, hvilket jo er rart at vandre ned i. Men at vandre op den vej skal nok gi’ sved på panden 🙂 Jeg mener dog at ruten er den bedste vej både op og ned ad Taylorfjeldet…

Read Full Post »