Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 17. maj 2008

En noget anderledes skovtur

Oven på en hård start på løbetræningen, stod dagen på hvil i går. Så det passede mig godt da Valas kom forbi og tilbød en tur til Ivigtut på hans store ATV (firehjulet motorcykel). Samtidigt havde han vores nye rygsække med, som vi begge har bestilt på Ebay.

Jeg bryggede en hurtig kande kaffe, pakkede det mest nødvendige i rygsækken, og så gik den ellers ud over stepperne i en noget hurtigere fart end jeg er vant til!

Valas og dyret. Det er Valas til højre!
IMG_1729

Ude i Ivigtut fik jeg lov til at prøve dyret selv, og jeg må nok sige at der er mange hestekrafter der lige skal holdes styr på!!. Men jeg kan godt forstå dem der synes at det er en herlig hobby…

Ivigtut mineby
Panorama 11

Lidt senere kørte vil lidt rundt bag selve minen, og der mødte vi to store moskustyre. Vi var inde på 20 meters afstand, men havde sikret os en hurtig nødvej hvis det blev nødvendigt… Heldigvis var de mere bange for os end vi af dem!!.

Moskusokser i Ivigtut
IMG_1759

Ude i Ivigtut findes også et ganske specielt grantræ. Normalt har gror der kogler på grantræer, men ikke på dette!!!.

Det store suttegrantræ!
Panorama 12
Her ses en af "koglerne"
IMG_1747

For nu at nyde den medbragte kaffe et hyggeligt sted, foreslog jeg Valas at vi skulle køre en tur i skoven. Han så lidt uforstående ud indtil jeg udpejede den for ham!.

Skoven i Ivigtut
IMG_1764

Det var noget af en køretur på dyret, men til sidst kom vi frem. Jeg er ret imponeret over hvad sådan en ATV kan klare med den rette fører. Jeg troede faktisk ikke vi ville komme helt op til skoven, men det var ikke noget problem for dyret og Valas!.

Dyret og veltilfredse Valas på skovtur. Kaffen smagte godt!
IMG_1772

På hjemturen kørte vi en anden vej. Jeg viste Valas den gamle glasdump, hvor Ivigtutterne smed al deres glas væk. For et par år siden kunne man stadigvæk finde hele øl- og sodavandsflasker fra en svunden tid. Men nu er det mest glasskår der ligger tilbage.

En af kommunens folk var også i Ivigtut, og var så uheldig at køre fast i sneen. Vi forsøgte at trække ham fri med dyret, men han sad for godt. Han havde heldigvis telefon med, så han kunne tilkalde assistance!.

"den sitter fast!""

IMG_1779

Vi afsluttede dagen med adskellige "fadbamser" ude i gården ved Nanok. Man bliver jo frygtelig tør i halsen efter sådan en tur 🙂

Read Full Post »

Read Full Post »