Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 29. april 2008

En hård fridag!

Endnu en dejlig forårsdag i det grønnedalske… Da jeg trak gardinerne fra i morges havde jeg græssende polarharer i baghaven – de er nu søde 🙂

Bunnies i baghaven
IMG_1434
Er de ikke nice? – for nu at udtrykke mig lidt ungdommeligt 🙂
IMG_1435

Formiddagen brugte jeg til at gøre rent, vaske tøj og sengetøj, samt til lidt småsager rundt omkring på stationen….

Efter en god frokost (som altid) i grønnedals førende spisehus, stod den på vandretur i fjeldet. Dagens mål var at stå på næsen af Dr. Dagmar fjeld!!.

Det blev en rigtig hård tur. Sneen var elendig, men jeg kunne ikke undgå den. Flere steder kunne jeg dog gå uden snesko. Og der var duften af lyngen gennemtrængende… Det var en varm omgang at komme op ad fjeldet. Jeg fik glæde af solen to gange – direkte og reflekteret fra sneen… Den fede telegrafist måtte svede 🙂

Udsigt nedover Ivigtut.
IMG_1437

Jeg kan allerede nu afsløre at jeg IKKE kom op på toppen denne gang. Jeg nåede til et punkt hvor jeg havde ca. 100 højdemeter tilbage, og måtte beslutte hvad jeg ville gøre. Jeg kunne sagtens klatre det sidste stykke, men ville jeg så have kræfter nok til hjemturen??. Min plan var at følge en kløft ned, der ender ved vandsøen i Ivigtut.. Den har jeg aldrig prøvet, så jeg besluttede mig for at gemme toppen til en anden dag.

Toppen jeg IKKE nåede idag…
IMG_1438

Og godt det samme. Det blev en rigtig hård nedstigning. På et tidspunkt mistede jeg fodfæstet, og kurede ned imod et fald på 10 meter. Heldigvis fik jeg stoppet mig selv med min vandrestav…. Man skal passe på sig selv… Alt ialt en rigtig dejlig og begivenhedsrig tur 🙂

Der nåede jeg til!!
IMG_1447

Read Full Post »