Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 3. marts 2008

En dejlig fridag

I dag har jeg fri – jubiii 🙂 Dog vågner jeg stadigvæk når det første spæde morgenlys viser sig på himlen – omkring halvseks… Det er en vane jeg har tillagt mig efter 9 måneder i telt. Der var det nemlig vigtigt at komme op og pakke sammen i en fart, så man ikke blev grillet for meget af solen fra morgenstunden af!.

I formiddags gik jeg en lille tur op igennem Grønnedalen. Vejret var skyet, men man kunne dog se solen lidt igennem skyerne. Det var dog et vanskeligt lys at vandre i. Konturerne forsvinder næsten totalt, og man kan ikke se om det går op- eller nedad, samt hvor kanterne på skrænterne er!!. Så er en vandrestav RIGTIG god at have med. Den bruger jeg som en anden blindestav foran mig 🙂

På vej opad i Grønnedalen
IMG_0858
Ham selv med Kong Kugnait i baggrunden
IMG_0862
Forbrændingen – eller dumpen som vi kalder den…
IMG_0868
Lidt sne har vi da fået i Grønnedal!
IMG_0870

I eftermiddags fik jeg pakke hjemmefra. En ny jakke samt lidt småting. Jakken skal ud og testes i fjeldet imorgen!!. Senere var Snor og jeg over og træne både styrke- og konditionstræning i kondirummet. Det var SUPERLÆKKERT at få rørt sig igen efter en hel weekend hvor jeg har været "spærret inde" på radioen… Alt i alt en rigtig dejlig dag, som sluttede af med et helt festfyrværkeri da solen gik ned. Det er i øjeblikke som dette at jeg bliver helt stille og dybt taknemlig over at bo hvor jeg gør!.

Solnedgangen startede sådan her…
IMG_0881
Fortsatte sådan….
IMG_0891
Og sluttede i disse farver
IMG_0892
Panoramabillede. Klik for stort format
Panorama 3
Reklamer

Read Full Post »