Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 7. februar 2007

Fotoalbum for januar ’07

Så er fotoalbumet for januar 2007 klart. Se det her…

Reklamer

Read Full Post »

Storm!

I nat havde jeg nattevagt. Alt startede normalt. fint vejr da jeg gik på arbejde – roligt og koldt. To inspektionskuttere var på vej fra Narsaq med både passagerer og gods. Og det store atlantskib Arina Arctica var også på vej ind.

Arina Arctica
arina arctica

Omkring kl. 22 snakkede vi med Arina for første gang. Skippe spurgte til vejret i Grønnedal, da vi i de sidste dage har haft meget stormende vejr. "Roligt og fint" meldte vi tilbage 🙂

Klokken 2230 spurgte han igen….. Jeg checkede rutinemæssigt vejrcomputeren, og så at temperaturen var begyndt at stige hurtigt, og luftrykket falde med samme fart. Samtidigt begyndte vinden at komme i stød på omkring 25 m/s fra sydøst!! IKKE godt.. På ganske få minutter var stormen over os.. Der gik ingen tid før vi havde vindstød på op til 54 m/s!! – og så blæser det altså!.

Arina kom IKKE til kaj – chancerne for at han ville springe sine fortøjninger i vinden, der kom ind på hans side, var for stor. Til at starte med holdt han gående i fjorden, men det kneb med at holde styrefart i skibet. Han gik så ud på åbent hav ved Arsuk, og lå der og holdt gående resten af natten!.

Første kutter kom ved 2330 tiden. Han måtte have flere forsøg for at lægge til kaj. Og det fortæller lidt om hvor kraftigt det blæste. Cheferne på disse inspektionskuttere er MEGET erfarne, og ved lige præcis hvor de har deres skib!.

Inspektionskutter
inspektionskutter

Vores besætning fik tømt ham for passagerer og gods i den hårde vind. De var flere gange ved at blæse væk på kajen! Ikke smart med al det kolde vand vi har heroppe… Det hele gik dog godt, og Tulugaq afgik hurtigt igen, da de gerne ville væk fra det dårlige vejr.

Sidste kutter kom ind midt på natten. Der var vindstødne oppe på 55 m/s, men middelvinden lå støt på omkring 26 m/s. Han havde MEGET svært ved at komme til kaj, og da det endelig lykkedes "syede" han sig helt fast til kajen, og besluttede at blive natten over.

Så skulle man jo tro at roen ville sænke sig lidt over min radio. Men nej!!. Ved sekstiden fik jeg en melding om at vores stationsfartøj – et pæn stor orange ombygget fiskekutter, havde revet sig løs fra flydebroen, og var på vej over i den store kaj… Det viste sig dog hurtigt at det var selve flydebroen der havde sluppet sine fortøjninger, men det gjorde det jo ikke bedre!. Jeg fik sendt en del folk derned, for at forsøge at stabilisere broen. Men det var al for farligt at arbejde i de høje vinde. Båden lå heldigvis nogenlunde frit i vandet, og rørte ikke den faste kaj, så det blev besluttet at vente med at gøre noget indtil vinden har aftaget noget…

Så meldte flyvagten ind at et vindue i hans flyvagt var blæst ind, og det var rent kaos derude… Fat i flere mennesker der kunne skære plader til, så hullet kunne dækkes.. Der var rigtig gang i den 🙂

Flyvagten er den gule bygning
IMG_7962

I en ledig stund tilkaldte jeg dagens vagtleder, da arbejdsopgaverne var ved at vokse mig over hoved. Der var rigtigt mange bolde i luften, og i sådanne situationer skal der IKKE laves fejl. Steen mødte ind allerede kl. syv, og resten af min vagt gik fint.

Jeg blev kørt hjem, og har så prøvet på at sove her i formiddags. Ikke en let opgave når det hele hyler og buldrer udenfor… Men lidt har jeg da sovet 🙂

Sådan en storm er et prægtigt syn i dagslys… Naturen spiller rigtigt med musklerne. Ud over fjorden er vandet pisket op i en 10 meter høj tåge, og der ryger småsten og is igennem luften. Det lyder næsten som beskydning når det rammer min lejlighed.

Storm i Grønnedal
IMG_8380
Midt i billedet ligger Agpa og holder gående
IMG_8379

Read Full Post »