Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 22. november 2006

Min nye harddisk

Mit pc setup - småt og lækkert

I dag fik jeg min nye harddisk med posten. Den er meget lille og let: 7,4 x 11 x 1,3 cm og vejer vel omkring 150 gram. Hvordan de har fået plads til 160GB står for mig som en gåde….

Som i ser på billedet ligger den i en lille pelikanæske der både er vand- og stødtæt. Jeg har lagt et ekstra stykke isolering i, så harddisken ikke glider rundt i æsken under transport.

For at gi’ et indtryk af størrelsen af både pc og harddisk har jeg lagt en almindelig pen som “målestok”.

Jeg er begyndt at overføre al det software jeg normalt bruger til den. Det der ligger på CD eller DVD brænder jeg over som ISO filer. Dem kan jeg så få brændt ud på en internetcafe hvis jeg får behov for det..

Jeg vil også lave en Ghost af hele harddisken i pc’en. Det gør det MEGET lettere at få alt op og køre igen, hvis computeren skulle finde på at ødelægge det der er på dens egen harddisk.

Read Full Post »

Dejlig fridag

En fordel ved at gå vagter er, at man har fri på hverdage også. Godt nok skal jeg på vagt i aften, men hele dagen har jeg da kunnet gå og hygge mig med forskellige gøremål.

Jeg er stadigvæk hundepasser. I går skulle Bonnie lige finde ud af hvem der bestemmer her hos mig. Om formiddagen var jeg over og træne, og der var alt vel når jeg kome hjem igen. Hun havde ligget og sovet lige så sødt… Jeg fodrede hende af, og gik så selv til frokost hos en kammerat, og var væk en times tid. Da jeg kom hjem igen havde hun haft fat i nogle DVD film der lå i en pose på gulvet. Og så var det så at Bonnie fandt ud af hvem det lige er der bestemmer!!. Hun var noget lille…. Jeg lod hende ligge i 15 minutter før hun fik lov til at “be om godt vejr”…. Hun var noget trygget ved situationen. Så gik vi en lang tur til Ivigtut, fik leget en masse, og nu er vi de bedste venner igen…. Jeg er slet ikke i tvivl om at hun har lært noget 🙂

I dag prøvede jeg så at lade hende være alene hjemme med alle døre åbene i lejligheden – ingen problemer… “Dygtig hund Bonnie”

Ved frokosttid luftede jeg hende ude ved heliporten. Jeg har lige taget lidt flere billeder derude fra.

Og så fik jeg min dejlige mini harddisk i dag. Dejlig lille sag – billede følger senere…

Nu er klokken 15, og jeg vil gå ind og sove lidt på forskud. Jeg har vagt fra 20:00 – 08:00 i morgen tidlig, så kan jeg lige snuppe et par timer her, så går vagten lidt lettere…

Tips: hold musen over billederne, så kommer billedteksten frem…

Velkommen til Grønnedal

Selve landingspladsen

Vindposen og den nye terminalbygning

Den gamle terminal - Nissenhytte fra Amerikanernes tid..

Her ligger kommunen - den gule bygning er den nye børnehave

Read Full Post »

Velkommen til

Så kom dagen hvor mine to weblogge samt en hjemmeside blev samlet et sted – nemlig lige her…

I længden bliver for besværligt at skulle opdatere hele tre steder, så jeg har valgt at flytte alt over på den side du læser lige nu 🙂

Min gamle hjemmeside vil stadigvæk køre videre, den vil dog ikke blive opdateret. Alt nyt vil blive lagt på denne side – enten direkte eller med link.

 

Kim

Read Full Post »