![]() |
Dagen startede lidt hektisk i dag. Jeg blev sendt på flyvagt allerede kl 0830. Vi havde simpelthen for mange heloer opererende i nærområdet, så det blev besluttet at flyvagten hellere måtte holde lidt styr på dem! Og det gjorde jeg så. Der er egentlig ikke så meget arbejde i det. Jeg skal bare sørge for at de alle er informeret om hinandens positioner, og så ellers servicere dem med vejr og signaltrafik.
Det begynder så småt at lugte lidt af efterår. Der er rimfrost på tagene om morgenen, og en af piloterne fortalte at de havde sne på en af fjeldtoppene i går. Luften har også fået den der helt specielle klare blå farve der signalerer efterår! Og jeg glæder mig – både til efterår og vinter, men så sandelig også den ro det giver at komme af med de sidste gæster på stationen! Det er dejligt at have gæster – men det er også dejligt når de rejser hjem igen
Første kunde på min heliport denne formiddag var en norsk helikopter der flyver med telefolk der efterser telegrejet oppe på de forskellige fjeldtoppe hvor der er telesites. Det er LANGT lettere at forebygge evt problemer her om sommeren, end at skulle op på en fjeldtop i den mørke kolde vinter!
![]() |
![]() |
Lidt senere kom ISRECCEN fra Narsarsuaq. Bag det mærkelige ord gemmer sig såmænd bare en helikopter der flyver rundt med en pilot og en isobservatør. De laver kort over issituationen til glæde for den sejlende trafik heroppe.
![]() |
![]() |
Og til sidst kom så vores normale rutehelo. Den kommer med post og passagere to gange om ugen. Denne gang havde den 7 passagere med til os, og jeg sendte 2 afsted den anden vej.
![]() |
![]() |







Har været på dejlig tur ved kysten i dag.
Også her i DK ser man tegn på det kommende efterår, men dog ikke som sne og rim, men på farven af de grønne blade på træer og buske som allerede er begyndt at gulne.
Hej Kim
Det ser ud til at have været en dejlig dag
Jeg troede ikke, der var rutehelo mere, men de har vel besindet sig – Airgreenland??
Her er temperaturen også på vej ned. Fugtigheden svinger det lidt med. Nu har vi kun 24-28C, men Finn har da flere eftermiddagen været afsted på løbetur.
God weekend
Louise
PS. kan du ikke sende din pandekageopskrift. Fandt en på nettet i går, men de blev altså ikke så gode, som jeg husker dine…..
Hej Kim
Vil første lige sige tak for din rigtig fine hjemmeside hvor folk som mig kan følge lidt med i hvad der sker i den vidunderlige dal. Det er nogle meget fine billeder du får taget rundt omkring i området vil erkende jeg ikke har været så vidt omkring i fjeldene som jeg ser du har været.. men vil stadig de frem til at se dine nye indlæg og billeder med meget stor glæde og en endnu store afsagn desværre …. pøj pøj med det hele der oppe.
Venligst hils dem alle oppe i ØBA barakken fra mig
De venligste hilsner Karsten Fiedler